*-°v*i>
«££
, >i
♦ ^- ■.
^f; ' v
* j
W** nf >>■ T^Æ
■
* Si
■...•*,:. •"*!
:,«**
-*
^v
>&* <
**+£!*}*>
■ ' ^ 1
^
' ^
**<
J
t**
•jk>
. *t
isr^w.' .< a
ANNALER
FOK
NORDISK OLDKYNDIGHED,
UDGIVNE
AF
DET KONGELIGE
NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB.
1836-18.17.
KJOBENHAVN.
TRYKT HOS J. I). QVIST, 1!0(J- OG KODKTRYKKRR.
fr'onoitu.
S
klskabkt har i sine Grundlove bestemt at ville udgive et san-~
eget Tidsskrift, der skulde indeholde Afhandlinger og andre Bidrag,
skikkede (il at oplyse Nordens Historie, Sprog og Oldsager ved
Hjelp af oldnordiske Mindesmærker eller disse ved hvilkesomhelst
andre Kilder. Saavel den Arnæ-Magnæanske Haandskrift-Samling,
der alene indeholder henved to Tusinde Haandskrifter, som flere
andre, afgive et næsten uoversecligt Stof til interessante Under-
søgelser af denne Art, som vel kunne haabes at ville bidrage til
at fremme de gamle os mest vedkommende Sprogs og Loves, samt
den oldnordiske Histories, Pocsies og Literaturs Studium overhoved.
Desuden gives der en practisk Green af Oldkyndigheden, som kan
siges at være een af Historiens vigtigste Hjelpevidenskaber og saa-
ledcs ikke bOr være nogen af dens Yndere ligegyldig, dog aller-
mindst os Nordboer, da vor skrevne Historie begynder saa meget
sildigere end Sydboernes. Alligevel har man ikke i vort Norden
forend i det nærværende Aarhundrede ret for Alvor stigt at fremme
dette Kundskabsfag saaledcs , ved Anlæggelse i det Store af
særegne planmæssige Samlinger af dets egne Oldsager, at vor
Archæologie med Tiden kunde fortjene Navn af en Videnskab,
som for en stor Deel kunde erstatte vor ældste Histories Tab,
hvorom der dog nu allerede kan haves grundet Haab. Men —
skal dette Haab opfyldes, maa saavel Regjeringernes som Folke-
nes , Granskernes og Forfatternes Bestræbelser vedblive som hid-
indtil at virke i sand Enighed til Oiemedets Opnaaelse. Erfaringen
har allerede anviist Midlerne dertil; at opregne dem her er fuld-
kommen overflodigt, men som eet af dem maa her nævnes et pe-
riodisk Skrift, der paa en anskuelig Maade kan meddele, frem-
stille og oplyse de mange, tildeels ved Naturkyndiges og Oldgran-
skeres heldig forenede Bestræbelser , hoist lærerige antiqvariske
Fund og Opdagelser, som næsten daglig komme for Lyset i de
nordiske Riger og de <il <lciu httrende Lande, ligesom og i Nabo-
rigerne o<r flere længere bortliggende Egne, forsaavidt deres Ind-
byggerc enten nedstamme fra Skandinaver eller forhen have staaet
i nogen særegen Forbindelse med dem. Dette er da nærværende
Tidsskrifts Formaal, og vil dels vigtigste Indhold, i Overensstem-
melse med det her anførte, kunne henfores til følgende Afdelinger:
1. Udsigter over Nordens gamle Liter atur i Almindelighed
eller enkelte Grene af samme, især skikkede til mere almindelig
at udbrede en bedre Kundskab om og en rigtigere Vurdering af
denne Literaturs .Skatte.
2. Afhandlinger, som oplyse det gamle Nordens Historie i
Almindelighed eller enkelte Begivenheder i Særdeleshed, samt Fol-
kenes Forfatning, Sæder og Skikke.
3. Afhandlinger og Notieer om Oldsager og Oldtids Mindes-
mærker, saavelsom ogsaa Bemærkninger der oplyse een eller anden
Dunkelhed i det gamle nordiske Sprog.
1. Bearbcidelser af oldnordisk Digtning eller Prosa, som ellers
ikke kunne ventes at blive udgivne i de af Selskabet besorgede Skrif-
ter, og som i Omfang ere passende for Tidsskriftet.
5. Anma'ldclser og Uddrag af nylig udkomne historiske og
antiqvariske Skrifter, fornemmelig saadanne som angaae Nordens
Oldtid.
6. Efterretninger om de vigtigste blandt fundne Oldsager, samt
antiqvariske Museers Opkomst, Tilstand og Tilvæxt, saavel i Nor-
den, som ogsaa, forsaavidt de vedkomme eller oplyse de nordiske,
i andre Lande.
7. Udsigter over Oldkyndighedens Fremskridt og Berigelser,
forsaavidt de i een eller anden Henseende shiae i Forbindelse med
Nordens Oldtid.
UDSIGT OVER DE ÆLDSTE TOGE FRA. NORDEN
TIL IRLAND. Af N. M. Petersen, Registrator i
Geheime - Arkivet.
i Folkenes dunkle Old, i hvilken det ofte er umuligt af
Fabler og Sagn at udfinde den historiske Sandhed, og
selv i Begyndelsen af den egentlig historiske Tid, hvor
de fleste Kilder ikke meddele samtidige Vidnesbyrd , giver
Sammenligningen imellem forskjellige Folkeslags Beret-
ninger en Ledetraad, uden hvilken den grundige Historie-
forsker næsten intet kan udrette. Da det nu er bekjendt,
at Nordboerne Iænsre for Kristendommen indfortes i Norden
foretoge ikke ubetydelige Vikingefarter til de vestlige Lande,
og efter Kristendommens Indforelse vedbleve at vedlige-
holde den engang stiftede Forbindelse, saa vil en Udsigt
over Nordboernes Toge til Vesterlandene, forsaavidt som
derved omstændeligere historiske Granskninger kunne for-
anlediges, maaskee ikke ganske være uden Nytte. Saa-
danne historiske Betragtninger ere allerede af andre med
Held anstillede med Hensyn til England og Skotland.
Nærværende ubetydelige Forsog indskrænker sig alene til
Irland.
Allerede gamle irlandske Sagn vise os hen til Norden
som det Sted, hvilket Irland skylder en Deel af sin Bc
folkning; men Sagnene ere dunkle og uvisse, og kunne
heller ikke anderledes være. I de ældste Tider var denne
O beboet af vilde Folkeslag, hvis Herkomst er ubekjendt,
og hvis Stamforvandte nogle endog soge i Amerika 1 ; til
disse kom efterhaanden flere galliske Kolonier, og Landet
1) See Rasks Samlede Afhandl. 1 D. S. 1(>5-1G7.
2 DK ÆLDSTE TOGE FRA IVORDKSi TIL IRLAND.
udmærkede sig ved en tidlig Kultur 1 . Men endnu længe
tor Rommerne erobrede Britannien kom der, saa fortælles
der, ogsaa en Koloni, kaldet Thuata de Danaan, fra den
nordlige Deel af Germanien, og nedsatte sig i den nord-
lige Deel af Irland; disse Danannæ siges at have talt
germanisk* 2 . Vi vil ingenlunde paastaae, at der i dette
Folks Navn ligger Folkenavnet Daner, saa at de kom fra
de sydvestlige Dele af Danmark, hvilke de Gamle vel
kunde regne til Germanien, thi intet er uvissere, end hvad
der grunder sig paa en saadan, saare ofte ganske tilfældig
Lighed. Heller ikke tor vi afgjore, om det irske her fore-
kommende Ord thuat ogsaa har haft Betydningen af Folk
og Land 3 , i hvilket Fald det er samme Ord, som det old-
nordiske pjoå, der ikke hlot i Almindelighed betyder
Land, Folk, men ogsaa forekommer som Egennavn for
adskillige Landstrækninger og Folkeslag, som fy'odi, Frak-
land, fy'615, Thy, Svipjod, de Svenskes Land og Folk.
Sagnet er os kun mærkeligt, fordi det peger henimod Nor-
den. Hvis der fandt et ældgammelt Slægtskab Sted imel-
lem Beboerne af Norrejylland og de brittiske Oers Beboere,
og kymriske Folk boede paa begge Steder, saa kan Sag-
net om en Udvandring fra Danmark til Britannien og der-
fra atter til Irland ikke ganske være betydningsløst 4 .
Langt tydeligere Beviser paa Forbindelse imellem Ir-
land og Norden frembyder den folgende historiske Tid.
Irske Personsnavne forekomme endog i det fjerneste Nor-
den, paa Island, og Stedsnav ne formedes af nordiske Ele-
menter paa Irland. Exempler paa de forste ere de ikke
usædvanlige islandske Navne Niel (Njéll), Kjallak (Kjal-
1) Thorkclins Bevis at de Irske ved Ostmannernes Ankomst fortjene en
udmærket Rang blandt de oplyste Folk i Evropa paa de Tider, i Videusk.
Selsk. Skr. Ny Saml. 4 D. — 2) O'Flaherly Ogygia, S. 12. o. fl. St. Firboli
dicuntur britannice et Danannæ germanice locuti, sst. S. 10. O'Hal'oran
History of Irel. T. 1. S. 11-12. Arndt iiber Urspr. u. Verwandsch. der
europ. Spr. S. 235-236. — 3) Man linder Tuath-Dee forklaret ved populus
ad Deam fluvium insidens (Ogygia, S. 12). Det af Arndt anforte Thuata,
Landmann, saavel gom Thuatacli, Herre, synes ogsaa at vise hen lil
samme Betydning. — 4) See ogsaa Schtfaings Norges Hist. 1 D. S. 513.
DK ÆLD8TK TOGE FRA NORDEN TIL IR LAM). 3
lakr), Kjaran (Kjaran), der ligefrem ere de irske Navne
Niall, Kellach eller Keallach, Kieran. Navne paa irske
Landskaber ere af en Mandet Oprindelse: til de irske
Navne Laigheao, Munbain, Ulladli fojede Nordboen sit
stadr (Sted), hvoraf siden blev ster, og saaledes opstode
Leinster, Munster, Ulster 1 . Saadanne Navnemeddelelser
kunde ikke linde Sted uden hyppigt Samkvem; men vi
finde mange andre Beviser paa, at Irlænderne droge op til
Norden, og især Nordboerne over til Irland, at begge Folk
meddeelte hinanden deres Opdagelser, samt at Nordboerne
her, som i Skotland og England, ikke lode det blive ved
at hærge omkring paa Kysterne, men nedsatte sig i Lan-
det, og stiftede Stater.
Forend Island endnu blev beboet (874) sejlede Nord-
mænd til Irland for at hærge. En af de islandske Ny-
byggere, Leif, foretog sig et saadant Tog, forend han
nedsatte sig paa hin O; han hærgede vidt omkring i Ir-
land, og fik af et der vundet Sværd Navnet Herleif; fra
samme Tog bragde han en Snees irske Trælle med sig,
af hvilke en hed Dufthak; disse dræbte ham paa Island,
og flygtede over til den Ogruprfc, der netop efter disse
Irlændere eller Vestmænd (VestmennJ fik Navn af Vest-
mændsoerne (Vestmannaeyjary 1 . Endnu et andet Sted paa
Island bærer et irsk Navn, opkommet ved samme Lejlig
hed: Da der paa Leifs Sejlads til Island opstod Vand-
mangel paa Skibet, fandt de irske Trælle paa at ælte Meel
og Smor sammen, hvilket de sagde dæmpede Torsten; de
kaldte denne Blanding Mindak (mynnpak), men da der
faldt en Regn, kastede de Blandingen overbord, og Ste-
det, hvor den kom i Land, fik Navnet Mindaksor (Mynn-
pakseyrij.
Da Nordmændene alierede den Gang havde besat Sy-
deroerne, saa er det saa meget rimeligere, at de ogsaa
maatte komme i nær Berorelse med Irland. En Sonneson
J) Chalmers f'aledonia, T. 1, S. 23-29. — 2) Landnåma, P. 1, Kap. fi. 7.
1*
4 Dt: ÆLDSTE TOGE FRA KORDE« TIL IRI,A\D.
af Nordmanden Bjorn Buna. hvis Son Ketil Flatncf ned-
salte sig paa Syderoerne, blev efter Islændernes Fortælling
opfostret hos en Biskop Patreck paa Syderoerne, men
efter Torfæns 1 var denne Biskop snarere en Abbed paa
Irland, hvor en af samme Navn den Gang levede; hans
Fosterson ved Navn Orlyg byggede ogsaa paa Island en
Kirke, indviet til den hellige Kolumbil eller Kolnmbns 2 ,
li vilken Helgen er den hekj endte irlandske Munk Kolninba
(f 597) 3 . En anden Nordmand, Helge den Magre, blev
opfostret paa Irland 4 . Desuden nævnes der adskillige Ir-
lændere blandt Islands fiirste Bebyggere, somAvang, Bro-
drene Thormod og Ketil Bufa, Karman, Vilbald, Askel
Hnokkan, der nedstammede fra Irekongen Kjarval (formo-
dentlig det irske Cearfaola), Steenrod Melpatrekson, o. fl. 5
Den nærmeste Anledning for de Norske til at drage
til Irland gave Kong Harald Haarfagers Erobringer i Norge,
som foranledigede Udvandringer til Færoerne, Orkenoerne
og saa fremdeles indtil Dyflineskire paa Irland; to af denne
Konges Sonner, Frode og Thorgils, tilsatte Livet i Dublin,
og skulle have været de forste, som der stiftede Riger 6 .
For og efter denne Tid omtales oftere Forbindelse imellem
Norske og Irer. Ovennævnte Irekonge Kjarval, siges der,
var Konge i Dublin paa samme Tid, som Sigurd den
Mægtige, en Broder til den norske Jarl Rognvald paa
More, var Jarl over Orkenoerne, og detie var den Gang
da Island fandtes; en Datter af Kjarval, ved Navn Edna,
var gift med Lodver Jarl paa Orkenoerne; to andre af
hans Dotre, Rafarte og Fridgerde, bleve gifte med he-
romte norske Vikinger 7 . Nordmanden Onund Træfod havde
et Mode med samme Kong Kjarval paa Syderoerne efter
det store Slag i Hafursfjord i Norge, og besogte Evind
Ostmand i Irland, der var gift med nysnævnte Rafarte 8 .
1) Histor. Norvcg. P. 2, S. 120. — 2 Landnåm. P. 1, Kap. 12. —3) Finni
Johannæi Hist. eccl. Isl. T. 1, S. 36. Anm. — 4) Landn. P. 3, Kap. 12. —
5) Sst. P. 1. Kap. 14. 15 o. fl. St. — 6; Egilss. Kap. 4. Olafss. helga i Foru-
mannas. Kap. 1. Haralriss. hårfagia i Hkr. Kap. 20. 35. — 1) Olafss. Trygg.
vas i Fornmannas. Kap. 97. 111. 124. 220. — 8) Grctfiss. Kap. 1 fgg.
DK 1 I.DST!-; TOGS lll\ MIH!)K\ TIL IKLAM). J)
En Datter af Ketil Flatuef, ved Navn Aud eller Unn, blev
gift med Olaf den Hvide, en Hærkonge fra Norge, som i
V esterviking havde bemægtiget sig Dublin, og der opkastet
sig til Konge; deres Son Thorsteen den Kode indtog siden
tilligemed Sigurd Jarl den Mægtige en stor Deel af Skot-
land. Olaf den Hvide faldt i et Slag paa Irland. Dette
maa efter de nordiske Efterretninger være skeet endnu for
890 1 . Den Samfærsel, der saalcdes tidlig fandt Sted imel-
lem Norge og Irland, maatte især vedligeholdes ved Nor-
ges Forbindelse med Orkenoerne og Syderoerne, og begge
Folk maatte atter ved flere Lejligheder komme i nær Be-
rorelse med de Danske formedelst disses Vikingetoge til
Northumberland og Bretland (Wales). Paa Irland hleve
de nordiske Folk, uden Tvivl nærmest Nordmændene 2 , be-
kjendte under Navnet Ostmanncr eller O.-tmænd (Aust-
menn). ligesom vi allerede have seet at Irlænderne som
Modsætning heraf i Norden kaldtes Vestmænd.
De irske Efterretninger om Ostmannernes Ankomst til
deres O begynde allerede ved Aar 795. De nordiske Navne
i disse Beretninger kunne temmelig let gjenkj endes som
saadanne. Under Kong Niall III. (Aar 838 eller 830) kom
Turgesius fra Norge med en betydelig Flaade, og satte
sig fast i Landet 3 . Efter Turgesii Dod ankom tre Brodre,
ved Navn Amelanus eller Amelavus , Cyrakus eller Sita-
racus og Imorus eller Ivarus, ogsaa fra Norge, hvilke lige-
ledes, under Paaskud af at ville handle, satte sig fast i
Landet, og anlagde eller udvidede Stæderne Waterford,
Dublin og Limerik 4 . Man gjenkjender her let de nordiske
Navne Olaf (Olafr, i sin irske Form Amhlaoibh), Sigtryg
(Stgtjygg/j og Ivar, hvilke kun ved Skribenternes Ukyn-
dighed ere blevne fordrejede. Ved Turgesius have nogle
tænkt paa det nordiske Thorkel (saa at man for Turgesius
1) Olafss. Tryggvas. Kap. 122. Eyrbyggjas. Kap. 6. — 2) jvfr. Suhms
Danm. Hist. 2 D. S. 37. — 3) Ma-Geoghegan Hisfoire de l'Irlande, T. I.
S. 380. O'Halloran History of Irel. T. 2, S. 158. — 4) Ma-Genglipgan. anf.
St. S. 387. O'Halloran, anf. £t. S. 178.
6 DK ÆLDSTE TOGE FHA NORDRJS Til IRLA.XD,
maatte læse Turgelsius), andre paa Thorgils, der ligger
endnu nærmere. Identiteten af den nysnævnte Olaf den
Hvide har man ligeledes allerede erkjendt 1 , saa at kun
Henførelsen af Turgesius til de nordiske Kilder endnu er
uvis. Suhm antager ham for at være den Thorkel Adel-
far, der er noksom bekjendt af Sagnet om hans Rejse til
Ct gardeloke og lignende Æ ventyr, men just det Fabel-
agtige i den danske Efterretning maa afskrække fra at be
nytte den som en historisk Kilde, og den indeholder i det
mindste intet, hvorpaa man, skjondt der tales om Thor-
kils Rejser, kunde grunde, at han just besogte Irland.
Derimod findes der en mærkelig Overensstemmelse imellem
den norske Efterretning om den ovenfor nævnte Thorgils,
Harald Haarfagers Son, og de irske om Turgesius. Efter
de irske Kilder var Turgesius, efter de nordiske Thorgils
den forste Nordmand, som stiftede et Rige i Dublin; efter
de nordiske blev Thorgils svegen af Irerne, og do de der
(svikinji af I mm ok féll parj 2 , hvilket synes at være en
kort Beretning om den Begivenhed, som de irske fortælle
om Turgesius, at nemlig Melachlin, Konge af Meath, lo-
vede at sende ham femten unge Piger, men i dets Sted
sendte ham Iigesaa mange som Kvinder forklædte Yng-
linge, af hvilke han blev overfalden og dræbt. Men imod
Identiteten af begge disse Mænd strider Tidsregningen :
nogle sætte Turgesii Ankomst til Aaret 818, andre til 836
eller 838, og hans Dod til 845 eller 846 3 ; men dette er
endnu tidligere end Harald Haarfagers Fodselsaar, som
efter de Kilder, der sætte det længst tilbage, ikke ind-
falder for 848. Det maa da overlades dem, som formaae
at trænge ind i de vanskelige, men vigtige kronologiske
Undersøgelser for denne Tid, saavel hvad Nordens som
Irlands Historie angaaer, at anstille Granskninger over,
om ikke selve den angivne Afvigelse i de anforte Aar
I) Suhm s Danm. Hist. 2 D. S. 189. — 2) Hnraldss. hårf. Kap. 35. —
3) Suhm anf. St. ?amt Chronol. Auschariana i Langcbck Script, rer. Dan.
T. 1. ad a. 815. 835. 815. Schoniitgs Norges Hist. 1 D. S. 515.
DK ÆLDSTE TOGK FRA >OKI)K.\ TJ1 IRLAND. /
maatte vække Tvivl om Tidsregningens Rigtighed, eller om
man maa antage, at den norske Beretning ved Sagn er
henfort til en Tid, til hvilken den ikke egentlig henhorer.
Hvad der ellers fortælles om Ostmannerne i Irland angaaer
fornemmelig Plyndringer af forskjellige Egne af Landet især
nord- og ostpaa, Indtagelse af Stæder, Odelæggelse af
Klostre og Anlæg af Kasteller (mothes eller Dånes rathes).
Disse anlagdes paa smaa Hoje sædvanlig i en saadan Af-
stand, at det ene laa i Sigte af det andet, saa at man
ved at tænde Ild i Straa eller Ved kunde tilkjendegive en
Fjendes Ankomst; de vare altsaa af en lignende Beskaf-
fenhed med de siden i Norge under Hagen Adelsteensfostre
oprettede Bavner. Til disse Kasteller sigtes ogsaa i For-
tællingen om Turgesii Dod; da Kong Melachlin nemlig
havde hesluttet at odelægge alle de Fremmede, spurgte han
Turgesius, hvorledes man hedst skulde hære sig ad med
at udrydde^ adskillige skadelige Fugle, der nylig vare komne
til Landet, hvortil Turgesius svarede, det Fornuftigste vilde
være at odelægge deres Reder; hvorpaa da fulgte oven-
nævnte Overfald af de femten Ynglinge. Irerne rejste sig
derpaa i Masse, odelagde Kastellerne, og sloge de Frem-
mede i adskillige Slag. Kort efter saae imidlertid Me-
lachlin sig nodt til at slutte Fred og Forhund med Ost-
mannerne imod sine andre Fjender; de Fremmede vedhleve
derfor at holde sig paa Oen, flere strommede bestandig
til, især fra Norge, Byen Armagh blev indtaget og plyn-
dret, hvorover den lærde Ærkebiskop Djermicius dode af
Sorg. Blandt de senere Ankomne ere hine tre Brodre især
mærkelige: Olaf tog sit Sæde i Dublin, Sigtryg i Water-
ford, Ivar i Limerik, af hvilke Stæder Dublin blev Hoved-
sædet for de Norskes Handel og Herredomme.
Af de efter denne Tid omtalte Rejser og Toge til Ir-
land kunne især folgende udhæves: Kong Harald Graafeld
selv gjorde et Tog til Irland, og holdt der et Slag 1 . Paa
1) Koimakss. Kap. 1!).
S DK ÆLDSTE TOlit; MIA KORDES TIL LftLAXO.
samme Konges Tid kjobte Hoskuld Dalakolls Si>n fra Laxaa-
dal i Island paa et Marked paa Brenniierne i Halland en
Datter af den irske Konge Myrkjartan, ved Navn Mel-
korka, der altsaa ved et af Vikingetogene til Irland maa
være bleven fort derfra i Trældom; lian forte hende med
sig til Island, og avlede med hende en Son, Olaf Paa
(Paafugl), som af sin Moder lærte det irske Sprog og efter
hendes Ouske foretog et T02; til Irland til hendes Fader
Myrkjartan ; denne Trælkvindes og Kongedatters Forhold
til Hoskulds Ægtehustru og hendes Sons Rejse til Irland
fortælles med ret interessante Biomstændigheder i Laxdæla-
saga, til hvilken vi maa henvise Læseren; Olaf Paas Son
Kjartan blev ogsaa opkaldt efter sin Faders Morfader, den
irske Konge 1 . Efterat den norske Prins, Olaf Tryggvesen,
var bleven dobt paa Syllingerne ved England (903) kom
lian til Fastlaudet, og blev her bekjendt med Gyda, en
S oster til den irske Konge Olaf Kvaran i Dublin; hun
havde været gift med en engelsk Jarl, og ægtede nu Olaf
Tryggvesen. Den samme irske Konge blev gjæstet af den
islandske Digter, Thorgils Orraskjald 2 . En anden berorat
islandsk Skjald, Gunnlaug Ormstunge, sejlede i Aaret 1006
til Kong Edelred i England, og næste Aar med nogle
Kjobmænd til Dublin; her regjerede den Gang en Son af
Olaf Kvaran og Kormlod, Sigtryg Silkeskjæg, og han var
da nylig kommen til Regjeringen; Gunnlaug drog fra ham
til Sigurd Jarl Lodversen paa Orkenoerne 3 . Ved denne
Lejlighed bemærkes, at Sproget var det samme i England,
Norge og Danmark, det irske derimod var forskjelligt der-
fra; dette bekræftes ogsaa af ovenanførte Laxdælasaga,
som fortæller, at Olaf Paa, der havde lært Sproget af sin
Moder, kunde tale med Irerue, men Kjobmændene beho-
vcde en Tolk 4 .
1) Olafss. Trjggvas. Kap. 123. 156. Laxdælas. Kap. 12. 20 fgg. —
2) Olafss. Tryggvas. i Hkr. Kap. 33-34. 52. Landn. P. 1. Kap. 19. —
3 Gunnlaugss. Ormstongn, Kap. 7 -S. — 4) See Vidalin de lingva septenlr.
i GimnlaiKrss. S. 259-265
DK ÆLDSTK TOGK FRA XORDt:\ TIL IRLAND. 9
Nysnævnte Kormlod havde været gift med Kong Brien
(Bi jan) i Kunnjatteborg ( Kumijdttaborg) paa Irland;
hans Broder hed Ulf Hræda. Kerthjalfad, en Son af Kong
Kyl fe, var en Fosterson af Brien. Der opstod en Krig
imellem Brien og Kylfe, som endtes med et Forlig. Briens
Sonrier hed Dungad (DungåSr), Margad (Margad/), og
Takt (Taktr), om hvilken sidste de nordiske Efterretninger
tilfoje: ham kalde vi Tann eller Tanna. Kormlod ophid-
sede sin Son Sigtryg til at dræbe Kong Brien, og Sigtryg
sogte da Hjælp hos Sigurd Jarl paa Orkenoerne. Denne
drog over til Dublin, hvor han ankom Palmesøndag, og
nu forefaldt det store Slag, som de nordiske Kilder kalde
Briens -Slaget (Brjdiis bardagi), og om hvilket de have
opbevaret et mærkeligt Digt. Det skete nemlig, fortælle
de, at en Mand ved Navn Dorrud eller Darrad nik ude
paa Katanæs i Skotland; da saae han Tolv komme ridende
sammen hen til et eenlig liggende Huns, hvor de alle for-
svandt. Nysgjerrig gik han hen til Huset, saae igjennem
en Glug, som var derpaa, og saae da, at der vare Kvin-
der derinde, som havde opfort en Væv. Paa denne fand-
tes der Menneskehoveder istedenfor de Vægter eller Stene,
som ellers brugtes til at stramme Væven, og Menneske-
tarme tjente til Islæt og Rendegarn; de brugte Sværd til
Væverskee og Piil til Spole eller Væverskytte. De sang
folgende, og Manden lyttede til:
Bomskyen 1 saa vide
(et Slag skal staae)
er ophængt, og stride
Blod regne maa ;
snart Mand paa Mand skal trænge,
alt Vævens Traade hænge,
med rodblaa Islæt vinder
den Kampens tro Veninder.
1) Væverboinnicns Sky, d. e. det udspændte Garn eller Væv.
10 DK ÆLDSTE TOGE FRA >ORDUN TI!, IJILA.M).
Og Væven er slynget
af Mandtarm blaa,
den haardt er nedtynget
med Pander paa;
jernfaste Bomme ere,
til Skafter tjene Spære,
til Spoler Pile lette,
med Sværd vi Væven tætte.
Nu Hilde, Hjorthrimul
ved Væven staae,
Sangride og Svipul
med Sværd den slaae;
snart Spydene skal suse
og Skjoldetaget knuse,
sin Flugt ej Odden standser
for i det faste Panser.
Vi vinde, nu vinde
vi Darrads Væv,
som Kongen skal finde
forsvarlig blev;
vi juble hojt og smile
naar vi i Trængslen ile,
der vore Venner stride
og vi ved deres Side.
Vi væve, nu bolger
alt Darrads Væv,
og Kongen vi folger
saa djærv og gjæv;
hvor Kampens kjekke Terner,
hvor Gunn og Gondul værner
om Kongens Son hin bolde
skal splittes Fjendens Skjolde.
Dli ÆLDSTK TOGE FRA NORDK.N Til IRLAM). il
Vi væve, vi glad«
slaac Darrads Væv,
hvor Krigsvætter vade
med Flammesvæv ;
og der, hvor frem vi fare,
ej Blod og Liv vi spare;
Valkyrier kan kaare
hvad Helte de vil saare.
Det Folk skal raade
for Land og So,
som Skage kun aatte
og vindtør O;
til Dod vi Kongen kalde,
den mægtige skal falde;
for Pilene, som regne,
skal Jarlen dodbleg segne.
Den irske Kvinde
skal Sorrig faae,
som aldrig af Minde
vil Mandkjon gaae;
see, nu er vævet Væven,
men Marken ode bleven,
hen over Land maa fare
den vidt adspredte Skare.
Ej mere trænger
det Vaahengny,
paa Himmelen hænger
en blodig Sky;
af Mandeblod det rode
vil Luftens Skyer glode,
naar Varslet, vi bar givet,
skal træde frem i Livet.
12 DK .»LDtiTti '1'OCiK MIA .M>K»KN Ti!, IRLAND.
Om Kongen unge
til Yaabenklang
nu glade vi sjunge
en Sejerssang;
og du, som lytter, kere
vor Sang til Kongens Ære!
vort Kvad, til Folkets Glæde,
for Mænd du atter kvæde!
ISu flux og fage
til Hest! med Sværd
uddragne vi drage
over Mark og Kjær!
De reve derpaa Væven ned og isonder, og hver be-
holdt hvad hun fik i Haanden. Darrad gik bort fra Glug-
gen og hjem; men Kvinderne stege til Hest, og rede bort,
sex i Sonder og sex i Nord 1 .
Saaledes sang Nordboerne om hint beromte Slag, som
forefaldt i Aaret 101-1 paa Sletterne ved Clontarf, og om
hvis Anledning ogsaa de irske Skribenter meddele omstæn-
deligere Efterretninger 2 . Men de nordiske Kilder indeholde
adskillige Omstændigheder, der, saavidt vides, hidtil ikke
ere benyttede af Irlands Historieskrivere. Ligheder og
Forskjelligheder i begge Kilder fortjene derfor noje at
droftes; meget vil da gjenkjendes, og adskilligt Dunkelt
oplyses. Briens Son Morrough f. Ex. er Nordboernes
Margad, hans anden Son Donnough Nordboernes Dungad,
den tredie Teige deres Takt; naar de irske Kronniker for-
tælle, at Sithriek, de Danskes Konge i Dublin, sogte
Hjælp i Danmark, saa oplyse de nordiske Kilder os om,
at der ved dette Danmark menes Orkenoerne. Lignende
Oplysninger ville de nordiske Kilder uden Tvivl ogsaa
1) Orkoeyi'ngas. S. 4. Qlafss. helga i Fornmannas. Kap. W\. K.jåla, Kaj>.
156-158. ,jf. Finn Magnusen lex. mjthol. S. 532-533. — 2) Ma-Geoghcgan
T. I, S. 4fW-4!2. O'Halloran, T. 2, S. 258 fgg. Mullins Daum. Hist. 3 D.
S. 435 fgg.
DK ÆLDSTE TOGE FR \ NORUKiN TIL IRLAXI). M
kunne meddele om den næstfølgende urolige Tid efter Kong
Briens Dod. De omtale især Irekongen Konofog (Kono-
fog/), lios hvem Vikingen Evind Urarhorn gik i Tjeneste,
og som i Ulfreksfjord eller Ulfkelsfjord holdt et Slag med
Einar Jarl fra Orkenoerne 1 ; samt Irekongen Margad (Mar-
gadr), hos hvem Guttorm fra Ringunæs, en Sosterson af
Kong Olaf den Hellige, havde Vinterophold, og med hvem
han foretog et Tog til Bretland eller Wales, hvor Kong
Maruad tilsatte Livet 2 . Suhm 3 mener, at forstnævnte
Konge Konofog maaskee er Conochar o Melachlin, Konge
i Meath ; en paafaldende Lighed har Navnet med en tid-
ligere Konge, Conan ab Fago; Kong Margad har man an-
taget for Mathgaunus o Riagan 4 , men han er maaskee
snarere den samme som Murchad, en Son af Donnough
o Brien 5 . Imidlertid skjonnes let, at nojagtige Oplysninger
herom ikke kunne gives uden af en irsk Historieforsker,
som har alle fornodne Kildeskrifter til sin Tjeneste.
Langt mærkeligere ere endnu følgende Beretninger:
Paa Kong Olaf den Helliges Tid drog (omtrent 1028) en
Islænder ved Navn Gudleif for Handelens Skyld til Irland,
men blev af Stormen dreven langt ud i Havet, og kom i
Sydvest (i utsudr) til et Land, hvis Indbyggere talte et
ubekjendt Sprog, men som Skibsfolkene dog meente havde
mest Lighed méd det irske. En Mand traf de imidlertid
her, som talte Islandsk med dem, og sendte Bud med
dem til sit Fædreland 6 . Landet gives i denne Beretning
intet Navn, men i en anden fortælles, at Islænderen Are
Marson (omtrent 982) paa en Sorejse blev dreven hen til
de hvide Mænds Land (Hvitramannaland) , som nogle
kalde Det store Irland (Irland hit mildn), og dette Land
beskrives at lisse vester i Havet nærved Vinland det Gode,
og at være sex Dages Sejlads fra Irland imod Vesten.
1) Olafss. helga i Fornmannas. Kap. 82. 92. Orkneyi'ngas. S. 10. —
2) Olafss. helga, Kap. 243. Haraldss. hardråSa i Ilkr. Kap. 56-58. — 3) Danm.
Hist. 3 D. S. 522; jf. Ma-Gcoghegaii, T.l, S. 422. — 4) Waræus, S. 116. —
5) Ma-Cccnghegaii, I. c. — (i) Evrbj ggjas. Kap. Cl.
14 UK JPI.nSTK TORK FRA XORDKX TIL IRLAND.
Are, fortælles der, blev dobt der. men kom ikke tilbage
derfra; og denne hele Fortælling havde man forst hort af
Rafn Hlimreksfarer 1 , saa kaldet formedelst den Handel
han drev paa Limerik i Irland. Begge disse Beretninger,
som vi her blot kunde berore, stemme fortræffelig overens
med hvad man af andre Kilder veed om Irlændernes tid-
lige og fjerne Sorejser. Det var Irlændere, der allerforst
fandt Island, og nedsatte sig paa sammes ostlige Kyst;
det er da hojst sandsynligt, at de ogsaa, hvilket nys-
an forte Beretninger synes at vise, have opdaget enten en
Deel af Amerikas Fastland eller en stor O i dets Nærhed,
og at irske Kolonister der have nedsat sig, eftersom Ind-
byggerne der vare kristne. De nordiske Efterretninger,
der ere ældre, tjene da til at oplyse og bestyrke de irske,
og vise, at den store Sofarer Maidog fra Wales, der fore-
tog sit store Tog fra Irland til Nyspanien eller en anden
Deel af Amerika i Aaret II OD 2 , ikke begav sig paa dette
paa Lykke og Fromme til forhen aldeles ubekjendte Lande.
Endelig berore vi endnu den norske Konge Magnus
Barfods noksom bekjendte Forsog paa at erobre Irland,
og dets nærmeste Ftilger. Han giftede sin Son Sigurd med
Bjadniynja (rettere Bjadmyrja) eller Bjadmorya, en Datter
af Irekongen Myrkjartan eller rettere Myrjartak Thjalbason,
Konge af Kunnakt (1099) 3 , og længer hen foretog han sit
store Tog til Irland, forenede sig med nysnævnte Konge
Myrjartak, som man sædvanlig antager for at være Ire-
kongen Murtogh eller Myriertach o Brien , hvorpaa de ero-
brede Dublin og Dublineskire, samt holdt mange Feldt-
slag i Ulster (Lflazti'r). Dette hans Tog og hans Fald
fortælles omstændelig i Sagaerne 4 , saavel som hvorledes
en Nordmand siden blev sendt til Irland, for at kræve
Mandebod for den faldne Konge 5 . Endelig besteg Irlæn-
1) Landn. P. 2, Kap. 22. — 2) O'Halloran, T. 2, S. 345. — 3) Magnu'sar
S. berfætts i Fornmainias. Kap. 24, i Hkr. Kap. 12. Orkncji'ngas. S. 116. —
4) Magiuisar S. bcrf. i Fornmaiiiias. Kap. 34 fgg. — 5) SigurtSar S. Jor-
ealaf. i Foriimauna«. Kap. 27.
DK ÆLDSTE TOfiK KK\ ,\0RDR\ TIL IRI-AMI. 15
tieren Harald Gille eller Gille-Krist (irsk Giolla-Christ eller
Kristian) endog Norges Throne; han udgav sig for en Son
af Magnus Barfod, rejste til Norge, og beviste sit Fædrene
ved Jernbyrd , under hvilken han som en god Irlænder
paakaldte den hellige Kolumba, som overhovedet alle de
ret interessante Træk, der om ham fortælles, hans Let-
fodethed, hans Udtale, o. desl. tydelig robe hans irske
Herkomst; efter sin Broders, Sigurd Jorsalafarers, Dod
bemægtigede han sig Riget, og lod Sigurds Son Magnus
blinde 1 .
De Landstrækninger og Steder, som i Fiilge Nysanforte
bleve de Norske bekjendte paa Irland, og hvis Navne Kil-
derne have opbevaret, ere da folgende:
Landskaberne: Kumvaktir eller Kumvoktir, Con-
naught; Ulaztir, Ulster; og Dyflinnarskiri eller —
sribi, Landstrækningen omkring Dublin.
Stæderne: Dyklisj, Dublin, hvortil Sejlads ogsaa
oftere omtales, og allerede paa Harald Haarfagers Tid' 2 ;
Hlimrek, Limerik; Ykbrafjorbr, Waterford, der næv-
nes i Digtet Krakumål 3 .
Fremdeles nævnes: ,
Kuivnjattaborg eller Kaxntaraborg, hvilket sid-
ste i Njala er optaget i Texten; Sammenhængen synes
at fordre, at der ved dette Navn ikke menes en Borg
eller By, men en Landstrækning. Sehoning afsætter det
paa sit Kort (i Hkr. T. 3) i Minister i Nærheden af Corke,
formodentlig fordi Kong Brien var Konge i Munster; men
Navnet Kantaraborg er da rimeligviis urigtigt og frem-
kommet formedelst Ligheden med det bekjendte Canter-
bury i England; det rette irske Navn maatte uden Tvivl
være Carbury 4 . Imidlertid maa bemærkes, at Kong Brien
erobrede Dublin og en stor Deel af Leinster, at Nord-
mændene just her havde deres Riger, og at de rimeligviis
1) Sst. Kap. 47 fgg. — 2) f. Ex. i Egilss. Kap. 32, S. 157. — 3) Str. 16.
Det i Str. 19 nævnte Lindiseyri, hvor ogsaa Irer omtales, henfnrer man
til iVorthuinberland. — 4) Ma-Geoghegan, T. 1, S. 215 og tilhnrcmlc Kort.
If) DR .ELDSTE TOfiE FRA NORDEN TIL IRLAND.
nævnede ham som Konge over en dem bekjendt Land-
stræknine, naar de ikke vilde an tore ham som Konge af
Minister; da vilde Kunnjdtlaborg være den rette Læse-
maade, og svare til det irske Navn Kiennaehtahregh eller
Kjennaehta-Ard. d. e. Landstrækningen fra Duleek til
Floden Lifty i Landskabet Meath 1 . altsaa lige nordenfor
Dublin.
Ulfreksfjorbr eller Ulfkelsfjordr, Læsemaaden
er uvis; Schoning afsætter denne Fjord paa Nordsiden af
Irland; her eller paa Ostsiden ved Dundalk, Ostmanner-
nes sædvanlige Tilflugtsted, maatte den uden Tvivl ogsaa
stiges; men Stedet lader sig ikke bestemme, det er endog
aldeles uvist, om det var paa Irland. Ved Navnet Ulfkell
kommer man til at tænke paa Ulfkell Snillings Land i
England, men heller ikke der forekommer, saavidt vides,
nogen Fjord af dette Navn.
Jollduhlaup siges at ligge tre, eller efter Varian-
terne fire, fem, otte Dages Rejse fra Rejkjanæs paa Is-
land 2 . Navnet betyder Bolgernes Lob eller B ry den, og
Stedet kan derfor næppe være noget andet end Lough
Swilley ved Forbjerget Cap Malin paa Nordsiden af Irland.
At det laa paa denne O, siges udtrykkelig.
Hertil kan endnu fojes de Steder, der omtales i
Kongespejlet, hvilke ogsaa findes anforte af Johnstone*.
Der siges, at der i Irland var en Sti, kaldet Loghrrne,
hvori ligger en lille O kaldet Misdrrdan, hvor den
hellige Mand Diermieius havde en Kirke. Til sidstnævnte
Navn ere Varianterne Imsdredax, Imskledraiv, o. fl.
saa det er let at skjonne, at Afskriverne have været uvisse,
og at der i Begyndelsen af Ordet er læst urigtig mis for
inis, og ligeledes er Slutningen paa forskjellige Maader
forstyrret. Stedet er da Iniskellen i Soen Lough -Erne i
Landskabet Ulster 4 . Nogle af Varianterne have mest Lighed
1) Sst. S. 224. 400 og tilhoremlc Kort. — 2) Laiuln. P. 1. Rap. 1. Olaiss.
Tryggvas. i Fornmannas. Kaji. 112. — 3) Antiqvit. Cello -Normanii. S. 287
*{rp- — 4) Kortene Jms Ma-Gcoghegan op i Monasticum hibernicum.
f
DK ÆLDSTK TOiJH FRA NORDKiX TIL IRLAiMD. 17
medlnis-Cloghran i JSlien Hee, hvor Diermitius var Abbed',
og med Iniskeltrao i Lough of Derg 2 ; men den bestemte
Angivelse af Lough -Erne viser, at det maa være forst-
nævnte Sted der menes, med mindre Forfatteren af Konge-
spejlet skulde have blandet disse Steder og Soer med
hverandre.
Fremdeles siger Kongespejlet, at en anden bellig
Mand, Kævinus, boede paa den Gaard (bær), som hed-
der Glumelaga; dette Navn er atter læst urigtig for Glin-
delaga; det kan nemlig ikke være andet, end det forben-
værende Bispesæde Glandelogb i Ulster, hvor St. Keivin
stiftede et Abbedi 3 .
Endelig siger Kongespejlet, at der i samme Land var
en By (stadr), som hed Themar, og som fordum var et
Hovedsæde og Kongeborg, men ingen torde nu boe der,
da Borg og alting forgik, fordi en Konge der afsagde en
uretfærdig Dom*. Dette Sæde er det irske Kongesæde
(i East Meath i Provinsen Leinster) Teamor eller Temon'a
(Teæ murns), Teamhuir (the palace ofTeå), som skal
være anlagt af den irske Dronning Teil 5 , og siden ofte
omtales i Irlands Historie som et anseeligt Kongesæde.
Et andet Sted af samme Navn fandtes ved Limerik 6 .
Desuden ere her paa Kortet afsatte: Tir Anlave eller
Olafs Hoj, fordi der ved dette Navn maaskee kunde sig-
tes til Olaf den Hvide; og Smerwick , fordi det af alle
erkjendes at være af nordisk Oprindelse.
11 W araens, S. 171. — 2) Monast. hibcrn. S. 61. — 3) Sst. S. 12 —
4} par er ok i pvi landi staftr så eiun er Themar ("andre Themer, Themme,
Them) er kallaer, ok var så staSr svå forSnm, sem hann væri ho<uo-
sæti ok konungsborg, en hann er mi po anfir, fyrir pvi at menu fora ekli
at byggja hann. Denne gamle Hovedstad ommeldes orsaa i det samme Skrift
paa fiere Steder, saasom S. 646-647 (hvor endvidere Varianterne Themcre
og Themes bemærkes. Der siges det om den : Eigi vissu menn fegra
stat5 å jorSu ; d. e. Folk kjendte ikke nogen smukkere Stad paa Jorden. —
5) O'Flahcrty Ogygia, S. 186. O'Halloran T. 1, S. 103. — 6) Ogygia, S. 341.
18
OM DE GAMLE NORDBOERS BEKJENDTSKAB MED
DEN PYRENÆISKE HALVOE; ved E. C. Wrrlauff.
Ijt Blik paa Nordens naturlige Beskaffenhed og paa det
vi kunne vide om dets ældste Beboelse og Roreiser, lader
os tillige formode, at den forste Cultur hverken skyldes
Stammefolkene eller senere indvandrede Colonister, men
at Nordboerne selv maae have hjembragt den fra fremmede
Egne. Ikke blot Nødvendigheden af at befrie Landet fra
et Overflod af* Indbyggere, som det ei formaaede at under-
holde, men og Trang til, under lykkeligere Himmelegne
at holde sig skadesløse for eget Fodelands Mangler , og
andensteds fra at forskaffe sig Frembringelser, som Na-
turen havde nægtet Norden eller det endnu ikke havde
lært at finde, fodte hiin uimodstaaelige Lyst til at gjæste
fjerne Lande, der saa langt Historien gaaer tilbage i Ti-
den, selv i Hedenold characteriserer de nordiske Folk. og
som tildeels forklarer os deres Udvandringer og Soetoge,
deres Handelsfarter og eventyrlige Opdagelsesreiser. De
gande Skandinavers Færd og Spor af dem i de forskjel-
lige Verdensegne, hvor Forsæt eller Tilfælde forte dem
hen, Stater og Colonier som de der stiftede, den Tilbage-
virkning disse havde paa Moderlandets Cultur — alt dette
udgjor egentlig den vigtigste Deel af vor gamle (forchriste-
lige) Historie. I denne Periode kan ingen tilfredsstillende Un-
dersøgelse over Tilstanden og Folkelivet i Norden finde Sted,
uden bestandig Overfart til de Kvster. de gamle Nordboer
pleiede at besoge, enten som Erobrere, Vikinger, Leietrop-
per eller Kjubma nd. og selv længe efter at Christendommen
var indfort, fremmede Geistlige indkomne, og Handlende fra
andre Lande havde fundet Veien herind, gjorde Korsfarere
og Pilegrime sig ikke lidet fortjente af den nordiske Cultur.
Der gives næsten intet Land i Europa, af dem som
grændse til Havet, der jo er bleven besogt af de gande Nord-
boer, skjondt i forskjelligt Oiemed og med ulige Virkning.
NORnnOKRNRS HRKJ. MRI) DR\ PYRRN.NISKR HALVOR. 19
I nogle Lande stiftede de ordentlige Stater eller anlagde faste
Colonier, andre lærte kun at kjcnde dem som Vikinger eller
Kjohmænd; nogle Lande gjæstede de uafbrudt gjennem Aar-
h undreder, andre besogte de sjeldnere og kun tilfældigen.
Det vestligste Land i Europa var tillige Grændsen for de
gamle Skandinavers Fremskridt mod Vesten i denne Verdens-
deel. ligesom Constantinopel var det mod Osten. „Spanieland
og Myklegaard de ligge saa langt af Led" (d. e. af Veien.
Isl. afleiSis) hedder det derfor i et gammelt Digt 1 . Denne
Fjernbed lader strax formode, at den pyrenæiske Halvoe
ikke horer blandt de Lande, der jævnligst ere blevne be
sogte af de gamle Skandinaver. Baade som Vikinger og
som Kjohmænd gave de brittiske, franske og tydske Ky-
ster dem saa meget at bestille, at de kun sjeldent fristedes
til at soge saa langt mod Vesten. Men da desuagtet
Halvoen, fra det Ude Aarhundrede af, stundom findes at have
været Maal for Vikingfarter, Korstog og Pilegrimsreiser her
fra Norden; da Kjendskab til Gibraltarstrædet, og, gjen-
nem dette, Adgang til nye Kyster og en anden Verdens-
deel, var en Folge afHalvoens Omseiling; torde de i for-
skjellige Kilder adspredte Træk om Nordboernes Bekjendt-
skab med Halvoen i Hedenold og Middelalderen vel for-
tjene at opfattes i en sammenhængende Fremstilling, om
end Virkningerne af disse Forhold, med Hensyn til vore
Lande, næsten ere aldeles ukjendelige, og intet Mindes-
mærke mere vidner om vore Fædres Nærværelse i hine Egne.
I.
Længe for noget umiddelbart Samkvem kan tænkes
mellem vore nordiske Lande og hiin Halvoe, kunde man
maaskee tænke sig en umiddelbar Omtuskning af spanske
og nordiske Produkter gjennem Ph ^irRRivR, hvis Co-
lonier alt i Herodots Tid havde nedsat sig paa Spaniens
sydlige Kyst, ligesom de igjen fra Gades besogte de
brittiske Oer for Tinnets, og formodentligen den vestlige
Kyst af Jylland og Tydskland, for Ravets Skyld. Nord-
1) Danske Viser fra Middelalderen Hl, S. IC.
20 NORDBOERNES llDKJ. MED BEK FYREAÆISK.B HALVOB.
boerne kunde altsaa paa den Maade tænkes at være blevne
bekjendte med Metaller, især med Jernet , som Spanien i
Overflod frembod, og som Titererne forstode at hærde til
ypperlige Vaaben, ligesom Indbyggerne i Britannien og
paa de sorlingske Oer tik deres Tin betalt med Leerkar,
Salt og Jernredskaber 1 . I det ringeste synes Etymologien
af Ordet Jern at pege ben paa Spanien, som dette Metals
gamle Fædreland, hvorfra Kundskab om dets Brug siden
udbredte sig middelbart til nordligere Lande. Jernets Be-
nævnelse i forskjellige Sprog (Isl. jdm, AS. tren, Irsk
ja fan, C. Brit. haiarn, Spansk hierro) synes, i det rin-
geste, at robe en fælleds Oprindelse, hvad enten saa
Phænicerne forst have bragt dette Produkt fra Spanien til Nor-
den ligesom til Irland, eller Nordboerne selv have erholdt det
ved deres senere Bekjendtskab med dette Land, hvis Ind-
byggere forst skal have faaet dette Metal fra Spanien, og
der lært at opstige og behandle det i deres eget Land 2 .
2.
Kunde det historisk bevises, at den store gotbiske
Folkestamme, hvoraf de Vestgother, der i det 5te Aar-
hundrede nedsatte sig i Spanien, udgjorde en Deel. op-
rindeligen havde havt sit Sæde i Skandinavien . vilde i
nærværende Undersøgelse en noiagtig Sammenligning mel-
lem deres og de gamle Skandinavers Sprog, Love og
Sæder være uomgjængelig fornoden. Men da det, af de
nyeste Grandskninger over Folkevandringens Historie, vel
kan antages som Resultat, at hine Gothers, Vandalers,
Longobarders, Burgunders o. fl. Folks forste Herkomst
maa soges i ostlige Egne, og overblevne Sproglevninger
snarere vidne om germanisk, end om skandinavisk Oprin-
delse, maa en fleersidig Sammenstilling af de skandinaviske
og spanske Gother. med Hensyn til nærværende Under-
søgelse, ogsaa blive af en underordnet Interesse. Sprog-
1) Heerens historisehe Werke XIII (Ideen 2 Th. 1 Ablh. S. 177) jfr. XI.
S. 68. — 2) Thorkel ins Keviis at de Trskc ved Ostmannerncs Ankomst lil
Irland i det 8de Aarh. fortjene en udmærket Hang blandt Europas Folk paa
de Tider. (Danske Vid. S. Skr. Nye Samling, S. 1G.)
NORDBOERKKS RKK.T. >I R DEN I' YRKX .EIHKH HALVOE. 21
ligheden mellem den Véstgothisfee og den gamle skandina-
viske Tunge viser hen til disse Sprogstammers upaatvivlelige
Slægtskab ' , ligesom Overeensstemmelse mellem Lovene
deels kan udledes af en fadleds Herkomst, deels af den
Lighed, der nodvendig maae yttre sig mellem forskjellige
Folk der staae paa samme Culturtrin 2 .
Da man for ovrigt ikke kan nægte Mueligheden af,
at enkelte skandinaviske Sværme efter deres gande Van-
drelyst kunne have fondet Leilighed til at hlande sig i
de vandrende Folks Vrimmel, — synes dog eet af disse,
Hernierne, til en Tid virkelig at have hoet her i Norden V
— saa kunde Skandinaver ogsaa tænkes at være blevne
optagne blandt Vestgotherne i Spanien, ja endog selv herfra
at have vedligeholdt et Slags Forbindelse med deres fjerne
Fædreneland. Overhoved er det tydeligt af flere Vidnes-
byrd hos de Middelalders Skribenter, der vedkomme dette
Tidsrum, at der imellem de forskjellige Folk, som optraadte
i Folkevandringen, var en mere fleersidig Berorelse og Om-
gang, underholdt ved Handel, Gesandtskaber og politiske
Forhold, end den lange Frastand og ovrige Omstændig-
heder i og for sig selv kunde berettige os til at antage.
Man erindre sig blot den skan diske Konge Flodulf, der
(efter Jorn an des) tog sin Tilflugt til Theodorik den Store;
Herulerne, der i (Jte Aarhundrede sogte tilbage til det nor-
diske Land, hvorfra de vare komne; de frankiske og an-
gelsaxiske Gesandter ved Hofl\\ : i Constantinopel i (He
Aarhundrede, og flere lignende Facta, for at forstaae, hvor-
1) Som bekjcndt, sjncs mange gamle germaniske Personnavne, fra
Folkevandringens Periode, at liave samme Oprindelse som de nordiske.
Af vestgothiske Ravne kan blandt andre anfores i'olgende Exemple«: Alfons
(I/fr); Bermudes (Veremundus o: fermuntlr); Euricli (Eijtikr); Fr.n'la
(Fri Itifr); Olimund (Hallmundr); Oppar (Vbbi); Pelagius (Felagr);
Silo (Sblvi). — 2) En svensk Forfatter har villet linde Overeensstemmelse
mellem Ploven i de midterste Provindser af Sverrig og den spanske Plov,
men en noiere Sammenligning af begge Landes Jordbund og in rige phv-
siske Beskaffenhed maalte nok anstilles, for man deraf kunde drage noget
historisk liesultat. (And. Berch jVtethodus investigandi originea gentiuni ope
instramentorum rurulium. iu ISovis AA. .*•(>«. £ ; r. lp*. Vol. 1. p. \1 'tft.,
22 NORDBOERNES HEKJ. MED »KV PVKE.VEISKE HAM OE.
Ira (len anforte Forfatter, ei at tale om den senere Paul
Warnefrid, kunde erholde de Sagn om vore nordiske
Lande, hvilke de, skjondt for en Deel misforstaaede og
forvanskede, have opbevaret for Eftertiden 1 . Dog, 0111
en lignende Forbindelse mellem skandinaviske og spanske
Gotber kunne vi kun yttre Formodninger, der ikke stotte
sig paa directe historiske Vidnesbyrd. Det er forst fra
den senere Vikingperiode af, gjennem Korstogene og Val-
farterne, at vi kunne efterspore en deels krigersk, deeU
fredelig Samfærsel mellem Folkene ved Nordsoen og de
baltiske Strande og Beboerne af den pyrenæiske Halvoe.
3.
Et Folk som beboer Oer og vidtstrakte Kyster, bli-
ver ved Naturens Vink tidlig fortroeligt med Havet; og i
en raa Tidsalder var Soefart, Soeroveri og Handel som
oftest uadskillelig forenet. Det er derfor sandsynligt at
Ostersoen tidlig har været Skueplads for de omkringboende
Folks Virksomhed af denne Art; — man erindre sig ; \ id-
nesbyrdet hos Tacitus (Germ. c. 4) om Svionernes Soe-
duelighed; — men fremmede Kyster synes Nordboernes Skibe
dog ikke for Alvor at have hjemsogt, for Exemplet og
Haab om Bytte lokkede dem til at deeltage i de Soetoge,
der tildeels kunde ansees som Fortsættelse af Folkevan-
dringerne, og i hvilke det nordlige Europas soefarende
Folk optraadte, det ene efter det andet. ISogle Frankers
eventyrlige Tog fra det sorte Hav gjennem Middelhavet
til deres Hjem, i Slutningen af 3die Aarhundrede — der-
som ikke den hele Beretning grunder sig paa et blot Sagn,
hvori er lidet eller intet historisk Sandt 2 — og Heruler-
1) Saaledes , for at holde os til det her omhandlede Folk, modtog den
mægtige vestgothiske Konge Eurich (f 484), der havde erobret en stor Deel
af Gallien, i Bordeaux Gesandter fra Saxer, Franker, Heruler, Burgunder,
Ostgothcr, Bomere lOstroniere?) og Perser; Sidun. Apollin. VIII. Ep. !>
Denne Eurich tog Heruler, f arner og Thyringer i Beskyttelse mod Fran-
kerue og underholdt Forbindelse med Svevcr, Vandaler og Ostgother.
Mere om alle disse Forhold s. Aschbach Gesch. der We.-tgothen S. 156-57.
— 2 ; Sun Schlosser antager i sin Uebersichl d. Gesch. d. alten Well. 111.
7 Ahrh s. 102, jfr. fil. i. S. »9. At den hele Fortælling grunder si r r l ,ai » '■'"
nordboernes bekj. med den pykk.veiskk ham ok. '2-\
ries Angreb paa Spaniens nordlige og sydlige Kysler i
det 5te Aarhundrede , vare som Forspil for Saxernes
mere omfattende og langvarigere Angreb paa det romerske
Monarkies Kyster. Sidstnævnte Folks Soeduelighed blev
snart en Gjenstand for Romernes Skræk og Beundring',
og nodte disse i 4de og 5te Aarhundrede at beskikke Co-
viites lit tor is Sa.vonici, for at forsvare de franske og bel-
giske Kyster mod deres Angreb -. B< liggenheden og ov-
rige Omstændigheder gjore det rimeligt, at Friser, Angler
o£ Jyder tidli^en under Saxernes Navn have deelta"et i
disses Soetog; i det mindste finde vi alle disse Folk for-
enede paa Toget til Britarinien i 5te Aarhundrede. Da
Frankernes tiltagende Magt i det Ote Aarhundrede be-
gyndte at true Saxerne, fik disses Virksomhed en anden
Retning end Soetog, og Ledighed aabnedes nu for Be-
boerne af de danske Kyster og Oer, som maaskee tilforn
havde været indbefattede under Saxerne, til under eget
Navn at gjore sig kjendte og frygtede. Det er ved Aa-
ret 515 at de Danske forste Gang nævnes hos en Mid-
delalders Skribent ved et Hærjetog paa de franske Kyster 3 .
fuldkommen Misforstaaelse, har Wersebe sogt at godtgjore i Yolkcrbund-
nisse Teutschlands, S. 123.
1) Sidonius Appollinaris , som dode i Slutningen af 5te Aarhundrede,
giver en Beskrivelse af disse Saxer, der godt kan passe sig paa de Danske
og Norske, der i den folgeude Tid dreve samme Haandtering: „quorum
quot remiges videres, totidem te cernere putes archipiratas ; ita simul
nmnes imperant , parent , docent, discunt latrocinari . . . . Hostis est omni
hosti trucutentior. Improvisus aggreditur , provisus elabitur ; spernit ob-
jectos, sternit incautos ; si sequatur, intercipit, si fugiat , evadit. Ad hcc
exercent illos naufragia, non t errent. Est eis quædam cum discriminibus
pelagi non notitia solum , sed familiaritets. Nam quoniam ipsa , si qua
tempcslas est, hine securvs efficit occupandos; hine prospici vetat occupa-
turos ; in medio fluctuum, scopulorumque confragosorum , spe superventus
læti perielitantur". Sidouii Appolinaris Opera ed. Sirmoud. Paris 1014.
8. p. 213. — 2) Depping (Normannernes Soetog, oversat af N. M. Petersen,
S. 119j forstaaer ved denne littus Saxouicum saxiske Colouier paa Galliens
Nordvcstkvst. Andre, blandt hvilke Wersebe (Volker u. V olkerbunduisac
Teutschlands S. 132-33, henfiire hiiu Værdighed til en Nedsættelse af Saxerne
paa Kjsleu af Britauuicii, tidligere end Midten af 5te Aarhundrede; jfr.
Lappcnbergs Gcsch. Englands I. S. II. — 3) Gregor. Turonensis i Bouquet
24 >\0HDB0ER.M-;3 BEKJ. MED DK* PYRENÆISKE HAM'OE.
Omtrent ved samme Tid have de Norske begyndt paa
lignende Maade at forhværve sig Hæder og Bytte, men i
Begyndelsen maaskee under de Danskes Navn, ligesom
disse i lang Tid havde gaaet under Saxernes. Nu træde
disse Folk (thi de Svenske synes forst senere, og aldrig i
nogen betydelig Grad, at have deeltaget i disse fjerne
Tog) under den almindelige Benævnelse stundom af Dan-
skr, stundom af Normanner l , meer og meer frem paa
Skuepladsen, og fra Slutningen af det 8de Aarhundrede,
da Karl den Stores Krige med Saxerne opfordrede de
Danske til at hjelpe disse deres Religions og Stammefor-
vandte, og til Udgangen af det 10de, vare de tydske, ne-
derlandske, franske og hrittiske Kyster Maalet for vore
Forfædres idelige Angreh. Karl forstod at holde dem i
Ave, men des frygteligere hleve de under hans svage Ef-
terfølgere.
Neppe have nordiske Pirater ved at forfolge den fran-
ske Kyst naaet den pyrenæiske Halvoe, for i Slutningen
af 8de Aarhundrede 2 . Men fra Begyndelsen af (»de til
henimod Slutningen af 10de Aarhundrede, give Aarhogerne
Underretning om adskillige saadanne Plyndringer paa de
spanske Kyster og saa langt op ad Floderne, som deres
lette Farttiier kunde naae. Mange hidhorende Efterret-
ninger torde maaskee endnu henhvile uhenyttede i utrykte
spanske og arabiske Kroniker; det her Meddelte er Alt
hvad udgivne Kilder have opbevaret om vore Forfædres
Bedrifter i hine Egne i det nævnte Tidsrum, i hvilket
Halvden var deelt i to Riger, det nye gothiske, som ind-
Rer. Gallic. et Franc. Ser. T. II. p. 187. Oapefigue Essai sur lo inva-
sions maritimes des JNormauds dans les Gaules p. S(t, gjrir den Bemærkning,
at Gregorius omtaler denne Begivenhed paa en Maade, der synes at an-
tyde, at den ikke var den forste af denne Aii.
\) ^Nortmannorum exercitus collectu« fuit de furtissrimis DJKOSVX:
SujlONVlU , NoRyiiGiiRV iu , qui tune forte sub uno prinripatu constituti",
Ilelmoldi Chron. Slav. L. 1. c. VII. — 2) Maaskee viste deres engelske
Stammeforvandte dem Veien ; i det ringeste beretter Isidorus I'accntis at
Angeli (engelske Soerovere?) Aar 751 plyndrede de spanske Kyster; jfr.
Abchbach Gesch. d<T Ominai.jadcn in Spanien I. S. 104
NORDROKRNKS BRKJ. 1MRD DRIV I' YRRN.RKSK b! HALVOK. 23
befattede den nordostlige og nordvestlige Deel, og det
mauriske, som indbefattede den sydlige.
Under Kong Ramiro I. af Asturien (fra A. 842) skal
Spanien f'orste Gang, og det endda ved et Tilfælde, være
bleven hjemsogt af Normannerne 1 . En stor norman-
nisk Flaade, som havde streifet op ad Loire og Ga-
ronne, blev ved Storm dreven til Galliciens (det nordlige
Spaniens) Kyster, landede her i Aaret 843 2 ved Gvion
(i Asturien), trængte frem til Fenol og odelagde Landet
vidt og bredt. Ramiro drog imod dem med en Hær, an-
rettede et stort Nederlag, gjorde mange Fanger og op-
brændte 70 af deres Skibe. Efter andre Beretninger
skulle de, deels ved Corunnas kjekke Modstand med
Skyderedskaber (balista/ionim orcuréu), deels ved en
Storm mod denne Stad, have lidt saa meget, at kun 30
Skibe kom derfra 3 . Disse forstærkede sig snart igjen
med andre Soeroverskibe, seilede nu langs Kysten til
Lissabon, hvor de skal have viist sig 54 Skibe stærke.
De stege i Land, ængstede Byen i 13 Dage, og odelagde
hele Omegnen; men da den mauriske Undsætning nær-
mede sig, vovede de ikke at oppebie et Angreb, gik om-
bord med Bytte og Fanger, og skal kort efter have hjem-
sogt Kysterne af Algarve, overrumplet Niebla og Cadix
og odelagt Landet lige til Sidonia 4 . Imidlertid var det
dog forst i det følgende Aar, 844, at Forestillingen om
den Vinding, som de rige saraceniske Besiddelser lode
haabe, lokkede dem til det sydlige Spanien. De ehriste-
1) „Gens hær re crudelissima et. in partibus nostris antea non visa."
Lncæ Tudensis Chron. mund i in A. Schotti Hisp. illustr. T. IV. p. 77.
Normanni jtrimi in Astvrias venerunt — gens nostris in finibus antea
?ion 'cognita hedder det i andre gamle Kroniker, anforte hos Aschbach I.
S. 254. — 2) Af nogle Forfattere henfores disse Begivenheder urigtigen til
A. 827; jfr. Ser. Rer. Dan. I. 513. Siilnns Danm. Hist. II. S. 61. — 3) Lue.
Tudensis Chr. 1. c.; I. Vasæi Chron. in Hisp. Hl. T. 1. p. 70!); Rod. Sanctii
Hist. Hisp. P. III. ibid. T. I. p. 159; Rod. Toletani de reb. Hisp. Lib. IV.
c. 13. 26. T. 2. ibid.; Chron. Sebastiani i Espana sagiada XIII. p. 486; Ser.
Rer. Dan. I. p. 527, 532; Suhm II. S. 126-27, Aschbach 1. c. — 4) Rød. To-
let, Hist. Arab. I. c. p. 175. Ser. Her. Dan. I. p. 532; Aschbach I. r.
'20 NORDBOERS E8 BKKJ. MED DK\ PYRKX.FISKK HALVOK.
lige og arabiske Beretninger om disse Foretagender afvige
i enkelte Omstændigheder fra hinanden; at forene dem er
altid vanskeligt 1 ; det reent Faetiske træder maaskee sik-
krest frem, naar Begivenhederne fremsættes uafhængigen
efter de forskjellige Kilder.
Roderik af Toledos Beretning lyder saaledes 2 : Aaret
efterat Normannerne havde været for Lissabon, kom de
med en endnu stOrre Flaade til Andalusien og kastede
Anker i Guadalquivir. De angreh den velhavende og fol-
kerige Stad Sevilla, indsluttede den i 13 Dage og ode-
lagde Omegnen; men da de ved de Beleiredes heftige
Udfald mistvivlede om at indtage Byen, begave de sig
med stort Bytte og mange Fanger til Algeziras, Cadix og
Medina Sidonia, holdt adskillige Træfninger med Araberne,
odelagde Alt og gjorde meget Bytte. Neppe vare de
borte, for Araberne samlede sig og satte efter dem, men
vendte med noget Tab tilbage til Sevilla. Normannerne
gik derpå a til Algeziras, angreb den i 3 Dage, satte Ild
paa den, odelagde Hanger og Viingaarde og gjorde meget
Bytte. Men da deres Hu bestandig stod til Sevilla, sogte
de paa Ny herhen, angreb og nedlagde mange Saracener,
og midte Resten til at holde sig indenfor Murene. Et
heelt Dogn ængstede de saaledes Byen paa det haardeste,
og da de ikke kunde faae den indtaget, droge de den
folgende Dag til deres Skibe med et rigt Bytte fra For-
stæderne. Da Abderrahman (den Anden fra A. 822-52)
fik Efterretning herom, samlede han en stor Hær til Und-
sætning for Sevilla. Det kom ti! et Slag, hvori Seieren
blev uafgjort. Normannerne trængte efter Slaget ind i
Bven Tablata nær ved Sevilla: men Saracenerne tvamr
dem ved Skydemaskiner til at forlade Byen og fældede
1) Suhm 1. c. S. 128-C9 har neppe været heldig heri; heller ikke hans
Formodning, at dette Tog kunde være anfort af en yngre Heguar Lodbrok
der omtales hos Saxo, stottcr sig paa nogen sikker Grund. — 2) Hist. Arab.
i Ilisji. Hl. II. p. 175-?<i. Denne Forfatter er vel ikke ældre end fra 13de
Aarhundredes fiirslc Halvdeel, men har dug i delte al" hans Skrifter gode
) Tiri Trillinger . rildeel« hentede fra arabit>ke Kilder: jfr. Aschbacii anl St,
NORDBOERNES UEKJ. MED DBS P Y RK VIII sk K HALVOE. '11
400 af dem. Endnu i nogle Dage odelagde de Egnen
om Sevilla, men da de erfarede at Abderrahman udru-
stede 15 Skibe oa; en nve Hær mod dem, vendte de til-
hage til Lissabon , hvor andre af deres Skibe stodte til
dem, med hvilke de droge hjem."
Efter de arabiske Forfattere 1 var Sammenhængen føl-
gende: tt Normanncrne beleirede A. 845 Sevilla. Indbyg-
gerne forlode Staden og toge deres Tilflugt til Carmona
og de nærliggende Byer. Saracenerne vovede i Begyn-
delsen ikke at modsætte sig Normannernes Fremskridt,
men da de havde faaet en betydelig Forstankning, be-
sluttede de at angribe dem og lagde sig i Baghold paa
Yeien fra Sevilla. Normannerne drocre efter Sædvane om
Morgenen ud af Staden for at plyndre i de omliggende
Landsbyer; Saracenerne overfaldt og dreve dem paa Flugt,
og indtoge derpaa Sevilla. Andre normanniske Hobe, som
havde staaet ved Alicante og Cordova, stodte, da de erfoer
deres Landsmænds Skjebne, til dem. Forgjeves sogte
Abderrahman at hindre deres Tilbagetog; de forte med
et rigt Bytte og mange Fanger. Dog angreb Saracenerne
dem, da de vilde indskibe sig, og opbrændte 4 af deres
Skibe 2 ". Siden efter (846) fattede Abderrahman Mistanke
til Kong Raniiro af Asturien, at denne havde foranlediget
disse Angreb af Normannerne, hvorfor han endog provede
paa at bekrige ham 3 . Usandsynligt er det ikke, at den
asturiske Regent kan have betjent sig af samme Middel
for at skaffe sig disse besværlige Gjester af Halsen, som
1) Disse ere især benyttede af Cardomie, Histnire de I'Afriqite et de
l'Espagne sous la Dominion des Arabes, composée stir differens Mauuscrits
arabes de la Bibi. du Roi. T. 1. p. 27.>-77, og af Conde, Geschicbte der
Man ren i» Spanien I. S. 281, jfr. Aschbaeh anf. St. — 2) Hertil kan ft'iies
af De Guignes Histoire des Huns I. p. 357, at A. 844 viste Madgious sig
ved Andalusiens Kyster. De kom til Cabes og Schidouua, derfra til Se-
villa, bleve slagne den 12te i Maanedeu Muharrem, og vendte derpaa til-
bage til deres Skibe. IVogen Tid efter fratog man dem og opbrændte 4
£kibe, hvorpaa de afseilede. Madgious betegner for Muhamedanerne alle
dem, der ti bekjende sig til Islam, saavel Joder som Christne, Følgelig og-
saa de hedenske Normanner; jfr. Ibn Foszlans Bcriehte uber die Reisen
alterer Zcit. von I-'råhn , £. 137. — \ Fcrrcras II. S. 057.
28 NORBfeOERNBS BEKJ. MED OR* l'YRKV RISKE HALTOE.
de frankiske Konger, nemlig ved Penge frakjc'ibt sig dem
og overtalt dem til at vende sig mod hans Fjender, Sa-
racenerne.
Efter disse gjennem flere Aar gjentagne heftige An-
grel) paa forskjellige Punkter af Halvoen, synes denne i
en rum Tid at have nydt Fred; i det mindste have de
spanske Kroniker kun anmærket, at i A. 850 lode nor-
manniske Skibe sig see ved Balobriga i Asturien, hvor
Biskoppen af Mondonedo, den hellige Gundisalvus, ved
sine Bonner udvirkede at de forgik 1 . Dog ansaae man
sig ikke for fuldkommen sikker, thi A. 848, da Norman-
nerne plyndrede vidt og bredt i Frankrige, blev Catalo-
nien sat i Forsvarsstand 2 . Men omtrent et Decennium
efter denne Tid, med ns Ordomio I. rcgjerede i Asturien
og Leon og Muhamed I. i Cordova, landede Normannerne
med 100 Skibe paa Galliciens Kyster. Provindsens Stat-
holder Don Pedro gik dem imode med en Hær, nedlagde
en stor Deel af dem, stak endeel af deres Skihe i Brand,
og tvang dem til igjen at gaae ombord 3 . Det var paa
denne Tid at talrige normanniske Sværme, især anforte af
den vilde Hasting og hans Fosterson Bjorn Jernside, hær-
jede Frankerig, indtoge Paris, hjemsogte Italien, og ud-
bredte Odelæggelser langs med Middelhavets Kyster. Ef-
terat de havde naaet til Middelhavet, deelte deres Magt
sig i flere Retninger. En Flaade gik opad Rhonen, plyn-
drede Landet paa begge Sider, forskandsede sig paa ()en
Cainergues, hvorfra de gjorde jævnlige Tos, og blandt an-
det skal have plyndret Klostere og Stæder i Rousillon og
Staden Ampurias i Catalonien. En anden Flaade paa <)()
Skibe vendte sig mod Spanien og plyndrede Stæderne
Algeziras, Alhadra i det portugisiske Estremadura og
Mesquitclla i Beira, men indskibede sig. da det saraceniske
Rytteri ankom. Disse landede siden i Mauritanien, hvor
1) Ser. Rer. Ban. 1. p. 535. cfr. Luitprandi Fragmenta efter haus Chro-
nienn, udg. af Tamaio <!e Vargas. Mad ril 1635. 4. p. 17. — 2) Ferreras i!i-
gtorie von Spanien 11, S. 0'5H. — :ii Ferreras S. fiWi. Siilim II. S. 2U.
NORDnORRNRS HRKJ. MKD DRN PYRRNÆ1SKE HALVOR. 29
de angreb Staden Nacchor l , dræbte mange af Indvaanerne
og plyndrede Majorka, Formentera og Minorka. Efterat
bave fortsat disse Plyndringer til Sicilien, ja, som det sy-
nes, endog lige til Grækenland, kom de ved Vinterens Be-
gyndelse tilbage til Spanien, plyndrede paa Nye og over-
vintrede lier; bvorpaa de (800) sogte ud i det Atlantiske
Hav 2 . Det folgeD.de Aar lob igjen disse 00 Skilte op
ad Seine, og forenede sig med et andet Parti, som var
i Begreb med at beleire en fransk Bye 3 ; 802 sluttede
de sig til den Flaade, som efter Overeenskomst med
Karl den Skaldede forlod hans Land og sogte til Bre-
tagne 4 . Saaledes kan en enkelt Hærs eller Flaades Fore-
tagender med temmelig Sikkerhed forfolges gjennem et
Tidsrum af tre Aar.
Nu forekommer i et beelt Aarhundrede intet Vidnes-
byrd om Normannernes Anfald paa Spanien , uagtet Al-
pbons den Store af Asturien og Leon (fra 800) anlagde
et Kastel ved Oviedo mod uformodentlige Angreb af dem
eller Saracenerne fra Soen af (navalts gentilitas . . . pira-
ttens exercitus), og forflyttede Helgenreliqvierne fra Toledo
og andre spanske Stæder til St. Salvators Kirke der, som
til det sikkreste Sted 5 . Mueligt at mangt enkelt Viking-
tog kan bave undgaaet Annalisternes Opmærksomhed 6 ;
men man kan o^saa antage , at Erobringen af Norman-
diet, og den Ledighed til fordeelagtigere Foretagender af
dette Slags, der frembod sig under de svage franske Kon-
ger, kan bave beskjeftiget dem saa meget, at de ikke ag-
tede det fjerne Spanien, hvor tildeels storre Modstand
kunde ventes. Forst A. 951 skal Galliciens Kyster igjen
være gjæstede af en normannisk Flaade 7 . Den gjorde
1) Om Beliggenheden af denne Bye s. Suhm II. S. 214. — 2) Ser. Her.
Dan. I. p. 551-5?. Suhm II. p. 224-28. Aschbach I. S. 289-90. — 3) Ser. Rer.
Ban. II. p. 551. Suhm IT. S. 231. — 4) Ser. Ker. Dan. II. p. 255. Suhm II.
S. 237. — 5) Ser. Rer. Ban. V. p 108. Aschbach anf. St. S. 344. — 6) Ba
de Danske i A. 926 fra Engel land af gjorde et Tog til Afrika, og (idelagde
Byen Arzilla i Kongeriget Fez, er det ikke usandsynligt, at de ved samme
•■Iler lignende Leilighed ogsaa kunne have gjestet Halvoen; Suhm II. S.
543. — 7) Ferreras, III. S. 117-18. Bet maa bemærkes, at de arabiske Kil-
oO NORDBOERNES BEKJ. MED DEN PYRRN E1SKE HALVOR.
Landgang, udbredte Skræk og Forvirring, odelagde og
plyndrede Stæder, dræbte en stor Deel af Indbyggerne og
bortforte mange Fanger. I Anledning heraf tillod Kong
Sancho af Leon Bispen af Compostella, Sisenand, at be-
læste denne Bye og St. Jacobs Kirke med en Muur. Men
under Udforeisen af dette Arbeide ovede Prælaten et
saadant Tyrannie, at hyppige Klager indlob desangaaende
til Kongen, og da denne satte ham i Rette derfor, vakte
han endog et Opror. Kongen gik imod ham med en Hær:
han blev fangen , afsat og hans Efterfølger Rosenandus
( ReodosindusJ fik kort efter Ledighed til med Kraft og
Held at optræde mod de samme Fiender l . Kong Harald
Blaatand havde nemlig A. 963 sendt Hertug Richard af
Norman diet Hjelpetropper mod Kongen af Frankerig, men
da de Stridende bleve forligte, overtalte Hertugen nogle
af dem til at lade sig dobe. og Resten gav han Anslag
paa Spanien, hvorhen han gav dem Veivisere fra Coutan-
ces. INæste Aar ankom de til Spanien, hvor de skal have
opholdt sig en Tidlang, gjort flere Angreb og indtaget 18
Stæder. Endelig sandede Spanierne, endog Landboerne,
sig engang og angreb Normannerne, men lede et stort Ne-
derlag. Tredie Dag efter randsagede Normannerne Val-
pladsen, for at plyndre de Dode. og fandt da blandt disse
Sorte eller Blaaemænd 2 . Denne Sværm har det formo-
dentlig været, der samme Aar (964) landede paa Galliciens
Kyster og udovede skrækkelige Grusomheder, da den om-
talte Bisp Rosenandus af Compostella samlede en Hær.
drog imod dem, angreb og tvang dem efter et stort Neder-
lag til at stige tilbage til deres Skibe 3 .
iler, stundom maaskee ogsaa de christelige", ved Gallicien ei blot forslaae
denne Provinds med Asturien og Leon, men ogsaa alt Landet paa hiin
Side Duero; Conde I. S. 344. Aschbach II. S. 198.
1) Aschbach II. S. 191. — 2) Wilh. Gemmetic. L. III. inCamdeni Script.
Frcf. 1B03. fol. p. 631. Dildo de moribus Nornianorum in Duchesnii Ser.
Norm. p. 151. Suhms III. S. 88-91. Aschbach II. S. 135. — 3; Ferreras III.
S. J19. Aschbach II. S. 191.
XORDBOERNES JtEKJ. MEU DEN PYRKN.E1SKE HALVOE. 31
Faa Aar senere nævne Aarbogerne det sidste Angreb fra
denne Kant. Aar 000 under Ramiro III. bindede i Gallicien en
normannisk Flaade paa 100 Skibe, anfort af en Konge Gud-
rod 1 . og trængte frem til Compostella, for at plyndre denne
rige Stad, hvor Gallicierne havde samlet alle deres Rig-
domme. Den afsatte Bisp Sisenand, som havde forladt
sit Fængsel og igjen med Magt havde sat sig i Besiddelse
af Bispeværdigheden, samlede alt sit vaabendygtige Mand-
skab og gik Fienden imode, som han traf og angreb ved
Tornellos, men mistede selv Livet ved et Pileskud. Hans
Hær tog Flugten og Normannerne hjemsogte nu de ovrige
Stæder i Gallicien, som gave dem hvad de forlangte, for
at undgaae Plyndring. Paa denne Maade rykkede de frem
til de cebreriske Bjerge 2 , hvor de nærmede sig Kysten,
deels for ei at fjerne sig for langt fra deres Flaade, deels
fordi der allevegne fra sandedes Mandskab imod dem.
Men imidlertid havde Greven af Gallicien, Gonzalez San-
chez, bragt en betydelig Hær paa Benene, hvormed han
havde Befaling at angribe Normannerne og forhindre at
de ikke skulde komme bort med deres Bytte. Han stand-
sede dem nær ved Havnen Ferrol i Gallicien, hvor deres
Flaade befandt sig, angreb og slog dem efter en tapper
Modstand; de Fleste med Anforeren Gudrod faldt, Resten
blev tagen tilfange og Flaaden opbrændt (970) 3 .
Alle disse Efterretninger om nordiske Vikingers Be-
drifter paa Halvoen skyldes spanske Skribenter. Der er
ingen Grund til at antage, at de i vore gamle Kilder saa
hyppigen omtalte Soetoge, for storste Deel mod Lande
1) Saa kalder Suhm ham III. S. 103. Hos de spanske Skribenter kaldes
lian Gundiredus, Gundaredus , Gundericus. Af hvad Herkomst han var,
vides ikke; Suhm III. S. 104 nævner som en los Gisning, at det kunde være
en Broder af den norske Kong Harald Graafeld. — 2) Ad Alpes montis
Zehrarii Lue Tudensis Chron. Mundi in Hisp. 111- T. IV. p. 86. Qui mons
dicitur Onagrorum; Rod. 'folet, de reb. Hisp. ib. T. II. pag. 86. Aschbach
II. S. \W>. Om den formodentlige Beliggenhed af denne Bjergstrækning s.
Suhm III. S. 103. — 3) Rod. Toletani de reb. Hisp. 1. c, Lucæ Tudensis
Chron. 1. c, Joh. Vasæi Chronica. ib. T. 1. p. 718. Ferreras III. S. 123-25.
Suhm III. S. 103-4.
32 NORDBOERNES JIKKJ. MED DRIV PYREN.WSRE HALVOR.
som laae Vesten for vort Korden (Vesterviking), kan have
været stilede mod andre end de brittiske, franske og tyd-
ske Kyster l .
Det eneste nordiske Udsagn om et Tog til Spanien,
som med nogen Sikkerhed kan henfores til Vikingperioden,
i det ringeste til Slutningen af den 2 , forekommer i Knyt-
linga Saga 3 : lc Ulf heed en Jarl i Danmark. Han var en
dygtig Krigshelt, han foer i Vesterviking, indtog og ode-
lagde Gallizuland 4 og ovede der meget Hærværk, derfor
blev han kaldet Gallizu-Ulf 5 . Han var gift med Bothild,
en Datter af Hakon Eriksen Jarl". Denne Ulf, som Saxo fi
nævner Ulvo Galliciamts og gjor til en Farfader af Erik
Eiegods Dronning Bothild, maa, ifolge de anforte Data,
være fodt omtrent A. 1000, og kan derfor ikke antages
at have deeltaget i noget af de i spanske Kilder omtalte
Tog mod Halvoen 7 .
1) Pet formeentlige Tog 1 ti Spanien af Sigurd Snogoie, Regnar Lod-
broks Son (Ser. Rer. Dan. II p. 284; jfr. Suhms D. Hist. I. .S 581), grunder
Kig blot paa Misforstaaelse af et gammelt Digt; s. Petersens gammel-nor-
diske Geografi I. S. 45. — 2) Ifolge det nyelig udgivne gamle Brudstykke
af den norske Historie, skulde Erik Blodiixc være faldet paa et Herjetog i
Spanien (Forumanna Sogur X p. 385, jfr. Schonings N. Hist. III. S. 475).
Dette, paa intet andet Sted forekommende Sagn, strider imod den alminde-
lige Beretning, at han er falden (omtrent 952) i Engelland; Heimskr. I. p.
129, jfr. Suhms D. Hist. III. S. 54, hvormed dog igjen maae sammenlignes
Lappenbergs Indvendinger i Gesch. Englands I. S. 392-93. — 3) Fornmanna
Sogur XI. p. 302. — 4) En nyere Codex læser Vestr-Galicialand. — 5) Det
var ikke usædvanligt at de Gamle saaledcs lik Tilnavn af Steder, som de
pleiede at befare; f. Ex. Rafn Hlymreksfari (Landnama p. 129) og IJafu
Holm gartisj art (Ol. S. Trygv. i Fornmanna Sogur II. p. 95). — 6) Lib. XII.
p. 222 — 7) Denne Galliriuulfs Slægtskabsforhold er endnu temmelig dun-
kelt. Suhms Meninger derom lindes i hans Danm. Hist. III. 465. 661. IV.
Tabel, ved S. 636. 640. 641 Hans Formodning IV. S. 503. 722, at den Ga-
nunrl Wolf Satrapa Danorum , som efter Adam. Brcm. descr. Daniæ ed.
Lindenbrog. p. 135 tilligemed, eller paa samme Tid, som den norske Kong
Harald Haardraade undersogte det nordligste af IVordhavet (jfr. p. 152),
knnde være identisk med Ulf Galliciefarer, er ci usandsynlig, især da Ga-
nund Wolf let kunde være en Afskriverfeil for Galliciuulf. Dog dette med
meget mere ville vi maaskee komme til Vished om, naar den længe ventede
forstc kritiske Udgave af hiin for vor ældre Middelalders Historie saa umi-
stelige Forfatter engang erholdes.
NORDBOERNES HKKJ. MED DEN PYRENÆISKE HALVOE. 3;i
At nu fast Nedsættelse paa een eller anden Deel al'
Halvoens Kyster ikke blev Fiilgen af disse Nordboernes
Vikingtog, hvis Tendents dertil er kjendelig i andre
Egne. fra Slutningen af det niende Aarhundrede, kan let-
teligen forklares ved Hensyn til de særegne Forhold. Fra-
standen fra Hjemmet var længere end til noget andet af
de Lande, som nordiske Vikinger hjemsøgte. De fleste
Sværme, som naaede hertil, vare alt i Forveien svækkede
ved Angreb paa nærmere Kyster, hvor Tilstanden som
oftest var mere indbydende. Frankeris;, tildeels ogsaa En-
gelland, beherskedes i det 9de og 10de Aarhundrcde af
svage Regenter. Indvortes Uroligheder fandt her uophor-
ligen Sted. Partierne, ikke sjelden med Kongesønner i
Spidsen, siigte hos de nordiske Pirater Forbund og Hjelp
mod hinanden indbyrdes; og gik det end ikke altid saavidt,
toge de christne Franker dog ei i Betænkning at sætte
disse haardnakkede Fiender i Stand til desbedre at bekrige
deres Brodre og Troesforvandte, ved selv at sælge hine
Vaaben. I ringere Grad maatte derimod Sagernes Stil-
ling begunstige Normannernes Fremskridt paa den pyre-
næiske Halvoe, om de endog hertil havde medbragt storre
Kræfter, end Omstændighederne som oftest tillode dem.
De nordlige Kyster vare ved deres Ufrugtbarhed maaskec
endnu mindre tillokkende, end de ved deres krigerske Be-
boere vare afskrækkende 1 . Den sydlige eller saraceniske
Deel var derimod, lige til henved Slutningen af det 10de
Aarhnndrede, under jævnlige Thronshidigheder og Opror,
og under uafbrudte Krige mod de spanske Christne,
Frankerne og Normannerne, ved Handel, Soefart og ud-
mærkede Regenter, i en blomstrende Forfatning. Især
havde den Nodvendighed for de ommajadiske Kalifer i
Spanien, at bolde sig i bestandig Forsvarsstand mod An-
greb af deres abbassidiske Troesforvandte, og at sikkre Han-
1) At man her sorgede for Byernes Befæstelse mod Normannerne, og
med Held anvendte Skvdemaskiner, som maae have været hine ubck.jendte,
er alt ovenfor bemærket.
3
o4 i\ORDHOKIt>r;S KKKJ. MKI) »rs PYRENÆI8KR haltor.
(Telen mod de talrige afrikanske Socrovcrc, allerede fra
Slutningen af det 8de Aarlmndrede skabt en Soemagt.
som i nieer end to A århundreder var den herskende i
Middelhavet. Naturligviis niaatte denne ogsaa afgive et
kraftigt Værn mod Fienderne fra Norden; men mod disse
toges desuden andre kraftige Forholdsregler, ved egne
Kystfartoier, ved stadig underholdt Kystmilits paa de be-
kvemme Landingspunkter og ved Opstilling af Courerer
til Hest paa Lande veiene, der hurtigeo kunde befordre
saavel Efterretninger om fjendtlig Landgang som Regje-
ringens Anordninger'.
4.
Jo mere de nordiske Riger consoliderede sig. jo mere
Christendommen udbredtes og befæstedes, og med den
Culturen tiltog, jo sjeldnere bleve ogsaa hine Vikingtog 2 .
Dog medforte de rov- og kamplystne Nordboeres Eiendom-
melighed, at disse Tog ikke saameget indstilledes eller op-
horte, som fortsattes under andre Motiver. De Danske
og Svenske troede med et Slags Ret at kunne herje visse
sydlige Kyster af Ostersoen, hvis Beboere vare Uchristne
og ovenikjobet Soerovere. Over enkelte Dele af Skot-
land og de vestlige Oer tilegnede de Norske sig fra gam-
mel Tid et Slags Herredomme, som de skotske Regenter
stundom vilde gjore dem stridigt, hvilket igjen foranledi-
gede jævnlige Tog til disse Kyster 3 . Med den spanske
Halvoe var Tilfældet omtrent det samme, som med Landene
ved Ostersoen; meer end Halvdelen af den beherskedes
paa den Tid af saraceniske Muselmænd. Der var altsaa
Anledning nok for de christnc Nordboer til, især paa de-
res Tog til det hellige Land, stundom ogsaa at gjeste
hine Kyster. Men selv paa det christne Spanien, hvis
Kyster de paa Veien droge forbi, og hvor Nodvendighe-
1) Tomles Gesrh. d. Mauren in Spanien S. 200; Asciibach I. S. 1?8. 268.
340. II. S. 8. 87. 159. 245. 256. — 2) AU i Harald Haardraades Tid blev det
nnseet for en Christen uanstændigt, at fare i Viking; Torfasi H. IVorv. III.
j> 318. — 3) Endnu i Sverres Tid var derfor Talen om at fare i Jestervi-
h'ng. Ileimsk. IV. p. 207.
XORDKOKRMKs BEKJ. MK1) DKN PYHRNÆISKK HALVOR. 33
don undertiden bod dem at hinde, for at gjore det saa-
kaldte Strandhug, gik det, efter Tidens Viis, sjelden af
uden Fiendtligheder. Deres Korstog mod de spanske
Vantroende vare saaledes i flere Henseender at betragte
som Fortsættelse af Fædrenes Vikingtog.
Den forste christne Konge her i Korden, der paa en
Keise til det hellige Land skal have besogt Spanien, i
hvis nordlige Deel, eller Leon, Alphons V. paa den Tid
regjercde, er Olaf den Hellige. Efterat Kong Ethelred af
Engelland, hvem han havde hjulpet mod de Danske, var
dod A. 1012, fortalles der 1 : lt Kong Olaf seilede sonder
ud over Havet, og holdt en Træfning i Ringsfjord. Der-
paa styrede Kongen med sin Flaade mod Vesten til Gris-
lepolle, og sloges der med nogle Vikinger udenfor Vil-
helmsbye; Kongen havde Oveihaand. Dernæst stred han
vester i Fetlafjord. Kong Olaf seilede herfra sonder ud
til Seliepolle og holdt et Slag; han indtog der en stor og
gammel Stad, som kaldtes Gunvaldsborg. Der tog han
til Fange en Jarl (Hovding) ved Navn Geirfior (Geirfinn) 2 ,
som regjerede over Staden. Kong Olaf underhandlede
med Borgerne, paalagde Staden en Skat og Losepenge
for Jarlen, ialt 12000 Guldpenge (30 Mark Skillinger).
Derefter holdt Kong Olaf med sin Flaade vester til Karls-
aae, herjede der, og holdt et Slag hvori han seirede. Men
medens han laae der og ventede paa Medvind for at seile
gjennem Strædet til det hellige Land, havde han den mær-
kelige Drum, ifolge hvilken han begav sig hjem til sit
Fædreneland". Foruden denne, efter Indhold og Frem-
stilling at domme, historisk troværdige Beretning haves
1) Heimskr. II. p. 1G-17; sammenlignet med Saga Olafs hins helga:
Fornmanna Sognr IV. p. 54-55. Den mærkelige, i Norge selv forfattede Lorte
Fortælling om de norske Kongers Historie, anforer iutet Sagn om Olafs
Eventyr paa hans Tog, men indskrænker sig til folgendeOrd: „mart er sagt
fra viilendi ferZar Olafs"; Fornmanna Sogur X. p. 395. — 2) Giændsepro-
vindserne bestyredes paa den Tid , som længe efter, netop af saadaune
Statholdere (duces). I Midten af det 10de Aarliundrede var der i Galli-
cien en Statholder ved Navn Gundisalvué; mon' ikke Gunnvaldsborg knude
hermed slaac i Forbindelse'* jfr. AsohbacB 1. c. II. S. 311.
>U) NORDBOERNES RKKJ. MED DEN PVRRNÆISKE HALVOE.
endvidere fra andre Kilder adskillige ludhorende Sagn. som
vel baade ved Indhold og formodentlige Alder niere nænne
sig Digtning end Historie, men som dog ved deres Ælde
og (ivrige Beskaffenhed her fortjene en Plads 1 .
t .Nu komme vi til Fortællingen om, hvorledes Kong
Olaf seilede med sin Flaade til Fctlefjord og gik der i
Land. Der var et bebygget Herred og imellem dette og
Havnen store Skove. Kong Olaf og hans Mænd formo-
dede, at der maatte være et endnu storre Herred ovenfor
Skoven, og droge derhen for at plyndre; men da Yeien
tyktes dem vel lang, vendte de tilhage til deres Skibe,
og da de skyndte sig afsted, mærkede de paa een Gang,
at Kongen savnedes, saa de hebreidede sig hoiligen de-
res Uforsigtighed, og der blev megen Sorg i Hæren. Men
hvad Kong Olaf angaaer, da kom han, efterat han var
bleven skilt fra sine Mænd. til en stor Bygd: og da Be-
boerne der saae ham, forekom det dem, som om han
havde en overordentlig stor Hær med sig, og at han gan-
ske vilde odelægge deres Bygd, hvis de ikke ved en klog
Beslutning siigte at afværge det. Herredets Hovdinger
samlede sig derfor, droge ham imode og tilhode at betale
ham saa stor en Krigsskat som han vilde fordre. Kon-
gen forlangte saa meget Kvæg, Guld og pn'ivet Solv (bre?it
sil/r) som han vilde have, hvorpaa nogle Mænd bleve be-
skikkede til at fore dette Gods ned til Stranden, og Kon-
gen selv fulgte efter dem, og drev saaledes Folk og Kvæg
foran sig. Men da hans Mænd tik Oie paa ham, i det
han saaledes red oppe fra Landet af, bleve de gladere,
end nogen kan sige. Men saasnart Landets Indbyggere
saae saa mange Mænd i Brynier komme sig imode og
Kong Olaf alene at drive dem selv foran sig som Fanger,
1) De findes deels i den Recension af Olaf den Helliges Saga (yngre
end Midten af 13de Aarh.) , som Oldskrift-Selskabet har fulgt ved sin Ud-
gave (men mangler i de fleste andre Haandskrif ter) , decls i Tillæg til
samme Saga i Flatiiebogen; fra begge Kilder ere de iudforle i Oldsl rift-
Selskabets Udgave i Fornmanna Srtgur IV. p. 55-f>8. (Dsk. Overs. IV. S.
51-54) og V. p. 160-(I5 (Dsk. Overs. V. S. 151-52, men ikke fuldstændig).
.\OR!)!SOKR\!'S HflKJ. MIM) DEN PYRKNÆISKB HALVOK. 37
med deres Oxne og Faar, gave de sig til at raabe og
hyle, og at rive sig i Hovedet med ynkelige Gebærder.
Kongen havde Tolke med sig hvor han drog hen; han
spurgte da, hvad disse sære Lader skulde betyde. De
svarede ham, at de meente at være blevne forblindede ved
Tryllede og at det forekom dem, som om der kom en
meget stor Hær imod dem, der tillige var saa skinnende,
at de ikke vovede at anfalde den. Han gav dem da to
Kaar at vælge imellem, enten at stride med ham, hvis de
torde, eller at bringe det Gods ned til Stranden, som de
forte med sig; de foretrak da det sidste. Kongens Mænd
modtoge derpaa Strandhuggot, og de andre vendte tilbage" 1 .
Den fjortende Landgang gjorde Kon« ;01af i Karlsaae:
paa dette Tog fulgte ham Thorkel Jarl den Hoie og Ulf
Thorgils Sprakalegs Son ; de krigede i nogen Tid mod
de hedenske Voldsmænd. Hedningerne, der boede ved
Karlsaae, dyrkede to Væsener som Skytsguder, ved hvis
Hjelp de overvandt de fleste af deres Modstandere. Det
ene var en Havfrue 2 , som laae, stundom i Karlsaae og
stundom i Havet. Hun dyssede Skibsfolk i Sovrt med
sin liflige Sang, og naar hun mærkede, at 'de alle sov,
væltede hun Skibene og druknede Mandskabet; til anden
Tid skreg hun saa hoit, at mange bleve ligesom galne og
vendte om igjen. Det andet Dyr var en Vildbasse, som
havde mange Mænds Alder; ingen maatte dræbe en Gris
at dens Yngel; den var meget stor og grum. Denne Gang
laae Havfruen i Karlsaae; dette Dyr er skabt saaledes at
det neden for Keltesi edet er som en Fisk med Finner,
men oventil som en Kvinde. Det er hendes Natur at
lege med Fiskene, naar hun er i Vandet: hvis hun sky-
1) Et lignende Træk, der etter den herskende Forestilling skulde bebude
Olafs tilkommende Hellighed, er ogsaa opbevaret fra hans Tog i fistlige
Lande; IV. p. 46. — 2) 1 Originalen margygr af mar U. e. Hav, poet. og
gygr, d. e. Jettekvinde. Dette fabelagtige Dyr, som ogsaa kaldes haf-
g'JgJ a > nævnes paa flere Steder i de islandske Annaler; s. Speculum Regale
p. lb'!)-7l , hvis .Beskrivelse temmelig niiie stemmer overeens med nærvæ-
rende: j fr. Gunner us kritiske Tanker oinKrakcn, Soeormen elc. i KveSaml.
af Norske Vid. S. Skr. F. p. 2!)
38 NORDBOERNES JJHKJ. MEBBK1M PYREiVÆISKR HALVOE.
der sig frem mod et Skil), da ansees det for Varsel om.
at Een skal omkomme; men hvis hun skyder sig fra det,
da bliver Reisen heldig. Dette Uhyre var saa stærkt, at
det havde voldt mangen Mands Bane i Flodmundingen-
Da Kongen skulde lægge ud, saae de ved Flodens Udlob
i Havet dette Udyr, som i Skrifter kaldes Syrena eller
Syrenus, ligge og lege i den lange og brede Flodmunding;
hun skjod sig hiiit op fra Grunden af Havet. Da det
forreste af Olafs Skibe lob frem mod Uhyret, greb det
fat i Stavnen, veltede det og trak hele Besætningen ned i
Dybet. De som fulgte efter paa de andre Skibe, bleve
bange og sagde: lader os oppebie Kongen og see hvad
han vil gjiire. Derpaa vendte de Skibene om, raabte til
Olaf, saasnart han kunde hore dem, sagde at der var Fare
paa Færde i Udlobet, og fortalte ham Tildragelsen. Olaf
befalede strax. at roe frem med hans Skib , hvilket ogsaa
skete. Nu kom Havfruen op og foer med opspilet Gab
mod Skibet. Men Olaf drog, efter nogles Fortælling, sit
Slagsværd og huggede Hænderne af hende paa Stavnen;
andre berette, at han skjod hende et Spyd i Brystet, som
blev hendes Bane. Stor var den Lykke, Hinden havde
forundt ham fremfor andre, naar Fare var forhaanden, og
det viste sier, hvor meget Gud ærede ham allerede i denne
Verden. Men da Olaf gav Havfruen sit Bauesaar, skreg
hun saa hoit, at man aldrig havde hort Mage dertil."
Dette Sagn om Havfruens Drab forekommer noget
udførligere, og tildeels med andre Omstændigheder, paa et
andet Sted J :
Striden var kun lidet til Indbyggernes Fordeel; de
tabte i Kampen med Kong Olaf mange Folk og maatte
desuden udrede svære Paalæg af Penge, uden al Barm-
hjertighed. Hedningerne besluttede derfor, med allehaande
Ofringer og djævelsk Besværgelse, at paakalde deres Skyts-
aander, Havfruen og Vildbassen. Skjondt nu den onde
Aand erkjendte sig alt for svag til at modstaae en saa
' Af Flatoebogcn; Olafs h. Saga , -Fornmanna Sngur V. p. 162.
NORDBOERNES 1SKKJ. med dftw pyebnæiskb halySb. 31)
ypperlig Guds Ridder, som den hellige Kong Olaf, saa
vilde lian dog ikke være (lov mod sine Tilhængeres Paa-
kaldelsc, da han tillige forudsaae, at denne samme Olaf
vilde tilfoie ham en ubodelig Skade, ved lians Fornedrelse
og ved Tilintetgjorelse af lians Glands. Derfor begyndte
ban sine listige Paafund dermed, at engang da Kong Olaf
og hans Mænd ventede paa Bor i Karlsaae, borte de plud-
selig en saa skjon Rost begynde en Sang, at de aldrig
i deres Liv havde hort saa sode og underlige Toner; og
inden kort Tid faldt de alle i saa dyb en Sovn, at de
ikke tænkte paa at holde Vagt. Kongen sad i Bagstav-
nen af sit Skib og læste i sin Bog. Da alle vare faldne
i Sovn, saae ban Havfruen dukke op. Hun var saaledes
skabt, at Hovedet lignede en Hests, med opstaaende Oren
og aabne Næseboer; hun havde gronne og meget store
Oine og et skrækkeligt Gab ; Bovene vare som paa en
Hest og gik fortil ud som Hænder; Bagdelen var i alt
som en Slanges med en stor Boining og bred Hale. Hun
sænkede Skibe og Folk paa den Maade, at hun greb fat
med Hænderne paa Skibets ene Side, snoede sin Hale
tværs under Kjolen op paa den anden Side og bragde det
derved til at kantre. Laadén var hun som en Sælbund
og graae af Farve. Da Havfruen, ifolge sin Natur, mær-
kede at Folkene vare faldne i Sovn, vendte hun sig mod
Kongens Skib og , ved Djevelens Hjelp , greb hun med
Hænderne fat i Skibets Side. Da Olaf blev dette vaer,
greb ban Sværdet Hneitir, lob ud i Forenden af Skibet,
og i samme Oiehlik, som Havfruen havde snoet sin Hale
omkring den anden Skibsside, huggede han Hænderne af
hende, hvorved hun udgav et saa hoit og skrækkeligt
Bn'il. at Kongen syntes aldrig at have bort noget lignende ;
hun kastede sig derpaa bag over med opspærret Gab og
endnu stærkere Brol. Kongens Folk vaagnede nu paa
Skibene, vidste ikke hvad det var, og bleve meget for-
skrækkede. Kongen bod dem betegne sig med det hellige
Kors; og ved Guds Hjelp og sine egne Bonner udvirkede
40 NORDBOERNES BEKJ. MKO DH.\ PYRENÆISKB )I.\LH)K.
han saaledes, at dette Udyr hverken gjorde ham eller hans
Mænd Skade; hun sank ned der hvor hun var kommen
op, og gjorde fra den Tid af ikke nogen Ulykke mere.
Derefter droge de videre , efter deres Bestemmelse,
og lagde til Land et Sted ikke langt derfra. Kong Olaf
lod der opbryde en Offerhoi, saaledes kaldet, fordi Hed-
ningerne, naar de holdt store OfTringer for Frugtbarhed
og Fred, tillige paa denne Hoi ofrede visse bestemte Dyr.
og lagde meget Gods i Hoien , for de gik bort. Det var
et haardt Veir, saa at Jorden paa Hoien var blæst bort,
og Stilvet laae bart; paa den Maade kunde de let (inde
det Kongen fik der overmaade meget Gods, hvormed do
droge ned til Skibene. Kongen red bagerst og saae sig
jævnligen om, for at opdage noget Nyt. Hans Folk kom
ham snart af Sigte, og han dreiede ind i et aabent Sted
af Skoven. Medens han her overlagde, om han skulde
vende tilbage eller ikke , borte han en stor Bragen rundt
omkring sig i Skoven , hvor paa der kom en Vildbasse
frem med en Skare, der fyldte bele Pladsen. Denne gryn-
tede og hylede frygtelig med opspærret Gab ; den var
saa stor, at Kongen syntes aldrig at have seet dens Lige ;
thi dens Borster naaede næsten op til Grenene paa de
hoieste Træer i Skoven. Kongen sprang op . og stod i
Sadelen med begge Fodderne, hvorved han hragde dem i
Sikkerhed. Svinet lagde Trynen og Tænderne op paa
Sadeldækkét. Derpaa drog Kongen sit Sværd og huggede
Trynen af den, saa at den faldt ned paa Sadelen. Vild-
bassen skreg hoit, og lob bort uden at oppebie det andet
Slug; dog sagde Olaf, at dens Skrig var, tilligemed Hav-
fruens, det rædsomste han nogensinde havde bort. og at
ban havde givet de storste Manddomsprøver ved at fore
Vaaben mod disse Udyr. Sværdet, som tilforn hed Bæs-
ingr, kaldte Kongen fra nu af Hneitir, tbi ban fandt, at
det overgik alle andre Sværd i Haardhed l . Nu havde
Kongen Trynen og Tænderne af Svinet til Seierstegn;
1) at hneita d. c. al luiffrc Sk.iar; altaaa el Ordspil.
\oKnisoKii\Ks brkj. mkd oks pyrenæisk.é halvob. ti
Nogle lægge til, at han og.saa havde Haanden af Havfruen;
derpaa vendte han tilhage til sine Folk."
Det er hoist sandsynligt, at Olaf paa dette Tog ogsaa
har været i Spanien 1 ; men, efter anforte Fortællinger,
skjondt Coursen og Stedernes gjensidige Beliggenhed altid
angives, er det dog, for os i det mindste, neppe muligt
at bringe disse Angivelser i Forbindelse med den bekjendto
Geographies, da Navnene enten ere aldeles forvanskede
eller blot characteristiske, af de gamle Nordboer selv givne
Benævnelser. Det kan altsaa kun betragtes som Gisnin-
ger, naar Schoning antager Ringsfjord for Bugten mellem
Norman diet og Bretagne, og lægger Grislepolle ' 2 og Vil-
belmsbye i Frankerig ved Garounes Munding 3 . Snarere
kunde, efter hans Forklaring, den mod Vesten beliggende
Fetlafjord vane det biscaiske Hav. Karlsaae (Floden
Minho?), Seliepoll og Gunvaldsborg lægges i den nordvest-
lige Deel af Gallicien. For (ivrigt er det at formode, at
en med sit Lands Geographie og Oldsager fortroelig spansk
eller portugisisk Lærd, med storre Sandsynlighed vilde
kunne udfinde, hvilke Steder og Egne hine Sagn egentlig
have betegnet.
Ligesom Olaf den Hellige skal have været den forste
norske Konge der fattede det Forsæt at valfarte til Pa-
læstina, saa var, et Aarhundrede efter ham, Sigurd Jor-
salafar den forste, som gjorde et ordentligt Korstog did,
paa den Maade der stemte mest med Nordmændenes
Smag og deres Lands Beliggenhed, nemlig til Soes igjen-
ncni Strædet eller som det kaldtes, paa den vestlige Vei.
Han forlod Norge 1107 med 60 Skihe og drog forst til
Engelland, hvor han opholdt sig Vinteren over, og derfra
scilede lian om Foraaret 1108 vester til Valland i Fran-
kerig 4 , hvor han rimeligviis efter gammel Skik har fulgt
« —
1) Schoning i sin Ohronologie foran Hmskr. II. siger: „forsan et Hi-
upaniam". — 2) Maaskee kunde man ved Grislcpoll tænke paa Havnen Ca-
stropol i Asturien, paa Grændsen at' Gallicien. — 3) Cliartet til 3die D. af
Heimskringla. Torfapua H. IS. III. p. 2!) mener, at alle dis<<e Stæder have
ligget paa de franske Kyster, — 4 At de Gamle ved Valland forsiode Frau-
4'J NORDBOERNES UEKJ. MED DEIt PTRESÆI8KK HALVOE.
Kysterne og ofte været i Land, maaskee endog kun seilet
om Dagen, da han forst i Hosten ankom til Gallicien,.
hvor han overvintrede. Efter Snorres Fortælling l sluttede
den Jarl, som styrede Landet, en Overeenskomst med
Kong Sigurd, at han skulde skade Kongen og hans Folk
Levnetsmidler nok tilkjobs Vinteren over; men det varede
ikke længer end til Juul, da blev det besværligt at skalle
Proviant, thi det var et haardt og ufrugtbart Land. Kon-
gen drog derfor med meget Mandskab hen til det Slot 2 ,
som tilhorte Jarlen, men denne tog Flugten, da han ei
havde Folk nok. Kongen fik der mange Levnetsmidler
og meget andet Bytte, som han lod fore til sine Skibe.
Siden drog han derfra , og seilede vester langs med Spa-
nien. Paa denne Vei raodte han nogle Soerovere, med
en Flaade af Galeier, som krydsede paa Fangst, med
hvilke han strax gav sig i Strid. Dette var hans forste
Slag med Hedninger, hvori han fratog dem 8 Galeier.
Siden drog Sigurd til et Slot, kaldet Sintre, og holdt det
andet Slag. Dette Slot laae i Spanien (enten Cintra i det
portugisiske Estremadura, eller Santarem i samme Provinds
paa hoire Tajobred) , og var besat af mange Hedninger,
som derfra bekrigede de Christne. Men Kongen indtog
Slottet, og slog hver Mand ihjel, fordi de ikke vilde lade
sig dtibe; ogsaa fik han der et stort Bytte 3 . Den her
omtalte galliciske Jarl maa have været Provindsens Stat-
holder under Kongen af Asturien og Leon, dengang AI-
phons den Sjette. Gallicien beskrives, ogsaa i et andet
islandsk Skrift, der siden skal nævnes, som ufrugtbart.
Dette passer sig allerede paa Strabos Skildring af det
nordlige Spanien i Almindelighed. Nu er dette bjergfulde
Land vel bedre dyrket; men et af dets Hovedprodukter,
kcrig, især det nordlige, og en Deel af Nederlandene, s. Suhm I. S. 115.
II. S. 566; Guiuil. Ormst. S. p. 87.
1) Hm*kr. III. p. 233-38. — 2) Ihre, Peregrin. Gerit. seplentr. iiiGræciam
I. p. 8 mener, at dette Slot har været Conipostella. — 3) Alle de chrislne
Indbyggere takkede ham derfor, (ilt'oicr en anden Hcarheidelse af nogle
norske Kongehistorier i Fovnmanna Scigur VII p. 79.
NORDBOERNES BEKJ. HED DEW PYREN 1USK.N IIALVOli. 43
Korn, frembringes dog ikke tilstrækkeligt til eget Forbrug;
og Varmen er ikke stærk nok, til at Orange- og Silke-
Avlen der kan trives 1 . Overeenskomsten mellem de Norske
og den galliciske Statholder minder om Foreningen af Siie-
roveri og Handel i Oldtiden, saaledes nemlig at Vikin-
gerne undertiden med Indbyggerne paa de Kyster, hvor
de landede, sluttede Stilstand paa en vis Tid, for at drive
fredelig Handel, men efter den bestemte Tids Forlob igjen
begyndte Fiendtligheder 2 .
Kong Sigurd seilcdc derefter med Flaaden for Lissa-
bon, en stor Stad i Spanien, hvor Halvdelen af Folket
var hedensk, og Halvparten christen. Der var og Grænd-
sen imellem det christne og hedenske Spanien, thi alle
Herreder, som laae vesten for Staden, vare beboede af
Hedninger. Her holdt Kongen det tredie Slag med Hed-
ningerne, og flk baade Seier og meget Bytte. Derfra sei-
lede han vesten for det hedenske Spanien, og lagde til
ved Staden Alkassir, hvor han holdt det fjerde Slag med
Hedningerne, indtog Staden, og dræbte mange Folk 3 , saa
at den blev ode; de fik der ogsaa meget Bytte". Denne
Fortælling stemmer i det Hele overeens med hvad der fra
den Tid er historisk bekjendt. Under den mægtige Kong
Alphans VI. af Castilien, var Lissabon, Santarem og Cin-
tria 1003 frataget Araberne. Paa denne Tid beherskede
Henrik af Burgund, som forste Greve af Portugal, Lan-
det mellem Minho og Tago, som Castilisk Leen (1094-1! 12).
Han forsvarede med Kraft og Held sit Grevskabs sydlige
Grændser mod Arabernes Angreb; Lissabon og Santarem
kunde han ikke beholde, men det ligeledes tabte Cintria
1) B. de St. Vincent Gemålde der iberischen Halbiuscl S. 292. Det kan
bemærkes , at denne Provinds paa den 'lid netop var i eu maadclig Til-
stand, ved Magnaternes indbyrdes Feidcr. Ikke mange Aar efter Kong Si-
gurd, landede arabiske Skibe i Gallicicn, og engelske Siierovere plyndrede
her ofte Kysterne; jfr. Aachbach. Gesch. Spaniens und Portugals zur Zcit
der Herrschaft der Almoraviden e(c. I. S. 163. 187. 1!)0. .180. — 2) Eigla p. 228;
Heimskr. II. p. 219. — 3) som ikke fog Flugten, tiifoies anf. St. i Forninaiina
Sflgur VII. p. 8fl.
44 \ORI)I!OKR\KS BRKJ. MRB DEN PYRENÆISKB HALVOK.
erobrede han tilbage 1109, ifolge det Ovenanforte altsaa,
kort efterat de Norske havde været der. Alkassir kan
enten have været Algeziras i Andalusien eller Alcassir i
Kongeriget Fez '.
Kongen fortsatte nu Toget og styrede til Njorvesund
(Gibraltarstrædet); men der modte ham i Sundet en stor
Soeroverflaade, med hvilken han strax gav sig i Strid,
hvilket var den femte Gang han kjæmpede mod Hednin-
gerne, siden lian var dragen fra Norge. Ogsaa her fik
han Overhaand. Siden seilede han sonder ved Serklands
Side 2 , og kom til Oen Formentera. Der havde en stor
Mængde hedenske Blaaemænd taget deres Boepæl i en Hule,
og opfort en stor Steenmuur uden for Hulen; der var ogsaa
hoit op til Muren, at de, der vilde stige op, bleve for-
drevne med Steen og Skud. Disse rovede vidt og bredt
i Landet, og forte alt Byttet til deres Hule. Kongen lan-
dede paa denne (le, og begav sig til Hulen, som var i
et Bjerg; der var hoit op til Steenmuren, over hvilken
Bjerget vagede ud. Hedningerne forsvarede Muren, og
frygtede ikke for de Norske, som de ovenfra kunde an-
gribe med Steen og Skud; disse vovede, under saadanne Om-
stændigheder, heller ikke at stige op. Hedningerne bragde
Silke og andre kostbare Varer ud paa Muren, viste det
frem for de Norske, skreg og haanede disse for deres
Frygtagtigbed. Kong Sigurd lod derpaa to Baade, som
kaldtes Barker, trække op paa Bjerget, over Indgangen
til Hulen, og lod stærke Trasser slaae om Indbolterne og
beskue Stavnene; Da saa mans-e vare s;aaede heri, som
kunde faae Plads, lod man Baadene hidse ned foran Hu-
1) Det Fiirste antages af Ihre 1. c. og paa ("hartet til Hmskr. III. For
det Sidste anfiirer Thorlacius i Fort. til Hmskr. III. p. XXI. e. betydelige
Grunde, især det Sted p. 265, hvor Sigurd roser sig af at have krigct i
Serklaud, hvortil man ellers ikke linder Spor; men da der siges p. 236 at
lian drog sonder incd Serklaud til Formentera, er det ci urimeligt at her
ved Serklaud forstaaes det sydlige Spanien, dengang beboet af Saracener;
jfr. Suhm V. S. 167. — 2) (ister paa langs det sydlige Serklaud, austr hit
xyftra meo Serklandi (Fornmaniia Sogur All. p. 81), maaskee del sydlige af
Muselmænd beboede Spanien.
NORDBOERNES BRKJ. MED DEN l 1 VRE.M .EISKE HALVOB. 45
len, og Mandskabet sk jod og kastede Stene, saa at Hed-
ningerne maatte trække sig tilbage fra Muren 1 . Kongen
steg derpaa med alle sine Folk op paa Bjerget under
Muren, som det lykkedes dem at bryde Hul paa; derved
kom de ind i Hulen og Hedningerne flyede inden for en
anden Muur, der var opfort tværs over Hulen. Kongen
lod derpaa meget Træ fore til Hulen og et Baal antænde
ved Indgangen. Da Ild og Rog tog Overhaand, omkom
nogle af Hedningerne, nogle toge Flugten og andre styr-
tede sig mod de Norskes Vaaben. Der fik de Norske et
rigt Bytte, storre end de nogensinde havde faaet paa denne
Reise. Kong Sigurd fortsatte nu Farten og kom til Oen
Iviza, hvor han seirede i det syvende Slag. Derefter kom
han til Oen Manork (Minorka 2 ), hvor han holdt det ottende
Slag med Hedningerne, og fik Overhaand 3 . Om Foraaret
1110 ankom han til Sicilien 4 .
Uagtet det, efter Snorres Beretning 5 , var et alminde-
ligt Sagn, at ingen Nordmand havde indlagt sig storre
Priis og Ære ved et Tog. end Kong Sigurd ved dette,
saa varede det dog næsten et halvt Aarhundrede, inden
hans Exempel opmuntrede nogen norsk Hovding til et lig-
nende Foretagende. Forst i Aaret 1152 foretog den i de
norske Borgerkrige siden saa navnkundige Erling Skakke,
med Endrid Unge, flere anseelige Leenshovdinger og et
udvalgt Mandskab, sig en Reise til det hellige Land. De
1.) thi de vare ikke synderlig- lorsynede med Forsvarsvaabeu, tilfnies i
Fornm. S figur 1. c. p 82. — 2) Eller Willi. Malmesb. Lib. V. i Ker. Anglic.
Ser. ed. Savile, Frcf. 1001. fol. p. Kil, har Sigurd kriget baade paa Majorka
og Minorka. — 3) Fra det 9de Aarh. vare disse tier for det meste i Ara-
bernes Besiddelse. Fortællingerne oin Hulen paa Formcntera bestyrkes
allerede ved Diod. Siculus (13de Kog O. 40), ifolge hvem Indbyggerne paa
de baleariske Ocr fortrinligen opholdt sig i Huler. — 4) Forf. af det gamle
Udtog af den norske Historie synes ikke at have kjendt noget ti! de mange
Bedrifter, der i andre hilder tillægges Sigurd, med hvilke haus Chronologie
heller ikke kan forenes, da han beretter, at Kongen tilbragde den ene Vin-
ter i Engclland og den anden i Jerusalem. Dog berettes her, at han ind-
tog adskillige hedenske Stæder og ved en saadan Lcilighcd gjorde Lfifte om
at afskaffe Kjodspiser om Loverdagen i Norge; Forum. Sflgur X. p. 410 17.
— 5) Hmskr. III. p. 248.
4fi »ordhoeRties hrkj. mri) dkx pyrbx.eiskr halvSe.
dro2;e forst til Ofkenoerne, hvor Ragnvald Jarl og Kiskop
Vilhelm gave sig i Selskab med dem. Samtlige droge de
nu til Suderoerne, derfra til Va Iland (Frankerig), og der-
paa den samme Vei, som Kong Sigurd Jorsalafar havde
taget til Strædet; de plyndrede paa mange Steder i det
arabiske Spanien 1 . Men udførligst beskrives dette Tog
dog i Orkneyinga-Saga 2 . Her fortælles at de seilede fra
Frankerig 3 vester til Gallieien tre Nætter for Juul, og ag-
tede at tove der Julen over; de begjerede at Indbyggerne
vilde skafte dem Fodevare tilkjobs, men Landet var ufrugt-
bart, og det fandtes vanskeligt at fode saa stor en Hær.
Der i Landet sad en fremmed Hovding i en Borg, som
gjorde Indbyggerne megen Overlast, og herjede paa dem,
naar de ei vilde tilstaae ham hvad han begjerede; han
hed Gudifreyr*, var gammel og forstandig, havde reist
meget og forstod mange Sprog. Indbyggerne foreslog
Ragnvald Jarl, at de vikle skafte ham Levnetsmidler til-
kjobs indtil Faste, imod at han indtog Borgen og beholdt
selv alt det Bytte han der kunde faae. Jarlen indgik
dette, og efter Julen raadforte han sig med sine Folk,
hvorledes han kunde opfylde sin Forpligtelse og indtage
Borgen. Erling Skakke raadte til at fore en Mængde Ved
omkring Borgen og tænde Ild deri. Da Gudifreyr mær-
kede Nordmændenes Hensigt, begav han sig forklædt som
en Tigger til deres Leir, talte Vælsk med dem, som de
bedst forstode 5 , og mærkede snart at der var Uenighed
imellem dem, og at Jarlen og Endrid Unge havde hver
sit Partie. Han kom til at tale i Eenrum med den Sidste,
1) Heimskr. III. p. 353. — 2) P. 278 s«i — 3) Ogsaa fra dette Land fore-
komme Navne paa nogle Stæder, som nu ikke kunne gjenkjendes , s. Suhm
VI. 142-43. Torfæi Orcades p. 123. Her kan bemærkes, at der i Stedet for
austr fyrirprdsnes i Udgaven p. 280, uden Tvivl rigtigere bor læses vestr ;
jfr. p. 284-294. Uvisheden af at prdsnes skulde være Cap Ortegal i Galli-
eien, s. Jon Loptsens Eucomiast, S. 83. — 4) Dette, i det ringeste efter Ana-
logien, nordiske Navn (maaskee GodfredV) viser, hvorledes Nordboerne ofte
omdannede fremmede, saavel Personers som Stæders, Navne efter deres
eget Sprog. — 5) Hvad der tkal forstaaes ved vælsk Tunge s. Gunul. Orms.
S. p. 227.
KORDRORRiVES I'KKJ. M^T) DRIV PYREM EISKE HALVOE. 47
og tilbod ham alle sine Skade, dersom han, naar Borgen
blev indlaget, vilde skjenke ham Fred. Nogle Dage efter
lod Ragnvald Vedden stikke i Brand og Borgen angribe;
den blev erobret , men hverken Høvdingen eller de Skatte
man havde ventet, fandtes der. Derefter opholdt Jarlen
sig knn kort i Gallicien og styrede nu vester til Spanien;
de herjede vidt og bredt i det arabiske Spanien, og lik
meget Bytte. De gik op i en Thorp , hvis Indbyggere
sandede sig og gjorde megen Modstand, men tilsidst maatte
de flygte og mange faldt. Derpaa seilede de Norske vester
forbi Spanien og fik en stærk Storm, saa at de i tre Dage
laae for Anker og nær havde forliist; siden hidsede de
Seil og seilede med god Bor ud gjennem Strædet, og der-
fra videre til deres Bestemmelse ' .
De to navnkundigste Korstog, som tillige berorte Spa-
nien , ere altsaa skete fra Norge. Fra Danmark kjendes
i dette Tidsrum ikkun "to. Pave Gregor den Ottendes
Opfordring til alle christne Fyrster, om Hjelp mod Sala-
din i Aaret 1187 kom ogsaa til Danmark. I Folge denne
toge en Mængde Danske Korset. Af disse gik nogle 1189
til Frisland, derfra til Engelland, og seilede i Forening
med en frisisk og engelsk Flaade, i alt GO Skibe og 10.000
Mand, fil Gallicien, hvor de gik i Land, for at holde deres
Andagt ved St. Jacobs Grav i Compostella, men paa Grund
af det Rygte, at de med Magt vilde borttage St. Jacobs
Hoved, reiste Indbyggerne sig imod dem, saa at nogle af
Korsfarerne endog bleve dræbte. Siden kom de med 37
1) En samtidig Skribent, Alberik Munk, (Leibnitii Accessiones hist. p.
317) beretter at en Konge af Norge var med paa det Korstog, i hvil-
ket engelske og tydskc Korsfarere, i Forening med Portugiserne i Octo-
ber 1147 skal have indtaget Lissabon (Aschbach Almoraviden und Almoha-
den I. S. 277. 426; Suhm VI. S. 12; Vedel Simonsens nordiske Valfarter og
Korstog S. 100). Ved denne Konge maatte da forstaaes enten Eystein, Ha-
rald Gilles Son, om hvem de nordiske Kilder dog intet Sligt fortælle, eller
Erling Skakke. 'N'ilken (Gesch. d. Kreuzziige III. S. 2G4) benægter derimod
aldeles, at nogen norsk Konge kan have dceltaget i dette Angreb paa Lis-
sabon. At den danske Kong Erik (Lam) skulde have anfort denne Hær,
som nogle Nyere have villet antage, stemmer hverken med Historien eller
med Chronologieu ; jfr. Suhm VI. S. 11-12.
4!S XORTWiOERXES BKEJ. MED DRX PYREN.-EISKE HALVOE.
store Skibe fil Lissabon den 28de Juni, hvor Kong San-
cho af Portugal lod 37 Galeier stode til dem, og bad dem
hjelpe barn at fratage Saracenerne Staden Silves i Algarve,
paa Vilkaar at han blot vilde beholde Byen, men over-
lade dem hele Byttet. Da Byen paa det haardeste blev
ængstet, overgave Saracenerne den til Kongen ai" Portugal,
men Korsfarerne agtede ei dette Forlig, dræbte de fleste
af Indbyggerne og bortforte meget Bytte. Derefter sei-
lede hele Flaaden til Afrika, og kom forst næste Aar til
det hellige Land, efter at have plyndret adskillige sarace-
niske Byer, maaskee i det arabiske Spanien og Portugal 1 .
I Aaret 1194 opfordrede Celestin III. paa ny hele Chri-
stenheden til et Korstog. En stor Hær gik fra Tydsk-
Iand til Palæstina, og 1197 ankom Erkebisp Hartvig af
Bremen med 44 Skibe, bremiske, lybske, frisiske og dan-
ske , til Lissabon, hvor de bleve vel modtagne af Bispen
paa Stedet, og skal have hjulpet til anden Gang at tage
Silves fra Saracenerne. Derfra droge de til Messina og
siden til Accon.
Om flere Korstog, som skulde have fort vore nordiske
Forfædre til den spanske Halvoe, savnes endnu historiske
Vidnesbyrd.
5.
Da Nordboerne i Almindelighed foretrak Soe- for Land-
reiser, er det at formode, at de paa deres Valfarter til det
hellige Land fortrinligen have valgt en Vei. som allerede
fra Vikingtiden af var dem bekjcndt, nemlig den vestre
Soevei (Vestrvegr) gjennem Gibraltarstrædet over Middel-
havet. Dette kan, ifolge det Anforte, vel især antages at
gjelde om de Norske, men at den ogsaa har været almin-
delig for de Danske, brier en mærkelig gammel liciseroute
fra Danmark til Jerusalem 2 . Den henfores af nogle til
1) Suhm VIII. S. 191-93. 216. Vedel Simonsen 1. c. S. 114-16; Wilkeu
Gesch. d. Krenzziige IV. S. 260. En samtidig Skribent angiver de Danske,
som 1190 dceltogc i Accarons fieleiring, For 400, hvoriblandt en Heslægtet
(nenos) af Kongen af Danmark. — 2) Den lindes i Scholierne til Adamus
liremensts ed. Lindenbrog ad p. 131; i Alb. Stadciisis Chron. fol. 185 b. og
NORDHOKIINKS »KKJ. MRD DEN P YRKiV 1CISKK HALYOK. i ( .)
1270; men da Scholierne til Adanis Værk med Grund
ansees for ikke stort yngre end dette selv x , kan den vel
dateres fra det Ilte Aarh undrede. De fleste af de her
angivne Stationer gjenkjeudes baade fra Vikings- og Kors-
togene, som de Soefarendes sædvanlige Hvilepunkter, f. Ex.
Ferrol, hvor de Christne maae være stegne i Land for at
valfarte til Compostella, Lissabon og Gibraltarstrædet.
Fra det 10de Åarhundrede af, var den hellige Jacobs
Grav og Helligdomme i Compostella en Gjenstand, ikke
alene for de spanske Christnes Tilbedelse, men ogsaa for
fremmede Pilegrimes Andagt 2 . Der kan altsaa formodes,
at fra den Tid af at de nordiske Pirater hleve til Korsfarere,
mange Christne have sogt Syndernes Forladelse paa Val-
farter til Compostella, og at disse, lige indtil Reforma-
tionen, ere blevne næsten lige saa hyppige som til Rom
eller Palæstina 3 .
efter en Membran fra 13de Åarhundrede i Antiqv. Archivet i Stokholm bag
ved Ingvar Vidforles Saga og i Ser. Rer. Dan. V. p. 622. Da der i alle tre
Recensioner findes Forskjel ligheder, vil jeg af det store Kongelige Biblio-
theks Pergamentscodex af Adamus Bremensis meddele det hele Stykke, med
Varianter af de ovrige: lt De ripa iu Flandriam ad Cincfal 1 velilicari pot-
cst duobus diebus et totidem noctibus. De Cincfal ad Prol in Augliam II.
dicbus et I. nocte. Illud 1 est ultimum caputAngliæ versus austrum, [et est
processus illuc de ripa angulosus intcr austrum et oceidentem'. De Prol
in Rritanniam ad Sanctum Mathiam uno die. Inde ad Far iuxta Sanctum
Jacobum [tribus diebus* et tribus noctibus. Inde adLESKEHONE duobus dicbus
[et duabus noctibus et est processus iste angularis totus" inter austrum et
occidenten]. DcLeschebone adNtRUEsE 8 tribus diebus et tribus noctibus
augularitcr inter orientem et austrum. De Naruese ad Arrikien 7 HU. die-
bus et HH. noctibus angulariier inter aqnilonein et orientem. De AiiiiAfiuivN
■ illtirizn,i\ uno die, siiniliter inter aquiloncm et orientem. DeBuzAtiix
ad Marsiliain uno die et una nocte, fere versus orientem decliuando (amen
fi.innn ad plagam australem*. DeMarsilia ad Mezcin in Sicilia UH. diebus
et 1111. noctibus, angulariter inter orientem et austrum. De Mezcin ad
Accharon XIIII. diebus et totidem noctibus, inter orientem et austrum ma-
gis appropiando ad orientem.
1) Suhm IV. S. 48a — 2) Aschbach Gesch d. Ommayaden I. S. 213. —
3) I denne Anledning fortjener folgendc Sted af Ol. Magni Hist. de genfi-
bus septentrionalibus Lib. II. c. 2 at anføres: „Nulli frcquentiorcs in me-
*) Cuicfal. Lind. ') Inde. Alb. B ) omitt. Alb. *) omitt. Linå. e ) omitt.
Lind, 8 ) striclum mare scil. A T . Alb. 7 ) Arrugnen Lind. uden Tvivl
Tarragona. ") In Uazalun omnes viduæ contemtui habeutur ab indigenis.
add. Alb.
50 >OKDf!OKR\fiS HKKJ. MKD DEN PYRKNÆISKE H A LVOE.
De forste Spor til disse Compostella-Farter torekomme
i det 12te Aarhundrede. Einar Skulesens Digt om Sigurd
Jorsalafars Tog til det hellige Land 1107-11 nævner Gal-
licien, eller maaskee hele Spanien, som tt Jacobs Land",
af Helgenens Grav i Compostella ' ; ligesom denne ogsaa
forekommer i den endnu ældre nys omtalte Reiseroute
(Far juxta Sanctum Jacobum). Som bestemte Valfarter
fra Norden til St. Jacobs Helligdom i dette Aarhundrede,
kjendes en Valfart af en ubenævnt Klerk hos Erkebisp
Eskil (1179-82?) 2 , og en lignende af den beromte Islæn-
der Rafn Sveinbjornsen, forst til den hellige Egidius (S.
Giles i det sydlige Frankerig) og derpaa til S. Jacob 3 .
Ved Aar 1189, da de Danske i Forening med Friser og
Engellændere, paa deres Tog til det hellige Land bekri-
gede de spanske Araber, landede de paa Veien i Galli-
cien, for at holde deres Andagt i Compostella, men hleve
forjagede af Indbyggerne 4 . Omtrent Aar 1190 gik en Hol-
stener Winido, for at udsone en grusom Henrettelse, efter
en, i den Anledning, forst foretagen Valfart til Jerusalem,
senere med sin Hustrue til Compostella (ad limina beati
Jacobi 5 ). 1 anden Halvdeel af det 13de Aarhundrede fore-
kommer den svenske Helgeninde Ingerids Valfart til Com-
postella 6 . Til Lobet af samme Aarhundrede kan maaskee
moria aquilonarium hominum tunt, quam Hispaniæ montes, quos olim illu-
stres ae nohiles et plebeiæ sortis personæ ad Compostellam peregrinando,
laboriose peragrarunt , magnifica Regum hospitalia , miris laudibus prose-
quentes, eo quod humanissime in eisdem reeepti sunt, nec non optime con-
solati". I XVIdc B. c. 10, indforcs den aandelige Velsignclsesformular,
som meddeeltes dem der reiste til Jerusalem, Compostella, Horn eller an-
dre hellige Steder, prout multi illustrissimi reges et fæminæ olim pro-
fecti sunt. Af disse Steder skulde man næsten slutte, at de Svenske hyppigen
havde valfartet til Compostella, som ellers ikke vides, og at de maae have
foretrukket Reisen tillands derhen; dog, denne, for ovrigt vigtige, Forfat-
tere Hang til Overdrivelse er noksom bekjendt.
1) Heimskr. III. p. 233. — 2) Suhm VII. S. 631. — 3) P. E. Milliers Saga-
bibliothek 1. S. 238. — 4) Suhm VIII. S. 192. — 5) Excerpta quædam e visio-
nibus Godescalci IVovimonast. i Ser. Rer. Dan V. p. 371. — 6; Vastovii Vi-
tis aquilouia p. 76. At den danske Enkedronning Mathilde, i andet Ægte-
skab gift med Rirger Jarl, urigligcn er berettet at have deel taget i denne
Vnllart, bevises af Lagerbring Sveaiikes Hist. II. S. 512-13.
\ORDnOKRXKS HKKJ, MV.Xi DEN l'YRK \ FISKE HALVOK. 51
ogsaa henfores Valfarterne derhen af Slagelses Skytspa-
tron, den hellige Anders 1 ; af en Stumfodt fra Randers 2 ,
og af den soroske Munk Broder Jonas, som, ifolge han*
Gravskrift i Soroe Kirke, valfartede to Gange til Jerusa-
lem, tre Gange til Rom og een Gang til Compostella 3 .
I det 14de Aarhundrede vandrede saavel den hellige
Birgittes Fader Laugmand Birger af Upland, som Helgen-
inden selv med sin Ægtemand til den hellige Jacohs Grav
i Compostella 4 . Omtrent Aar 1354 afseilede Gudmund
Snorresen og Olaf Bjornsen, Kongelig Befalingsmand paa
Island, fra Norge og agtede sig til S. Jacoh; men Skihet
forgik med hele Mandskabet, og Rygtet gik siden, at de
to Omtaltes Liig skulde være drevne i Land til et Sted i
Tydskland, i fieini stad er i Sjåtunum (?) heitir 5 . I Aaret
1415 dodc en ved sine Reiser navnkundig rig islandsk
Bonde Bjorn Einarsen, med Tilnavn Jorsalafar, som ved
Aaret 1405 eller 1400 med sin Hustrue reiste fra Island
til Rom og Venedig, derfra til Jerusalem og tilhage igjen
til Venedig. Herfra vendte Hustruen tilhage til Norge,
men han selv gik til Compostella, hvor han laae syg i
nogen Tid, og derpaa gjennem Frankerige, Flandern og En-
gelland ankom til Norge 6 . I det 10de Aarhundrede, ind-
til Reformationens Indforelse her i Norden, nævnes som
Pilegrime til Compostella, den beromte Johan Ranzau i
Aaret 1510, og i Aaret 1522 en Borger fra Lunden i Dit-
marsken , som med sit Skib gik til St. Jacob i Spanien,
uden Tvivl for at hente Aflad; i hvilken Anledning Kronike-
skriveren beretter T : t Js averst velicht dieser Tidt upgete-
kent, dewile solche Reise, damals cin nie unnd thovorne uner-
1) Suhm VIII. S. 614. — 2) Ser. Rer. Dan. V. p. 306. — 3) Ser. Her.
Dan. IV. p. 573. — 4) Vastovii vitis aquilouia, p. 91 ; Lagerbriug III. S. 62G-28.
— 5) Isl. Annaler, jfr. F. Johannæi Hist. eccl. Isl. 1. p. 426. — 6) Isl. Aniia-
ler; Espolius Islands Arbækur II. p. 4. 7. 12. Den al' ham selv forfattede,
desværre tabte, Heisebeskrivelse, hvori meget om Gronland, synes Arngrim
Joiiscii endnu at have havt; Spec. hist. de Islaudia p. 154. jfr. F. Johan-
nsens H. e. Isl. II. p. 396. — 7) IVeocorus's Chroriik Dithiiarschcns I. S. 548.
i«
52 NORDBOERNES BEKJ. MED DEN PYRBX.EISKE HALVOE.
hordes Ding gewesen, averst is nun bi de Reisen unser
Tidt nieht tho achten noch tlio reken".
Foruden disse historisk kjendte Valfarter til Compo-
stella, omtales fra 13de til 15de Aarhundrede jævnligen
fromme Lofter om Valfarter derhen i Almindelighed. En
Gildeskraae for Guds Legems Laug i Lolland af 1388
bestemte, at naar en Broder vilde reise til Rom, til St.
Jacob eller til det hellige Land (quicunqrie limina satic-
torum Petri et Pauli sive Jacobi vel ultra mare visitare
voluerit), skulde hver af de ovrige hjelpe ham med en
Skilling Sterling 1 . Gildeskraaen for St. Gjertruds Gilde
i Rihe paalagde enhver af Brodrene at komme den, der
vilde vandre til Rom eller til St. Jacob, til Hjelp med 5
Skilling lyhsk. Ved den lange og farefulde Reise til et.
saa fjernt Sted, er det for (ivrigt begribeligt, at Vedkom-
mende paa forskjellige Maader sogte at undgaae deres
Lofters bogstavelige Opfyldelse ved een eller anden Sub-
stitution, som heller ingen Vanskelighed havde, naar Om-
stændighederne ellers talte derfor. Ved et Pavebrev af
1224 til Bispen af Roeskilde blev det saaledes tilladt, at
forandre Lofter om Valfart til St. Jacob til Lofter om
Valfart til det hellige Land 2 . Hoie og fornemme Perso-
ner sendte undertiden andre i deres Sted; saaledes sendte
Christian den Anden engang, ifolge et Lofte gjort i Havs-
m'id, ct et Skib peregrinationviis til Compostel", hvilket Skib
blev optaget af engelske Kapere, hvorover Kongen 1515
forte Klage 3 . Endelig, for at beholde Pengene i Landet
forklarede Kirkens Foresatte stundom egenmægtigen Lof-
ter og OfTere til St. Jacob og andre fremmede Helgene,
om disses Altere i een eller anden indenlandsk Kirke 4 .
1) Suhms D. Hist. XIV. S. 220. 549. — 2) Suhm IX. S. 477. — 3) Hvit-
feld II. S. 1107. — 4) Suhm XIII. S. 115. jfr. XI. S. 721. Formedelst Ly-
beks Nærhed, og da mango danske Pilegrime kunne formodes med lybek-
skc Skibe at være seilede til Spanien, fortjener ogsaa at eftersees, hvad
der om Lybekkerncs Valfarter til Compostella i 14de og 15de Aarhun-
drede er samlet i Jac. a Mclle Comm. de itinerilxis Lubecciisium sacris
p. 42-47.
NORDBOERNES HKKJ. MED DU.\ PTfttENÆISKE HALVOE. 53
Oplysningen af disse forskjellige, krigerske og frede-
lige BerSrelser imellem det gamle Norden og den pyre-
næiske Halvoe forer nu til det Sptfrgsmaal : hvilken Ind-
llvdelse hiin Forbindelse kan tænkes inuligen at have havt
for begge Egne? Uagtet en saadan Indflydelse maa have
varet gjensidig, ligger den dog, hvad Halvoen angaaer,
uden for nærværende Undersøgelses Formaal og Forfatte-
rens Kræfter, da den kun ved Hjelp af niiie Kundskab om
hine Landes Historie og Oldsager vilde kunne efterspores.
Det er alt ovenfor bemærket, at Normannernes Indfald
her, som i andre Lande, foranledigede at Byer befæstedes
og Krigsskibe holdtes i Soen; men svagere maae disse
Virkninger her have været, end paa de Kyster, Norman-
neme havde nærmere at gjeste, da Frastanden gjorde An-
grebene mindre hyppige og voldsomme, og ingen egentlig
Nedsættelse her fandt Sted. Saavidt vides, existerer hel-
ler intet Mindesmærke, ingen Gravhoi og ingen Steensæt-
ning, som vidner om Nordboernes Bestig paa Halvoens
Kyster 1 .
Mere kunde vi naturligviis onske og vente at erfare
om hine Forbindelsers Indflydelse paa de Folk, ved hvis
krigerske Mod, Hang til Æventyr og fromme Andagt de
opstode og en Tidlang vedligeholdtes. Men da det kun
vare de sidste og svagere Bolginger saavel af Vikingto-
gene, som af Korstogene, der her or te de spanske Kyster ;
da mange Sværme baade af Vikinger, af Korsfarere og af
Pilegrime kunne formodes aldrig at have vendt tilbage til
Hjemmet: maae de fleste af saadanne Virkninger saaledes
tabe sig for Granskerens Oie i Massen af det Bidrag til
den nordiske Cultur, som Reiser og Ophold i fjerne Lande
nodvendigen maae have afgivet 2 ; Resultatet i denne Hen-
seende bliver altsaa kun enkelte Vink og Formodninger.
1) En lun izonta I Steen , som hviler paa en anden opreist paa Minorka
(Armstrong hist. of Minorka p. 216), maa være et Slags druidisk AHar; et
nordisk Landgaiigsinoniimeiit er det vist ikke. — 2) Man kau ikke vel tænke
04 .-\ORDROER.\ES BEKJ. MED DEN PYBEN ElsKK HA LV OK.
Af de Produkter, som Nordboerne fortrinligen siigtc
i vestlige og sydlige Lande, vare tre, som i Særdeleshed
hoite hjemme paa Halvøen: Viin, Vaaben og ædle Metal-
ler. Naar vesterlandske eller velske Vaaben forekomme i
de islandske Kilder, kunde disse maaskee undertiden tæn-
kes hentede fra Spanien, hvor Kunsten at hærde og for-
arbeide Jernet er saa gammel (s. ovenfor S. 20) og endnu
i Middelalderen blev dreven 1 . Skulde man ikke endvidere
af den Iver, hvormed de nordiske Pirater i Udlandet sogte
at forskaffe sig Vaaben og af de frankiske Kongers gjen-
tagne Forbud mod at sælge eller overlade dem saadanne,
kunne slutte sig til, at de selv ikke maae have forstaaet
at forarbeide Sligt til nogen synderlig Fuldkommenhed?
At Nordboerne kjcndte Spanien som Guldets Hjem , viste
Olaf den Hellige, da han paalagde en spansk Bye en
Contribution af 12000 Guldpenge 2 . Mynter fra Spanien
kunde da muligen ogsaa forekomme blandt de arabiske
Mynter, som i Mængde opgraves af Jorden i hele det eu-
ropæiske Norden, navnligen i de tre nordiske Riger 3 .
Derimod vil det, med Hensyn til vore gaadefulde nordiske
Guidbracteater, forst efter en dybere Undersøgelse blive
muligt med nogen Sandsynlighed at afgjore, hvorvidt de
kunne antages at hidrore fra Spanien 4 eller ikke. At de
sig at Normannerne nogensinde kunne have hjemsendt 200 Skibe med Bytte
og Fanger fra Spanien, som de A. 882 gjorde fra Nederlandene; Ser. Rer.
Dan. V. p. 129.
1) Kongen af Cordova paalagde 759 Castilien en Skat, blandt andet af
1000 Sværd og 1000 Landser aarligen i 5 Aar; fondes Gesoh. d. Mauren in
Spanien 1. S. 115; i 10de Aarhundrede sendte Kongen af Cordova den græ-
ske Keiser blandt andet Vaaben til Foræring; sammest. S. 437. — 2) Guld-
og Solvværker dreves stærkt i Jaen og i det spanske Algarve, ved Slutnin-
gen af det 10de Aarhundrede; Conde I. S. 483. Tribut af Guld og Guld-
eg Solvmonter, især slagne af Araberne, nævnes hyppigeu S, 175. 360. 441.
— 3) 1822 blev i Gouvcnu-menlet Mohilew, blandt et Forraad af arabiske
Mynter fundne mange af de ommayadiske Kalifer i Spanien, de abassidiske
Statholdere i Lybien ogEdrisidcrne i Mauritanien, fra A. 639-815, som for-
modes ved nordiske Vikinger at være komne til Ostersoen ; Ibn Foszlans
Berichlc iiber die Russen alterer Zeit , von Frahn, S. 249. — 4) Hvil-
ket antoges blandt andre af den ældre O. Sperling (Poloui Suppl. in Græ-
-**i Thcs. IV. p. 94).
m>rdhoi-:rm:s »kkj. med de,\ pyrenæiskb halvok. .).>
beromte Guldhorn, ifolge vor forevigede P. E. Midlers
Hypothes, skulde have været af celtiberisk Oprindelse, er
det neppe lykkedes den lærde og skarpsindige Forfatter
tilstrækkelige!! at godtgjtfre; uden Tvivl blive disse hoist
mærkelige Levninger at henfore til langt nærmere Folk og
Egne 1 .
Efter det Ovenanforte kan det neppe historisk omtviv-
les, at de nordiske Vikinger i det ringeste fra det Ode
Aarh undrede af, om ikke tidligere, have passeret Strædet
ved Gibraltar 2 . For Folk, som allerede i det 5te Aar-
bundrede kunde sætte over fra Jyllands Vestkyst til Bri-
tannien og faa Aarhundreder senere fra Norge til Island
og til Færoerne, kan det heller ikke tænkes uoverkomme-
ligt, ved fortsat Kystfart og fortsatte Plyndringer paa Ky-
sterne, tilsidst at have naaet lige til Middelhavet 3 . Da
1) Thunmanns Formodning (Untersuchungen iiber die altc Gesch. eini-
ger nord. Volker S. 232. 284; det svenske Tidsskrift: Samlareu, S. 475) til-
deels paa Grund af Skriftcharactererue paa disse Guldhorn, at Runeskrif-
ten skulde være af celtiberisk Oprindelse, falder paa denMaade ogsaa hen.
— 2) At det mediterraneum f return, gjennem hvilket en Regner Lodbrok
omtrent 844 seilede ad Helle xpontieum (Saxo, p. 175), ifolge Petersens For-
modning (gi. nord. Geographie I. S. 45) blot skulde betegne Sandet og
Ostersoen, kan jeg dog ikke antage. Saxo lader ham umiddelbart fra Ir-
land gaae til Strædet og Albert af Stade tilfoier: Hispaniam prætervectus
non quievit, tlonec ad mare mediterraneum longo cireuitu pervenistet.
Men det Hele haver da kun været et Hærjetog paa Middelhavets nærmeste
Kyster, og Angrebet paa Constautiuopel bliver en Tilsætning af Sagnet.
Derimod kunne de nordiske Krigsskibe, der i Slutningen af 8de eller Be-
gyndelsen af 9de Aarhundrede saaes ved Kysterne af det narbonnciisiskc
Gallien, vel ligesaa snart have været saxiske som normanniske ; Capefigue
sur les invasions des Normands dans les Gaules p. 242; Petersen I. c.
S. 44. — 3) Puratas Danorum longo maris cireuitu inter Hispanias vide-
licet et Africam navigantes , Rhodanum ingrediuntur ; Ann. Bertiuiani
ved A. 859; Ser. Rer, Dan. I. p. 551. Lignende Udsagn forekomme paa
flere Steder hos Middelalderens Skribenter. Det er derfor ikke let at be-
gribe, hvorledes Capefigue i anf. Værk p. 137. 243. kan antage, al de Pira-
ter, som i 9de og 10de Aarhundrede foruroligede Middelhavets Kyster, ikke
vare Normanner, men Saracener fra Oerne i Middelhavet og de arabiske
Colonier paa Kysterne af Provence og Italien. Kunde end de christue An-
nalister ved at omtale Pagani forvexle nordiske Hedninger og vestlige Mu-.
Belmænd, da kunde de arabiske Krønikeskrivere dog ikke vel kalde derea
egne Troesforvandte Madgious (s. ovenfor S. 27). Ogsaa Hastings Tog lil
Luna vil han frakjende historisk Troværdighed, fordi det hidrører fra cu
50 AOIIDBOKRAKS BBKJ. JtKD DBS PYRKNÆIglB HALVOE.
Korstogene og Valfarterne til <1et hellige Land begyndte,
var derfor den vestlige Vei herhen, allerede fra gammel
Tid af, Nordboerne bekjendt; og disse beseiledc da dette
Hav nieer end 500 Aar tidligere end de nordeuropæiske Folk,
som senere, for en Deel, bleve Verdenshandelens Herrer 1 .
Mærkeligt vilde det ellers være, om Nordma-ndene
sildigere end Skandinaviens (ivrige Beboere skulde have
forsogt denne Fart. Ved at omtale en fornem Nordmand
Skofte Ogmundsens Fart omtrent Aar 1102 gjennem Stræ-
det til Rom, hvor han dode, tilfoier Snorre, at han har væ-
ret ti fyrstrNoromanna" som gik igjennem Strædet, hvorfor
hans Reise blev vidt og bredt heiomt og vide spurgt" 2 .
Forstaaes nu her ved Nordmenn egentlige Norske, som
vel er rimeligst, da findes hos Snorre rigtig nok ingen af
dette Folk nævnt, som for Skofte har gaaet denne Vei;
thi Olaf den Hellige blev just da han ventede paa Vind
for gjennem Strædet at gaae til Jerusalem, ved en Drom
hindret derfra, og Harald Haardraade, som krigede i Mid-
delhavet og paa de afrikanske Kyster, kom egentlig fra
Myklegaard, hvor han tjente ved den græske Keisers Hof.
Folges altsaa bogstaveSigen Snorres Fortælling, kan ingen
Norske have deeltaget i de Tog, vi for denne Tid finde
nordiske Vikinger at have gjort gjennem Strædet. Men
da det ikke let kan antages, at et saa uforfærdet og soe-
vant Folk, hvis Mod og Rovgjerrighed de franske og brit-
tiske Kyster i Ode og 10de Aarbundrede saa ofte maatte
fole, skulde have skyet en Fart, som de ovrige Nordboer
mindre paalidelfg fransk Kilde (Dxtio af S.Qventin), fordi de italienske Min-
desmærker intet have derom og fordi det af diplomatiske Grunde kan godt-
gjores, at Luna endnu blomstrede i Midten af det 13de Aarhundrede; den
sidste Indvending afbe\ises i Mullers Sagabibliothek II. S. 470. Petersen
bemærker (gi. nord. Geogr. I. S. 46 at vore nordiske Kilder synes at tænke
sig Toget til Luna skcet tillands, skjoadt dette unægteligeu har mindre
Sandsynlighed end et Soctog.
1) For det 15de Aarhundrede vides ikke med Vished, at Hanseatiskc
Skibe have passeret Strædet ved Gibraltar; Sartorius Gesch. d. hanseat.
Hundes (Isie Udg ) I. S. HO. 248. Endnu i samme Aarhundrede saaes de!
engelske Flag sjelden ; . Middelhavet. — 2) Hmskr. III. S. 224.
NORDBOERNES »KKJ. MED 1>K\ PYREN.KlSKE HALVOE. 57
vovede, maa hiint Sted, uden Tvivl, forstaaes saaledes,
at Sagnet i Snorres Dage ikke længer bevarede den navn-
lige Erindring om nogen Nordmand, som for Skofte havde
passeret dette Sund , og at denne derfor blev anseet for
den første.
Det varede til alle Tider længe, inden raae Folk kunde
indsee, at det var sikkrére og fordeelagtigere, fredeligen
at omtuske hinandens Produkter end at rove dem; derfor
begyndte al Handel med Soeroveri og i lang Tid gik
begge Næringsveie jævnsides. Ogsaa hos vore Forfædre
tindes Spor til, at de saaledes handlede og rovede ifleng;
thi det hedder paa flere Steder om de nordiske Eventyrs-
mænd, at een og samme var stundom ude paa Soeroveri (i
viking, hernaoi), stundom paa Handelsreiser (i kaupferoum 1 ).
Man haver desuden Exempel paa, at de paa deres Soerover-
tog undertiden sluttede en temporær Stilstand med Ind-
byggerne i et fremmed Land, for at handle med dem, men
at de efter dens Forlob igjen begyndte at rove 2 . Det er
derfor ikke usandsynligt, at Skandinavernes Soerover- og
Korstog paa den pyrenæiske Halvoe ogsaa kunde have
opmuntret dem til der at drive Handel, og at Handels-
interesse, ligesaa lidet ved Pilegrimsreiserne til Compostella,
som ved Valfarter til andre hellige Steder, har været al-
deles uvirksom 3 . Ifolge den jodiske Geograph Benjamin
af Tudelas Vidnesbyrd, skal der i Midten af det 12te
Aarhundrede fra Danmark og Sverrig være drevet Handel
paa Alexandrien 4 ; men skulde da de som sogte til saa
1) Eigla p. 154; Hmskr. I. p. 246. 256. Da de Norske i Midten af det
Ode Aarhundrede kom til Irland, nedsatte de sig der, under Paaskud af at
drive Handel; Varæi Antiqv. Hibernicæ p. 227. — 2) Eigla p. 228; Hmskr.
II. p. 219; Olafs helga S. (Fornm. Sogur) I. p. 46. — 3) Med det Skib, som
Christieru II. ifolge et gudeligt Liifte afsendte til Compostella, havde ad-
skillige kongelige UndersaaUer ogsaa afsendt Gods til Værdie af 1450 rhin-
ske Gylden; Hvitfcld II. S. 1108. — 4) I. I. Bircherodii Arctos Alexandriæ
s. de prisco Septentriomilium in urbe illa mercatu. Hafn. 1685. 4. Nogle
Conjecturcr om bedre Læsemaader af de hos den jodiske Geograph angivne
Folkenavue lindes i Sprengcls Gcsch. d. geogr. Eutdeck. S. 84. jfr. Siihni
VI. 207.
58 NORDBOERNES BEKJ. MED DUN P YRt: \ i: I Sk K HALVOE.
fjernt et Marked, ganske have forsomt det produktrige
Land. hvis, allerede fra ældre Tider kjendte, Kyster Veien
forte dem tæt forbi. Vist er det, at neppe noget Sted
forekommer enten i de islandske Sagaer eller i de »ivrige
af vore ældste Kilder, der udtrykkeligen omtaler Handel
paa Halvoen. Sjelden maa den derfor i hvert Tilfælde
have været 1 . Imidlertid synes dog Kong Hakon Hakonsens
Gesandtskab og Foræringer til Sultanen af Tunis, omtrent
1262, i det Hele at vidne om norsk Handel paa Middel-
havet i den Tid 2 .
Som Virkninger af deres Soerovertog, Korstog og
især Valfarter til Halvoen kan det ogsaa nævnes, at Nord-
boernes geographiske Kundskab til hine Lande og Far-
vande udvidedes. Halvoen selv kaldte de Spån , Spån-
lajvd, Spånlond, Spamaland, og beskrev den som et stort
Rige mellem Frakland (Frankerig) og Langbardaland (Ita-
lien 3 ). De kjendte her Tagofloden (Tog) , der bragte
Guld med sig 4 , Oen Gades hvorved Afrika begyndte 5 ,
men fornemmeligen St. Jacobs Helligdom i Gallicien, hvoraf
maaskee hele Halvoen hos Digterne benævnedes Jacobs
Land.
Srædet ved Gibraltar kaldes paa det gamle nordiske
Sprog Njorfaslnd, og i den gamle forhen omtalte Reise-
route til det heltige Land, med en fordærvet Form Nar'
vese. Begrebet af Snæverhed ligger oiensynlig til Grund
1) Ved at beskrive Kurland (eller Osel d. e. Chori; jfr. Mones Gesch.
d. 1 1 riden lim rus in niirdl. Europa I. S. 72), tilfdier Adam af Bremen, at
derfra hentedes Orakelsvar for hele Verden, især af Spanierne og Bus-
serne (ab His-pants et Græeis). At herpaa \kke kan grundes nogen Far-
modning om Spaniers Besiig i vore nordiske Lande, i det Ilte Aarhundrede,
som i sig selv vilde være aldeles usandsynlig, er godtgjort ved vor Finn
Magnusens skarpsindige Forklaring, at Domherren maa have misforstaaet
et Sled i et gammelt nordisk Digt, som Kong Svend havde forelæst ham,
hvori Ordet Spdn, der baade betyder Spaadom og Spanien, er forekommet
(Eddalærcn III. S. 53. 90). Denne Efterretning bliver da, uden Tvivl, at
henføre til en ældre Tid end Adams. — 2) Hmskr. V. p. 353. — 3) Sym-
bolæ ad geographiam medii ævi ex monumentis Islandiris p. 11. Fornaldar
Sogur Norfirlanda I. p. 323. — 4) Rymbcgla p. 350, som dog for en slor
D<»:1 er Besullat af Læsning. — 5) Farnmanna Sogur Xi. p. 415.
AORDHOKRMIS liKK.I. MKD OKS PYRK\ ÆiSKE HALVOE. 59
for dette Ords Etymologie, hvorfor det og paa det an-
flirte Sted l kaldes strtctmn mare. Et snævert Sund mel-
lem to Soer, som aldrig fryser, kaldes endnu AW, og Stam-
begrebet ligger uden Tvivl i det Angelsaxiske nearu (nar-
row), snæver, trang 2 . Undertiden, skjondt sjeldnere, kald-
tes dette Stræde ogsaa Stolpasuno (ligesom Strædet ved
Constantinopel) af Hercules's Stotter (Stolpar 3 J. Ved
disse Reiser til Halvoen i forskjellige Oiemed, var det
igjen naturligt, at Spanien blev optaget i de islandske
Disrtninuers Kreds 4 . Om Identiteten af dette Land kan
aldrig være nogen Tvivl, hvilket derimod er Tilfældet med
de Gamles Skrkland og dettes Indbyggere Skrkjar. Den
digteriske Geographie lagde dette Land stundom mellem
Spanien og Grækenland 5 , stundom i Tartariet eller Per-
sien 5 . I den historiske Geographie er derved formodent-
lig, som oftest, betegnet enten Afrika eller den af Sara-
cener beboede Deel af Spanien 7 . Sidstnævnte skal uden
Tvivl forstaaes, den eneste Gang at jNavnet Serkland fore-
kommer paa en Runesteen, nemlig paa en' for nyligen i Sver-
rig opdaget s . Med alle disse meer eller mindre bestemte
Lande stod tillige de Blaaemænd i Forbindelse, om hvilke saa
mange Sagn forekomme i de islandske Sagaer, og hvorved
enten forstodes Æthioper og Negere eller Halvvilde fra
det nordlige Asien 9 . Ogsaa rober Elephantens islandske
1) Albert. Stad. fol. 18. v. 6. — 2) Ihre Gloss. II. Col. 256; Suhm II.
130. Langebeks Gisning (Ser. Rer. Dan. I. p. 532. d.) , at det skulde have
IVavn af Prom. Nerium (nu Cap Finisterre), som maatte passeres for at
komme til Strædet, er alf saa uden Hjemmel. — 3) Forum. So'gur XI. S. 416.
— 4) F. Ex. i Nornagests båttr og Storla sterka Saga; Fornaldar Siigur
NorSrl. I. p. 321. 398. — 5) Fornaldar Siigur Nortfrl. I. p. 398. II. p. 273. 548.
— 6) Serkland hit mikla, Hmskr. I. p. 5. I det gamle islandske Skrift Stjorn
kaldes Persien Serkland. Hvor ubestemt Benævnelsen af Saracener var,
kan sluttes deraf, at man i Middelalderen dermed endog betegnede de he-
denske Preusser; Spreugels Gesch. d geogr. Entdcck. S. 24. — 7) „dfrika
er f'æringjar kalla Serkland"; Hmskr. III. p. 59. jfr. p. 66. I Fortællingen
om Sigurd Jorsalafars Tog synes det nærmest at betyde det sydlige eller
saraceuiskeSpanieu, ib. III. p. 236. 265-66. I et islamisk Æ'redigl til Hakon
Hakonsen siges Tunis at ligge i Serkland. ib. V. p. 353-54. — 8) I. G. Lil-
jegrens Run-Urkuuder No. 927. — 9) Hmskr. I. p. 5. III. p. 266. Thoilacii
burcalium veterum matrimonia p. 354. Yalusdæla ok Fiuuboga hins rama-
(50 NORDBOERNES BEKJ. MED DEN PYRENÆISKI3 HALVOE.
Benævnelse Fil en orientalsk Herkomst, som viser at vore
Forfædre maae have hentet deres Kundskab om dette Dyr
fra Egne, hvor det havde hjemme, nærmest fra Afrika '.
Som Virkninger af det nærmere Bekjcndtskab, der
især ved Korstog og Pilegrimsreiser efterhaandcn havde
dannet sig mellem hine vestlige og de nordiske Folk,
kunne ogsaa de Ægteskaber ansees, som i det 13de Aar-
h und rede forenede nordiske Kongehuse med dem paa den
pyrenæiske Halvoe. Et Ægteskah som Kong Alphons
VIII. af Castilien i Aaret 1203 foreslog mellem hans Son
og en dansk Prindsesse (rimeligviis een af Valdemar den
Forstes Dottre) kom ikke i Stand 2 . Derimod hlev faa
Aar efter, 1214, den danske Konge Valdemar den Anden
gift med Bcrengaria, en Datter af den portugisiske Konge
Sancho den Forste og Soster til Grev Ferdinand af Flan-
dern, som dode 1220 eller 1221, efter at have fodt ham
tre Sonner, der alle efter ham bestege Thronen, og hlev
begraven i Ringsted Kirke 3 . En Broderdatter af Beren-
garia, Datter af den portugisiske Konge Alphons den An-
den, og Soster af Sancho den Anden, hlev 1229 formæ-
let med Valdemars ældste Son af samme Navn, og dode
1231 i Barselseng, men, som det synes, uden Afkom 4 .
saga p. 2C3. De Blaamænd, som den tydske Keiser Friderich II. sendte
Kong Hakon Hakonsen til Foræring (Hmskr. V. p. 265), kunne maaske have
været Negere.
1) Jfr. P. Miinters danske Ridderordeners Oprindelse. S. 37. 1227 blev
en dansk Munk fort fangen til Ceuta, maaskee paa en Reise til det hellige
Land; Suhm IX. S. 556. — 2) Suhms D. Hist. IX. S. 32. — 3) Suhm IX.
S 161. 238. 381. — 4) Suhm IX. S. 581. Det kan herved bemærkes, at det ei
er i Resens Hirdskraa, men i hans Anmærkning til Viterlagsrctten , at der
p. 719-23 (efter Historiographen Vitus Berings Meddelelse) forekommer Ad-
skilligt om denne Eleonoras Slægtskabsforhold. S. videre om hendes Dod
og (formecntlige) Datter Suhm IX. S. 606. X. S. 16. 152. I denne Anledning
troet Forf. ogsaa at burde omlale en antikvarisk Gaade. Han besidder
selv en, omtrent 50 Aar gammel, kobberstukken Plade, uden Mesterens
Xavn eller Aarstal, af et lidet Qvartblads Storrelse, forestillende en sid-
dende Konge og Dronning med Krone og <Kble, hiin med Sværd, denne
med Scepter; imellem dem er oventil anbragt et Monkebogstav IV., neden-
NORDROKRXRS IIKKJ. MKD »UX PYEBNÆ18KE HALVOR. 01
I Midten af samme Aarhundrcde knyttedes Ægteskabs-
baand mellem det castiiiske og norske Kongehuus ved en
norsk Prindsesse. Efterat Kong Alphons den Vise af
Castilien i A. 1255 havde af den norske Konge Hakon
den Unge modtaget Falke og andre Foræringer, sendte
han igjen Gesandter til den regjerende Konge Hakon Ha-
konsen, som foreslog et Forbund mellem Rigerne og til
Bestyrkelse heraf et Svogerskab. Kong Hakons Datter
Christina, fcidt 1233, blev derpaa med et pragtfuldt Ge-
sandtskab i Aaret 1257 afsendt over Engelland, gjennem
Frankerig til Spanien, hvor hun blev formælet med Philip,
Kong Alphons's Broder 1 . Hun dode 1262, som det synes,
uden at efterlade sig Afkom 2 . En ikke uvigtig tilfældig
Folge af dette Ægteskab vilde det have været, at Norge
og Island derved bleve bekjendte med Middelalderens tydske
Romaner, dersom den Beretning, som herom forekommer
i den islandske romantiske Fortælling, Blomsturvallasaga
kaldet, var fuldkommen paalidelig 3 .
til et lignende E. Disse Figurer ere anbragte, som det synes, i et Btort
Begyndelsesbogstav D, og dette er igjen oventil forsynet med Zirater af
en golhisk Bygning eller deslige. Afd. Etatsraad og Professor Abr. Kali,
som i sin Tid meddeelte Forf. denne Plade, antog med Foie, at den skulde
forestille den yngre Kong Valdemar med haus Dronning Eleonore, men
vidste for ovrigt intet om den9 egentlige Bestemmelse. Imidlertid kan
dog ved denne Leilighed henvises til den nysaiiforte Anm. i Ud g. af Vi-
terlagsretten p. 722, hvor Besen, ved at nævne denne Eleonoras Begravelse
i Bingsted Kirke tilfoier: ejusdem imago, penicillo expressa, horfieque in
pnriete prope tholum templi post tot secula ostentatur.
1) Hciinskr. V. p. 31 i. 320-21. 324-25- 331-33. 335. jfr. Suhm X. S. 3J8-51.
— 2) Suhm X. S. 4(i". Den temmelig udfdrlige Fortælling om hendes
Formæling i Spanien fortjente at oplyses af spanske Kilder, ligesom
de danske Kongers nysomtalte Ægteskab af portugisiske. — 3) Nyernps
Fædrene!. Literatur i Middelalderen S. 108; Mullers Sagabibliothek II
S. 308; jfr. hvad herom forekommer i Anm. til Heimskr. V. p 3!I3.
62
OM BELIGGENHEDEN AF DET GAMLE GREN-
LAND, GRENMAR, OG ANDRE STEDER, SOM
I OLDSKRIFTERNE NÆVNES I FORBINDELSE
DERMED; af P. A. Munch.
J. il de Steder i Norge, hvis Beliggenhed i Sagaerne ei
noie er angiven, og som derfor af Fortolkerne, deels af
Ubekjendtskab til Landet selv, deels af urigtig Opfattelse
af de forhaanden værende Data, deels ogsaa af Mangel
paa noiagtig Efterforskning, ere blevne henkastede, snart
hist, snart her, horer fornemmelig det saa ofte forekom-
mende Grænland eller Grenland (den rigtige Skrive-
maade skal siden omtales). Nogle, f. Ex. Ramus, lægge
det ikke langt fra Mjosen ; andre, og det med storre Foie,
ved Thelemarken; andre antage, at Strækningen mellem
disse to Steder forte dette Navn. Men vore Forfædre
vare ei saa ubestemte i Benævnelsen af deres Egne og
Steder, som mange maaskee nu forestille sig. Ethvert af
Landskaberne i Norge havde vistnok sine bestemte Grænd-
ser, der vel til forskjellige Tider maaskee kunde variere,
men som dog aldrig af samtidige Forfattere, eller ved Be-
givenheder, der forefaldt paa samme Tid, tænktes forskjel-
lige; og Grenland var sikkert lige saa noie bestemt og
afgrændset, som ethvert af de andre Landskaber. Dette
Landskabs Beliggenhed haalter jeg her at kunne bestemme
med storre Noiagtighed og Rigtighed, end forhen er skeet ?
fornemmelig fordi jeg selv har henlevet min meste Tid i
og ved disse Egne, har bereist hele Distriktet, er kom-
men i Besiddelse af flere ældre Diplomer fra den Kant,
og saaledes i det Hele kan domme med storre Sagkund-
skab derom, end mangen anden.
Kraft (i top. statistisk Beskr. over Norge III. 199)
omtaler allerede Grenland som beliggende sydost for The-
lemarken, omkring Indsoen Nordsoe i det nuværende Nedre
Thelemarkens og Bamble Fogderi, og heri maa vi, som
DET GAMLE GRENLANDS BELIG G RN HED. 63
siden vil sees, i Hovedsagen give ham Ret. Derimod er
det vistnok urigtigt, naar han med Ramus antager, at og-
saa et Landskal), ei langt fra Mjosen, forte dette Navn;
thi denne Paastand grunder sig nok blot paa en Misfor-
staaclse af Navnet Gron eller Gron d. e. Grans Preste-
gjæld paa Hadeland, hvilket intet har med det egentlige
Grenland at bestille. Dette bevises, om ei ved andet,
saa dog ved hiint Sted i Heimskringla (Har. Graaf. Saga
C. 11), hvor der siges, at Harald Grenske efter sin Faders
Drab flygtede fra Grenland til Oplandene; nu horer netop
hele Egnen paa begge Sider af Mjosen til Oplandene, og
saaledes vilde denne Beskrivelse af hans Flugt være in-
tetsigende, hvis Grenland skulde soges i den Egn. Flere
Steder bevise , at Grenland nodvendigviis maa have ligget
i den sydvestlige Deel af Agershuus Stift. Saaledes
seer man, at Gudrod Olafsstin, Harald Grenskes Fader,
der af Hakon den Gode fik Vestfold, ligesom hans Fader
fik det af Harald Haarfager (Hak. God. S. C. 2), lod sin
Son opdrage paa Grenland, der i ældre Tider, som siden
skal vises, har været regnet til Vestfold, naar dette Navn
toges i sin videste Betydning. I en saa urolig Tid, som
under Erik Blodtixes Sonner, var det ikke rimeligt, at
han sendte sin spæde Son i et fremmed Distrikt, og det
lader netop til, at Roe den Hvide, hos hvem Harald op-
droges, har været Gudrod Bjornssons Lehnsmand. Det
egentlige Vestfolds Udstrækning kjender man fuldkommen
nole 1 , og veed, at det idetmindste inde i Landet ei strakte
sig længere, end til Bratshergs Amts Begyndelse; derfor
kunne vi ei stige Grenland andensteds , end i Nedre-The-
lemarkens og Bamble Fogderi; men hvormeget heraf borte
dertil, skulle vi nu nærmere understige, og bliver det der-
for forst nodvendigt at kaste et Blik paa Distriktets lo-
eale Beskaffenhed.
1) Det indbefattede nemlig det nuværende Jarlsbergs og Laurvigs Amt,
med Eger (Eikjar) og Sandsvær (Sandshverf) , og i ældre Tider Lier
(IJli'Sir), Kogen (Riiykin med Myrahvarf) og Huriiin (Hu^rheimar).
04 DET GAMLE GRENLANDS BELIGGENHED!.
Fo"deriets Centrum kan man med Rette kalde den
store og smukke Indso Nordso, der strækker sig fra
Nordvest mod Sydost i flere Miles Længde. I Nordvest
og Nord danner den tre Grene, der alle optage Vanddrag,
som komme fra forskjellige Egne af Ovre-Thelemarken.
Den nordligste Arm optager Saude-Elven, som kommer
fra Hitterdalsvandet, om og nordenfor hvilket Hitterdals
Sogn, det nordligste i Fogderiet, er beliggende. Den mel-
lemste Arm optager Bo-Elven , der gjennemstrommer Bo
Prestegjæld i samme Fogden, og omslynger tilligemed
den allerede omtalte Arm Næs Sogn, Annex til Saude
Prestegjæld, der ligger paa begge Sider af Saude-Elven.
Den vestlige eller sydligste Arm optager Holden-Elven,
der fra Ovre-Thelemarken forst gjennemstrommer Lunde
Annex til Bo Prestegjæld, dernæst Holden Sogn, og om-
slynger tilligemed den nærmeste Arm Rommenæs Annex
sogn til Holden. Dette Prestegjæld med sit andet Annex
Helgen ligger paa begge Sider af Nordso, som blot har
en eneste Udliibskanal, Skiens-Elven, der fra dens syd-
lige Ende lober forst mod Ost til Skien, danner der
flere Vandfald og Oer, og boier siden mod Sydvest, ind-
til den ved Porsgrund falder ud i Frierfjorden, en Arm
af Skiensfjorden. Skiens-Elven danner saaledes en ret
Vinkel, der i N. og O. omslynger Solums Sogn, hvis An-
nex Melum, lamgere mod Nordvest, grændser fil Holden
og omgiver Nordsos sydligste Bredder. Man vil altsaa
heraf see, at alle disse, rundtom Nordso beliggende Egne,
udgjore en stor tregrenet Dal, hvis Midte indbefatter Hol-
den og Solum, og hvis Arme Hitterdals, Saude og Bo
Prestegjælde. Denne Dal bcgrændses mod Ost af Fjeld-
strækninger, der forst skille Hitterdal med Annexet Lille-
herred fra Buskcruds Amt, og siden udskyder to Arme.
hvoraf den vestlige danner Saudes, Holdens og Solums,
eller rettere Annexet Melums Ostgrændsc; den anden Arm,
længer ostlig, danner flere Dalstrog, hvoraf det storste,
Cijerpen Sogn, strækker sig lige ned til Skiens-Elven, der
DKT GAMLE GRENLANDS BE MG G EX^KD. 65
under hele sit Lob skiller det fra Solum; det mindre,
Slemdals Annes til Eidanger, ligger bagenfor Gjerpen, og
strækker sig ned mod Laurvigs Fogderi. Mod Vesten
begrændses hiin tregrenede Dal ogsaa af en Fjeldstræk-
ning, hvis ene Arm lober mod Sydost og indslutter med
den anden, som danner Grændsen mellem Agershuus og
Christiansands Stifter. Drangedal med Annexet Tyredal og
Sannikedal , hvilke Sogne gjeunemstrommes af et Vand-
drag, som gjennem Sannikedal falder ud i Nordsoen.
Osten for Sannikedal ved Havet og Vestkysten af Skiens-
fjorden, ligger Bamhle Sogn; Nordkysten udgjor det af
flere Fjorde gjennemskaarne Eidanger, der skilles fra An-
nexet Slemdal ved Fjælde, og berorer Gjerpen med sin
nordlige Ende. Fogderiet bestaaer altsaa af disse Ho-
veddele :
1. Nordso -Dalen, indbefattende Hitterdals, Sande.
Bo, Holden og Solum Prcstegjælde.
2. Gjerpen og tildeels Slemdal, der vel nærmest
horer til Laurvigs Dalstrog, men dog er nærmere forbun-
det med Gjerpen , end noget andet Sogn i Fogderiet.
3. Drangedal og Sannikedal, som mod Sydost grænd-
ser til Havet og indbefatter flere Oer.
4. Kyststrækningerne, Bamble paa Vestsiden og Ei-
danger paa Nordostsiden af Skiensfjorden.
Af disse Hoveddele har Storsteparten af den forste
beviislig bort til Grenland; thi allerede i 1318 regne
O'
s
Næs Annex dertil; see Dipl. Arna-M. Fase. 59, No 10.
hvor Næsherred siges beliggende d Gronlandi. I et Di-
plom af 1401 siges en Gaard at ligge d Saudum a Gre-
lande; ligeledes en anden, paa Ostsiden af Elven . i et
Brev fra 1421 nævnes som beliggende i Savde sokn a
Grenlande. I den rode Bog, eller Biskop Oysteins Re-
gister over Kirkegodset i Oslo Stift, omtales baade Sauda,
Nes og Biaar (d. e. Bo) Jcirkia a Grelande, ligeledes
og Fenes og Humanes d Grelande. Hore nu Bo, Sande
og Næs Sogne dertil, er det idetmindste rimeligt, at Hit-
5
66 DET GATHLF CllKM-AMiS BRLIGGENHKD.
terdal, der ligger i samme Dalstrækning, men nordenfor,
ei bttr undtages derfra. Man kunde indvende, at Hitter-
dal maaskee kan have hort til Ovre Thelemarken, da dets
Annex Lilleherred beviislig var en Deel deraf; men denne
Indvending bortfalder, naar man lægger Mærke til, at saa-
vel Lilleherred som de (ivrige til Hitterdal grændsende
Sogne af Thelemarken tilhorte Hammers Bispedomme 1 ,
hvilket da ogsaa upaatvivlelig havde været Tilfældet med
Hitterdal, hvis det var en Deel af Thelemarken. Men nu
seer man af den rode Bog tydelig, at det horte til Oslo
Stift og Gjerpens Provsti ligesom det ovrige Grenland;
Lilleherred er desuden temmelig skarpt adskilt derfra ved
Fjælde: folgelig kan man kun med Rimelighed henfore
Hitterdal til Grenland. Det samme maa endmere siges om
Holden, da dets Annexkirke Rumanes, og den nu ned-
lagte Fenes Kirke, hvilke begge laae længere nede end
Holden selv, horte som anfort til Grenland, og om Solum,
der efter ISaturen saa fuldkommen udgjiir Fortsættelsen af
hiint Dalstrog. Den tredie Hoveddeel, Drangedal og San-
nikedal, regne vi og med Rette til Grenland, naar vi und-
tage det o verst liggende Annexsogn Tyredal, der efter
den rode Bog og en Mængde Diplomer horte til Thele-
marken ; Drangedals Hovedsogn derimod, eller Heriksefås,
Hæreseids (nu Herreso) Sogn, som det kaldtes, siges ud-
trykkelig i et mig tilhorende Diplom af 1483 at ligge d
Grælande. Sannikedal, Drangedals Fortsættelse, maae vi
derfor rimeligviis ogsaa regne med, dog vel neppe i Sog-
nets nuværende Udstrækning, saa at det og skulde indbe-
fatte hele Kysten og de dertil hårende Oer, thi Navnet
tyder ligefrem hen paa, at man derved blot forstod et
Dalstrug, det nemlig, som omgiver det drangedalske Vand-
drags Fortsættelse; Kyststrækningen, ellei idetmindste Stor-
1) Saalcdes i et Diplom fra 138*: halft liorda lavps laud iardar i hofve
i avstagardenom sem ligar i litla herade a pelama(r)kene . . . , og i et fra
1427: ..jord., er hvammen hciter, sæm ligger j lilla hæradesonkt a j>æla-
aiarkeiuie j hamars biskopsdome . . .
1)1; T GAMLE G R BTCLANB8 DEUOGHXHKD. t),
stedelen deraf, regnes vistnok med storre Foie under eet
med den ovrige, som nu for Størstedelen horer til Bainlde.
Den anden Hoveddeel eller Gjerpens (maaskee og Slem-
dals) Sogn kaldtes i ældre Tider Hafund, Hofund, Hofund
eller senere Hofl'uind. I Heiniskringla (Gillunga Saga C. 20)
siges saaledes Gregorius Dagssons Gaard Bratsberg i
Gjerpen at ligge d Hofund; den rode Bog og flere Di-
plomer omtale ogsaa mange til Gjerpen henborende Gaarde
som beliggende d Hofund. Om Hafund har strakt sig
længere end det nuværende Gjerpen. er uvist: nu til Da^s
inddeles dette Sogn i Op- og Ud-Hauend; dette er den
eneste Levning af Navnet, og tyder paa, at kun Gjerpen
har heddet saaledes, saameget mere som det nuværende Gjer-
pen i Fortiden indbefattede flere Sogne l , og et Samlings-
navn for disse vel kunde behoves: i alle Tilfælde kunde
man vel neppe udstrække Navnet videre, end maaskee til
Slemdal. og den Deel afSoIum, der ligger langsad Skiens-
fjorden og saaledes i samme Dalstrog som Gjerpen. Men
saameget er dog vist, at Hofunds Beliggenhed var saa-
dan, at den aldeles afskar Eidanger fra Grenland, os? man
behover derfor ei at tvivle paa, at Eidanger aldrig kan
have bort dertil. Heller ikke har Bamble været nogen
Deel deraf, dette skjunnes saavel af dets afsondrede Be-
liggenhed, som især af et hidtil ikke omtalt Sted i en
norsk Lovcodex (Cod. Arn. 305 fol.) , der er skreven for
Skiens Lagdomme (Skiou logsokn) og hvor der i Thing-
farebalken med en Haand fra omtrent 1500 er tilskrevet,
hvormange Mænd der skulde udnævnes til Thinget af hvert
Distrikt. Her staaer:
Aff hoft'uinde . . . ij mendt.
Aft* grenlandt iiii mendt.
o
m J
Aft' bamblum ij mendt.
1) Saaledes iaae efter den rode Bog i det naværende Gjerpen Balda-
statia og Borgastatia Kirker paa de nuværende Ballestads og Borrestads
Gaardes Grund: i den nordlige Fjeldegn Luxefjæld (Log&isfjrzll) laae i
Fortiden ogsaa en Kirke, hvortil IN'oglen endnu existerer.
5'
OS DKT GAMLE GRENLANDS BELIGGRNHRD,
Aff hver prestegjeldz j skatlandt ij mentlt. — —
— Afl' nunimetlall ij meudt.
Lagdommet indbefattede Nummedal, Ovre og Nedre
Thelemarkens og Bamble Fogderier. Forl)igaae vi nu
Ovre Thelemarken eller Skatlandet l , som det her kaldes,
og Nummedal, om hvilke Landskaber der ei er Sporgs-
maal, faae vi det nuværende Nedre Thelemarken og Barn-
ble Fog'deri inddeelt i 3 sideordnede Dele: Hafund, Gren-
land og Bamblar. Under eet af disse Landskaber maae
altsaa de til Fogderiet horende Sogne henfores. Om Hit-
terdal, Bo, Saude, Holden, Drangedal og det egentlige
Sannikedal bliver saaledes af de foranforte Grunde intet
Sporgsmaal: de maae regnes til Grenland. Eidanger maa
enten henfores til Hafund eller Bamble. Henforte man
det til hiint, da kom Hafund til at udgjore hele den osten-
for Grenland og Skiensfjorden beliggende Deel af Fogde-
riet, hvilket ei var saa urimeligt, hvis ikke, som forhen
er omtalt, Navnet nu udelukkende brugtes om Gjerpen,
og tillige dette Sogn ifolge dets Beliggenhed altid maatte
idetmindste være dobbelt saa folkerigt som nogetsomhelst
andet i Egnen, thi det lader sig ei tænke, at Bamble, naar
det ei indbefattede mere end den sparsomt befolkede Kyst-
strækning vestenfor Fjorden, ajligevel skulde stille ligesaa-
mange Nævningsmænd, som 3 Sogne, hvis Befolkning til-
sammentagen var maaskee fire Gange saa stor. Altsaa
henregne vi Eidanger, idetmindste efter denne Liste, til
Bamble, men Slemdal til Hafund, da det altid har havt
mest Færsel med Gjerpen, endnu horer til samme Thing-
laug, og skarpt er adskillet fra enhver anden Grænd-
sebygd 2 .
1) Skatlandet kaldtes Ovre Thelemarken i liiin Tid , fordi dets Indbyg-
gere vare fritagne for Korntiende, og saaledes ingen anden Udredsel havde,
end de almindelige Skatter. Kedre Thelemarken og Bamble kaldtes i Mod-
sætning deraf Tiendetaget. — 2) Endog dets med Munkeskrift beskrevne
Kirkeklokker, hvilke jeg selv har seet , ere at ansee som Miniaturcxempla-
rer af de gjerpenske, der have Indskrifter baade i Munkeskrift og Runer
paa Latin og Oldnorsk.
DKT GAMLE GRKNLANDS BELIGGENHED. <)'J
Paa denne Maade er Grenlands Udstrækning saa tem-
melig bestemt. Skriveniaaden af Navnet ^har været for-
skjellig; man har skrevet Grenland, Grænland, ja endog
Grønland. Denne sidste Maade er dog den mindst almin-
delige ; thi den forekommer blot paa eet Sted i den
rode Bog, og i hiint Diplom af 1318, hvorimod man
oftest finder Grenland , Grænland eller af Skjodesloshed
Grcland, Græland, og det, uagtet der paa samme Sted
kan staae Ord som bo (bær — norsk bor — en Gaard).
Dette tyder maaskee paa en anden Etymologi end Or-
det grænn (gron) ; muligt grénitre, Grantræ, hvilket be-
styrkes ved at man undertiden finder Grenmork (qu.
Grénimdrk, Granskov) istedenfor Grenland. Man gjorde
derfor maaskee rettest i at skrive Grk\lakh, Haraldr
Grenski o. s. v. Hvis Skriveniaaden Grønland ellers er
den rette, kunde den være os Noglen til de feilagtige
Forestillinger, man undertiden har gjort sig om det ame-
rikanske Gronlands fordums Frugtbarhed, thi man hav da
forvexlet dette med hiint, som til alle Tider har været en
af Norges fortrinligste Egne 1 .
Grenlands Indbyggere, eller Grf.nar (maaskee Grentr),
som de kaldtes, gave ogsaa hele Fylket Navn. Grkna-
fylki eller Grfnlandsfylki indbefattede nemlig for-
uden det egentlige Grenland ogsaa Thelemarken , Hafund,
Bamble, Nunnnedal og rimeligviis Sigdals Hovedsogn, alt-
saa det samme som Skiens Syssel (Skiousysla) eller Lag-
domme, Grenland, Hafund og Bamble tilhorte Oslo Stift
og maaskee Borgarthings Lagdomme, hvorimod kun den syd-
lige Deel af Thelemarken, eller Hvideso, Nissedal, Moland og
Mo Prestegjælde, samt Tyredals Sogn, laae under Oslo. Re-
1) Maaskee man da paa denne Maade ogsaa kunde forstaae, hvad der
siges i Tillægget til den ældre Gulethingslov: pat cigu Vikverir at gera:
sex tigu tvitugsessna, ok grfina skip firi", saaledes at Grenernes (Grenlæn-
dernes) Skibe skulde være foran. Ligeledes vilde da Benævnelsen „Græn-
mork" daune en passende Modsætning til Fylkets anden Hoveddeel pela-
vi'orh, d. e. den jordfrosne Skov. At Udtalen i senere Tid lu r været „Gren",
sces tydelig af Ovenanfortc,
70 DET GAMLK GRENLANDS BELIGGENHED.
sten af Theleniarken tilligemed Sigdal og Numedal (Uol-
langs og Flesbergs Sogne) tilhørte Hammers Stift.
Det er forhen omtalt, at Grenland, Hafnnd og Barn-
ble i den ældste Tid synes at have hort til Vestfold i
vidtloftig Forstand; idetmindste maa det have været Til-
fældet med hele Kysten; thi der fortælles, at Halfdan
Svarte ved at dele Vestfold med sin Broder Olaf. fik den
sydlige (d. e. sydvestlige) Deel, og Olaf den ostlige 1 ,
filen da Olaf efter Sagaerne boede paa Geirstad 2 , som
selv ligger tætved Lanrvigshugten, altsaa langt mod Syd-
vest, og desuden havde Grenland, kunne vi ei trække De-
ll Jeg fiilger nemlig- lier denne Læsemaadc; en anden siger, at Half-
dan fik den indre og Olaf i\tin vestre Deel, men at dette maa være fejl-
agtigt, indsees let, naar man betænker, at den indre Deel, Halfdan saa-
ledes tik, ei kunde have været andet end Grenland eller en Deel deraf,
hvorover der dog udtrykkelig siges at Olaf og hans Son liagnvald her-
skede. Efter Thjodolfs Vers, saaledes som det anfbres i Olaf Geirsfadalfs
Thatt, skulde man troe, at Olaf herskede over hele Grenlandsfylke; men
de to Linier ..goSuni li'kr ok Grenlandsfylki" udelades i lieimskmigla, og
ere maaskee tilsatte af en senere ukyndig Interpulator. Muligt og at Gren-
landsfylki her blot skal betegne Grenlaud, og at det længere Navn er brugt
for Versets Skyld. — 2) Jeg antager nemlig, at Geirstad er det nuværende
Gjerstad i Thjnllings Sogn, ostenfor Lanrvigshugten. Heri bestyrkes jeg,
saavel ved de mærkelige Stene, der skulle lindes paa dette Sted, som og
ved den Omstændighed, at det gamle Ski'rissalr, hvor der efter ^ogubrot
skal have været et stort Offersted, netop var i denne Egn, og i den heden-
ske Tid, da Kongerne selv vare de ypperste Offergoder, var det rimeligt,
at Kongens Residents ei Iaae langt fra Templet. At Sk/riesalr har været
paa dette Sted, er aldeles afgjort; jeg vil blot anforc et Stykke af et Di-
plom i det Deichmannske Bibi., som jeg selv har afskrevet, nemlig en Forteg-
nelse paa en heel Deel Jordegods, der tilhorte Hospitalet i Tonsbcrg, ud-
stædt 14io; her staacr, som hcnhoreitdc til „Skirimll": tl j monom, iiamfnc-
sale, j bra*kko, klæpakre, uæsium vestra". Af disse Gaarde gjenkjeiider man
IVomesal og Klepager, der ligge i Thjdlling, og Brekkc og Næs i Sande-
herred. Man har forhen troet, at Geirstad var det nuværende Gjerrestad
i Chrisliansands Stift, men har her overseet, at Geirstad sige9 beliggende
paa Vestfold, hvorimod Gjerrestad ligger paa Agdcr. Desuden hed Gjer-
rcstad i Fortiden Geriksstatia Sogn, hvilket Navn er heel forskjelligt fra
Geirslad. Saaledes hedder det i et Diplom af 1457 „æyna jordh som Appa-
l.ind heithr liggr j Girixstadæ soku"; i et fra 1428: „laghrættesmæu j sun-
daledho (nu Sonnclev) skipredhe j gerikstadha sokn". Appeland lindes i
Matrikulen for Christiausands Stift blandt Gaardene i Gjerrestad under
No. 785, og Sonnelev, der nu er et Aunex til Osterrisoer, hfirte for denne
Ih es Opkomst ogsaa til Gjerrestad. Dette sætter Sagen udenfor al Tvivl.
DKT GAMLg GRENLANDS IIKLKiGKMIKD. 71
lingslinien anderledes, end at vi idetmindste lade Laur-
vigsbugteri danne GraMidsen, og selv da faae vi til Half-
dans Part kun en smal Strimmel af det egentlige Vest-
fold, eller det nuværende Brunlaugnæs Sogn; mere end
dette maa lian dog have haft, da det neppe er en Tiende-
deel af hele Vestfold. Ligeledes nævner Snorre blot Vest-
fold som Olaf Geirstadalfs Rige; Stykket om Oplændinge-
kongeme nævner derimod baade Grenland og Vestfold.
Det er for bemærket, at i Heimskringla Grenland ansees
som et af den Gudrod- Olafske Families Arvelande, hvor
dog ogsaa i Begyndelsen kun Vestfold nævnes. Der-
for maa Grenland have været betragtet, om ikke som en
Deel af, dog som et Anhang til Vestfold, eller dets syd-
ligste Deel, hvilket udentvivl ogsaa var Tilfældet med
tiere, fra Kysten afsondrede Egne , f. Ex. liaabygdelaget,
der i de ældre Tider maa have deelt Skjebne med og
været regnet til Agder.
Hele den Kyst, som vi her have kaldet Bamble i
udvidet Forstand, er sikkerlig omtrent den samme, som
man ogsaa finder kaldet Grkmuar. Vi maae bennerke,
at Bamblai , Bamblyu eller d Bamblum ikke er blandt
de Stedsnavne, der ere tagne af Beliggenheden eller andre
NaturomstaMidigheder, men er egentlig kun Navnet paa en
enkelt Gaard, der siden bar laant belo Distriktet sit Navn
(see den rode Bog fol. 30. a., hvor Gaarden Bamblyn næv-
nes), ligesom f. Ex. Nedenæs egentlig blot betegner Aren-
dals Omegn, men nu udstrækkes til et vidtloftigt Land-
skab. Navnet „Bamblar" paa et heelt Distrikt maa der-
for være af en senere Oprindelse, og det er ei usandsyn-
ligt, at i Oldtiden det mere udtryksfulde Navn Grenmar
har betegnet det samme. Endelsen fi mar" synes nemlig
at tyde paa et Kystland (enfr. tnarrei/isbakhi, margygr
og andre Sammensætninger); vi see saavel af Sogubrot,
som af Ynglingasaga, at en Deel af det egentlige Vest-
fold, fornemmelig nede ved Geirstad, kaldtes „Vesttnarar";
var dette nu Navnet paa Vestfyldafylkes sydligste, af Oer
fA DET GAMLK GRKN LANDS BELIG CKXII l;D.
og Hul vuer bestaaende, Kyststrækning, bliver ilet netop
analogt, at kalde Grenå- eller Grenlands-fylkes Kyststræk-
ning Grenmar. Vestniar maatte da udgjore den udskaarne
Kyst omtrent fra Tonsberg til Skiensfjorden, og Grenmar
Kysten fra Skiensfjorden , rundtom Sldlf ottes (nu Slotte-
næs eller Langesund) til Christiansands Stift. Saaledes
bliver det rimeligt, hvad der i Olaf den Helliges Saga for-
tælles, at Nesjar eller de 3 sydvestligste Halvoer i Vest-
fold eller Vestmar 1 , fornemmelig Brunlaugnæsset, siges at
ligge vid Grenmar' 1 , og ostenfor samme, siden Svend Jarl,
der kom vestenfra, forst anl5b Grenmar, forend han traf
Kong Olaf, og at Baglerne efter Inge Baardssons Saga (i
Fornm. S., B. 9. S. 100) saae fra Nesje Skibe seilende ve-
stenfra Grenmar. Thorstein Tjaldstauling, der fra Thelemar-
ken flyttede til Island, gik til Socs fra Grenmar, og endnu
ere de eneste Sohavne, hvortil Thelemarkens Beboere
soge, beliggende ved og omkring Skiensfjorden. I det
forhen omtalte Sted af Hakons, Guttorms og Inges Saga,
Cap. 17, fortælles, at Birkebenerne paa deres Seilads
cistenfra, efterat være dragne forbi Nesje , lagde ind ude i
Marfjorden, og trak sig derpaa tilbage til Stafern (Staværn
eller Frederiksværn). Da dette Sted ligger ostligst paa
Brunlaugsnæsset, som lige indtil Skiensfjorden har en næ-
sten jevn Kyst, uden at frembyde nogen Bugt, endsige
]) Almindeligvis pierer man ved Nesje blot at forstaae Bruulaugsnæs-
sct, men man maa dog vist ogsaa regne noget af Thjolling og Sandeherrcd
dertil. I hiint ovenfor omtalte tiinsbergskc Diplom nævnes Nesjar liggende
i Skirissal; i Peder Claiissous Oversættelse af Inge Baardsons Saga nævnes
ogsaa Fisslc eller Pissle paa Nesjes dette kan ei være andet end Pinsre
(fordum Fintlar , ogsaa Pintstar) i Sandeherred. Ostenfor den saakaldle
M id fjord, der lober ind mellem Sandefjord og Tonsbergfjord , kan derimod
Xesje ikke have strakt sig, thi i Hakons, Guttorms og Inges Saga Cap. 17
fortælles, at Birkebenerne, seilende ostenfra, kom forbi Tunuaskage (Tons-
berg Toude, et F<»i"bjerg mollem Mid fjord og Tonsbergfjord); og derpaa til
IVesje. Ei! Bestyrkelse paa at Vestmar maa soges i disse Egne, er og det
lier saa ofte i Sammensætninger forekommende „Mar", f Ex. Marum (Mar-
lieimar) i Sandeheri'ed; Alarcy i samme Sogn efter den rode Bog. — 2) Det
er at mærke, at nogle Codices kalde Stedet Grenjar, men Grenmar er dog
almindeligst.
DET C.AMLK fiRKMAKDS BKLIOGKNHKD. 73
Fjord, af Betydenhed, kan Marfjorden neppe være nogen
anden, end Skiensfjorden, hvis nærværende Navn ei lader
til at være meget gammelt'. Hiint Navn bliver derimod
efter vor her antagne Formening saare passende, da Fjor-
den netop loher ind mellem Grenmar og Vestmar. Flere
have troet, at Grenmar kun betegnede Oen Jomfruland
udenfor Kragero, men foruden at Navnet paa de fleste
Steder, hvor det forekommer, synes at bruges om et Sted
af storre Udstrækning end en enkelt O, ligger ogsaa Jom-
fruhind altfor langt i Vest, til at man kunde sige at Nesje
laae ved Grenmar. Peder Clausson anseer Grenmar for-
skjcllig fra Jomfruland, thi han nævner udtrykkelig dette
Navn (Fm. S. Ode B. S. 152), uagtet han ellers over-
alt siger „Granmar". Hvis vi kunne antage ham for at
være rigtig underrettet om Sagen, da bliver Jomfruland
neppe andet end det Sted, som i den kortere Kongesaga
(Cap. 10), hvor samme Materie omhandles, kaldes Aur.
Der er rigtignok den Omstændighed, at Baglerne her drage
fra Portyrja <<fyrir innan Aur" , Clausson derimod lader
dem seile „udenfor Jomfruland". Flere have derfor troet,
at Aur var Aro, som ligger noget indenfor og nordvest-
lig for Jomfruland; men i saa Fald maatte Jndenfor Aro"
og „udenfor Jomfruland" betegne samme Cours, hvilket
er en Urimelighed, da Jomfruland er den yderste af alle
Oerne; desuden nævnes ogsaa udtrykkelig Aro (Arey)
i Hak. Gaml. S. C. 74, hvor der fortælles at Hakon og
Skule Jarl, seilende vestenfra med Flaaden i haardt Ve ir,
med Nod og neppe arbeidede sig frem for Nesje, men
at de (ivrige Skibe maatte standse og lægge ind til ltC/g-
jar eller efter Varianten til Areyjar. Saaledes maa man
vel antage, at der i ClaussOns Haandskrift har staaet
„fyrir utan Aur", istedenfor ,,fyrir innan", og da er det
1) Tstcdenfor Marfjorden nævner Olaiissiin (Fm. S. 9 II. p. 168) det niere
specielle Rendshaffn, hvilket jeg dog ikke vced at have hor-t nævne. Mar-
fjorden kan ei have noget at bestille med de omtalte Marey og Marhcimar,
da disse ligge ostenfor Nesje,
74 DUT CAMLK GRKKLANDS BKLIGGSNHKD.
rimeligt, at denne er Jomfrulund, thi lier er vistnok kun
Sporgsmaal om der seiledes udenskjers eller indenskjers,
og dette kan hlot bestemmes ved at nævne den yderste
O i Skærgaarden. En yderligere Bestyrkelse paa. at Gren-
mar maa have strakt sig ostligere end Jomfruland og lige-
til Skiensfj orden , er ogsaa det Sted i Harald Haarf. S.
hos Snorre Cap. 14, hvor der fortælles at den svenske
Konge fordrede ligesaa stort Hige i Vigen, som Sigurd
King eller Ragnar Lodbrok, nemlig Vingulmark og Alt
sondenfor, Romerige og Vestfold heelt ud til Grenmar.
Hvis nu Grenmar var Jomfruland, der ei ligger langt fra
Stiftsgrændsen, havde han fordret saagodtsom hele Vigen,
men Ordene tilkjendegive dog at dette ei var Tilfældet.
Jomfruland vilde heller ikke være noget passende Delings-
punkt, da Kysten selv danner næsten en lige Linie; tvert-
imod er det netop rimeligt, at Skiensfj orden , den forste
betydelige Fjord vestenfor Christianiafjorden, og Grændsen
for det egentlige Vestfold, vestenfor hvilken Landet an-
tager en forskjellig, mere alvorlig og harsk Natur, ogsaa
dannede Grændsen for Sigurd Rings Besiddelser. Dette
antaget, har man og en ny Bestyrkelse paa at Vestfold i
udvidet Forstand strakte sig lige til Agder.
Det Sted paa Kysten, som skiltede mellem det af os
antagne Grenmar og Agder, eller mellem Vigen og Agder,
altsaa mellem Borgarthings og Gnlethings Laugdommer,
og som nu danner Grændsen mellem Agershuus og Chri-
stiansands Stifter, kaldtes i Oldtiden Ryojarbit. Dette
Sted have flere henlagt ved Sireaaens Munding mellem
Egoa- og Rygja fylke, forledede ved Ligheden med dette
sidste Navn ; men man har utallige Beviser paa at det
blot kan stiges paa forst omtalte Sted. I Hirdskraa næv-
nes det som den vestligste Grændse for Vigen , hvortil
Agder aldrig regnedes, og her udtrykkelig nævnes som
ei henhorende dertil. Allerede af detle Sted indlyser liiin
aldre Paastand-; Urigtighed i den Grad, at flere Beviser
ere unodvendige. Iliin omtalte Variant. Areyjar eller
di:t (;\im<; grnnlands beliggenhed, i.)
Jiygjar, viser og, at et Sted af dette Navn maa sSgcs i
den Egn. Paa denne Kyst laae og Havnen Portyrja (nu
Portor). Det saakaldte LungarSs eller Lnngbardssida
siges efter Heimskr. Gillimg. S. C. 5 at ligge omkring
Portyrja (i hofn peirri er Portyrja hét a Lungaros siou);
hvis saa er, da maa man tænke paa det smalle Langaard-
sund, som ei er langt derfra. Andre derimod læse Lim-
gardsstda, og antage det for det samme som Lyngoer, noget
N. O. for Arendal; men da bliver dens Afstand fra Portyrja
altfor stor, med mindre den hele Kyst benævntes saaledes.
Til Slutning maae vi kaste et Blik paa det gamle Gren-
lands Grændser og Inddeling. Det var, som allerede om-
talt, en Deel af Grenå fylke, af hvis (ivrige Dele det om-
gaves i N. V., V. og S. O.; i N. V. nemlig af Thelemarken,
eller Sandal ands (Saulands), Hjartdals (Hjerdals), Litla-
hera'ds (Lilleherreds), Seljngeidis (Sillegjords), Hvitiseids
(Hvidesoes), Nizisdals (Nissedals) og Tyrisdals (Tyredals
eller Torrisdals) Sogne; mod S. O. af H 'aj und eller Gerp-
inar S. (Gjerpen Sogn med Tilbéhor) og Bamblar (eller
Skeidis solii d Bamblum). Mod Ost og N. O. grændsede
det til Vestfyldafylld, hvis Grændsebygd her var Sands-
hverf (Sandsvær), indbefattende Ælptaloytis (Eftelods),
Heidingstada (Hedenstads), Kaupmannaness (Koninæs)
og Tufta (Tuft) Sogne. Mod S. V. grændsede det til
Egdafylki, hvis Grændsebygder vare Gerihstada (Gjer-
restad) Sogn og Sundaleida skipreida (Sonnelev Annex
til Oster Risoer).
Landskabets Inddelina; lader sis; bedst betegne efter
de derværende Kirker, som i den rode Bog findes opreg-
nede. Disse vare:
1. Regina kirkja i UKiTRABA li , dediceret til Sta.
Maria. Nu hedder den Ryen Kirke i Hitterdal; dette
Navn paa Sognet findes skrevet forskjelligt: Heidi ådal,
Heidherdal, Heidhdal; nu kalde BSnderne det Heddal.
Kirken, en ældgammel Stavebygning, staaer endnu, og er
en af Norges mærkeligste Oldtidslevninger. Den er be-
70 DET GAMLE GRENLAXDS BELIGGENHED.
skreven i Samlinger til det norske Folks og Sprogs Hi
storie, 2det Binds 3die Hefte.
2. Sauba kirkja. Nu Sande (udtalt Saue, urigtig
skrevet Sovde, Seufde eller Seude) Kirke, i Sognet af
samme Navn, eller Saueherad (Saudahérad), som det af
Almuen kaldes. Sognet skilles ved Logsisfjall (Luxefjæld)
fra Gjerpen. En Strækning (istenfor Elven kaldtes Hjuxubæ
(Hjuxebo).
3. Ness kirkja, Næs Annexkirke til S-aude. Sog-
net kaldes oftest Næsherad (Næsherad).
4. BreAR kirkja (Bo Hovedkirke) i Bæarherad
eller Biiherad, som det oftest kaldes.
5. Lun da kirkja (Lunde Annexkirke til Bo) i Lun-
dahérad (nu Lundeherad).
6. Gorbinar kirkja (Gaarder Annexkirke til Bo),
existerer endnu, men bruges ikke. Den har rimeligviis væ-
ret en af de saakaldte hæg indiskirMar eller private Kirker.
7. Hollyna kirkja (Holden Kirke) i Holden Ho-
vedsogn. I Hollyna sokn Iaae Gaarden Eid eller Eidit
(siden Edet, nu Eie), overst oppe ved Elven. At Hervar-
arsagas Olnfossar er det nuværende Ulefos i Holden
Sogn, som Petersen i sit Værk om den gamle Geogra-
phie antager, bar megen Rimeligbed for sig 1 .
8. Hklgixar kirkja (Helgen Annexkirke til Hol-
den) i Helgens Sogn.
0. Fenes kirkja. Den existerer ikke mere, men maa
have ligget paa Gaarden Fens Grund i Holden Prestegjæld.
10. Humanes kirkja (Rommenes Annexkirke til
Holden) i Rommenes Sogn. Den ostenfor Nordso belig-
gende Deel af Sognet kaldtes Vdblabo, nu Valeho.
11. Solheima kirkja (Solums Hovedkirke) i Sdi-
heimaherad eller Solumberad, som det nu kaldes.
1) Paa denne Maade kunne Ordene „at hinmn efsla fors a Eii5i" let
forklares, naar vi ei poge EiS ved Eidsfoss i Jarlsberg Fogtleri, hvilket
Sted maaskee ligger henved 8 å 10 Mile fra Ulefoss, men ved Gaarden
Eid i Holden Sogn, der neppe er en halv Miil derfra, og ligger ved en
Elv med flere Vandfald, der ved l'lefos falder i IVorderi.
DfcT GAMLK (3»K\L\\DS HHLKiGKXHKJli il
12. Mrbalhkims kirkja (Melums Annexkhke til
Solum) i Melums Sogn.
l>i. Mikjalsbkro. Dette er en Hule paa Ostsiden
af Nordso i Melums Sogn, som endnu kaldes St. Michels
Kirke, og skal efter Sagnet have været et Samlingssted
for de Christne , da Religionen endnu forfulgtes i Landet.
Efter den rode Bog vare nogle faa Gaarde henlagte til
Stedets Indkomster. Almuen skal endnu ansee Hulen for
hellig, og offre Gaver, fornemmelig Smaamynter, dertil.
Nærmere Oplysninger derom tindes i Rainus's Norges Be-
skrivelse, og hos Kraft.
14. Kljufa kirkja. Den existerer ikke mere, men
maa have ligget paa Gaarden Klyves Grund i Solum Sogn.
Denne Gaard ligger dog saa langt nede mod Elven, at
der efter det forhen Berorte kan være Sporgsmaal, om
den ei har bort til Hafund, hvis man hertil regner Dal-
stroget langsad Elven. Thi fra Nordso gaaer der en
lille Hoidestrækning i en Vinkel elter Skienselvens Lob
langs denne ned til dens Udfald , og det er meget muligt,
at i Oldtiden det egentlige Solum kun var det, som laae
sonden- og vestenfor denne Brink, og at den aabne Dal
norden- og ostenfor regnes sammen med den modsvarende
hiinsides Elven. -
15. Gimseyjar klaustr (Gjemso Kloster). Dette
var vel ingen egentlig Kirke, men dog en geistlig Stif-
telse, hvortil Kirke horte, og som saadaa maa den her
omtales. Det var et Nonnekloster, blandt de anseeligste
i Norge, og stiftet af Dag Eilifsson, hvis Datter Baugeid
siden her var Abbedisse. Gaarden, som endnu kaldes
Kloster, ligger paa en smuk O i Skienselven, sondenfor
Byen, netop hvor Elven boier mod Syd. Der kunde der-
for maaskee være Sporgsmaal, om ikke ogsaa dette Klo-
ster, der ligger saa tæt véd Elven, i Fortiden horte til
Hafund, og ikke som nu til Solum; dette bestyrkes der-
ved, at den rode Bog i Opregneisen af dets Besiddelser
78 DET GAMLE GRENLANDS BELIGGENHED.
forst omtaler de Gaarde, som laae paa Hofuud x , og tillige
af Kongesagaernes Ord (Heimskr. Hak. Herd. S. C. 14):
ti Lik Gregoriiiss var ført a Hofund upp ok grafit i Gims-
ey", ihvorvel dette dog ogsaa kan forstaaes paa en anden
Maade. Ligeoverfor Gimsey ligger nemlig i det egentlige
Hofund eller Gjerpen, dog et Stykke fra Elven, ovenfor
nogle Bjergskræntninger, Gaarden Bratsherg, der tilhorte
Gregorius Dagsson, og hvor der for nogle Aar siden op-
gravedes Ruiner af et Capel, der laae lidt vesten for Gaar-
den paa et Bjerg, hvorfra man overskuer hele Egnen.
Sagnet vil endog vide, at der skal have gaaet en Bro lige-
fra Bratsherg til Gimsey, hvilket formedelst Afstanden og
det forste Steds hoie Beliggenhed er umuligt, men en Bro
over Elven, og derfra en med mere end almindelig Omhu
brolagt Vei op til Bratsherg kan dog heel vel have exi-
steret. Paa Grund af denne noie Communication mellem
Bratsherg og Gimsey indsees let, hvorledes man kan sige.
at Gregoriiiss Lig blev fort til Hafund (nemlig til Brats-
herg) og begravet i Gimsey, uden at derfor dette behoves
at regnes til Hafund. Gimsey Kloster eiede store Besid-
delser, saavel i Grenafylke, som andre Steder i Riget, i
Sogn, paa A geler, Vestfold, og Ranerige. Endnu er Gjem-
soklosters Gods en af de anseeligste Eiendomme i Norge.
16. Herikseibs kirkja i Drangadali (Drangedals
1) Denne Codex nævner nemlig overalt, hvor en vis Kirkes Gods op-
regnes, allerforst de Gaarde, der ligge i samme Sogn eller Herred som
Kirken. Det maa tillige bemærkes, at ifolge Norges locale Beskaffenhed
kunne Elve, ja endog de mindre Fjorde, aldrig danne nogen naturlig Græiidse
mellem Landskaberne, men erc snarere at ansee som Foreningspunkter
mellem dem. Grændserne maae vi soge langs Bjergkjedernes ofte flere
Mile brede, ubeboede og ubeboelige, Rygge. De af disse iudsluttede Dal-
strdg, hvoraf næsten ethvert gjennemstrommes af en Elv, danne de beboede
Landskaber. Man seer saaledes en Mængde Distrikter kun at benævnes
efter Elvene, saaledes: Lagardalr (Laurdal) af Logr (Laagen Elv); Orka-
dalr (Orkedalen), Gauldalr (Guldalen), Naumudalr (Nummedal) o. s. v.
Paa Grund heraf skulde jeg være mesPtilboielig til at ansee Giniso Kloster,
ja maaskee endog Kljufa Kirke, beliggende paa Hafund, saameget mere som
hiiu omtalte lille Hoidestrækniiig (almindelig kaldet Gederyggen) endnu
ansecs for at danne en bestemt Grændse mellem de egentlige Landdistrik-
ter og Byens nærmeste Omegn.
DET GAMLE CRUM.AMis BELIGGENHED. i!)
Hovedkirke). Det er muligt, at det egentlige Drangedal
forhen ei har strakt sig saa langt som nu; thi et Diplom
af L428, angaaende et Jordeskifte i Drangedal, er udstædt
af 2 Lagrettesmænd i Thelemarken. Drangedal har maa-
skee været den nordligste Deel, nærmest Tyredal, og
Herikseid den sydligste. Muligt ogsaa, at Herikseid med
Drangedal forst i Midten af det 15de Aarhundrede hlev
lagt til Grenland, og at det for den Tid horte til Thele-
marken: dette hestyrkes deraf, at det i den speciellere
Fortegnelse i den rode Dog er forhigaaet, ligesom de (iv-
rige til Gjerpens Provsti af Thelemarken henhorende Kirker.
17. Moa kirkja i Sandh aukadali (Sannikedals Kir-
ke). Sannikedals Sogn udgjcir nu et Annex til Kragero By.
Desforuden skal der og have existeret en Hakasteins
kirkja paa Gaarden Hagesteens-Farets Grund ved Skiens-
Elven, en halv Fjerdingvei vestenfor Gimsey; men om
denne gjælder samme Uvished, som om Gimsey og Kljufa
Kirke, nemlig om man ei rettere henforer dem til Hofund.
Grenland, tilligemed den ovrige under Oslo Bispestol
liggende Deel af Fylket tilhorte Gerpiivar PROFASTDæMi
eller Gjerpens Provsti. Det er ikke blandt de i Sagaerne
ofte forekommende Distrikter, hvortil maaskee dets afson-
drede Beliggenhed har bidraget. Indbyggerne i den nord-
ligste Deel deraf, fornemmelig i Hitterdal, tale aldeles
samme Dialekt, og hære omtrent samme Nationaldragt,
som Thelemarkens Indbyggere eller Thelehonderne, men
ere i det Hele mere velhavende, formedelst Egnens storre
Frugtbarhed, og ofte af en ubændig Raahed og Ustyrlig-
hed. Længere nede ere de mere civiliserede, og bære
heller ikke Nationaldragten, men der hersker ogsaa storre
Fattigdom. Da Egnen ikke har været meget bereist, er
der næsten overalt en for Historiegranskeren riig Host af
Diplomer, der oplyse dens Historie i Fortiden; endog
Pergamentscodices skulle for faa Aar siden have existeret
i Drangedal , men ere nu ikke til at opspore.
80
UDSIGT OVER DEN NORSKE DRONNING GUN-
HILDES LEVNET ved N. M. Petersen.
MJa Opmærksomheden ved det i Nærheden afVe'de fundne
mærkværdige Lig paa ny er bleven henvendt paa Koiyge-
modereiv Gunhilde, saa meddeles her, efter de bedste
Kilder, en Udsigt over hendes Liv, som da tillige maa om-
fatte Erik Blodoxes og Hovedbegivenhederne efter hans Dod.
De mangfoldige Smaariger, i hvilke Norge var deelt,
forenedes forste Gang under Harald Haarfager, der med
Vaabenmagt drog igjennem Landet, tvang Kongerne til at
blive hans Jarler eller at flye, og uagtet mange forbandt
sig imod ham, efter det store Slag i Hafursfjord, opka-
stede sig til Enehersker over det hele Rige. Det var
imidlertid ikke nok at forene Rigerne; denne Forening
niaatte vedligeholdes under hans Efterkommere, men i
denne Henseende lagde hans med mange Hustruer og
Medhustruer avlede Sonner Hindringer i Veien, da hver
attraaede sin Deel af Riget og Kongenavu. Kong Harald
saae sig nodt til at give efter for deres Onske, og til-
deelte efterhaanden hver sit Landskab; men han sogte
tillige, i det han opfyldte deres Fordringer, at forhindre
Rigets Adsplittelse ved at forordne, at alle hans Sonner
med deres Efterkommere skulde bære Kongenavn, de der-
imod, som nedstammede fra hans Dotre, være Jarler, men
over begge skulde hans kjæreste Son Erik, som han havde
avlet med den jyske Prinsesse Ragnhilde, være Over-
konge; ved offentlige Moder sade derfor overst Overkon-
gen, et Trin lavere end han Kongerne, og atter et Trin
lavere Jarlerne. Ved den Maade, hvorpaa Riget sandedes
og strax igjen deeltes, ved sine mange Koner og Friller,
samt de heel forskjellige Kuld af Sonner, ved hvis Ret-
tigheder hverken Fodsel eller Alder og Dulighed, men
kun Faderens uindskrænkede Villie kom i Betragtning,
har Harald Haarfagers Regjering megen Lighed med en
DR\ \ORSKK DRO\M\n (HMIILDKS LETNRT. SI
osterlandsk Monarks; man skjonner derfor let, at der,
ligesom i Østerlandene, strax ved lians D<id maatte op-
staae voldsomme Thron forand ringer og Drab, og TJegyn-
delsen hertil viste sis; allerede i de sidste Aar af hans
Liv, da han havde afståaet Recierins-en til sin Son Erik.
Erik skal allerede da han var tolv Aar gammel, efter
den Tids Skik, have draget i Viking til Ostersiien, Sax-
land og Frisland; derefter til Bretland (Wales), Skotland,
Irland og Valland eller Kysterne af Nederlandene og det
vestlige Frankerig; paa disse Toge tilhragde han omtrent
otte Aar. Tyve Aar gammel drog han til Finmarken og
endnu længer osterpaa til Bjarmeland. Da han vendte
tilbage fra dette Tog, og atter landede i Finmarken, lærte
han at kjende Gunhilde. Hendes Fader, Ossur eller As-
ser Tote, var en mægtig Mand i Helgeland, og nedstam-
mede fra den gamle finske Kongeslægt. Paa den Maade
kan man rimeligst forklare sig, hvorfor Faderen sendte
hende til Opfostring til Finmarken , efter nogle til Finner-
nes Konge Mattul, efter andre til to troldkyndige Finner.
Man havde forhen, som tildeels endnu, almindelig Tro til
dette Folks Trolddomskunster, og i Overeensstemmelse
hermed dannede Sagnet sig om hendes Flugt fra Finmar-
ken, i hvilket kun Hovedbegivenheden kan fortjene Tiltro.
Der fortælles nemlig, at Gunhildes overordentlige Skjon-
hed tildrog sig Eriks Mænds Opmærksomhed, og de bade
hende folge med sig. Men det var ingen let Sag for Gun-
hilde at komme bort fra Gammen eller Finnehytten, hvori
hendes to Fosterfædre boede, da de begge havde forelsket
sig i hende, og vilde i sin Tid have hende til Kone.
Imidlertid viste hun allerede da sin Klogt. Da Eriks
Mænd kom til hende, vare Finnerne paa Jagt, men de
kunde snart ventes hjem, og de vidste at forfolge et Men-
neskes Spor saa godt som Hunden et Dyrs; for at skjule
de Fremmede for dem stroede derfor Gunhilde Aske rundt
omkring Gammen. Finnerne vendte hjem, de fulgte Spo-
rene til Huset, men der bleve de borte; og da de spurgte
6
82 DRX NORSKE DRONNING GUNIIILDES LEVNET.
Gunhilde efter tie Fremmede, svarede hun. at til hende
var der ingen kommen. Da Finnevne nu havde spiist sig
mætte, redte hun sit Leje, og had dem lægge sig hver
ved sin Side af hende; hvilket de saa meget heller gjorde,
som de tre Nætter i Forvejen ingen Stivn havde faaet.
fordi de af Skinsyge holdt Oje med hinanden, medens
hun sov. Begge faldt nu i Stivn; hun vakte dem, de sov
atter ind, og saaletles blev hun ved flere Gange at vække
dem. indtil hun havde overtydet sig om, at de vare ganske
overvældede af Sovn. Da slog hun et Sælhundeskind
over Hovedet paa dem, og bandt det fast om tieres Liv,
saa at Eriks Mænd nu kunde faae Bugt med dem og
dræbe dem. Om Natten, forta-lles der, blev det et saa
stærkt Tordenvejr, at de ingensteds kunde rejse, men
næste Morgen forte Eriks Mænd Gunhilde til tieres Herre,
som tog hende med sig til Helgeland. Her stævnede han
hendes Fader Ossur Tote til sig, og bejlede til hans Dat-
ter; Faderen gav sit Samtykke, og Erik forte hende med
sig til Kong Harald, hos hvem han i Almindelighed op-
holdt sig , indtil ban ved Rigets Deling imellem Stinnerne
fik Landskaberne Helgeland, Nordmore og Romsdalen,
men selv da var han ofte hos Faderen.
Strax efter Delingen begyndte Striden imellem Kong
Haralds Stinner. En af disse, Rognvald Rettelbene, der
havde faaet Hadeland til sin Part, lagde sig efter alle
Slags Trolddomskunster, og blev en Seidmand. En anden
berygtet Seidmand, som Kongen vilde lade straffe, beraabte
sig paa, at Kongens egen Son var jo ikke bedre end han;
derfor lod Kong Harald sin Son Erik drage til Hadeland,
hvor han indebrændte sin Broder Rognvald med fiirsinds-
tyve Seidmænd, en Gjerning, som man imidlertid ansaae
for fortjenstlig, da Misgjerninger derved forebyggedes. Men
paa den Maatle lod Eriks folgende Brodermord sig ikke
betragte. To andre af Haralds Stinner, Rjtirn og Olaf,
havde faaet Vigen. Bjorn, som de andre Brudre sædvan-
lig kaldte Stimanden (Farmanden) eller Kjtibmanden, fordi
bfcft iVonsKR nnowixo gunhildes levnet. 83
han havde sit Sæde i Handelsstuden Tonsberg og selv
sendte Handelsskibe til andre Lande, plejede enten i egen
Person eller ved sine Mænd at bringe sin Fader de Af-
gifter, han skulde yde af Landet; men engang fordrede
Erik, der just vendte tilbage fra et Tog i Ostersoen, og
gjerne vilde tilegne sig Overherredomme over sine Brodre,
at Bjorn skulde give ham Skatterne med. Da Bjorn af-
slog det, kom de i Strid med hinanden ; Erik maatte med
uforrettet Sag sejle videre, men da Bjorn om Natten var
rejst til Gaarden Sæheim (nuværende Sem)j vendte Erik
tilbage, overfaldt ham som han sad og drak med sine
Mænd, omringede Gaarden, og vilde indebrænde ham;
Bjorn kom ud med sine Mænd, men faldt i det han fæg-
tede for sit Liv. Dette Mord kunde Indbyggerne i Vigen
aldrig tilgive Erik; og hans Broder Halfdan Svarte, der
tilligemed Halfdan Hvide og Sigrod havde faaet Thrond-
hjein, besluttede at hævne sin Broder. Da Erik næste
Vinter var til Gjæstebud paa Gaarden Solve ved Agdenæs,
drog Halfdan Svarte derhen og tændte Ild paa Gaarden,
og kun den tilfældige Omstændighed, at Erik sov i et
Udhuus* gjorde det muligt for ham med fem Mænd at und-
komme og flye til Skoven. Han begav sig strax til sin
Fader, som i sin Forbitrelse samlede en Hær imod Thron-
derne, og der vilde snart have udbrudt en indvortes Krig,
hvis ikke Skjalden Guttorm Sindre havde mæglet imellem
Fader og Son.
Da Kong Harald var omtrent fiirsindstyve (efter an-
dre halvfjerdsindstyve) Aar gammel, overgav han Regje-
ringen til sin Son Erik, saaledes at denne skulde være
Overkonge over det hele Rige; men de andre Brodre und-
droge sig hans Herredomme, og sogte at vedligeholde de-
res Uafhængighed, hvilket Faderen nu var for gammel og
svag til at forhindre. Olaf tog sit Sæde i Vestfold, og
lod Bjorns Son Gudrod opfostre med sin egen Son Tryggve,
og Indbyggerne i Vigen antoge Olaf til deres Konge.
Throndernc ligesaa Halfdan Svarte. Denne dode imidlertid
84 DK1\ NORSKE DRONNING GUNMILBÉS LEVNET.
pludselig ved et Gjæstebud , og det var almindelig Tro.
at Dronning Gunhilde havde underkjobt en Troldkvinde
til at forgive ham. Thronderne toge derpaa Sigrod til
Konge.
Kong Harald oplevede at ose Vand paa en Son af
Erik og Gunhilde, hvilken han gav sit Navn Harald med
den Bestemmelse, at han skulde være Konge efter sin
Fader Erik. Man seer ogsaa heraf, hvor lidet ordnet
Thronfolgen var; thi Erik og Gunhilde havde allerede den
Gang to ældre Sonner, Gamle og Guttorm. Efter Haralds
Dod (omtrent 030), tre Aar efter at Erik var bleven Over-
konge, vedligeholdt denne sit Herredomme over de midter-
ste Dele af Norge, men Throndhjem og Vigen vedbleve
at forsvare deres Uafhængighed. Han var allerede af sig
selv heftig og grusom; hans Giftermaal med den klogtige
og grusomme Gunhilde bidrog ikke til at dæmpe hans her-
skesyge Tænkemaade, men skaffede ham vel endog Mid-
ler til at tilfredsstille denne paa den korteste Vei. Næppe
havde det Rygre udbredt sig, at han med Vaabenmagt
vilde underlægge sig hele sin Faders Rige, forend Olaf
og Sigrod forenede sig imod ham i Tonsberg. Her miidte
Erik dem med sin Hær, slog Brodrenes, der maatte flygte
til Oplandene, og underlagde sig Vigen. Endnu blodigere
Scener vilde uden Tvivl have paafulgt, dersom der ikke
fra en anden Side var bleven gjort Ende paa hans Herre-
domme.
Hvilke Forestillinger man gjorde sig om Dronning
Gunhildes Tænkemaade, sees af Fortællingen om Islæn-
deren Egil Skallegrimsens forskjellige Ophold i Norge.
Engang kom Kong Erik og Dronningen til Atlo. hvor der
skulde holdes Diseblot, og deres Gaardsfoged Baard havde
anrettet et Gjæstebud for dem. Ved dette blev der druk-
ket stærkt, thi ved hvert Minne eller Skaal skulde Hornet
tommes. Egil, en stor Skjald, en dygtig Viking, var og-
saa en god Drikker; Baard sogte at overvælde ham, men
Egil drak alle under Bordet. Da overlagde Baard og Gun-
Di:\ NORSKE DRONNING GUNH1LDE8 LEVNET, b~)
hilde med hinanden, at blande Gift i Drikken: det skete,
Baard signede Bægere!, og Kvinden, som bar Drikken om,
rakte Hornet til Egil; men denne tog sin Kniv, ridsede
sig i Haanden. og skar Runer paa Hornet, saa det brast,
og Drikken spildtes. Da Egil nu vilde gaae, rakte Baard
ham et andet Horn , og had ham drikke til Afsked. Egil
drak, men da han strax mærkede Giften, kastede han Hor-
net, trak sit Sværd, dræbte Baard paa Stedet, og und-
flyede i Morket, Efter et Vikingstog kom Egil atter til-
hage til Norge, og Gunhilde satte sine Brodre, Evind
Skreja og Alf, ud paa at dræbe enten Egil selv eller hans
Broder. De forsogte det forgjæves ved en Sammenkomst
paa Gaular, hvor der var et stort hedensk Gudehuus;
haade Egil og hans Broder undgik deres Efterstræbelser,
og kun een af deres Mænd blev fældet. Imidlertid hlev
Egil landflygtig fra Norge, og kom forst nogle Aar efter
tilhage, for at kræve sin Kones Arv. Det skete paa Gu-
leting, og Dommen syntes at ville falde ud til hans For-
deel. Kong Erik lod Retten have sin Gang, men Dron-
ning Gunhilde sagde: K Vil du taale. Konge, at denne dum-
dristige Mand, som du har forviist Landet, kommer her
og forstyrrer Lov og Ret? jeg i det mindste vil ikke lade
mine Venner træde under Fo'dder af ham." Derpaa sendte
hun sin Broder Alf med nogle flere Mænd hen til Retten,
hvor de hug de hellige Baand over, hvormed den efter
Sædvane var omgivet, brode Stængerne ned, imellem hvilke
hine Baand vare befæstede, og sprængte Dommerne fra
hverandre. Forgjæves gjorde Egil højtidelig Indsigelse;
han hlev erklæret fredlfis. Han skal derpaa, for at hævne
sig, have dræbt Kong Eriks og Gunhildes Son, Rognvald,
som siges da (930) at have været ti til elleve Aar gam-
mel, men hverken Snorre eller de andre vigtige Kilder
kjende noget til denne Son; og for sin Afrejse rejste han
Nidstang imod Kongen og Dronningen. Han tog nemlig
en Hesselstang, gik op paa en Fjeldpynt, som vendte ind
imod Landet, satte et Hestehoved paa Stangen, og sagde:
86 DEN NORSKE DRONNING GUNHILDKS LEVNET.
Hor rejser jeg Nidstang, og drejer dette Nid imod Kong
Erik og Dronning Gunhilde" (i det samme drejede han
det gabende Hestehoved ind mod Land); t gid alle Land-
vætter, som hoe og hygge i dette Land, fare forvildede
om, uden at kunne finde Huns eller Hjem, indtil de have
forjaget Kong Erik og Gunhilde fra Landet!" Derpaa
be fastede han Stangen, og indristede Forhandelsen paa
den med Runer. Hans hævngjerrige Qnske gik i Opfyl-
delse, saa meget mere som Eriks egne Gjerninger maatte
forjage ham fra Riget.
Rygtet om Kong Eriks Voldsomheder og hans be-
gaaedc Brodermord kaldte Harald Haarfagers Stfn, Hagen,
der skal have været opfostret hos Kong Adelsteen i Eng-
land, og derfor sædvanlig kaldes Adelstcensfostre eller
Adelsteen, til Norge; og da han hiirte, at Erik var i Vi-
gen, vendte han sig til Throndhjem, hvor han ved den
mægtige Sigurd Jarl paa Lades Understøttelse blev hyldet
til Konge. Imellem ham og Erik begyndte nu en Kamp
om Riget, der dog snart endtes med Eriks Flugt, thi hans
Grusomhed, der tilvendte ham Navnet Blodtixe, havde be-
rovet ham Folkets Kjærlighed, og Landets mægtigste Mænd
forlode ham , for at begive sig til Hagens Hær. Kun eet
Aar regjerede han over Norge efter Faderens Dod. Da
tyede han til Vesterhavet, og flakkede med Kone ogBorn
omkring i Viking. Forst drog han til Orkentierne, hvor
han fik Skibe og Folk, saa til Skotland, hvor han hær-
gede omkring paa Kysterne, og endelig til det nordlige
England, hvor den engelske Konge Adelstcen, formedelst
sit forrige Venskab med Harald Haarfager, gav ham Nort-
humberland eller retlere en Strækning deraf lil Leen, imod
at han skulde forsvare Landet imod de Danske og andre
Vikinger. Desuden maatte han og hans Familie, ja endog
hele hans Hær, lade sig kristne. Mange Nordmænd tyede
nu til ham, og da Landet han besad kun var lidet, saa
tilbragde han næsten hver Sommer paa Vikingetoge til
Skotland, Syderoerne, Irland og Bretland. Paa et saa-
BEN NORSKE DRONNING GUNH1LDES LEVNET* 87
dant Tog tilsatte han Livet, men Beretningerne derom erc
saa forskjellige. at det ikke med nogen Bestemthed lader
sig afgjore, om det skete i det store Slag ved Brunauhorg
(037), eller forst senere strax efter Kong Adelsteens Dod
(040); thi da, fortælles der, fratog dennes Efterfølger Kong
Edmund, der ikke var nogen Ven af Nordmændene, Erik
sit Leen, og efterat have plyndret paa de skotske Oer,
Irland og Brétland, sejlede denne da over, for at hærge
paa Englands sydlige Kyster, og hlev fældet af den en-
gelske Landværnsmand ; andre lade ham tilsætte Livet ude
i Spanien, og atter andre, hvad der er endnu mindre sand-
synligt, i Osterviking. Men hvorom alting er, saa maatte
hans Dronning Gunhilde forlade England; hun forte Eriks
Skihc og Skatte med sig, og tog forst sin Tilflugt til Or-
kenoerne, hvor Datteren Ragnhildc siden hlev gift med
en Son af Jarlen Torfinn Hdsklover (Hjérnekluver) ; men
tyede derpaa til Kong Harald Blaatand i Danmark, som
just den Gang laa i Krig med den norske Konge Hagen
Adelsteen. Hendes Son Gamle var noget ældre, end sine
Brodre, men den Gang endnu ikke fuldvoxen. Hos Kong
Harald Blaatand hleve de vel modtagne; han gav dem et
Leen i sit Rige, og lod Sonnen Harald, som han knæsatte
eller antog i Sons Sted, opdrage ved sit Hof. De ældre
Brodre droge i Viking, saasnart de havde Alder dertil,
og hærgede især paa Vigen , hvor Kong Hagen Adelsteen
havde indsat Tryggve til Konge. Gjentagne Gange gjorde
Eriks Sonner Hærtoge til Norge, for at bemægtige sig
deres Fædrenerige, men med liden Fremgang; Guttorm
og Gamle tilsatte Livet, og Harald var nu den ældste.
Han sejlede endelig med Harald Blaatands Understøttelse
ud fra Vendsyssel med en anseelig Flaade, og overfaldt
Hagen Adelsteen paa Oen Stord i Hordeland. Gunhildes
Brodre, Evind Skreja og Alf Askmand, der skildres som
store og stærke Kjæmper, strede med megen Manddom,
men heller ikke den Gang vilde Eriks Sonner have ud-
rettet noget, hvis ikke Hagen Adelsteen uformodentlig var
8N DKN NORSKE DHO.\iM\(! UU \ HILDKS LEVRET;
Meven saaret, i <let han satte efter Fjenden. Sagnet til-
lagde Gunhilde hans Dtitl , da det nemlig skal have været
hendes Skosvend, Kisping. som paa een Gang lob frem,
raabte: Giver Plads for Kongens Bane!" og derpaa ka-
stede den, efter nogle forhexede, Piil, som gav Kong Ha-
gen Banesaar. Men Sagnet stemmer ikke ret med den
faktiske Omstændighed, at Kong Hagen for sin Dod (950
eller 1)55) udnævnte Gnnhildes Son Harald, der som Konge
er hekjendt under Tilnavnet Graafeld, til sin Efterfolger.
Harald Graafeld og hans Brodre herskede nu over
iNorge eller rettere over den midterste Deel af dette Rige,
men Regjeringen forestodes dog egentlig af deres Moder
Gunhilde, nu kaldet Kongemoder. Der hegyndte en Række
af indvortes Krige, som alle drejede sig om det Maal at
vinde Herredommet over det hele Rige. Tryggve Olafsen
herskede i det ostlige Vigen, Gudrod IJjomsen paa Vest-
fold, Sigurd Ladejarl i Throndhjem. Boje sig under Gun-
hilde vilde de ikke, de maatte derfor ryddes af Vejen.
Hun var ærgjerrig og herskesyg; hendes Sonner havde
det Ord paa sig, at de ikke kunde faae Penge nok sam-
lede, hvilke de nedgrove i Jorden; hver af dem havde sin
egen Hird, og dertil behovedes meget: Landet blev derfor
trykket med Afgifter. Under deres Regjering hjemsogtes
Riget af haarde Aaringer, langvarig IVlisvæxt og Hun-
gersnod; især herskede der Sult i Helgeland, hvor Sneen
laa paa Jorden midt om Sommeren, og Kvæget hele Tiden
maatte holdes inde; og slette Aaringer og IVlisvæxt til-
skreves af de Gamle altid Kongerne. Gunhilde og hen-
des Sonner vare desuden Kristne , de kunde rigtig nok
ikke faae Kristendommen udbredt i Landet, men nedbrude
dog de gamle Gudehuse, og forstyrrede de hedenske Of-
tere overalt hvor de kunde. Naar man tænker sis alle
disse Aarsager forenede, saa indseer man Jet, at deres
Regjering maatte være forhadt i Landet. Næppe havde
de stadfæstet sig i Riget, forend Gunhilde begyndte at
udvikle sine Planer. Engang sandede hun sine Sonner
DR Al NORSKK DUOXAIMC G V \ Hl LDK8 LBViVKT. 89
omkring sig, og sagde: .Hvad er nu egentlig eders Hen-
sigt med Throndhjem? Kongenavn bære I, saaledes som
eders Forfædre have baaret det, men hvad I besidde af
Landet er lidet, og I ere mange om det. Tryggve og
Gudrod have Vigen inde; de kunne have nogen Ret der-
til formedelst deres Herkomst. Sigurd Jarl har alene hele
Throndhjem; hvad Grund er der til. at lade en Jarl sidde
inde med saa stor en Deel af Riget, som egentlig tilkom-
mer eder? I drage hver Sommer i Viking til fremmede
Lande, og her i Landet seer 1 rolig paa, at en Jarl skal-
ter og valter med eders Fædrenearv. Hvad mener du,
min Son Harald! vilde Kong Harald, som du er opkaldt
efter, have taget i Betænkning at skille en Jarl ved Rige
og Liv, han, som med sine Vaaben undertvang hele Norge
og herskede derover til sin hoje Alder". t Det er ikke
saa let en Sag, Moder!" svarede Harald Graafeld, it at be-
rove Sigurd Jarl Livet, som at slagte et Kid eller en Kalv;
han har megen Magt, mange Frænder og Venner, og da
han veed hvad han har at vente af os, saa lader han sine
Thronder passe vel paa overalt." M Nu vel," sagde Mo-
deren, 14 saa gribe vi Sagen an paa en anden Maade. Du,
Harald! og Erling skulle til Hosten tage eders Sæde paa
Nordmore, jeg vil selv drage med eder, vi ere da i Nær-
heden, og ville da see, hvad Lejligheden forer med sig.' - '
Hendes Villie blev fulgt; de indbode Sigurd Jarls yngre
Broder Grjotgard til sig, og lokkede ham ved store Lof-
ter til at forraade dem, naar de fordeelagtigst kunde over-
falde hans Broder. Grjotgard mældte dem, at hans Bro-
der med et lidet Folge var dragen paa Gjæsteri til Gaar-
den Ugla, hvorpaa Harald og Erling droge derhen, og
indebrændte Sigurd Jarl i en stjerneklar Vinternat. Men
dette Forræderi blev kun en Begyndelse til endnu storre
Udaad. Thronderne modsatte sig Gunhildes Sonner, og
valgte Sigurds unge Son Hagen til deres Jarl; og imellem
ham og Gunhilde begyndte nu en Række af Fjendtligheder,
under hvilke begge Partier, der ikke gave hinanden noget
90 DEN NORSKE DRONNING GUNHILDES LEVNET.
efter i Snedighed, ikke blot modtes med legemlige Vaaben,
men tillige ved Rænker sogte at overliste hinanden. Der
sluttedes Forlig, men paa dem troede Hagen naturligviis
ikke; han forenede sig med Kongerne Tryggve og Gudrod
i Vigen , samt med Gudbrand i Gudbrandsdalen. Derved
vilde hele det nordlige, ostlige og sydlige Norge komme
til at udgjore en næsten uimodstaaelig Forening imod det
vestlige; Gunhilde maatte sprænge denne Forening, skulde
det end koste mere end Blod, skulde end hendes og hen-
des Sonners Agtelse hos Folket svækkes for bestandig.
Det kan næppe omtvivles, at det var hende, som lagde
Planen til Tryggves og Gudrods Dod, som hendes Stin-
ner satte i Værk. Under Paaskud, at de, som ellers,
vilde fare i Viking til Vesterhavet eller Ostersoen, sam-
lede Kong Harald og hans Broder Gudrod Skibe og Folk;
for Afrejsen holdt de et Drikkelag, og Talen faldt paa
Kongerne selv. En priste Kong Harald som den dygtig-
ste af Brodrene, men derover blev Gudrod fortornet, og
sagde, at han i ingen Henseende vilde staae tilbage for
sine Brodre, og det kunde de forsoge, naar det skulde
være. Det ene Ord tog det andet; Brodrene grebe til
Vaaben, og kun de besindigere Mænd, som Drikken endnu
ikke var stegen til Hovedet, skilte dem ad. Saaledes for-
lode Brodrene hinanden tilsyneladende som Fjender, gik
ombord hver paa sin Flaade, og ingen kunde ane, at alt
dette ikke var andet, end et aftalt Spil, for at dysse deres
Fjender i Sovn. Gudrod fulgte Landet osterpaa, Harald
styrede vesterpaa ud til Havs. Gadrod kom til Vigen,
og indbod Kong Tryggve til et Mode, under Foregivende
at de skulde folges ad paa Toget til Ostersoen, men da
Tryggve, i Tillid til Tro og Love, med en meste Skude
kom til ham, for at træffe nærmere Aftale, blev han ved
Sotenæs overfaldet og nedhugget af Gudrods Mænd. Og.
saa Kong Harald , der lod som han vilde til Vesteibavet,
vendte pludselig om, stævnede til Vigen, kom om Natten
til Tonsberg, og fældte Kong Gudrod, der var paa Gjæ-
DK\ NORSKE DRONNING UUMIILIUIS J. KVJiKT. §\
steli i Nærheden af Byen; hans Son Harald, kaldet deri
Grenske, inaatte flygte til Oplandene, og derfra til S ver-
rig. Lignende Forfølgelse udstod Kong Tryggves kort
efter Faderens Dod fodte Son, den siden beromte Olaf
Trv«;<n'esen, der med sin Moder blev stærkt eftersat af
Gnnbildes Spejdere; men Forsynet, der havde bestemt
dette Barn til engang at blive Kristendommens Befordrer
i Norden, holdt sin beskjermende Haand overt ham. Vi-
gen maatte imidlertid underkaste sig Harald Graafelds og
hans BrGdres Herredomme, og Raden var nu til Hagen
Jarl. Men overraske lod han sig ikke, og Thronderne
vare ham hengivne; han saae sig undertiden nodt til at
vige, og opholdt sig nogen Tid i Helsingeland, men han
vendte atter tilbage, og gjorde af og til, naar han saae
sin Lejlighed, Indfald i sine Fjenders Landskaber. Blandt
andet fældte han sin Farbroder Forræderen Grjotgard i
More. Endelig begav han sig ned til Danmark, uden
Tvivl fordi hans opfindsomme Sjæl ventede der, hos den
svage og fejge Harald Blaatand, at finde Lejlighed til,
ikke blot at befæste sit Herredomme i Throndhjem, men
at vinde hele Norge. Det slog ham heller ikke fejl. Kong
Harald Blaatands Brodersen Guldharald, en beromt Vi-
king, attraaede en Deel af Danmark som Arv efter sin
Fader, og Hagen Jarl forestillede Kongen, at denne For-
dring lettest kunde afvendes ved at forskaffe Guldharald
Norge. For at sætte dette i Værk, indbod den danske
Konge Harald Graafeld til Danmark, for, som det hed,
at erholde de Leen han allerede ftir havde haft; der her-
skede, som vi vide, Hungersnyd i Norge, og den norske
Konge kunde aldrig faae nok. Indbydelsen blev derfor
modtaget; men da Harald Graafeld var kommen til Hals
ved Limfjorden, modte Guldharald ham med en stime
Flaade, og fældte ham (903 eller 964). Hagen' Jarl, der
havde so'rget for, at Harald Graafelds Broder Erling, der
efter Jarlens Bortrejse var bleven sat over Throndhjem,
i rette Tid blev dræbt af Thronderne, saaledes at Adgangen
U2 DHN NOHSK.K I)R0NM.\C. GUiXHILDES LKVNET.
til delte vigtige Landskab stod ham aaben, henvendte sig
nu ogsaa, da han kunde formode at Guldharald havde
fældet Harald Graafeld, til den danske Konge. „Nu, v
sas;de han, strider Guldharald med Graafeld; han vil
overvinde ham. Han er ung og fyrig, kjæk og mægtig
og beromt ved Vikingsdaad; nys, da han kun var Herre
over nogle faa Skibe, krævede han Halvdelen af Danmarks
Rige; mener du han vil være dets Skattekonge, naar Norge
adlyder ham? Vi som staae for Ledingen, frygter jeg
for, ville komme til at betale Ledingsvide. Hvor længe
mener du det vil vare, forend han, som krævede det halve
Danmark, vil komme ned og fordre det hele? og hvorle-
des skal han erholde det uden ved din D6d, Herre Konge?
Ved Haabet om et Rige lod han sig overtale til at svige
en Konge, troer du ikke, at Visheden om et andet vil
drive ham til ogsaa at nedlægge dig? Bien min Flaade
er sejlklar, mine Mænd vente, deres Hu staaer til Norge;
naar jeg faaer dit Samtykke, hvad skulde da afholde mig
fra at overfalde og dræbe Guldharald? Hvilken Pligt bin-
der mig til ham? hvilken Kjærlighed ham til dig? Som
Jarl over Norge vil jeg sværge dig Troskab, værge Lan-
det, og yde dig Skat. Du skal da ingen Frænde have
at frygte, som kan gjore sin Fodselsret gjældende til dit
Rige; du skal ikke see Norges Hersker misunde Dan-
marks; men, storre end din Fader, skal du selv være Herre
over begge Riger."' Disse Forestillinger virkede, Harald
Blaatand gav sit Samtykke, og Hagen Jarl drog ud for
at opsoge Guldharald; han traf ham, i det han vendte til-
bage fra sin korte Sejer, fangede ham, og lod ham hænge
som en Forræder. Saaledes banede Hagen sig Vejen til
at blive Jarl over Norge under Kong Harald Blaatands
Overherredomme, hvilket han dog snart vidste at unddrage
sig. Den danske Konge sejlede med en Flaade paa sex
hundrede Skibe til Vigen; de (ivrige Landskaber under-
kastede sig efterhaanden. Harald Grenske fik det sydlige
ni:\ norske nuoNKiivc, dvfiniLVRts LKVXRT. 03
Norge, Hagen Jarl tiet ovrige; Gunliildes Sonner bleve
fordrevne.
Men Gunhilde? Hvad kunde det nytte Hagen Jarl,
at Graafeld blev fældet, saa længe hun levede. Det var
ikke Graafeld, der var hans egentlige Fjende, det var
Gunhildes Magt, List og Ærgjerrigbed. Forend vi be-
tragte hendes Endeligt, meddele vi endnu et Par Træk
af islandske Sagaer, der skildre hendes Karakteer, og til-
lige vise, at hun paa den Tid, vi her omtale, ikke kan
have været nogen udlevet Kvinde.
Thorgils Orrabeen, fortælles der i en Saga, hvis Tro-
værdighed ellers af nogle er draget i Tvivl, men som i de
Omstændigheder, vi her meddele, ikke indeholder noget
usandsynligt, Islænderen Thorgils Orrabeen rejste over til
Norge paa den Tid Harald Graafeld regjerede der; han
tilbragde Vinteren hos en Mand i Hordeland, til hvem
Kongen og Kongemoderen kom paa Gjæsteri. Da de havde
været der nogen Tid, spurgte de Bonden, hvem den frem-
mede velvoxne ungdommelige Mand var. Bonden forestil-
lede ham som en Islænder; og Kongen fandt megen Be-
hag i ham, da han ved de anstillede Lege blev bekjendt
med hans Legemsfærdighed. Thorgils greb denne Lej-
lighed til at anbefale sit Ærinde til Norge, de Fordringer
nemlig, som han havde paa nogle Jorder i Sogn. De
staae nu under min Moders Bestyrelse, sagde Kongen,
erhværv dig hendes Yndest, det vil ikke blive din Skade.
Thorgils henvendte sig altsaa til Dronningen ; hun tog ven-
lig imod ham, lod ham sidde i Hojsædet, og foreslog ham
at træde i Kongens Tjeneste. Han var uforsigtig nok til
at afslaae det, eller for uerfaren til at forstaae hendes
Mening. Han havde ikke Lejlighed til, sagde han, at
blive ved Hirden, og sagde ligefrem Nej. Kongemoderen
sprang forbitret op, og stodte ham ned af Hojsædet; du
har liden Skjon paa dit eget Bedste, sagde hun; og Jor-
derne fik han ikke. Men Kongen vedblev at ynde ham;
han gav ham hemmelig en Deel Solv; „dét kan vel for-
94 I)E\ XORSKE DRONNlXG GUNHILDES LEVNET.
roeres ved Omsa^tning," sagde han, „hvis du har Lykken
med dig; og henvend dig kun altid til mig som en god
Ven, helst naar min Moder ikke er tilstede." Om Som-
meren drog Thorgils bort paa en Handelsrejse, og han
var saa godt som nodt dertil, for at undgaae Gunhildes
Forfolgelse. Klogere var Rut. Opdragen i Norge, drog
han til Island, og forlovede sig med en islandsk Ungmo,
men sejlede siden til Norge med sin Farbroder Ossur, for
at kræve en Arv. De begave sig i denne Anledning til
Kongehelle i Vigen, hvor Kong Harald Graafeld og Dron-
ning Gunhilde opholdt sig. Saasnart Kongemoderen er-
farede Skibets Ankomst, lod hun forhore, hvilke Islændere
der vare ombord, og da hun horte, at det var Ossur med
hans Brodersoii, sendte hun sin Skosvend hen, for at
indbyde dem til sig, med Lofte om at understotte dem
hos Kongen. De overlagde med hinanden, hvad de skulde
gjore. „Jeg kjender Gunhilde," sagde Ossur, „tage vi
ikke hen til hende, saa vil hun berove os alt vort Gods
o 0- jage os bort fra Landet, men gjore vi det, saa vil hun
holde sit Lofte og fremme vor Sag." Da de nu kom til
Byen, sendte Dronningen Rut en Hædersklædning, med
den Befaling, at han forst maatte fremstille sig for Kon-
gen. Hun var selv tilstede, og anbefalede deres Sag, og
Rut blev Kongens Hirdmand; dog skulde han, som havde
fundet Naade for Gunhildes Ojne, i Folge Kongens Be-
faling have sin Underholdning hos hende. Efter Modet
lod hun derfor sin Skosvend folge ham til hendes Bolig
og beværte. Rut fik Plads i hendes Hojsæde; hun kom,
han vilde springe op for at vise hende sin Ærbodighed,
men hun sagde: „Bliv siddende! dette Sæde skal du be-
holde, saalænge du er hos mig." Hun satte sig derpaa
hos ham, og de drak sammen ; og om Aftenen sagde hun
til ham: „Du skal sove hos mig i Nat". Saaledes levede
de en fjorten Dage sammen, og Gunhilde forbod strenge-
lig sine Folk at ymte et Ord om dette deres Forhold.
Hun forsynede derpaa Rut med Skibe og Folk, da han
dk\ xohski: onoxMivn gunhildiis levnet. 05
vilde sejle ned til Danmark, for at forfolge den Mand,
der havde bemægtiget sig Arven, for hvis Skyld Rut var
kommen, og da denne med uforrettet Sag kom tilbage,
overgav hun ham Arven, som hun imidlertid havde be-
mægtiget sia ved at lade sin Son Gudrod dræbe den uret-
mæssige Besidder. Rut var nu om Vinteren hos Kongen,
men da Foraaret kom, vaagnede Tanken om Island og
hans Forpligtelse der, og Gunhilde bemærkede hans Tung-
sindighed. „Har du en Fæstemo derude?" spurgte hun.
Han nægtede det. lt Det troer jeg alligevel," sagde hun;
og da alle hendes Overtalelser for at holde ham tilbage
intet frugtede, forsynede hun ham med Fodemidler til
Rejsen, skjondt der var Mangel i Landet, kaldte ham til
sig, da han var færdig, spændte en Guldring om hans
Haand, tog ham om Halsen, kyste ham, og sagde: „Hvis
jeg har saa megen Magt over dig, som jeg tænker, saa
finsker jeg dig det Meen, at du ingen Fornojelse skal
kunne have med den Kvinde paa Island, som din Hu staaer
til; ingen af os skal da have det godt. De Ord troede
du mig nok ikke til." Rut lo og gik, tog Afsked med
Kongen, og rejste. Men hendes onde Ord virkede; Rut
ægtede sin Kjæreste, de elskede hinanden, men Ægteska-
bet endte med Skilsmisse.
Man har haft megen Vanskelighed med at fatte Ri-
meligheden af denne Fortælling, der dog findes i en af de
troværdigste Sagaer; og vist er det, at var Gunhilde den Gang
70 til 80 Aar gammel, saa klinger det Hele som et Æven-
tyr. Men det er ligesaa vist, at Tidsregningen fra Harald
Haarfager til Olaf Ttyggvesen er aldeles uvis, og at der
hersker den storste Forvirring i den ældre af Sthoning
og Suhm antagne. Efter de nyeste Forskninger sa'ttes
Harald Haarfagers Dod omtrent ved Aar 020; Erik Blod-
oxe blev da forjaget, og Hagen Adelsteen Konge 030;
Hagen Adelsteen faldt 055, og Harald Graafeld regjerede
i ni Aar, og blev fældet 004. Man tro ikke, at jeg hav
lempet dette efter den foregaaende Fortælling; det er Egil-
90 I)K\ NORSKE DRONNING GINHILDES LEVNET.
sens Or<l i hans latinske Oversættelse af Olaf Tryggve-
sens Saga (Fortalen, S. XVI). Dersom man ikke holder
sig omtrent til denne Tidsregning, saa vil Nordens Historie
hlive i evig Strid med de tyske og engelske Kilder. Ruts
Ophold i Norge hestemmes paa denne Maade: naar man
folger Fortadlingens Gang i Njala, saa indfalder det om-
trent sytten Aar for den Tid, da Aarene ere nojagtig ud-
satte i den latinske Oversættelse af denne Saga, eller for
Aaret 977, altsaa Aar 9G0 eller kort for denne Tid; det
er omtrent fem Aar for Harald Graafelds Fald. Til at
bestemme Erik Blodoxes og Gunhildes Alder gives der
kun faa Data: Efter Tidsregningen i Egilssaga dræbte
Egil Skallegrimsen deres Son Rognvald, som da var ti
Aar gammel, Aar 934; han var da fodt 924, og man
kunde antage, at Gunhilde, da hun fodte ham, var sexten
Aar gammmel (at Piger paa femten Aar bleve gifte, fore-
kommer ej sjelden i Sagaerne), han var da fodt 904. Men
denne Sons Tilværelse er, som forhen bemærket, meget
problematisk; 934 var Erik Blodoxe allerede forjaget fra
Norge efter de nysanforte Tidsbestemmelser, og med alle
sine andre Fortrin er Egilssaga overhovedet med Hensyn
til Facta temmelig upaalidelig. Vi vende os da til Snorre:
Erik var, efter hvad vi have seet, omtrent tyve Aar gam-
mel, da han ægtede Gunhilde: da de kom til Danmark
(941), var den ældste Son, Gamle, endnu ikke mandvoxen.
Antaget, at han da var femten Aar, Gunhilde da hun fodte
ham sexten Aar, saa vilde Gamle være fod 920, Faderen
905 og Moderen 910. Gunhilde vilde altsaa, da hun le-
vede saa fortrolig med Rut eller 9G0, have været en Kone
paa omtrent et halv hundrede Aar. Og hvis hun, hvilket
vi nu komme til at betragte, strax efter Graafelds Dod
blev lokket ned til Danmark og der dræbt, saa vilde hun
have opnaaet en Alder paa fire til fem og halvtredsinds-
tyve Aar ' .
1) Efter Schtinings Regning var Erik Hlodoxe fSdt 8H8 og han ægtede,
tyve Aar gammel. Gunhilde 918; hvis hun da var femten Aar gammel, saa
DRX NGRKKK DROX1VIXG GUXH1LDRS LEVKRT. 97
Snor/e fortæller, at Harald Blaatand efter Graafelds
Dod sejlede med en Flaade til Norge, indsatte Hagen til
Jarl o. s. v. , og at Gunhilde med hendes Sonner drog
til Orkenoerne ; Sonnen Ragnfred kom næste Aar til Norge,
blev slaaet af Hagen Jarl, og maatte atter flye. Men for-
gjæves siiger man efter et Ord om Gunhildes folgendc
Skjæbne, hendes, om hvem dog næsten alle Begivenheder
hidtil drejede sig; det er altsaa aabenbart, at Snorre ikke
har kjendt noget til hendes Dod. Sagaen , som indehol-
der Begivenhederne paa Orkenoerne, fortæller, hvorledes
Erik Blodoxes Sonner kom derover fra Norge, da de vare
fordrevne af Hagen Jarl, og gjorde megen Ustyr der paa
Oerne, men Gunhilde nævnes ikke. Derimod finder man
fire andre Beretninger om hendes Dod, som i det Væsent-
lige stemme overeens, og af hvilke de to have det meget
Mærkelige, at de ikke ere islandske, men norske, saa at
det, de fortælle, hvis det ikke ubetinget antages for faktisk
Sandhed, dog maa grunde sig paa ældgamle norske Sagn.
I Jomsvikingesaga, hvis Fortælling har Udseende af et
Folkesagn, hedder det, efter at Guldharalds Dod er for-
talt: u AIt hans Guld tog Hagen Jarl til Hærfang, og be-
talte med dette Gods Kong Harald (Blaatand) Skatterne
forud for tre Aar, i det han bemærkede, at han en anden
vilde hun være fodt 903. Efter Schoning faldt hendes Son Harald Graafeld
977; dersom hun blev dræbt Aaret efter, saa opnaaede hun altsaa en Alder
af 75 Aar. Schoning siger derfor om Rut, at han deelte Sæde, Bord og
Seng med hende uformodentlig ej med megen Smag, da Dronning Gunhild
da maa have været gammel, 70 Aar, om ej derover." Hvor han taler om
hende3 Dod og Harald Blaatand* Frieri til hende, siger han derimod: 4l lad
hende derfor, da dette skal være skeet, have haft sine 70 Aar paa Bagen,
skjoudt jeg næppe kan troe hun har været 9aa gammel.'" Efter det Nys-
anforte maa hun imidlertid den Gang have været over de 70; men det Uri-
melige i den hele Regning sees kortelig af Folgeude: Harald Graafeld
blev fældet ti Aar forend Kejser Ottos Tog til Danmark; Schoning antager
nu tre saadanne Tog, et af Kejser Otto den forste 968, et andet af Kejser
Otto den anden 976, et tredie af Kejser Ot.o den tredie 968, og omtrent ti
Aar forend dette sidste sætter han da Harald Graafelds Dod 977; men af
disse Toge er kun et historisk, nemlig 974, Harald Graafelds Dod rykker
altsaa tilbage til 964 eller 963, og dermed gaaer uuudgaaelig hele den
gamle Tidsregning tilgrunde.
7
98 DEK ROSSKE DRONIMM! GUNHILDBS LEVNKT.
Ganu: maaskee ikke var saa vel i Stand dertil, som nu"
(Dette er en Udsmykning istedenfor det Historiske, at
Hagen Jarl betalte Kong Harald Skat i tre Aar). (t Kong
Harald var vel fornojet dermed, og Hagen tog nu Afsked
fra ham, og forlod Danmark, og kom til Norge. Der be-
giver han sig strax til Gunhilde Kongemoder, og fortæller
hende, hvorledes han havde hævnet hendes Son Harald
Graafeld og dræbt Guldharald, og bliver derpaa ved, at
Harald Gormsen inderlig onskede, at hun med et ansee-
ligt Folge skolde drage til ham, thi han vilde .ægte hende.
Men dette var et Raad, som Harald og Hagen havde op-
lagt med hinanden for, og hvis hun gik i denne Snare og
kom ned til Danmark, saa havde de sat Mænd til strax
at dræbe hende. Nu viste det sig, som mange meente,
at hun var noget giftesyg, thi hun drog fra Landet med
tre Skibe og tresindstyve Mand paa hvert. Hun sejlede
nu til hun kom til Danmark; og da det spurgtes, at hun
var kommen til Landet, sendte Harald hende Vogne og
Folk imode, og hun blev strax sat i en prægtig Vogn,
og man sagde hende, at der hos Kongen var anrettet et
kosteligt Gilde til hendes Modtagelse. De kjorte med
hende, saalænge det var Dag, og om Aftenen da det var
blevet morkt, kom de ikke til Kongens Hal, derimod laa
der en stor Mose for dem; og de lagde da Haand paa
Gunhilde, og trak hende af Vognen, og handlede ilde —
— — — — Streng — — — — — — — derpaa ud i
Moradset, og druknede hende der, og saaledes lod hun
sit Liv; og det Sted kaldes siden den Tid Gunhildes
Mose (Gunnhildar mvrr). Derefter droge de bort, kom
hjem til Kongen, og berettede ham, hvorledes de havde
udfort hans Ærende. Kongen sagde: „Det har I gjort
vel; nu har hun faaet den Hæder, jeg tiltænkte hende".
I Skalholterudgaven af Olaf Trv^svesens Sas;a findes et
Stykke af Flatobogen , skrevet imellem Aarene 1387-1395
af Præsten Jon Tbordersen, men for hvilket Gunlaug Munks
ældre Deretninger ligge til Grund (Sagabibl. 3 D. S. 205) :
DBN \ORSKR DRONNING GUNHILDES LEVNET. 99
heraf lyder et Kapitel saaledes: (> Kong Haralds Brev-
sending lil Gunhilde og hendes Diid. Da Danekongens
og Hagen Jarls Venskab var paa det hojeste efter Harald
Graafelds og Guldharalds Drab, og Hagen Jarl erholdt
Norge af Harald Gormsen, da have nogle kyndige Mænd
saa skrevet, at imellem Hagen Jarl og Gunhilde Konge-
moder herskede der stundum noje Venskab, men til andre
Tider siigte de at overliste hinanden ved Svig; og efter-
som Hagen vilde tilvende sig Norge og herske der alene,
men Gunhilde paa sin Side siigte at fremme sine Sonners
Herredomme, deres, som da end levede og bare Kongenavn,
Gudrod og Ragnfred; saa vilde Hagen forst rydde Gun-
hilde af Vejen, og dertil fandt han paa folgende svigefulde
List: Han sendte Budskab med Venskabsforsikringer til
Kong Harald, og bad ham skrive et Brev til Gunhilde,
af det Indhold, at Kongen vilde ægte hende, og at hun
skulde være hans Dronning, og raade og styre med ham
som hun vilde. Hagens Sendemænd kom til Kong Harald,
og fremførte deres Ærende; og denne Sag blev nu saa-
ledes indledet, at baade Kongen og Jarlen samtykkede og
vare vel vidende om den hele Svig. Derpaa sendte Kong
Harald Gunhilde et Brev, skrevet saaledes som Hagen
Jarl havde forestillet, at Kongen nemlig onskede hende
til sin Ægtehustru, og sagde, at Danmark vilde være lyk-
keligt, hvis det kunde faae én saa forstandig og dygtig
Dronning som Gunhilde var, men hvis hun vilde indlade
sig paa dette Forslag, da bad Kongen hende snarest mu-
ligt at begive sig til ham, ved hendes Ankomst vilde han
da holde sit Bryllup med hende, saa prægtigt som der
var Lejlighed til i hans Rige. Dette Brev blev bragt
Gunhilde, og da hun erfarede Indholdet, syntes hun me-
get vel derom, og gjorde sig rede til Rejsen med megen
Pragt, og drog til Danmark med et smukt Folge. Da
Kong Harald fik Nys om hendes Ankomst, sendte han
sine Trælle og Gjæster til hende; de grebe fat paa Gun-
hilde med megen Stiim og den grummeste Vold, og druk-
7*
100 DR\ NORKKF DRONNING CtNHILDRS LEVNET.
neile (eller nedsænkte) denne Dronning paa en ynkelig
Maade i et skrækkelig dybt Morads. Det gik da som
man maatte vente, at ond Begyndelse fik en slet Ende,
thi Gunhilde havde (som for er fortalt) grusom sveget
sine Mestere Finnerne. Og her ender nu Fortællingerne
om Gunhilde Kongemoders Grusomhed og Udaad, saa
hendes Ondskab skal nu ikke længer forstyrre os eller
regjere i denne Saga". Theodorik, der var Munk i Ni-
daros omtrent II 00, fortæller dette i sin Norske Historie
saaledes: ti Da Hagen Jarl var kommen tilbage til Norge,
brugte han og Gunhilde allehaande Rænker og Kunster
imod hinanden, thi den ene gav ikke den anden noget
efter i Snedighed og Ondskab. Hun lod altid som hun
gav efter, han derimod gik angrebsviis frem. Imidlertid
ødelagdes Landet, og Folket maatte doje meget Ondt.
Endelig fandt Hagen paa folgende List: Han sendte Bud
til den danske Konge, der endnu var Hedning, og som
saadan hans Ven, og bad ham at sende hemmelig et Brev
til Gunhilde og begjere hende til Ægte ; Danmark, skulde
han forsikre, vilde blive lykkelig ved en saadan Dronning,
og han skulde forestille hende, at han heller ikke havde
Lyst til at gifte sig med en ung Kvinde, han var jo selv
en Mand til Aarene, men at de to just passede godt for
hinanden. Dronningen fik da et saadant Brev fra Kongen,
og glædede sig ved sig selv, og sejlede, altfor lettroende
som en letsindig Kvinde, til Danmark. Kongen lod hende
strax gribe, og nedsænke i en Mose. Og dette var Enden
paa Gunhildes ryggeslose og afskyelige Liv. Da Hagen
saaledes havde befæstet sit Herredomme, blev han en stor
Afgudsdyrker, og siigte ved hyppige Ofre at erholde sine
Skurdguders Hjælp. Ti Aar efter brod han sit Forbund
med Kong Harald, hvortil han fandt en gunstig Lejlighed
ved Kejser Ottos Tog til Danmark" (974). Hermed stem-
mer endelig Fortællingen i Brudstykket om norske Kon-
ger, der ligeledes, som Sproget og Indholdet tydelig vise,
er skrevet i Norge. I dette fortælles nemlig, hvorledes
DK\ NORSKE DBONNIWG GUNHILDES LEVNET. 101
Hagen Jarl efter Graafelds Dod kom til Regjeringen, men
i Begyndelsen fandt megen Modstand hos Gmihilde Konge-
moder, og at begge sogte at overliste hinanden med Ræn-
ker, som det ikke skortede dem paa. t- Men Hagen holdt
endnu den (lang Venskab med Kong Harald i Danmark,
og skyndede ham til at hegaae Svig imod Gunhilde, og
at skaffe hende bort fra Landet, ved at skikke hende en
Skrivelse og Sendebud for at bejle til hende; han sendte
hende da ogsaa en-Skrivelse, hvori han forestillede hende,
at det summede sig, at hun, selv gammel, giftede sig med
en gammel Konge. Men strax da hun kom til Danmark,
blev hun greben og nedsænket i en Mose, og saaledes
endte hun sine Dage, efter hvad mange fortælle". I dette
Brudstykke skildres Gunhilde ogsaa som overmaade dej-
lig, liden af Væxt, men stor i Anslag, og saa tilbojelig
til Grusomhed, at Folket næppe kunde udholde hendes
tyranniske Færd. Dermed stemme de ovrige Kilder, som
ophoje hendes legemlige Skjonhed, omtale hendes Lyst
til Pragt, og skildre hende som skarpsindig, vittig, listig,
munter og veltalende, venlig og gavmild mod alle, som
vidste at rette sig efter hendes Sind, men derimod haard,
grusom, falsk, underfundig og ondskabsfuld mod alle, som
vare hende imod, samt losagtig, og i huj Grad herskesyg.
I Folge de nysanforte Kilder maa Gunhilde være myr-
det Aaret efter Harald Graafelds Fald. Schoning har be-
mærket, at man snarere skulde troe, at Harald Blaatand
under Skin af Ægteskabstilbud indbod hende til sig om-
trent paa samme Tid, som han lokkede hendes Son til
Danmark ; og Suhm har uden videre optaget dette i sin
Danmarks Historie som noget der var saa. Det er sandt,
at Hagen Jarl, den kloge, betænksomme Hagen, maatte
indsee, at Sonnens Dod var ikke nok til at vinde Norge;
det var kun det forste Skridt, Gunhildes maatte nodveu-
dig være det andet. Det er ogsaa fast utroligt, at den
listige Dronning kunde lade sig besnære strax efter at
hendes Son paa en saa forrædersk Maadc var taget af
102 DMA NARSKE DROIWI*« OU\HILDKS LKVWKT.
Dage. Hvis liun derimod paa samme Tid som Sonnen
lagde til ved Hals , sejlede længer ned for at holde Bryl-
lup, saa hævdes haade Hagen Jarls Klogt og Gunhildes
Klogskal). Men alt dette kan dog ikke hevise noget imod
saa gamle og eenstemmige Vidneshyrd og imod de (ivrige
Kilders Taushed der, hvor de just vare opfordrede til at
tale. Man maa da antage, at det lykkedes Hagen Jarl
strax da han kom til Norge, at fremstille sig ikke som
den, der havde raadet Graafeld Bane, men som hans Hæv-
ner (netop det, som een af de nysanforte Kilder siger),
at ingen tilforladelig Efterretning om Omstændighederne
ved Graafelds Dcid kom hans Moder for Oren, samt at
de Ulykker, hun allerede havde gjennemgaaet, Folkets Had,
Landets Elendighed, flere af hendes Sonners Dod, og nu
endelig selve Kongens, hvorved hendes Herredomme dog
snart maatte faae Ende, havde slovet hendes skarpe Blik,
saa at hun, da Harald Blaatands Budskah kom,- grel) den
sidste Planke, der kunde frelse hende fra Skibbruddet og
endnu engang fore hende til verdslig Hojhed.
Til at bestemme Dronning Gunhildes Endeligt er Nav-
net paa den Mose, i hvilken hun skal være nedsænket
eller druknet, af særdeles Vigtighed. Da den laa i Nær-
heden af Kongens Sæde, saa kan den kun soges paa to
Steder i Danmark, enten i Nærheden af Lejre i Sjælland,
eller i Nærheden af Jellinge i Jylland. Det sidste har
Rimelighed for sig, da det er bekjendt, at Harald opholdt
sig meget i denne Egn, ja endog skal have anlagt Ha-
raldskjær. I Diplomer fra 1257 og 126S nævnes i Sjæl-
land et Gunnilderuth eller -ryd, men om end Beliggen-
heden ikke lagde nogen Hindring i Vejen for at anvende
det her, saa viser Endelsen ruth (af at rydde) noksom,
at Stedet er kaldt saa efter den, som forst opdyrkede
det, saa at Navnet ikke kan have Hensyn til den norske
Dronning. Andre Steder med dette Navn ere ikke fore-
komne mig. Ved Vejle er i en Mose fundet et Lig, vold-
som nedsænket, nedpælet, med Fortvivlelsens Præg paa
Di:\ NORSKE DRONNING GUNB1LDES LUVMiT. 10*1
sit Aasyn efter eo lang Aarrækkes Forlob ; det er kvinde-
ligt; det var ifort en kostbar Dragt, som ikke henhorer
til vore Tider; det bar ligget der fra umindelig Tid, kort,
alle Omstændigheder vise, at det kunde vane den norske
Dronnings. Mosen, siger man, hedder Gutsmose (Juls
mose er blot en anden Udtale af samme Ord). Det kan
næppe omtvivles, at Gnnbildes, Guimels, kan gaae over
til Gnus-, Guds- (det er vist, at Saxildetorp gik over til
Saxeltorp, Saxtorp, og Gudenso til Gnndse), at det som
taler imod Identiteten af Gnnnelsmose og Gndsmose kun
er Udeladelsen af Bogstavet n, og en lignende Udeladelse
af / er ganske almindelig i Navne som ovennævnte Ha-
raldskjær, forben Hareldskjær, Harridskjær. Men alt dette
beviser endnu ikke nok; naar man derimod i en gammel
Jordebog over denne Egn eller lignende authentisk Kilde,
linder, at Mosen, hvor dette Lig er fundet, eller Egnen
der omkring forhen hed Gnnnelsmose, da er al Tvivl hæ-
vet, der endnu kan haves om Kongemoderens Endeligt, og
derved tillige oplyst en ikke umærkelig Begivenhed i vor
ældre Historie.
Hvad enten man nu antager, at det fundne Lig er
den norske Kongemoders eller en anden mærkelig hojbaarcn
Kvindes , saa vil stedse den Tid , vi her ere komne til at
omtale, Overgangen fra Hedenskabet til Kristendommen
i Norden, være een af de mærkeligste Tidspunkter i Nor-
dens Historie, og faa Lande fremvise vel i de Mægtiges
Liv og Karakterer saa tydelige Beviser paa Nødvendig-
heden af, at et nyt, et renere Liv, en anden, hojere Aand
maatte fodes og hæve sig over den hedenske Olds Hoje.
Hvem skal man mest hade eller foragte: den djærve Ha-
gen Jarl, der tillige var den arrigste Hedning, som med.
Hænderne dampende af sin Sons Blod knælede ned for
sine finske Guddommes Alter, og med samme Kulde ro-
vede Kvindens Uskyld og Mandens Liv; eller Gunbilde,
den dejlige, men ærgjerrige, onde, leflende, uteerlige Gun-
hilde; eller den svage Harald Blaatand, en fej g Usling,
104 METALLMASSAN I XÅORA FORMKMMNflAR.
et Værktoj uden Daad, sin Slægtnings, sin Fostersons Bane,
men ikke af fri Hu, Hersker over Norge uden at besidde,
og senere Kristendommens Befordrer uden kristeligt Sind.
Men finder man det sandsynligt, at hine Beretninger om
Gunhildes Dtid fortjene Tiltro, og at det Lig, som nu er
fundet, er hendes, saa at det da, efter at have hvilet i
Jordens Skjod i 870 Aar, uden at noget Menneske anede
dets Tilværelse, vidunderlig bevaret mod en Forgjænge-
lighed, som ellers er alt det Jordiskes Lod, i vore Dage
er kommet for Lyset som en skrækkende Gjenganger fra
hiin rædselfulde Tid; da maa man ogsaa sande, at Histo-
riens Genius kan slumre i Aarhundreder , men vaagner til
sin Tid, og taler med huj Rost, og hæver Eftermælets
flammende Skrift hojt over Tiden; at derfor ingen skal
begaae Udaad med det Haab at den kan skjules, thi den
Tid skal komme, da Dagens Lys vil beskinne den, og,
for at ende med en lysere Tanke, at derfor heller ikke
nogen skal forsage, hvis Nutiden stiller ham i Skygge,
Erkjendelsens Tid, Retfærdighedens Stund skal komme
for alle.
UNDERSOKNING AF METALLMASSAN I NAGRA
FORNLEMNINGAR; af Friherre Jacob Berzelius.
Mj rån Fomskrift-Sållskapets Redactions-Utskott hafva åt-
skilliga metalliska fornlemningar blifvit mig tillsande for at
undersokas. Jag får har meddela Sållskapet de resultat
jag erhållit.
De lemnade piecerne voro 22 till antalet. Jag har
doek ej ansett ntidigt att analysera dem alla, emedan
mina forsok ej leda till nagot annat resultat, an det Klap-
roth langt fore mig erhållit, att nemligen metallen till de
gamles vapen varit en med olika quantiteter tenn forsatt
MKT ALLMASS \X I XAfiRA F0RX LKMXI \GAll. 105
koppar. Några af de skickade profven voro nastan i'ull-
komligt oxiderade. Deras analys hade kostat niera besvar
an resultatet fortjente, helst de under oxideringen upptagit
åfven andra kroppar an syre, på sått jag kommer att visa.
Den analytiska method jag anvåndt, har varit, att
uppltisa den renfilade metallen i saltpetersyra , fri från
saltsyra, hvarvid en något litet kopparhaltig tennoxid åter-
står olost. Denna halt af koppar år likvål så ringa, att
dess forsummande icke markhart inflyter på det procen-
tiska resultatet, då den sålian uppgår til en tusendel af
profvets vigt.
Losningen i saltpetersyra priifvades med saltsyra på
silfver och med svafvelsyra på hly. Af ingendera har jag
funnit annat an tvatydiga spår.
Kopparen utfålldes med svafvelbundet våte, hvarmed
våtskan måttades och lemnades så i 24 timmar, innan den
silades. Det genomgångna afdunstades, hvad deri fanns
upplost utfålldes med kolsyradt natron, blandningen intor-
kades och massan glodgades i platinadegel. Saltet utdrogs
och den olosta oxiden uppsamlades, glodgades och vågdes.
Denna sist afskilda oxid utgjorde i vigt omkring en
procent af bronzens vigt, men stundom mycket mindre.
Den utgtires af de fråmmande, vid kopparns garning icke
frånskilda metaller, som det rå godset fore sammansmålt-
ningen til bronz innehållit. Denna oxidmassa utgjordes
till storre delen af nickeloxid, men den inneholl derjemte
koboltoxid, jernoxid, manganoxid och zinkoxid. Jag har
derur framletat hvar och en for sig, men jag ansåg utan
allt åndamål, att soka beståmma deras relativa vigt. Det
år just samma metaller, som ånnu forekomma, åtminstone
i Fahlu- och Garpenbergs koppar i Sverige, men den
nårvarande gaskopparen haller vida mindre deraf, an de
gamles. Om det i den nu meddelade undersokningen in-
nehålles någon ting nytt, så ar det just detta directa be-
vis, att de gamle garade sin koppar såmre iin vi, hvilket
man val också kannat utan bevis antaga. Att zink ingår
106 HBTALLMASSAN 1 XÅGltA FOR \ LKM \ I XG AK.
till så ringa del i dessa vapen, visar, att messing ånnu
vid deras forfårdigande ej kommit i bruk, emcdan i mot-
satt fall svårligen kunnat forekommas, att deras vapen-
smeder fått en med messing uppblandad bronz att for-
arbeta.
Afven de gamles tenn var ej rent. Det har innehål-
lit arsenik. Den tennoxid, som vid analysen erholls, luk-
tade i reductionsogonblicket ganska starkt af arsenik. Denna
metall finnes annu i det vanliga arbetstennet, som från
England kommer, under namn af ordinårt tenn.
Jag forsokte att genom glodning i postjinsror i en strom
af ren vatgas redncera de oxiderade profven. Detta lycka-
des val, men ej så at det reducerade kunde anvåndas till
analys, ty med vattenångorna forflygtigades en ej så obe-
tydlig quantitet chlortenn, hvarigenom tennbalten i det re-
ducerade betydligt forminskades. Huru metallmassan kun-
nat upptaga chlor i en sådan form, att det forenat sig med
tennet, kan jag ej rått inse.
Foljande åro resultaten af de enskilta profven.
No. 1. Ett kort svård eller en stiirre dolk.
Koppar 88 . 02
Tenn 11 . 98
oxider af fråmmande metaller, d. a. orenhet i kopparen,
No. 2. Svård med halfrund upphdjning langs åt mid-
ten af bladet.
Koppar 88 . 75
Tenn 11 . 25
fråmmande metallers oxider 1 procent.
No. 3. Svård med halfrund upphojning langs åt mid-
ten af bladet och med et rakt, val gjordt upphojdt streck
på hvardera sidan om denna upphojda bladrygg.
Koppar 87 . 44
Tenn 12 . 56
fråmmande metallers oxider något litet mer an 1 p. c.
METALLMASSAN I NÅGHA FOHN LKM \l NG \ II. 107
No. 4. Knifsblad, af gulagtig i rutit dragande iarg.
Koppar 92 . 75
Tenn 7 . 25
frammande metallers oxider något litet mer an 1 p. c.
No. 5. Knifsblad af kopparfårg.
Koppar 97 . 94
Tenn 2 . 06
frammande metaller såsom i de foregående.
No. 6. Uppgifvet att vara blad af en pincett, fårgen
gulagtig.
Koppar 90 . 3
Tenn 9 . 7
frammande oxider ^ p. c.
No. 7. Skoning på något skaft af tråd (en celt).
Koppar 94 . 49
Tenn 5 . 51
frammande oxider 1 p. c.
No. 8. Ring, snedt på tvåren strimmig.
Koppar 88 . 81
Tenn 10 . 60
Nickel . 59
No. 9. Smal halfrund skena, vriden i skruf-spiral.
Koppar 88 . 88
Tenn 11 . 12
frammande oxider 1 p. c.
No. 10. Dylik, men trekantig.
Koppar 90 . 35
Tenn 9 . 65
frammande oxider i p. c.
Det torde icke alideles sakna interesse att hår til j em-
forelse anfora Klaproths undersokningars resultat (i dess
BeytrågeVI. 81), nemligen: Svård funnet i Mark Branden-
burg: koppar 89, tenn 11 p. c; knif: koppar 85, tenn 15;
knif: koppar 87, tenn 13; en ring: koppar 91, tenn 9; Gre-
kisk vapenrustning: koppar 89, tenn 11; en spik: koppar
97.75, tenn 2.25; vas af bronz: koppar 86, tenn 14.
108 OM KLOSTUKSAGN.
Af dessa iorånderliga forhållandcn emellan tenn och
koppar finner man, att våra forfader icke haft några rått
såkra methoder att heståmma proportionerna for sina me-
tallblandningar eller at hindra blandningens forandring under
den metallurgiska processen. Troligen har också då, Iika-
som nu, gainnial tennhaliig koppar blifvit omgarad, utan
att dess tennhalt knnnat rigtigt afskiljas, och då denna
sedan blifvit anvånd till bronzberedning, kunde naturligtvis
det forut deri innehållna tennet icke komma med i beriikning.
OM KLOSTER -SAGN I ALMINDELIGHED, OG I
SÆRDELESHED OM JOMFRUKLOSTERET VED
SKAARUP BYE I DET NORDVESTLIGE FYEN;
af L. S. Vedel-Simonsen.
ItJLan maa unægtelig falde i Forundring, naar man kaster
Oiet paa de mangfoldige Steder, Pontoppidan i sit Atlas
har anmærket som saadanne, der enten i Folge Navnet
eller Traditionen i gamle Dage maae formodes at have væ-
ret Klostre eller i det mindste Munke- og Nonne-Boliger,
og som desuagtet ikke med et eneste Ord omtales i vore
Documenter og Annaler som saadanne. Dette er saaledes
f. Ex. Tilfældet :
I Sjælland med et Sted i Vallensbek Sogn (Atl. 6
p. 10), et andet ved Bornp i Gjorlose Sogn (Atl. p. 57),
et tredie i Orslev Sogn (0 p. 208, NB. som Kloster for G
Munke), samt med Munkensgaard i Bronshoi S. (ibid. p. G),
Munkegaard i Tikjob S. (p. 28), Mankenip i Soborg S.
(p. 35) og Munkebjerg i Munkebjerg S. (p. 325).
Paa Moen i Borre S. (ibid. p. 435 Daugaards Klo-
sterhistorie p. 282) og ved Speilbye i Kjelbymaglc S. (ibid.
p. 430. Daugaard p. 282).
OM KLOSTRRSAGN. 109
Paa Laalanh med Aalcvad i Godsted S. (ibid. p. 483,
Daugd. p. 326), i Skovlænge S. (ibid. p. 402) og Munke-
bye i Tilitze S. (ibid. p. 404).
Paa Falster ved Baarup i Lille-Brænde S. (ibid. p.
510, Daugd. p. 320).
I Fyriv ved Roerslev (ibid. p. 040, Daugd p. 315),
Vantinge (ibid. p. 737, Daugd. p. 315), Nielstrup i Ollerup S.
(At!. 3 p. 570-7, Daugd. p. 310, Tbieles Folkesagn 2 p. 53.
138. 3 p. 19). Munkerodgaard i Paarup S. (Atl. p. 543),
Klusct i Lumbye S. (ibid. p. 551), Munkeboe Sogn og
Bye i Bjerge Herred (p. 5G8), Munkeboe i Kjolstrup S.
(p. 508), Nonnebogaard (p. 570) eller Nunnebjerggard (Atl.
3 p. 420), i Birkinde S., Munkebuus i Vigerslev S. (Atl.
p. 017), Munkebye paa Avernakke (p. 745), Munkegaard i
Rorup S. (p. 047), Nonnebjerg ved Odense og Munkegaard
i Hoierup Bye, Brenderup S.
I Aarhuus Stift ved Soballe i Storring S. (Atl. 4
p. 212-13), ved Emelev i Romsoe S. (ibid. p. 293, NB. en
Sommerbolig for Munke), ved Holm og Ostergaard i Vel-
lev S. (ibid. p. 425), ved Borre i Vederslev S. (ibid. p. 427,
Daugaard p. 424-5), ved Brestenbroe i Nim S. (ibid. p. 199),
i Lading S. (p. 209), i Rosmos S. (p. 299), samt Munk-
trup i Christrup S. (p. 280), Munkgaard i Egaae S. (p. 318)
og Munkhuus i Svenstrup S. (p. 540).
I Viborg Stift ved Liim i Liim S. (ibid. p. 737-8),
ved Frisdal i Valdsgaard S. (Atl. 5 p. 31), ved Egense i
Mov S. (5 p. 08, Daugaard p. 377), samt Munk-Sjorup i
Bjornsholm S. (Atl. 5 p. 35), Munkgaard i Sebber S. (p.
41) og Munkbolm i Sonderup S. (p. 48).
I Aalborg Stift ved Skarp i Flade S. (ibid. p. 209),
Styvels i Torslev S. (p. 309), ved Heligsoe i Heligsoe S.
(p. 409), samt Munkholt i Ugilt S. (p. 208), Munkbolt i
Helium S. (p. 291) og Klostergaard i Vang S. (p. 453).
Endelig
I Ribe Stift ved Norlund i Grinsted S. (p. 975),
Toft i Skjærm S. (p. 743), Munkgaard i Snebjerg S. (p. 753),
110 OM KLOSTRRSAOIV.
Munkgaard i Borbjerg S. (p. 701), Klostergaard i Stabyc
S. (p. 834), Klostergaard i Nye S. (p. 841), Munkehave i
Rom S. (p. 824), Munklund i Ikast S. (p. 755), Munks-
gaard i Gjording S. (p. 758), Munklinde i Bording S. (p. 812),
Munksgaard i Vandborg S. (p. 819), Klostergaard i Hygom
S. (p. 820), Klostergaard i Humlum S. (p. 829) og Munk-
holm i Kollerup S. (p. 992).
Jeg gjentager altsaa, at vi billigen maae falde i For-
undring over disse Angivelsers Mængde; men denne For-
undring maa endnu mere stige, naar man har havt Leilig-
hed til at bereise Landet selv og hiire de blandt Almuen
opbevarede Traditioner, hvor man neppe vil gjennemreise
et eneste Herred i Landet uden i Folkemunde at finde et
eller andet Sted omtalt som fordums Kloster; ligesom man
ved at gjennemblade de forskjellige i Anledning af Udskift-
ningen foretagne Taxationsforretninger neppe vil finde et
eneste Sogn, hvor jo et eller flere Agerskifters Navn bærer
Vidne om Munke, Nonner, Klostre, Capeller o. s. v. En
saa overordentlig Rigdom af Klostersagn, hvad Landet og
Landsbysognene er angaaende, kan naturligviis umuelig
være at forstaae om egentlige Klostre, da de, som sagt, i
Annaler og Documenter aldeles ikke omtales somsaadanne;
ligesaa lidet som den — i Folge den Kundskab og Erfa-
ring om vore Folkesagn jeg har havt Lcilighed til at ind-
samle — kan være aldeles uden historisk Grund; og det
er altsaa vel Umagen værdt at undersoge sammes histo-
riske Grund eller Ugrund noget noiere.
Allerede i min Afhandling om Elvkd Kloster l har
jeg sogt at godtgjore, hvorledes disse Klostersagn, — naar
Stedet, de angik, bcvisligcn laae paa et Strog, hvor Lande-
veien i gamle Dage havde fort forbi , — sandsynligviis
kunde forklares derved, at de vare Klosterherberger, Hellig-
Gjesthuse, Pillegrimshospitaler o. s. v., fordi disse med Ca-
peller, Gudstjeneste og Aflad forsynede Huse tildeels vir-
kelig vare Klostre i det Smaa og tildeels kaldtes saaledes,
1) IVordisk Tidsskrift for Oldky ndfghed , B. 3, S. 230 lig.
OM KLOSTRRSAGN. 111
fordi de vare funderede og bestyrede af Munke eller Non-
ner fra de storre Klostre i Kjobstæderne og saaledes sor-
terede, som Filialer, under samme. Til denne Klasse hen-
regner jeg saaledes, hvad Fyen er angaaende, Nonnebjerg
ved Elvcdgaard paa Halvveien af Landeveien mellem Odense
og Bogense og paa den forste Trediedeel af Landeveien
mellem Odense og Middelfart; dermæst Roerslev (Atl.
p. 04G, Daugaard p. 315) paa den sidste Trediedeel af be-
mældte Landevei; Sellebjerg (Sæluhiis-bjarg?) i Vissen-
bjerg Sogn paa Landeveien til Assens; Gjæstelev eller
Vantinge (Atl. G p. G37) paa Landeveien til Faaborg og
Svendborg; og Nonnebo eller Nonnebjerg, Hvileholm og
Sellebjerg (Atl. 3 p. 426 6 p. 570, hvor Wilhelms Mulle
skal læses Hvileholm, som paa Chartet) paa Landeveien
til Nyborg og Kj ærteminde.
Men denne Forklaring lader sig, som sagt, ikke alle
Steder anvende ; der er saaledes Bondergaarde f. Ex. i Mo-
derup i Særslev Sogn, der siges, ja, saagar f. Ex. i Haars-
lev Bye og Sogn, der skrives at have været Klostre (jfr.
desuden de i det Foregaaende opregnede Klostergaarde),
hvilke, — da alle andre mulige Tegn paa dette Foregi-
vendes Sandsynlighed mangle, — nodvendigviis maae for-
modes blot at have deres Sagn og deres Navn deraf, at
de enten have været Klosterladegaarde (Grangier) eller
ogsaa under andre Forhold have tilhort et eller andet Klo-
ster og saaledes vel været Klostergaarde, men ingenlunde
Klostre. Af de mange Byer og Steder, som dernæst hedde
MunUeboe , Munkebye, Munhegaard, Munltehuus , Non-
neboe , Nvnnebjerg etc. , maa man ligesaa lidet slutte, at
disse just nodvendigviis vare Klostre, thi nogle af dem
kunne jo muligviis, ligesom hine, have deres Navne af at
have været Klosterladegaarde (Grangier) og andre blot deraf,
at de have tilhort Munke- eller Nonne-Klostre (jfr. Daugaard
p. 31G. 377). Imidlertid maa man dog ingenlunde være for
rask til at antage denne Regel uden al Undtagelse; thi vi
seo jo endnu det Sted, hvor Eskildsoe Kloster i Sjælland
112 OM KLOSTKRSAGX.
laae, nu blot at betegnes ved Navn af Munkecapellet (Daug.
p. 212), det Sted, hvor Knardrup Kloster laae, ved Klo-
ster-Engen (Atl. G p. 19), det Sted, hvor Fruekloster ved
Odense formodentlig en Tidlang laae, ved Nojinebjcrg
(jfr. D. H. 8 p. 36. 293), det Sted, hvor Essenhek Kloster
laae, blot ved det en Bondegaard tildeeltc Navn af Å los ter
(Atl. 4 p. 280), Omkloster ved det 2 Bondergaarde tildeelte
Navn af (Emborg) Kloster (ibid. p. 200), Vissingkloster
ved det 2 Bondergaarde tildeelte Navn af (Vissing) Kloster
(ibid. p. 200), Voerkloster ved det en Molle tildeelte Navn
af Klostermollen (ibid. p. 201), Ringkloster ved det 3 Bon-
dergaarde tildeelte Navn af Kloster (Daug. p. 422), Veiers-
lev Kloster ved det en Dam tildeelte Navn af Klosterkjær
og 2 Moser af Brodre- og Soster-Mosen (Daug. p. 424),
Semkloster ved det en Bondegaard tildeelte Navn af Mun-
kegaard (Atl. 5 p. 674) og Tviskloster, foruden mere, og-
saa ved det en Bondegaard tildeelte Navn af Munkeboe
(ibid. p. 750); hvad der altsaa i saa mange Tilfælde har
fundetSted, kunde jo ogsaa have fundet Sted endnu i flere;
og man bor altsaa efter min Formening aldrig uden fore-
gaaende Undersogelse paa Stedet selv og af de Stedet ved-
kommende Documenter og de Stedet angaaende Sagn blindt
hen slaae sig til Roe ved at antage foranforte Regel, som
afgjort Sandhed, i ethvert Tilfælde; thi det var vel mu-
ligt, ved vor Klosterhistories Ufuldstændighed, at man,
Historiens Taushed uagtet, ved en slig Fremgangsmaade
kunde feile.
Saa meget altsaa med Hensyn til den Forsigtighed,
der er nodvendig for hverken at bygge for meget eller for
lidet paa disse, visse Steder tildeelte, klosterlige Navne.
Men den samme Forsigtighed bor dernæst ogsaa med Hen-
syn tilSagnene iagttages; thi skjondt jeg har Aarsag til at
formode, at der er historisk Grund for ethvert saadant
Sagn, saa er det dog paa den anden Side vist, at disse
Sagn gjennnem Aarhundreder ere blevne alt for forvan-
skede til at man just skulde tage dem ganske efter Ordene;
OM KLOSTKRSAUX. I I •»
og nn.tr vi saaledes I". Ex. hore vor Almue i sin Troskyl-
dighed om hiint eller dette Sted at berette, at der havde
staaet et Kloster eller e( Capel (jfr. Atl. 4 p. 199), saa
sec vi allerede deraf, at de ofte antage begge for synonyme,
fordi der ogsaa vare Capelier ved Klosterne og fordi, selv
i de ved de hellige Kilder 1 oprettede Capeller' 2 , som of-
test Munke fra de nærmeste Klostre forrettede Gudstjene-
sten (cfr. Atl. 6 p. 466), hvorved altsaa Kloster og Capel
paa en vis Maade i Almuens Oine smæltedc sammen. Men
ligesom saaledes Sagnet ikke sjelden forvexler et Capel
med et Kloster, saaledes er det samme vistnok ogsaa Til-
fældet med de forskjellige Munkeboliger eller Munkeceller,
— for ikke at sige Munkeresidentser , — der ved de til
Klosterne henhorende Kirker vare opbyggede, for at den i-iler
de Klostermunke, som forrettede Tjenesten i samme, der
kunde have deres Ovarteer om Helligdagene, eller den Vi-
carius, der paa Klosterets Vegne ved Kirken var ansat,
der kunde have sin Bolig. Saaledes var f. Ex. Klinte-Kirke
i hine Dage et Klostei-Capellame, og e-o Messemunk kom
hver Helligdag ridende fra Klosteret, for her at holde Guds-
tjeneste, hvorfor den Engplet, hvor hans Hest græssede
medens Tjenesten stod paa, endnu kaldes Munke-Engen
(Præsteindberetning af 1706). Ligeledes var der ved Ub-
berod Kirkegaard et grundmuret Huus opbygt til den der
1) Hvoraf her i de catholske Tider var en overordentlig Mængde; gee
f. Ex. Atl. 4 p. 110(2) 141. 143-4. 194- 197. 200 207. (hellig Daab kaldet p. 208.)
244. 284. 297. 310. 410. 414. 429. 476. 489. Atl. 5 p. 41. 45. 271. 278. 285. 297.
314 463. 968. 981. Atl. 6 p. 6. 10. 14. 34. 53. 60. 93. 98. 177. 178. 184. 225. 245.
247. 251. 262. 268. 273. 314. 324. 364. 365. 371. 373. 380. 381. 388. 392. 458. 466.
514. 541. 549. 554. 556. 617(2) 694(2) 704. 724. 730. — 2) Hvoraf her ligeledes
i Danmark synes at have været et ikke ubetydeligt Antal; see f. Ex. GI.
Saml. I, 1, p. 75. 77. 79. 119. 135. Atl. 4 p. 109. 199. 202. 214. 314. 317. 482.
673. 734. Atl. 5 p. 30. 293(2). 312. 456-7. 457. 477. 558. 565. 737. 981. Atl. 6
p. 466. 694. 707. 725. Ikke at tale om den ovrige store Mængde Capelier;
see f. Ex. GI. Saml. I, 1 p. 71. 74. 75. 77(2) 78. 80. Atl. 4 p. 111, 244. 299. 422.
426. 474. 491. Atl. 5. p. 25. 46. 51. 306. 310. 443. 450. 471. 477. 555. 563. Atl.
6 p. 58. 104. 208. 222. 323. 480. 743, hvoraf nogle, soin det hedder, vare ind-
rettede for syge Folk f. Ex. GI. Saml. 1, 1 p. 77. 78. 131, og andre derimod
oprettede over Afdode for der over dem at holde Sjælemesser, f. Ex. Atl.
4 p. 290. 487. 647.
8
114 OM KLOSTERSAGN.
ved Kirken tjenstgjorende Munk (Atl. 6 p. 544) og et ditto
ved Præstens Hauge i 'frostrup-Korup (ibid. p. 545). En
slig Munke-Cellc kunde naturligviis let i Almuens Tanker
faae Anseelse af et Kloster i det Smaa, hvilket sandsyn-
ligviis ogsaa kunde være Tilfældet med de forskjellige Ere-
mitboliger, der formodentlig ligesaavel her, som i andre
Lande, have existeret; skjondt jeg derpaa, foruden den
hellige Thogers Hytte ved Vestervig (Pontop. An. Eecl. 1
p. 194), ikke for Oieblikket mindes flere, som dertil med
Sandsynlighed kunde henregnes, end Cluset i Lumbye Sogn
ved Odense, der formodentlig har sit Navn af Kloset, ti. e.
en indelukket og fra andre afsondret Bolig, saasom en
Klostercelle, Eremithytte o. s. v. og om hvilket Sted det
derfor ogsaa paa Grundtegningen over Odense af 1593 hed-
der: it locus, ad quem oh religionem magnus olim populi con-
cursus fuit, : ' hvoraf man altsaa seer, at der i gamle Dage
skete Processioner eller Valfarter did. Ogsaa kunde det
samme rimeligviis med Nielstrup ved Svendborg have været
Tilfældet (Atl. 3 p. 576-7. Daugaard p. 316. Thieles
Folkesagn 2 p. 53. 138. 3 p. 19).
Det skjonnes saaledes af det Foregaaende, at man
ligesaavel med Hensyn til Klostersagnene, som til Kloster-
navnene, bor være saare forsigtig; men derhos ligesaa lidet
blindt hen antage, som blindt hen forkaste samme.
Og for end mere at indskærpe Nødvendigheden af
denne Forsigtighed, samt for tillige at give et Exempel paa,
hvorledes det klosterlige Navn og Sagn endnu paa en heel
anden Maade kunde opstaae iblandt os, har jeg troet end-
videre herved at burde meddele endnu et andet fyensk
Klostersagn, samt derhos den Forklaring jeg troer vil kunne
oplyse os om sammes egentlige Anledning.
Der er nemlig en Gaard i Skaarup Bye, Skoubye Sogn,
Skoubye Herred og Odense Amt, der paa Omegnen er be-
kjendt under Navn af Jomfru -Klosteret; og ligesom
Byen selv udmærker sig ved sin smukke, paa 3 Sider af
Kratskov omgivne og blot paa den Side mod Harritslev-
OM KLOSTERS AGN. 115
gaard fri og aabne. Beliggenhed, saaledes har ogsaa denne
Gaard i Byen, som nu hehoes af Hans Andersen From, —
skjondt den i Tilliggelse hverken er eller var storre end
de to andre Gaarde i Byen, heller ikke nogensinde, samlet
med disse, udgjorde en eneste Gaard, — derhos udmærket
sig frem for de andre ved en aldeles eiendommelig og, saa-
vidt jeg skjonner, i Landets Bygningshistorie yderst sjel-
den Structur. Der findes nemlig tydelige Spor af fordums
Volde og Graver tæt uden for Gaardens sondre Hauge,
som ogsaa deraf kaldes Voldhaugen. Vel er nu Pladsen
sloifet, saa nær som en Levning af Graven nærmest ved
Haugen , der ved Planeringen ikke hlev fyldt, fordi man
vilde bruge den til et Vandsted, og paa hvilken man saa-
ledes endnu kan skjonne disse Gravers fordums Brede,
Steilhed og Dybde. Pladsen, hvorpaa disse Graver og
denne Vold ere opkastede, er noget siid, saa at der er run
deligt Vand; dog er det ingen Eng, men en god fast, leer-
agtig Jordbund; og det kan endnu paa det sidere Jordlag
tydelig sees, hvor Graverne om Volden have været, da de
vel, som sagt, for faa Aar siden storste Delen ere fyldte,
men denne Fylding igjen saaledes sammensunken, at de
kunde behoves at fyldes paa nye igjen med det i Midten
værepde hoiere Jordlag, hvis Pladsen skulde blive fuld-
kommen jævnet eller allesteds lige af Hoide. Graverne
vare forresten opkastede i en Runding og Jorden fra alle
Sider indkastet, hvoraf der saaledes dannedes en Vold eller
rund og ophoiet Jordplet i Midten, der i Overfladen havde
et Gjennemsnit af omtrent 20 Alen. Af den Deel af Gra-
verne, som endnu ikke er fyldt, skjonner man, at disse
Graver have havt en Dybde af 4 Alen og oveni en Bredde,
som af det folgende vil skjonnes, omtrent paa 14 Alen:
dog naaede Vandet i samme paa nærværende Tid paa 1
Alen nær ikke Jordens Overflade. Mod Vesten var, i Folge
Sagnet, en Vindebroe anbragt over Graven, men da den
blev afbrudt eller forfaldt, og man dog onskede at benytte
Voldstedet til Blegplet, maatte man bruge Gaardens lange
8«
110 OM KLOSTRRSAGX.
Huusstige til at lægge over Graven som Broe, hvortil dens
Længde (16 Alen) netop var tilstrækkelig. Bjgningen, som
engang i sin Tid stod her paa Voldstedet, blev allerede
længst tilbage i Tiden forflyttet og forenet med Gaardens
ovrige Bygninger eller Udhuse, som laae hiinsides Graven
i Nord, og var samme derhos, i det mindste her paa denne
sin nye Plads, kun af 9 Fags Længde. Da man siden
vilde jævne Voldstedet, for dermed at fylde Graverne, var
bemældte Voldsted, saavel paa Overfladen, som paa Skraa-
ningen ned imod Graven til, bevoxet med Slaaen, Vidie-
buske og Hybentorn, saa det var aldeles uigjennemtrænge-
ligt. Paa den udvendige Side af Graverne var derimod
hele Pladsen i Kanten af Graven besat med Pile; men
Pladsen paa Voldstedet, hvor selve Bygningen havde staaet,
var derimod omgivet af 2 Rader Æsketræer, og osten for
Bygningen var Pladsen en Deel hoiere end det ovrige Vold-
sted. Ved at jævne Tomten selv, hvor Bygningen havde
staaet, traf man paa Grundstenene til Stedets fordums Byg-
ning og saavel af deres Direction, som af de 2 Rader Æske,
der vare anbragte langs samme, skjonnede man, at Byg-
ningen kun havde udgjort een Længde Huus, der havde
strakt sig i Sonder og Nord, og altsaa ligget lige over
for Vindebroen , men vendt den nordlige Ende mod Ste-
dets ovrige Bygninger eller Udhuse paa hiin Side Gra-
verne: ligesom man ogsaa af den Omstændighed, at disse
Grundstene ikke vare storre end at en Karl kunde loftc
dem, saae, at det maattc have været en Bindingsværks-
Bygning, der havde staaet paa samme, da de ikke vare
brede nok til at bære en Grundmuur. Ogsaa blev der
don Gang og ved samme Leilighed i Grunden opgravet
adskillige Levninger af den fordums Bygning her paa Ste-
det, f. Ex. fihkantede Glasruder af en udmærket Tykkelse,
men kun af 3 Tommers Brede og Længde, hvoraf altsaa
sluttedes, at Vinduesruderne havde været overmaade smane:
fremdeles gule, glasserede og med Lovværk udzirede Styk-
ker Leer, der syntes at have udgjort Gesimset paa en
<m KI.OsTKKSAOX.
117
Kamin; endvidere adskillige Skaar af simpelt Pottemager-
arbeide, som Potter og Fade, men af en udmærket For-
lighed, nemlig I Tomme tykke; og endelig nogle faa store
rode Muursteen, hvoraf 3, 4 eller 5 saaledes sade sam-
men, som om de havde indfattet noget, der nu var borte,
eller som om de havde dannet Zirater paa Bygningen af
samme Fat;on, som dem, der endnu ere at see paa Ny-
borg Kirke.
Ladegaarden eller Udhusene til denne Hovedbygning
laae, som sagt, paa hiin Side Graverne mod Nord, hvor
nu Bondegaarden ligger, men vare derhos, som er heel
mærkeligt, opforte i en halvmaaneformig Kreds og omfat-
tede saaledes paa denne Side de, ligeledes i Runddeel
om Hovedbygningen lobende, Graver; og til denne Lade-
gaards sydvestre Ende var det saaledes at Hovedbygnin-
gen, da den i senere Tid blev nedbrudt paa Holmen, for-
flyttedes og udgjorde paa denne sin nye Plads, som sagt,
blot 9 Fag Bindingsværk, bestaaende af Gjæstekammer,
Storstue og Dagligstue; Vinduesruderne vare her endnu
omfattede af Blye og derhos runde foroven; Stolperne
vare over 5 og Spærene 9 Alen hoie, saa at Bygningen
kunde sees over hele Sognet.
l^en gamle Gaards Beliggenhed og Forhold til den
nuværende (som her blot med Punkter, ligesom den for-
flyttede Hovedbygning med horizontale og den gamle Lade-
gaardsbygning med perpendiculaire Streger er angivet) vare
saadanne som ovenstaaende Grundtegning udviser.
118 OM KLOSTKRS.YGX.
Da du den nærværende Bygning, der, som andre Bon-
dergaarde, bestaaer af 4 sannnenbygte Fliiie og ligger paa
samme Plads, som den gamle Ladegaard, blev opbygt og
den forrige Bygning paa Stedet til den Ende nedrevet,
fandtes der ved Nedbrydelsen af det gamle, fra Holmen
hid flyttede, Stuehnus et Stykke Tommer, som en Losholt
olier Dordokke, der havde siddet over Bygningens Diir,
og i samme udhugget en Deel Billedhuggerarbejde (for-
modentlig et Adelsvaaben), samt en i Træet 1 Tomme
dybt indhugget Inscription med vedfoiet Aarstal, hvoraf
det saaes, at denne Bygning var det gamle Kloster, der
fra Holmen af var flyttet over til Ladegaarden, som Stue-
huus. Dette havde den gamle General Bardenfleth paa
Harritzlevgaard, som læste det, sagt Gaardens Beboere;
men disse vidste ikke mere, hvor dette Stykke Tommer
var blevet; derimod vidste de, at Generalen i den Grad
yndede Stedet, at han havde betænkt at bygge et Lyst-
huus paa Voldstedet og at anlægge en Spadseregang der-
til fra Harritzlevgaard.
I denne, som mig synes, i enhver Henseende mærk-
værdige Bygning havde der nu i Folge Sagnet boet tvende
saakaldte hellige Jomfruer, som i et Kloster, hvorfor og-
saa Bygningen alniindeligviis kaldtes Jomfruklostkrkt;
og da der tillige om disse samme Jomfruer fortælles, at
de i Kjærbye eiede en Gaard , et Boelsted og et Par
Huse, som de skjenkede til Skambye Pra-stekald, ligesom
at de ogsaa der, nemlig i Skambye Kirke, ligge begravne:
saa er der vel neppe noget Sporgsmaal om, at jo derved
Jomfru Elisabeth og Eleonore Svave fra Harritslevgaard
forstaaes, som 1612 havde bygget Hoyerup Kirke, 1018
skjenkede en Gaard og 6 Huse i Kjærbye til Skambye
Kirke (Hoffmanns Fund. 5 p. 204-7), og af hvilke den
forste dode 1618 og den sidste 1624, men begge ligge
begravne i Skambye Kirke. Disse Jomfruer maae altsaa
til en Tid have beboet den oftomtalte Gaard i Skaarup,
skjondt de 61 en anden Tid opholdt sig i Sandager (Hoff.
OH KI.OSTKUSAC.X. 1 19
F. 5, 207) og derhos skrive sig af (dog ikke til) Har-
ritslevganrd , fordi denne var deres Fædrenegaard, og de
der vare fodlc (ibid. p« 405), men vistnok aldrig eiede
samme. Et storre Sporgsmaal er derimod, om den Skaa-
rupgaard, disse Jomfru Svaver saaledes efter al Formod-
ning en Tidlang beboede, igjen er den samme Skaarup-
gaard, hvor Jomfru Ane Daae 1579 dode; samt om den
tillige er det Daaholm her i Sognet, hvorpaa bemældte
x\ne Daaes Soster Fru Hilleborg Daae, Enke efter den
1567 paa Vcilegaard afdode Vilhelm Oldeland, 1588 boede
(Atlas p. 019), hvilket jeg man formode saavel for
Slægtskabets Skyld, som fordi den sidstnævnte let kan
have opkaldt Skaarnpgaard efter sit Navn , helst da ellers
intet andet Spor til noget Daaholm her i Sognet kan op-
dages; hvortil endnu kommer, at saavel den 1579 paa
Skaarnpgaard afdode Jomfru Ane Daae, som sidstnævnte
hendes 1012 afdode Soster Fru Hilleborp; hleve bea,s;e her
i Nærheden, nemlig i Eilbye Kirke, begravne 1 . Og be-
styrkes jeg derhos saa meget mere i denne min Formod-
ning, som nogle blandt Almuen endogsaa bestemt paastaae.
at det var (altsaa i det mindste den Tid ikke Froken
Svaverne, men) en Frue (altsaa formodentlig Frue Hille-
borg Daae), der boede paa Skaarnpgaard, hvorfor, ogsaa
en Lokke, eller indhægnet Mark, der for horte til bemældte
Hans Froms Gaard i Skaarup, men nu tilhorer Jorgen
Andersen i Tofte, endnu deraf kaldes Fruerlokken.
Jeg tænker mig altsaa Sammenhængen saaledes: Fro-
ken Ane Daae er formodentlig flyttet hertil, da hendes
Familie 1578 mistede Enggaard (nuværende Gyldensteen)
1) See Abildgaards Rcisejournal. IVaar det derimod hedder om Dorthe
Jorgensdatter Daae af Snedingc, at hun omtrent ved samme Tid boede paa
Skaarnpgaard (Atl. 6 p. 721) og var gift med Claus Hundermark, som 1588
eiedc Oxeudrup i Gudmeherred (ibid. p. 707) og 1590 skrev sig til Skaarnp-
gaard (ibid. p. 721) og hvis Slægt uddode med hans Sonner 1015 (Wielands
N. Tid.), saa kan derved neppc Skaarnpgaard her i Sognet, men snarere,
som Atlas paa sidstnævnte Sted uden Tvivl rigtig bemærker, Gaarden af
samme 3Vavu i Sundshcrred forstaaes.
120 OM KLOSTERSAGN.
og da kaldtes Bygningen endnu blot Skaarnpgaarden; men
siden er ogsaa hendes Siister Fru Hilleborg Daae (Vil-
helm Oldelands Enke) flyttet hertil, og hun har formodent-
lig opbygt Gaarden paa den foromtalte Holm i Haugen,
og saavel efter den, som sit eget Familienavn «>ivet d
, ^U«.^l b lM,» «*,■«, OV7«. (?.. *--g*.> « UIHIIH.IKMII ^
en
Navn af Daakholm; og ved denne Frues Dod 1012 er
den endelig kommet i Jomfru Svavernes Eie (hvis Familie
allerede for 1500 havde mistet Harritzlevgaard) og disse
er det formodentlig saaledes, der, fordi de byggede og be-
gavede Kirker, have faaet Navn af hellige Jomfruer, og,
fordi de levede ugifte, ligeledes deres Bolig Navn af Jom-
fruklosterkt; ligesom Navnet Daaeholm naturligviis
maatte forsvinde, da Gaarden ikke blot kom i en anden
Families Eie, men da ogsaa Stuehuset (formodentlig af
bemældte Jomfru Svaver) henflyttedes til Ladegaardsbyg-
ningen, og saaledes ikke længere laae paa den Holm, hvoraf
det havde bemældte sit Navn.
Det være nu hermed som det være vil, saa er dog
saa meget vist, at man finder ingen anden Grund, hvorfor
den foromtalte Bygning er bleven kaldt Jomfrukloste-
ret, end fordi den har været beboet af 2 ugifte Jomfruer,
der ved den Tids Andagt (d. e. Gaver til Kirker og Geist-
lighed) have udmærket sig og derved faaet Navn af hel-
lige Jomfruer : og ligesom det derhos var almindeligt at
kalde de ugifte Jomfruers Bolig (vore Forfædres Jomfru-
buur) et Kloset, saaledes var det ikke ualmindeligt at
sige om dem, der forbleve i deres eenlige Stand, — helst
naar de tillige udmærkede sig ved Andagt, — at de henle-
vede deres Tid som Nonner; og saaledes kunde der saa-
vel af det ene som det andet lettelig hos Almuen danne
sig den Idee om et virkeligt Kloster og virkelige Nonner.
Og finder jeg derhos denne Fortolkning saa meget sand-
synligere, som det ogsaa hedder, om Kilebye i Naboesog-
net, Eilbye, at alle dens 3 Gaarde i gamle Dage kun ud-
gjorde en eneste stor saakaldet Kilegaard, som var beboet
af 2 eller o Jomfruer ciler Frokencr, der ligge begravne i
0>I KLOSTKRSAGN. 121
Eilbye Kirke (hvorved saaledes de ovenomtalte Froken
Daaer , der altsaa i Folge dette Sagn ogsaa her en Tid-
lang skulle have havt deres Bolig, maae forstaaes) og at
af disse Jomfruers Ophold her paa Stedet Gaarden selv
ogsaa stunduni endnu kaldes Klostkr; ligesom der ogsaa
skal være fundet Tegn til en hetydelig gammel Bygning
paa Stedet, saasom store Muursteen med videre; og ende-
lig ogsaa paa Anders Olsens Grund i Kile skal være en
Tofte ved de saakaldte Æskeagre og Skovhanker, (som i
gamle Dage vare bevoxede med Skov) , der endnu af den
Grund kaldes Gedetoft, fordi disse Jomfruer græssede der
deres Geder. Fremdeles hedder det om 2 Gaarde i Skov-
længe paa Laaland, at der i gamle Dage boede 2 Sostre,
der vare Nonner og som byggede et Capel og en Kirke,
samt en Broe, der endnu kaldes Jomfrubroen (Atl. 6
p. 462), ligesom om 3 med Graver omgivne Bygninger
ved Soehalle Soe i Aarhuus Stift, at ogsaa der boede 3
Sostre, som vare Nonner og eiede en Deel Bondergods
der i Sognet (Atl. 4 p. 212-3); thi at dette ligeledes paa
oven omskrevne Maade skal forklares, ligesom formodent-
lig Sagnet om Nonnen i Særkelose i Sjælland (Atl. 6
p. 114, jfr. Thieles Folkesagn 2 p. 21), sees maaskee
tydeligst deraf, at der endnu her i Sognet (Veflinge S.,
Skoubye H., Odense A.) findes en Bygning, der saagar i
vore Dage har faaet Navn af Klosteret, og det paa ingen
anden Grund, end fordi den længe var beboet af to ugifte
Piger, der vare Sostre, levede i sosterlig Enighed med
hinanden og endelig ogsaa dcide som Piger.
122
ANTIQUARISKE EFTERRETNINGER FRA GRON
LAND; redigerede af Dr. C. Pingkl.
AFkt, med det tredie Bind nu sluttede, Nordiske Tids-
skrift for Oldkyndighed har Tid efter anden (1 Bd. S.
94-108, S. 151-56 og S. 221-24, 2 Bd. S. 313-43 og 3 Bd.
S. 211-24) meddeelt sine Læsere Resultaterne af de nyere
Undersogelser og Eftergravninger i Gronlands talrige Min-
desma'rker fra dette Lands nordiske Fortid. Da disse
Bestræbelser for omsider at bringe Lys ind i det Morke,
som endnu bestandig er udbredt over Gronlands gamle
Geographie, ikke blot fremdeles ville blive fortsatte, men
i visse Henseender endog udvidede, saa baabe vi ogsaa i
nærværende Tidsskrift af og til at kunne nedlægge anti-
quariske Efterretninger fra dette fjerne Land, som ikke
ville være Venner og Dyrkere af nordisk Oldkyndighed
ganske uvelkomne. Ved at redigere disse, ville vi folge
den samme Orden , som tidligere er bleven fulgt i det
ovenfor anforte Tidsskrift, altsaa begynde sydfra med den
i Fortiden stærkest bebyggede Deel af Landet, eller med
andre Ord
JULIANEHAABS DISTRICT.
Det vil være den storste Deel af vore Læsere bekjendt,
at Islænderne og de andre Nordboer, som deeltoge i Ud-
vandringen til det i Slutningen af det tiende Aarhundrede
opdagede Gn'inland, fortrinsviis valgte dette Lands frugt-
bare, til Fædrift skikkede, Fjorde til at fæste deres Bopæle i.
Derfor er det i det Indre af Gronlands Fjorde, at vi endnu
i vore Dage træffe de fleste og de betydeligste Minder
fra vore nordiske Forfædres Tid. Ikkun i sjeldne Tilfælde
finde vi, at disse have boet og bygget ude paa Oerne.
Julianehaabs District er i hele Gronland, saavidt vi hid-
indtil vide, det eneste, der paa enkelte Oer udenfor Lan-
det, som Nennortalik, Sermersok, Ounartok og Akkia,
har eller har havt Ruiner af utvivlsom nordisk Oprindelse
A NT I QC ARISKE El- TERRETMIXC.ER FRA (IltOM.AM). 123
at fremvise. Men, sammenlignede med dem inde i Fjor-
dene, ere disse kun faa i Tallet og lidet anseelige. Denne
Omstændighed har formodentlig været Aarsag i, at de ind-
til den allernyeste Tid ere vedhlevne at være saa godt
som uhekjendte.
I Capitain-Lieutenant Graahs Undersogelses-Reise til
Ostkysten af Gronland nævnes S. 37 Ruiner paa Oernc
Nennortalik og Sermersok; men der tilfoies blot, at de
for Tiden ere i den Grad forfaldne, at de med Nod og
neppe lade sig gjenkjende. Senere har Hr. Kjobinand
xVrtie, hvem vi skylde de udforlige Efterretninger om de
nordiske Ruiner i Tessermiut Fjorden, der findes indryk-
kede i N. T. f. O. 2 Bd. S. 314-18 og 3 Bd. S. 214-21,
mundtligen givet os folgende Underretning om Ruinerne
paa det nærliggende Nenxortamk. De befinde sig paa
Sydsiden af denne Oe, ikke langt osten for det Sted, hvor
Handelsanlægget af samme Navn har staaet, inden det fol-
et Par Aar siden blev flyttet til Illuilek paa den sydost-
lige Pynt af Oen. De herværende Ruiner ere aldeles for-
styrrede og næsten uigjenkjendelige som saadanne; hvil-
ket ikke er at undre over, da der netop her har været
et indtil Aaret 1830 beboet Udsted, og Grønlændernes
Vinterhytter tildeels have staaet paa selve Tomterne af
de gamle Nordboers Huse. Iblandt de Danske forer Ste-
det Navn af Gammel-Nennortalik.
Talrigere og af storre Betydenhed ere de nordiske
Ruiner paa den store Oe Sermersok, der ligger norden
for Nennortalik. Det synes som om Arctander, der i
Sommeren 1778 to forskjellige Gange besogte denne Oe,
begge Gange har været tæt i Nærheden af disse Ruiner;
men han fik ikke Ledighed til selv at besee dem. Efter
hans Beretning (Ugeskriftet „Samleren" 6 Bd. S. 1183)
fortalte Grønlænderne ham ikkun om et eneste Huus, som
her paa Oen skulde findes efter de gamle Normænd, og
som allerede da skulde være saa forfaldent, at man næsten
ikke var i Stand til at gjenkjende det. Anderledes lyde
124 AKTiqUARISKK KFTERRKTMiVGKR FRA URONLANU.
de nyere Efterretninger om Sermersok 8 Ruiner, hvilke vi
ifjor have modtaget fra et Oievidne Hr. Assistent Ove
Kielsen, og her skulle meddele vore Læsere i Udtog.
Den 2den Juli 1835 begav han sig i en Konebaad fra
Anlægget Nennortalik over til Sermersok, ledsaget af en
Nationalkatechet og en anden Indfodt, begge vel bekjendte
med de Ruiner, han agtede at opsuge. De landede paa
Sydostsiden af Sermersok, i Nærheden af et forladt Ud-
sted ved Navn lkariak. Det Forste de, efterat være lan-
dede, traf paa, var en mægtig Hob sammensjunkne Ruiner,
af hvilke enkelte Muurlevninger hist og her ragede frem.
Dog var det Hele i en saa forstyrret Tilstand, at det end
ikke lod sig afgjore, om der her havde staaet een eller
flere Bygninger. Ruinhoben syntes nogenlunde at udgjore
en Fiirkant, som holdt omtrent 154 Alen i Omfang. I
nordvestlig Retning for denne, men noget hoiere oppe,
fandtes en lignende og ligesaa ukjendelig Ruin af omtrent
75 Alens Omfang. Lidet norden for denne saaes Lev-
ningerne af en mindre Bygning; den havde nemlig ikkun
været 16 Alen lang og 8 Alen bred, for Resten ligget i
Ost og Vest. Tæt foran denne sidste Ruin laa en endnu
mindre, indvendig 11 Alen lang og 4 Alen bred. Denne
var af samtlige Ruiner paa Sermersok den bedst vedlige-
holdte; thi Murene vare paa et Par Steder endnu to til
tre Fod hoie. Igjen lidet norden for denne Ruin fandtes
en femte, men saa forstyrret og overgroet, at dens Stor-
relse aldeles ikke lod sig angive, og endnu lidt nordligere
en sjette af 40 Alens Omfang. Denne sidste var atter
bedre vedligeholdt, den nordre Muur paa sine Steder hen-
imod en Fod hoi. Foruden disse sex Ruiner opdagedes
noget længere imod Nordvest endnu tre andre, af hvilke
den ene havde omtrent 48 Alen, den anden omtrent 30
Alen i Omfang og den tredie en Længde af 12 Alen; for
Resten vare disse tre Ruiner i hoi Grad forstyrrede og
ukjendelige.
ANTIQVARISKF. RFTKRRRTM NOKR FRA r.ROXLWD. 1*25
Alle de her opregnede Ruiner ligge langs med den
ene Bred af en Elv, paa den anden Side af hvilken der,
imellem de lavere Klipper nede ved Stranden og de hoierc
Fjelde ovenfor, udbreder sig en for Grenland temmelig
anseelig Slefte. Denne synes for storste Delen at hestaae
af Eng og Mose, og strækker sig omtrent en halv Fjer-
dingvei ind i Landet, hvor den begrændses af en Indsoe.
Oven paa Fjeldene her omkring viste der sig flere Var-
der, som de medfolgendc Gronlændere erklærede for at
være reiste af Landets gamle Beboere, Paa den sydligste
Fjeldskrænt saaes tre saadanne ved Siden af hinanden,
af hvilke den ene især udmærkede sig ved sin Storrelse.
Men, da man endnu samme Dag vilde tilbage til Nennor-
talik, saa tillod Tiden ikke at tage disse Varder i nær-
mere Oiesyn. Ligesaa lidet kunde der foretages nogen
egentlig Eftergravning i Ruinerne, hvortil man heller ikke
var forsynet med de fornodne Redskaber. Imidlertid ryd-
dedes der dog ved Grenlændernes Hjælp en Deel Steen i
den forst antrufne store Ruin , men uden at der herved
blev bragt det allermindste Mærkelige frem for Dagens
Lys. Ude i Mundingen af Ouivartok Fjorden ligger en
Oe, bekjendt af sine varme Kilder, som have givet baade
Oen og Fjorden deres gronlandske Navn; thi Ounartok
betyder paa Dansk det Kogende. Paa Bredden af den
mellemste blandt de herværende tre Kilder eller Damme
troede Arctander, da han i Aaret 1778 besogte denne Oe-
at see Levningerne af et Badehuus , som de gamle Nord-
boer skulde have opfort paa dette Sted. Bygningen havde
været 8 Alen lang og noget smallere; paa den ene Side
stod Muren endnu henved l^Fod hoit over Jorden. (Sam-
leren OBd. S. 1189-90). Men ethvert Spor af denne Byg-
ning var forsvundet, da Capitain-Lieutenant Graah (Reise
til Ostkysten S. 39) i Sommeren 1828, altsaa netop 50
Aar efter Arctander, var paa Oen Ounartok. Derimod
har denne nyere Reisende selv seet een af de tre nordiske
Ruiner, som man har fundet lige overfor Julianehaab paa
120 AXTIQFAR1SKE EFTFRRETMXfiFR FRA OROXLAXD.
Oen Arkia eller Matthæus s La?id l , under hvilket sidste
Navn denne Oe er niere bekjendt iblandt Europæerne i
Sydgrønland. Ruinen var for Resten meget ubetydelig,
og det Samme skal være Tilfældet med de to andre (Reise
til Ostkysten S. 42).
Dette er Alt, hvad man hidindtil har bragt i Erfaring
om nordiske Ruiner paa 0erne i Julianehaabs District og
i Gronland overhovedet. Vi vende os nu til Fastlandet i
dette District og netop til nogle af dets interessanteste
Oldtidsminder, idet vi forelægge vore Læsere folgende Be-
retning om adskillige i Aarene 1830-32 foretagne Udgrav-
ninger, hvilken Selskabet har modtaget fra dets Medlem
Hr. J. Mathiesen, forhenværende Bestyrer af Colonien Ju-
lianehaab.
t l Aaret 1830 blev jeg ansat ved Julianæhaab. Fun-
det af den bekjendte Runesteen, jeg samme Aar hjem-
sendte, lod mig attraae at undersoge Stedet, hvorpaa den
var funden. I August Maaned gik jeg derfor, i Selskab
med Hr. Pastor Esmann og Hr. Assistent Kielsen, med
tvende Konebaade op i Igalikkos nordre Arm. Stedet,
paa hvilket Runestenen blev funden, troer jeg ntiiagtigst
at kunne angive ved at henvise til N. T. f. O. 1 Bd. S. 98
og 99, hvor Hr. Dr. Pingel omtaler en Ruin, han vistnok
med Rette antager for at have været en Kirke. Ved den
ostre Ende af denne Bygning, tæt op til Muren og lidt
sonden for den sydligste fremspringende Huk, som af Hr.
Doctoren er afbildet saaledes T~ L_ , blev Stenen
funden. Her var det altsaa at vi, ved at grave omtrent
2 Alen i Dybden, 4 Alen i Længden og 2£ Alen i Bre-
den, ventede at linde Oplysning om,, hvad Stenen havde
dækket."
1) Af de Danske kaldes den i Almindelighed Matthiesens Land, men
urigtigen; thi den er opnævnt efter Matthæus Stach, en af Hrodreunitetcts
fiirste Missiouaircr i Gronland, der her paa denne Oe maatte overvintre
17G5-66 (Fortsetzung der Historie von Gronland, insonderheit der Missions-
Geschichte der Evangelischen I)riider, von David Cranz. Hårby 1770. S. 215).
Indtil den Tid havde Oen, selv iblandt de Indfodte, intet Navn havf.
ANTIQUAHISKK Kl'TRMlKTX IXfi Kit FRA dltOM-AXn. 127
t Da vi i Jorden ikke fandt enten Muurværk eller An-
det, der knude betegne en enkelt Grav, saa er det sand-
synligt, at vi ved Undersogelsen ere komne til Sidegrave.
Paa anden Maade lader det sig nemlig ikke forklare, at
vi, istedetfor Levningerne af et enkelt Liig, fandt Hove-
dernc af ikke mindre end syv saadanne og desuden en
Mængde, tildeels halvfortærede, Menneskebeen. Ved Cra-
nierne er det at mærke, at de fleste af dem vare temmelig
skrobelige, dog alle saaledes beskafne, at man tydeligen
kunde skjonne den skandinaviske Herkomst paa den brede
Pande, det lange Ansigt og den udstaaende Hage. Et af
Hovederne var i Særdeleshed af usædvanlig Storrelse og
i Underkjaben besat med meget stærke og store Tænder.
Dette Hoved havde jeg isinde at tage med mig; men et
uheldigt Fald ned i Graven bibragte mig et Hold i Bry-
stet, der nodte mig til at tilbringe en Daostid i Sengen.
Da jeg derefter atter besogte Graven, havde en gammel
Kjerling havt det Indfald, at de ovenfor Graven liggende
Hoveder foraarsagede en just indtruffen Skylregn, og der-
ved foranlediget, at Mandfolkene tilkastede den ene Ende
af Graven, efter deri at have nedlagt de optagne Frag-
menter af Hovedpander og Been."
ti Uagtet vi smaaligen undersogte enhver Spadefuld
Jord, som opkastedes af Graven, fandt vi dog intet Spor
enten af Træ eller af Klædningsstykker, dog med Undta-
gelse af et lidet Stykke grov traadet Toi (omtrent to Tom-
mer i Ouadrat), der var saa mort, at det strax hensmul-
drede, efterat det var kommet i Luften."
tt Under Gravningen sogte vi at komme saa nær ind
til Muren som muligt; men desværre kunde vi ikke ganske
naae denne, da de fra Bygningen nedfaldne, vældige Steen-
blokke ikke lode sig bringe af Stedet med vore ufuld-
komne Redskaber."
tt Da vi saaledes maatte betragte Arbeidet paa dette
Sted som endt, anvendte vi endnu en halv Dag til at
grave i en af de mangfoldige Ruiner her i Nærheden. Vi
128 antiquariskf kftfrrf.tmngfr fra gronland.
valgte den mindst forfaldne, der ligger i det sydostligc
Hjorne af Hoben; men vor Umage var ogsaa her spildt,
da der, uagtet omtrent den halve Bygning hlev undersogt,
Intet fandtes, undtagen Jord og Steen. Det er næsten
ikke Omtale værdi, at vi desuden gravede paa et Par
Steder udenfor Omfanget af de herværende Ruiner, men
at vi Intet fandt uden hvad man finder overalt i Igalikko,
hvor man graver i Jorden — en forhausende Mængde Been
af stort og smaat Ovæg."
4( Skjondt jeg siden har havt stor Lyst til at under-
stige i det Mindste Overfladen af det Stykke Land, som
man i Igalikko med Foie anseer for en gammel Kirkegaard,
da der vel neppe kan være nogen Tvivl om at denne jo
maa indeholde Gravstene af større Betydenhed end den
dersteds allerede fundne Runesteen; saa har jeg dog senere
ikke fundet Leilighed. dertil, fornemmelig paa Grund af
Igalikkos store Afstand fra Colonien."
ti Den saakaldte Kirkeruin i Kakortok var derimod
nærmere ved Haanden. Jeg besluttede derfor i Sommeren
1831, paa en Tid, da mine Forretninger tillode det, at
gjore et Forsog paa at rydde den Bygning, som paa dette
Sted næstefter Kirken er bedst conserveret, og som, jeg
veed ikke af hvad Grund, almindeligen antages for at have
været Præstens Bolig."
tl Den 15de August afgik jeg, i Folge med de Herrer
Assistenter Kielsen og Motzfeldt, fra Colonien. Efter at
vi med vore to Konebaade vare ankomne til Stedet, be-
gave vi os, i Alt sytten Mennesker, strax til Rydningen.
Denne foretoges paa samme Maade, som da den her-
værende store Ruin i sin Tid ryddedes og undersogtes 1 .
Den IGde om Middagen var Arbeidet til Ende, men Ud-
faldet kun lidet tilfredsstillende. Det Eneste, vi fandt,
bestod i en Mængde Vegsteenstykker af samme Slags,
1) Rydningen af Kirkeruinen i Kakortok fandt Sted i Aaret 1828, og er
omstændelig beskreven i N. T. f. O. 1 Bd. S. 151-56 og i Graah's Heise til
Østkysten af Grouland S. 42-45.
AMmcjuariskk rkthkuetMacrr fra gronlaxd. 129
som man allerede tidligere havde fundet ved at rydde
Pladsen til Vaaningshuset i Friedrichsthal. Oiensynligen
ere de Brudstykker af Kar, men senere maae de have
været anvendte til Synkestene i Fiskegarn; hvilket lader
sig slutte deraf, at de fleste af de her fundne Stykker
vare gjennemborede. For Resten fandtes de enten enkelt-
viis eller i Hobe af 6, 8 til 10 Stykker. Endnu fortjener
det maaskee at bemærkes, at nogle af dem vare betegnede
med Kors."
„Da det den 16de om Middagen blæste saa haardt
af Sydost, at vi ikke kunde begive os paa Tilbageveien,
benyttedes Tiden til at grave paa et Par Steder foran den
her omtalte Ruin, samt bagved den store Ruin; men Alt
uden Nytte. Den 17de gik vi tilbage til Colonien/'
tt Da jeg i Sommeren 1832 med Briggen Hvalfisken
reiste op til Colonien Frederikshaab , traf det sig, at vi,
formedelst Modvind og Storiis* en Tid lang maatte ligge
i Havn i Nærheden af Kaingkrdluarsuk Fjorden. Ved
Velvillig Understøttelse af Briggens Forer Hi\ Capitain
Gram blev en lille Ruin i Mundingen af denne Fjord ud-
gravet. Stedet, hvor denne Ruin tilligemed tvende andre
findes, omtales ikke af Arctander; iblandt Grønlænderne
hedder det Nunarsoeitsiab Igloko, d. e. Husene ved
Nunarsoeitsiak, et Fjeld i Nærheden 1 . Af de herværende
ubetydelige Ruiner var den, vi undersøgte, den bedst ved-
ligeholdte. Indvendig var den omtrent 8 Alen Ians: o«: 5
Alen bred^ Murene af simple Graasteen og endnu 2 Alen
hoie. Uagtet Bygningen fuldstændige!) blev ryddet, fand-
tes der dog Intet i den. ikke engang Vegsteen. Da dette
Sted og dets Ruiner ikke ere omtalte af Andre, vil jeg
endnu tilfoie, at der imellem Fjeldene ikke langt vesten
for Ruinerne findes Levninger af et Steengjærde, omtrent
30 Alen i Quadrat/'
1) Nunarsoeitsiak betyder paa Dansk det middetmoadig store Land og
Igloko et Stykke Huus;
9
]W ANTIQUAH1SKB KKTKUKKTMSCJRR FRA GROXLAND.
Et Par Dage derefter seiledc vi med Skibets Cha-
luppe hen til et andet Sted, for ogsaa her at gjore For-
sog med Eftergravninger. Vi foretoge disse ved Singit-
sok , omtrent en Miil vesten for Colonien Julianæhaab.
De herværende Ruiner lade sig ikke skjelne fra hinanden,
da det Hele danner et fuldkomment Chaos. Paa Lykke
og Fromme ryddede vi derfor i en Udkant af Hoben; men
Alt, hvad vi her fandt, indskrænkede sig til nogle Trækul.
I Hunden traf vi et Sted, som tydeligen har Vidne om
Ildens Virkninger; selv Stenene vare i den Grad forbrændte,
at de lode sig hensmuldre. Endnu maa jeg bemærke, at
jeg i de herværende Ruiner fandt det torste Spor af Træ-
værk fra Normændenes Tid, som er forekommet mig.
Vel havde det ved torste Oiekast kun Udseendet af et
Jordlag; men ved niermere Undersogelse lod det sig let
adskille fra den virkelige Jord, der omgav det, og man
kunde da tydeligen skjonne, at det havde været et Stykke
Brædt eller Planke. "
t; Her ende mine Undersogelser i Julianæhaabs Distriet,
som jeg kort derpaa forlod for bestandig/'
I Anledning af de i Slutningen af Hr. Mathiesens Be-
retning omtalte Ruiner ved Singitsok, kan jeg ikke und-
lade med et Par Ord at berore nogle Levninger af nor-
diske Huse, som, efter Afstanden fra Colonien Julianehaab
at domme, maae ligge ganske i Nærheden af hine, hvis de
ikke maaskee enuog ere de samme. En god Miilsvei, om
jeg ikke feiler, vesten for Julianehaab er der noget oppe
tilfjelds en Hule eller rettere sagt en Klippehvælving, som
de danske Colonister have givet Navn af Uglspils Bager-
ovn. Lidt vesten for denne gaaer en lille Bugt ind i
Landet, i hvilken man paa Bredden af en Elv seer nogle
aideles sammenstyrtede, overgroede og næsten ukjendelige
Ruiner. Dette Sted, som jeg besfigte den Gte August
1828, da jeg fra Julianehaab reiste ind i Kangerdluarsuk
Fjorden, kaldte mine gronlandske Ledsagere Karosumiut
(de, der boe i Nærheden af Hulen).
INTiqtfARtSKB KrTKllUKTMNOKU FRA OHONLAVDi 131
Medens Hr. Mathiesen i Sommeren 1831 var oppe i
Kakortok. noledes han ikke med at latle den derværende
mindre Ruin, som man sædvanligviis anseer for at have
være! Prustens Bolig, udgrave; men han opmaalte tillige
nOiagtigen haade denne Kuin og den ostligere liggende
Kirkeruin. Af en særskilt Meddelelse herom uddrage vi
Folgende. „Som hekjendt", siger Hr. Mathiesen, 14 er den
saakaldte Kirkeruin meget vel conserveret; ligeledes den,
vesten for samme beliggende, mindre Ruin. Maalet paa
disse to Bygninger maa derfor temmelig niiie lade sig an-
give. Alligevel tindes de til forskjellige Tider optagne
Maal at være indbyrdes uovereensstemmende. Jeg har
derfor i Forening med Skihseapitain Gram, saa noiagtigen
som det var os muligt, med Maalestokke og Liner opmaalt
de herværende Bygninger, Steengjærder o. s. v. Vi have
paa denne Maade fundet, at den store Ruin ved Foden
er udvendig 25 Alen 10 Tommer og indvendig 20 Alen
22 Tommer lang, udvendig 12 Alen 13 Tommer og ind-
vendig 8 Alen 5 Tommer bred. Steengjærdet omkring
denne Ruin er endnu saa kjendeligt og saa lige i Fiirkant,
at der ingen Tvivl kan være om dets Afstand fra Byg-
ningen. Vi fandt den at være: imod Nord 14 Alen 2 Tom-
mer, imod Ost 12 Alen 7 Tommer, imod Syd 13 Alen
20 Tommer og imod Vest 10 Alen Tommer. Den min-
dre Ruins Længde er udvendig 18 Alen 4 Tommer og
indvendig 12 Alen 15 Tommer; Breden er udvendig 13
Alen og indvendig 7 Alen 18 Tommer." Efter Arctandef
liffffer denne formeentlijn? PriTsteholis; ikkun 14 Skridt vesten
for Steengjærdet eller Kirkegaardsmuren. Dette kan imid-
lertid neppe forholde sig saaledes, da Hr. Mathiesen ved
Opmaaling fandt, at Afstanden imellem den store Ruins
sydvestlige og den mindres nordostlige Hjorne udgjof
92£ Alen.
Inden vi forlade Kakortok, maae vi endnu meddele
vore Læsere nogle Notitser, som paa en Maade staae i
Forbindelse med de derværende Oldtidsminder, og som
9>
132 ANTiquARISK*! RKTt:RllKTMXaK» FHA (IRlixLAXD.
indeholdes i en Skrivelse fra Hr. Mathiesen til Selskabets
Secretair. lt Den 15de August 1831," skriver han, it var
jeg, i Forening med Assistenterne Kielsen og Motzfeldt,
i Værk med at udgrave en af de i Kakortok Fjorden væ-
rende Ruiner. Under Arheidet henimod Aften fortadler
en af Roerskerne, at hun af en navngiven gammel Kone
ved Julianæhaab havde ho'rt, at denne i sin Ungdom oppe
imod Toppen af det herværende saakaldte Kirkefjeld havde
seet en Steen med Indskrift paa. Da det var mig af Vig-
tighed at faae Vished herom, medens jeg endnu opholdt
mig i Kakortok, saa formaaede jeg Roerskerne til, uagtet
den tilstundende Nat, strax at fare til Colonien og der at
afhente den omtalte gamle Kone. De lovede at være til-
hage henimod Morgenstunden og holdt Ord , da vi Kl. 4
havde Konen paa Land hos os. Hendes Fortælling lod
saaledes. I en Alder af 14 til 15 Aar havde hun, tillige-
med en anden jevnaldrende Pige, Vieret oppe paa Kirke-
fjeldet, for at plukke Bær. Da de næsten havde naaet
Toppen af Fjeldet, saae de en flad Steen ligge over et
lidet Vandlob. Paa Stenen selv bleve de flere Linier
Skrift vaer ; de kunde tydeiigen kjende Bogstavet R. Hver-
ken hun eller hendes Ledsagerinde havde siden været paa
Stedet Adspurgt, hvorfor hun ikke tidligere havde for-
talt dette til Europæerne, da hun dog vidste, at det var
os magtpaaliggende at finde slige Stene, svarede hun, at
hun nu var gammel (hun saae ud til at være imellem GO
og 70 Aar) og vel havde vidst, at vi, naar hun fortalte
os dette, vilde have hende med tilfjelds, for at opsoge
Stenen; tilmed vidste hun ikke, om hun nu vilde være i
Stand til at gjenfinde Stedet. Desuagtet lod hun sig af
Assistent Motzfeldt overtale til at ledsage os, og, efterat
hun havde vederkvaget sig med den gronlandske Livs-
balsom — Kaffe — begave vi os paa Veien. Denne forte
forst over Mark og Smaafjelde 2-3000 Skridt imod Osten
og dernæst saa godt som lodret opad Fjeldet til en Hoide
af omtrent 2200 Fod. Vi tilbragte sex Timer paa denne
ANTIKVARISKE EFTERRETNINGER FKA GRONLAND. 133
besværlige Vandring, men maatte mod uforrettet Sag vende
tilbage. Vol fandt vi Leiet til Yandlobet, som nu forme-
delst den stærke Torke var aldeles udi tirret; men efter
nosen Sogen erklærede don Gamle, at linn ikke kunde
finde Stedet og begav sig uden Videre paa Tilbageveien.
Der blev nu Intet tilovers for os uden at folge hendos
Exempel; livilkot vi ogsaa gjorde, idet vi, men i Særdeles-
hed Assistent Motzféldt, krydsede Fjeldet i flere Retnin-
ger. — At der ligger Sandhed til Grund for Konens Ud-
sagn, troer jeg, fordi Intet vidnede imod hende, uden den
Omstændighed, at hun ikke kunde paavise Stedet; men
at hun nu, efter et halvt Aarhundrcdes Forlob, skulde
have været i Stand til at finde en bestemt Plet paa et
Fjeld af en saadan Udstrækning, som Khkefjeldet i Ka-
kortok har, var næsten utænkeligt."
Sit Brev slutter Ur. Mathiesen mod den, som han
selv tilstaaer, saare tvivlsomme Efterretning, at der, ifolge
flere Grønlænderes Fortælling, i Stranden ved det Eide
eller Overbærested, som adskiller Kakortok Fjorden fra
Kangerdluarsuk Fjorden, for flere Aar tilhage skal være
fundet en lille Steen med Indskrift paa, og at denne af
den daværende Colonie-Bestyrer J. C. Morch med Skibet
Jupiter skal være bleven hjemsendt til Bergen. Uagtet
det i hoi Grad Usandsynlige i hele denne Fortælling, var
Sagen dog netop i dette Oieblik af altfor megen Interesse
til at man skulde have forsomt at indhente Oplysning
derom i Bergen selv , hvor Morch for nogle Aar siden er
dod som Toldoasserer; men fra en særdeles paalidelig
Haand har man modtaget Underretning om, at der iblandt
den Afdcides Efterladenskaber og Optegnelser ikke findes
Noget, som i mindste Maade kunde bestyrke hiin apokry*
phiske Efterretning.
FISKENÆSSETS DISTRICT.
Om Fiskkfjordkn har det for lang Tid siden været
bekjendt, at den i sit Indre bevarede nogle nordiske Ruiner.
13-4 AKTIQUARISKE EFTKRRBTMXiJIIH FRA CR01VLAAD.
De omtales allerede af P. Olsen Valloe og af David Cranz
(Sandelen l Bd. S. 101 og Cranz Historie von Gronland
1 Th. S. 13). Ingen af dem melder imidlertid det Rin-
geste om Ruinerne selv; Cranz tilfoier ikkun, at der i
Nærheden af dem var fundet Metal, som havde Udseendet
af Klokkemalm og, ifolge hans Mening, maatte hidrot©
fra de gamle Christnes Kirkeklokker. Denne sidste Om*
stændidied har uden al Tvivl forledet nu afdode H. P.
v. Eggers til, i sin hekjendte Afhandling at gaae endnu
et Skridt videre og at henlægge een af de syv Fortidens
Kirker, som han har havt den Kjækhed at ville paavise
Levningerne af, i Fiskefjorden. (Det Kongelige Landhuus-
holdningsselskahs Skrifter 4 Bd. S. 200).
De forste egentlige Efterretninger om de herværende
Ruiner have vi i Aaret 1830 modtaget fra Hr. Kjohmand
I. N, Moller, som paa den Tid var Bestyrer af Logen
Fiskenæsset; vi have udtogsviis meddeelt dem i jN. T. f. O,
1 Bd. S. 103. Senere har saavel Hr. Moller som hans
Eftermand ved Logen Hr. Kjohmand O. V. Kielsen tik
stillet os adskillige yderligere Oplysninger, hvilke vi her
ville henytte i Forening med hine ældre, for paa eet Sted
at give vore Læsere en mueligst fuldstændig Skildring af
Ruinerne i Fiskefjorden og disses nærmeste Omgivelser.
Af et Specialkaart, som Cranz i sin Tid har leveret
over Vestkysten af Gronland fra Bals Revier og ned t\\
den store lisldink imellem Fiskenæssets og Fredcrikshaahs
Districter, see vi, hvad der i de nyere Beretninger er for-
udsat som almindelig hekjendt, at de nordiske Ruiner i
FLskefjorden. ligesom en stor Mængde af Gronlands (ivrige
Ruiner, hefinde sig paa Nordsiden af Fjorden og folge-
ligen vende imod Syd. De ligge samlede paa en Slette
eller, om man hellere vil, en Fjelddal, som imod Osten
gr.ændser til en temmelig hetydelig Indsoe og imod Vesten
strækker sig ned til en Arm eller Bugt af Fjorden . men
i Nord og Syd indesluttes af hoie Fjelde. Uagtet det
vel ikke kan være nogen Tvivl underkastet, at denne Fjeld-
ANTiqilARlsKK KFTKRRRTIVINGEB FRA GR0NLAND. 133
dals gamle Beboere jo fortrinsviis have lagt sig efter Fæ-
drift, viser Sletten, som nærmest omgiver de herværende
Ruiner, eller Hjemmemarken, dog intet Tegn til fordums
Dyrkning; den er fverfimod saa gold og sandet, at den
neppe nogensinde har kunnet afgive Græsning uden fil
nogle Faar eller Geder. Flere Steder oppe ti I fjelds groer
Græsset desto frodigere. Dette er især Tilfældet i Fjeld-
kløfterne paa Sydsiden af de hoie Nordfjelde; lier voxer
tillige Angelica, Cochleare og andre for Kvæget tjenlige
Urter. Disse samme Fjelde have forsynet Stedets gamle
Behoere med det fornodne Brændsel, da de fiideels ere
bedækkede med Kratskov, der endog har strakt sig ned
over en Deel af Sletten , men især paa den nordre Side
af Indsoen været betydelig. Her har baade Logen Fiske-
næsset og de mæhriske Brodres Mission Lichtenfels i en
Række af Aar skovet Brændsel. Som en nødvendig Fcilgc
deraf er Kratskoven, der hesfaaer af Birk og Ener, men
forneinmeligen dog af Ellebuske og Vidicr, nu temmelig
medtagen , og Brændselet bliver Aar for Aar vanskeligere
at overkomme. Den ostenfor Ruinerne beliggende Indsoe
er, efter Hr. Kielsens Angivelse, en god halv Miil lang
og en Fjerdingvej bred. Elven, igjennem hvilken den har
sit. Udlob til Fjorden , er ikke betydelig og skal heller
ikke være synderlig fiskerig. Grenlænderne fortælle at
der, naar man stiger over nogle Fjelde ostenfor den forste
Soe, findes en anden af et langt betydeligere Omfang.
Denne har II r. Kielsen ikke selv seet, men vel Elven,
som kommer ud af den. Elven forer iblandt de Indfodte
iNavn af Storelven og synes at fortjene dette Navn, da
den er den stttrste af alle de Elve, som Hr. Kielsen har
truffet i Gronland. Foruden den Leilighed til Ferskvands-
fiskerie, som de herværende Elve og Indsoer have tilbudt
de gamle Beboere, har der maaskee i ældre Tider ræret
god Jagt her i Egnen. Rensdyrene indfinde sig i den
senere Tid stedse hyppigere, og i de Aar, H»*. Moller var
ansat ved Logen, blev der hver Sommer skudt flere af
130 AXTIQUARISKE EFTERRETNINGER FRA GROiVLAXD.
disse Dyr paa Fjeldene i Nærheden af selve Ruinerne.
Ogsaa til Indsamling af Æg , der til sine Tider afgive et
i Gronland ikke uvigtigt Næringsmiddel, have de gamle
Behoere ikke savnet Ledighed her i Omegnen ; thi ude
ved Fjorden er et Fuglefjeld, hvori den lille Maage Larus
tridactylus hygger i uhyre Mængde. Af storre Betydning,
end haade Ferskvandsfiskeriet og Landjagten, har upaa-
tvivleligen Fiskeriet og Jagten ude paa Fjorden ogsaa i
ældre Tider været. Fiskefjorden har, som hekjendt, sit
danske Navn af den Mængde Fisk, men især Torsk og
saakaldte grønlandske Sild (Mallotus arcticus), som her
aarligen falder. Vel fryser Fjorden til hver Vinter, og
det oppe fra Bunden af og til en Miilsvei nedenfor den
Bugt, som gaaer op til Ruinerne, og Vinterisen hliver
længe liggende, da den forst gaaer hort i Slutningen af
Mai Maaned; men om Foraaret, saasnart Veirliget begyn-
der at blive mildere, roe Gronlænderne derop i deres Ka-
jakker og skyde Fjordsælene (PIiqcci hispida), som da i
stort Antal krybe op paa Isen, for at bade sig i Solskin-
net. Dette maa være nok om Egnen og dens Herligheder
baade til Lands og til Vands.
Hvad nu Ruinerne selv angaaer, da ligge disse i det
nordostlige Hjorne af Sletten , nemlig tæt under de nord-
lige Fjelde og ikke langt fra Bredden af Indsoen. Fra
Ruinerne er der en Strækning af omtrent 350 Skridt til
de sydlige Fjelde og henimod 900 Skridt til Bugten af
Fjorden. Af den paa næste Side vedfoiede Grundtegning vil
det sees, at der i Alt findes Levninger af lire Bygninger,
som have ligget i Nærheden af hinanden og sandsynlig-
vjis udgjort en eneste Gaard.
Den nordligst beliggende af disse Bygninger har ikke
blot været den betydeligste, men tillige den solideste og
omhyggeligst opforte. Den viser endnu tydeligen , at den
har bestaaet af flere Afdelinger, hvilket ikke er Tilfældet
med nogen af de tre andre her paa Stedet. Det er der-
for vist ikke udcu Fiiie, at den er bleven antaget for at
ANTIQFARIBKE EFTKRHKTNINGKR FRA GR0NLAND. 187
/
have været de gamle Beboeres Vaaningshuus. Ruinen
er, udvendig maalt, 30 Alen lang og 8^ Alen bred. I den
ostlige Ende har der været en stor Stue, som har indtaget
Rygningens hele Brede. Den har indvendig været 16
Alen lang og G Alen bred. Husets Hovedindgang, der
efter Sædvane er paa Sydsiden, forer ind i denne Stue;
Doraabningen er anbragt i 4^ Alens Afstand fra den ost-
lige Endeinuur og synes at være 3 Alen bred. Murenes
Tykkelse varierer fra 1£ til 1^ Alen; de ere opfiirte af
uregelmæssige, men temmelig store Stene. Fra Hoved-
værelset kommer man, som det synes, igjennem to Dore,
hver 2 AJen bred, ind i tvende ligestore Kamre, der ind-
tage den vestlige Deel af Huset. Ethvert af disse .Kamre
har indvendig været omtrent 6 Alen langt og 2^ Alen
bredt. Murene ere her saa sammenfaldne , at deres Tyk-
kelse ikke lader sig angive; den nordlige Deel af den
vestlige E.ndemuur stotter sig op til en stor Steen. Mur
ligen har der , som Hr. Kielsen troede at bemærke, været
et Slags Gang imellem den store Stue og begge Kamrene,
Paa. den nordre Side af Huset findes en, som man næsten
skulde formode, senere Tilbygning. Den begynder 3 Alen
138 AXTIQl AR1SKK EFTERRETNINGER KUA GRONLAND.
fra Endemurene (af den store Stue), og har udvendig været
10 Alen lang og 3^ til 4 Alen bred, indvendig derimod
7-| Alen lang og omtrent 2 til 2.] Alen bred. Hvor Ind-
gangen i denne Tilbygning bar været, lader sig ikke med no-
gen Bestemthed angive; overhovedet er det kjendeligt, at den
er opfort med mindre Omhu end den egentlige Bygning.
Noget sonden for den Bygning, vi have antaget for
A aaningshuset, sees en anden, som danner en langagtig
Fiirkant og formodes at have tjent til Stald for Kvæget.
Den har ligget i Nord og Syd, den sydlige Endernuur
stottet til en mægtig Steenblok. Udvendig har denne Byg-
ning været omtrent 20 Alen lang og 6 Alen bred, indven-
dig omtrent 18 Alen lang og 2^ til 3 Alen bred. Ruinen
viser intet Spor af indvendige Afdelinger, men vel af to
Udgange, begge paa Ostsiden. Af disse er den ene, som
befinder sig tæt ved den nordre Endenmur, kun li Alen
bred, medens den anden, der er 10 Alen fra den ftirste
og 4^ Alen fra den store Steenblok i den syd re Ende-
mimr, er 2} 2 x\len bred, altsaa netop dobbelt saa bred som hiin.
Begge disse Udgange vende imod Indsoen, hvis Bred her i
Nærheden er skraat nedadlobende. ligesom flere Vandings-
steder i Danmark, og paa sine Steder, som det forekom Hr.
Moller, af Menneskehænder belagt med flade Stene. Af-
standen imellem Soen og denne Bygning udgjor 1 08 Skridt.
Foruden disse tvende stiirre Bygninger findes der to
mindre, som rimeligviis kun have tjent de gamle Beboere
til Forraadshuse. Det ostlige, der ikkun ligger 150 Skridt
fra Indsoen, er af disse det bedst vedligeholdte; det har
udvendig været Alen langt og 5 Alen bredt, indvendig
4 Alen langt og 3 Alen bredt, og har paa den nordre
Side havt en 1| Alen bred Indgang. Det vestlige, nær-
mere ved Fjorden liggende Huus er saa aldeles odelagt,
at det ikke lader sig udmaale. For Resten synes det
barade i Sforrelse og i Skikkelse nogenledes at have sva-
ret til det foregaaende.
ANTIQUAJUSI.E Kl-'TKRRKTNIINGKR FRA GRONLAND. 130
Afstandene imellem Ruinerne indbyrdes har Hr. Kjob-
mand Kielsen ligeledes udmaalt og faaet iolgende Resul-
tater. Fra Vaaningsluiset er der 20 Alen til Kvægstalden,
27£ Alen til det Gstlige og 12 Alen til det vestlige For-
raadsbuns. Fra Staldbygningen er der 22 Alen til den ost-
lige og 35£ Alen til den vestlige af de to mindre Byg.
ninger, imellem hvilke Afstanden udgjiir 54 Alen. Vi be-
liovc neppe at gjore vore Læsere opmærksomme paa den
Uoverensstemmelse, der finder Sted imellem de her op-
givne og de i Grundtegningen aflagte Distancer; hvilket
hidrorcr derfra, at dette er taget ud af et Situationskaart
ikke blot over Ruinerne men over hele Omegnen, som
ikke grundede sig paa Opmaalinger.
Hvad endeligen den nuværende Tilstand af de her
beskrevne Ruiner angaaer, da er der kun Lidet tilbage.
Efter Hr. Mollers Forsikkring rage de overgroede Levnin-
ger af Murene intet Sted mere end i det Hoieste en Fod
frem over Jordens Overflade. Han lod grave baade i Rui-
nerne -elv og udenfor dem; men der fandtes ikke det Mind-
ste, som kunde antages at have tilhort Stedets gamle Beboere.
Endnu staaer der tilbage for os, korteligen at omtale de
gronlandske Oldsager, som ere fundne eller vi ftirst ere
komne til Kundskab om, efterat vor sidste antiquariske Be-
retning fra Gronland (N. T. f. 0., 3 Bd. S. 211 o. f.) var
nedskreven. Af egentlige eller nordiske Oldsager har
juan til Museet i den Tid kun erholdt et Stykke smel-
tet Klokkemetal, fundet paa Sommerpladsen Iglo inde i
Narksalik Fjordens nordre Ann, Sermilik kaldet; det hjem-
sendtes af Hr. Assistent MotzfeMt. Museet besidder alle-
rede flere Stykker af dette Klokkemalm, som af omflak-
kende Gronlændere efterhaanden er spredt over en stor
Deel af det sydlige Gronland og hyppigen er blevet fundet
paa Steder, hvor der ikke er Spor af nordiske Ruiner.
Dette er pavhligen Tilfældet med Narksalik Fjorden.
140 ANTI4LARISK.K KFT KIIHKTM AOKR FKA CUOMAND.
Af de saakaldte eskimoiske Oldsagrb, under hvilken
Benævnelse man lidt uegentligen indbefatter Alt, hvad der
lindes hensat i eller ved Siden af de ældre grønlandske
Begravelser, har man til Museet fra flere Sider faaet en Deel
tilsendt. Vi ville her kun nævne enkelte, af en eller anden
Aarsag mærkelige, Stykker. Af Madam Arøe, som i en
Bække af Aar har levet ved det sydligste Handelsetahlis-
senient i Landet, foræredes et Par opaliserende Glasperler,
den ene af en Tommes Diameter, den anden af sædvanlig
Størrelse. De ere fundne i Efteraaret 1833, da man ved
Ikigeit, et Sted lige overfor Friediichsthal, hvor der ved
Siden af meget mærkelige nordiske Ruiner (S. T. f. O.,
3 Bd. S, 213) sees flere gamle grønlandske Begravelser,
lagde den første Grund til det under Handelsanlægget Wen-
uortalik hørende Udliggersted, Ostprøven kaldet, Aaret
derefter fandtes paa det samme Sted en heel Deel sorte
Glasperler og andre til Pynt anvendte.Sager, i Forhindelse
med nederlandske Kobbermynter fra den forste Halvdeel
af det forrige Aarhundrede, hvoraf dog Intet er kommet i
det herværende Museum. Det er derfor ikke usandsynligt,
at hine opaliserende Perler ogsaa ved Hollændernes Handel
med de Indfødte ere komne til Grønland, altsaa i det Høieste
ere fra det attende Aarhundredes Begyndelse '. For at
faae de fornødne Grundsteen til en europæisk Bygning, der
i Sommeren 1835 blev reist ved Illuilek paa Ostenden af
Oen ISennortalik, forstyrredes en grønlandsk Grav af et
meget forældet Udseende. Ved denne Ledighed fandtes
der adskillige gamle Sager, iblandt hvilke en Harpun af
Been i Stedet for Jern og en, af et eneste Stykke Træ
udhulet, Bakke, der havde en med fine Beenstifter fastgjort
Beenrand, især synes at være mærkelige. Museet besad
1) for skulle Hollænderne ikke have udrustet Hvalfangere til Davis-
etrædet, altsaa heller ikke have handlet paa de groulandske Kyster. t Jt
wae not, it appears, until the wlialclishery vas 011 the decline at Spitzber-
gen, that the Davis' Straits lishery was resorted to. The Dutsch sent their
first slups thither in the ycar 1719 ". (W. Scorcsby's Account of the arctic
rieions and of the northcru whalc-lishcry. Edinburgh 1820. Vol. llpag. 6^.
AxTiqr AiuskK KiTRiiurTMvnt'n fra brok-land. 141
allerede tidligere en lignende Træbakke, som var fundet i
eller vod Siden af en gammel grønlandsk Grav i Nærheden
af Colonien Holsteinsborg, og nedsendt at' den i Gronland
reisende Botaniker lir. J. Vahl. Samtlige ved llluilek fundne
Oldsager ere af den daværende Bestyrer af Anlægget Nen-
Dortalik, lir. Assistent Ove Kielsen. forærede til Museet.
Fra Fiskenæsset Iiar Hr. Kjobmand O. V. Kielsen ligeledes
hjemsendt adskillige eskimoiske Oldsager, som ere fundne
i og ved Hedningegrave i Logens District. Iblandt disse
Sager er en liden Lampe af Vegsteen, ikkun 5 Tommer
lang, og en Fiskekrog af Been. Denne sidste er uden
Tvivl temmelig gammel, da vi af Beskrivelserne over de
ældre Keiser til Gronland see, at Fiskekroge af Jern bore
til de europæiske Artikler, som tidligst (og formodentligen
ogsaa i storst Mængde) have fundet Veien til Gronland.
Fra det nordre Gronland har Hr. J. Vahl ifjor nedsendt
en Art Slev af Been , som de Indfodte have brugt til at
rore om i deres Kjedler med og til deraf at udtage det
kogte Kjod; den er 12 Tommer lang og 8 Tommer bred,
og af Hr. Vahl selv fundet i Nærheden af Colonien Uma-
nak. — Ved det, under denne Colonie horende Udsted Ikare-
sak er der i en grønlandsk Grav fundet en mærkelig Spæk-
kniv, som desværre ikke erholdtes. Efter Beskrivelsen maa
den ganske have lignet den, som Hr. Capitain-Lieutenant
Graab hjembragte fra en Grav paa Ostkysten , og som
tindes afbildet paa den ottende Kobbertavle i hans Reise-
beskrivelse. Dog skulle Haifisktænderne i det Exémplar
fra Ikaresak have været fæstede i Been, medens de i det
fra Ostkysten kun ere indfalsede i Træ. Uagtet der ved
Ikaresak opholder sig en dansk Mand, var det her omtalte
interessante Stykke dog givet til Priis for Grønlændernes
Born og ikke længere til at redde, da Hr. Pastor J. C. W.
Funch paa en Missionsreise kom til dette Udsted.
14*2
BESKRIVELSE OVER TVENDE FUND PAA RINGE-
RIGE I NORGE AF OLDSAGER FRA HEDEN-
SKABETS SIDSTE PERIODE; ved R. Keyser.
FUIND I EX HO! VED GAARDEX VEIEX
I XORDERHAUG SOGX.
JL aa en med tynd Skov begroet sandig Strækning ved
Gaarden Veien, i Norderhaug Sogn paa Ringerige, findes
flere Gravhoie, ifolge Sagnet Minder efter et Slag mellem
en Konge Veie paa Veien og en Kong Tane, der boede
paa den nærliggende Gaard Tanberg. i bvilket Slag Kong
Veie skal være falden. En af disse Hoie, der afBonderne
benævntes Kongshoien, fordi det bed. at den faldne Konge
der var nedlagt, blev i Sommeren 182-1 udgravet. Ifolge
en i sin Tid indgiven kort Beretning af et Oievidne, blev
der fra 2 Sider, nendi«; forst fra Nord 02: siden fra Ost,
drevet en omtrent 5 Alen bred Gang ind i Hoien. Da man
var kommen et Par Alen ind fra den yderste Rand, stodte
man paa Kul og enkelte sniaa Been. Omtrent i Midten
af Hoien traf man paa flere store Træstykker, maaskee
tildeels Levninger af det sammenstyrtede, tomrede Grav-
kammer, og imellem disse Træstykker var det at adskillige,
hoist mærkelige Oldsager fandtes, hvilke nu bevares i det Nor-
ske Universitets Musæum for Nordiske Oldsager i Christiania.
1. Tre Guld-Ringe, a) En cylinderisk Stang af
flint Guld , uregelmæssig sammenboiet ; i lige Udstrækning
vilde den være omtrent 23 Tr. lang: dens Gjennemsnidt er
2 Lr. ; Vægt: 11 L. 3 Qv. 55 Æs; uden fim Politur og
aldeles uden Zirater; Enderne skarpt af buttede. Uden Tvivl
en af Oldtidens Betalings-Ringe, b) En Finger-Ring (see
Tab. III. Fig. 1) af 7 Liniers Brede; vægtig: l L. 3 Qv. 52
Æs; har udvendig i parallelt lobende, horizontale, opboiede
og afrundede Striber, mellem hvilke smaa opboiede Punk-
ter; forresten grovt forarbeidet. c) En Finger-Ring (Fig. 2),
noget mindre i Gjennemsnidt end den forrige; 7 Lr. bred;
VVVli VKD VKIKV VW ni\OKRIGK.
143
vægtig: "2 L. 2K Æs; udvendig tre parallelt lobende, hori-
sontale, skarpt opboiede Sf libor. med mindre Striber imel-
lem; Guldet er særdeles fiint, men Arbeidet plumpt. Disse
3 Guld-Ringe skulle have ligget omtrent midt i Hoien, og
den stSrste omgiven af et Stykke Træ.
2. Brudstykker af flere Urnkr af brændt Leer. Kun
af 3 af disseere Brudstykkerne saa betydelige, at man kan
danne sig et nogenlunde klart Begreb om deres Storrelse
og Udseende; nemlig: a) en meget svagt glasseret Urne
af graalig Farve, hvoraf her vedfoies en Afbildning; dens
Htiide bar været 5-G Tr., dens Vidde ved Aabningen omtr.
5 Tr. i Gjennemsnidt; Kanden er noget udadboiet; Bugen
lidt videre; Bunden
flad ; om dens ovre
Deel gaae horison-
tale, indtrykte Stri-
ber, b) en Urne (Fig.
3) med udvendig tynd
sort Glassur; dens
Hoide synes at have
været vel o Tr., Aab-
ningen omtrent 3 Tr.
i Gjennemsnidt; Halsen har været temmelig lang; Bugen be-
tydelig videre, men kort; om Midten har været indtrykte Zira-
ter, deels af cirkelrunde og ovale Figurer, deels af holgende
Striber, c) v,n uglasseret Urne af graa Farve; Formen har
været omtrent som ved «, men Bugen noget mere kugledan-
net; paa Siderne har den havt tvende Orer; dens Hoide har
været omtrent 4 Tr. ; den eneste Zirat har været en op-
hoiet Stribe i Form af en Snoening om Bugens overste Deel.
3. Brudstykker af flere smaa Træ-Spand af Bodker-
Arbeide, samt Brudstykker af det til samme horende Bronee-
Bes'ag. Ikkun af eet af disse Spand ere Brudstykkerne
saa betydelige, at man kan gjore sig en klar Forestilling
om dets Udseende. Dette har været næsten 3 Tr. holt;
144 FLT-VD VED VRIK* PAÅ RIXGKKIGti.
Bunden cirkelrund, omtrent 3 Tr. i Gjennemsnidt ; Aah"-
ningen lidt trangere; om Midten har gaaet en Bronce-Gjord
1 T. bred; om Randen et smalt Bronce-Beslag; langs opad
paa 2 Sider et Bronce-Beslag paafæstet med fine Nagler
af samme Metal; tvert over Aabningen har været en Bronce-
Hadde, eller krumboiet Hank, der ved Kroge i begge Ender
har været fæstet til de sidstnævnte Side-Beslag. Af et
aldeles lignende, men bedre vedligeholdt Spand leveres
nedenfor, under det andet Ringerigske Fund, Beskrivelse
med Afbildning, jfr. Fig. 4. De ovrige synes at have lig-
net det beskrevne fuldkommen med Hensyn til Form, Om-
gjordning og Beslag; kun Storreisen har været forskjellig.
Det storste har havt en Hoide af omtrent 7 Tr. Bronce-
Gjorderne ere alle tynde og flint polerede, men ganske
uden Zirater; af Brede 10 Lr. - 1 T. Rand-Beslaget har
været boiet om Randen, og paa ingen af Siderne gaaet
længere ned end hoist 2 Lr. Side-Beslagene ere tykkere
end Gjorderne, men kun mellem 2 og 3 Lr. brede. Af
de tvertover gaaende Hanke eller Hadder fandtes Brud-
stykker af tvende. Den ene (her afbildet Fig. 5) har havt
næsten 4 Tr. mellem Enderne og er paa Midten omtrent
3 Lr. bred; den har paa Oversiden taggede Stribe-Zirater.
Den anden har været lidt storre, men forovrigt af samme
Form og med samme Forziringer. Disse Spand have over-
hoved været særdeles flint og godt arbeidede, baade med
Hensyn til Træværket og til Metal-Arbeidet.
4. Brudstykker af et Bronck-Bkslag, der synes at
have været Rand-Beslaget om et Drikkehorn; Beslaget er
tyndt; paa den indre Side vedklæbe mangesteds Levnin-
ger af Hornet; rundt om udvendig har ligget 4 eller 5
ganske småle men tykke Bronce-Gjorder i jævn Afstand
fra hinanden indbyrdes. Beslaget har været fæstet til
Hornet med fine Nagler, hvis runde Hoveder ere af Solv
og have dannet ligesom en Bord om Beslagets nedre Deel.
Arbeidet er liint.
HXD MII) vrirn PAA rixgrrigr; 145
5. Stykker af Ljbdrb samt Brudstykker af Broxcr-
SpAjndrr og Bronee-Beslag, hvilket alt synes at have hen-
liovt til et Belte. Læder-Remmen har, saavidt det kan skjon-
nes, været IA-2 Tr. bred ; paa begge Sider ere Huller efter line
Nagler, der synes at have været af Bronce; i nogle Stykker
ere saadanne Huller ogsaa tvert over. Smaa Bronce-lvinge,
der hatte ved et tyndt Beslag af damme Metal, synes at.
have prydet Beltets Rand« Alt tyder hen paa, at dette
Stykke har i sin Indretning og Forziring lignet de Kniv-
Belter, som Bonderne i Norge indtil for 50 Aar siden eller
lidt læpger tilhage almindelig brugte, og som de endnu paa
mange Steder af Landet bruge, kun noget simplere.
G. Brudstykker af Si».r\dkr og Brslag af Solv,
for storste Delen af særdeles flint og kunstigt Arheide;
af disse ere især mærkelige: aj Et Solv-Beslag, der synes
at have omfattet en tynd, langagtig , fiirkantet Træ-Plade
(Fig. G). Den Deel af dette Beslag, der lader til at have
dækket den ydre Side, er gjennnenibrudt i forskjellige Fi-
gurer og ziret med Udgravermg, Indlægning og paaloddede
Border. Blandt Ziraterne sees ophoiede Hestehoveder og
hjelmprydede Menneskehoveder; ogsaa findes paa flere Ste-
der indlagte sniaa Stjerner af en. fra andre Oldsager be-
kjendt morkgraa, glindsende, temmelig blod Materie, af
Udseende som Blyant. Paa de jævne Steder er Spor af
stærk Forgyldning. Den Deel af Beslaget, der har dækket
den modsatte Side af Træ-Pladen, synes at have været,
dannet af en heel, glat og ganske tynd Solvplade, der er
ophtiiet om Kanden af Træ-Pladens to lange Sider og saa-
ledes forbunden med den figurerede Deel af Beslarret.
Stykkets Længde har i det mindste været 1\ T. ; Bredcn
noget over 1\ T.; Tykkelsen omtrent J T. Træ-Pladen,
af hvilken endnu noget klæber ved enkelte Stykker af Be-
slaget, synes* ligesom paa Siderne, saalcdes ogsaa for den
ene Ende at have været omfattet af dette, medens den
derimod ad den modsatte Kant lader til at have strakt sig
videre end Beslaget. Om der til Beslaget har bort nogen
10
146 FUND VED VEJEN PAA RJXCERIG E.
Hempe, kan nu ikke skjonnes. Meget af dette Stykke er
borte; og da man neppe med Sikkerhed kan udlinde, hvor-
ledes det heelt og ubeskadiget har seet ud, bliver det saa-
meget mere vanskeligt at gjætte sig til åcia Bestemmelse.
bj Brudstykker af smaa tynde Solv-Plader (Fig. 7, 8, 0),
meget fiint arbeidede og omtrent i samme Smag som a,
med paaloddede Border og indtrykte Zirater af Snirkler,
Punkter, Ruder og Spidser. Paa flere Stykker er Spor
af Forgyldning; paa enkelte findes ogsaa indlagte Zirater
af den ovenfor omtalte morkgraa, glindsende Materie, r) En
liden Ring-Spænde af Solv (Fig. 10); oval; 1 T. 2 Lr.
lang; 8 Lr. bred og meget tyk; Formen som ved en af
de nu brugelige Spænder. Tvende smaa lose Solv-Boiler
hænge ved den, rimeligviis Levninger af det Beslag, hvor-
med den har været fæstet til Remmen.
Ovenbeskrevne Smaasager af Solv fandtes deels klæ-
bende ved, deels ganske indsluttede i forraadnede Træ-
stykker, ved hvilke ogsaa hæfte betydelige Levninger af
to forskjellige Slags uldent Toi og af loddent Skind.
DétTtfi, der ligger Træet nærmest, er meget fiint, af Væv-
ning lignende det Norske fiirskjæftede Vadmel; Farven er
nu for Tiden kaffebruun ; hvorledes den oprindelig har
været, kan ikke skjonnes. Uden om dette ligger et meget
grovere Toi af samme Slags Vævning og endnu m orkere
Farve. Det lodne Skind ligger yderst, men heraf ere kun
ubetydelige Levninger tilbage; det er tyndt og for Tiden
af hruun Farve. Ved en af Træstumperne klæber endelig
ogsaa et lidet Stykke af en Læder-Rem med en tilliorende
simpel, liirkantet Bronce-Spænde. Skjondt der paa Træ-
stykkerne, af hvilke Barken ei engang synes at have været
bortflaaet, nu ikke kan oines noget Spor af Forarbeidelse
til et ordentlig Gjenjme, saa skulde man dog af Omgivel-
serne fristes til at antage, at de indsluttede Metal-Sager
ere forsætlig indlagte i Træet, og at de to Slags Toi samt
det lodne Skind have dannet en tredobbelt Omvikling , til
hvis Fastholdelse Læder-Remmen med tilhorende Spænde
ki\r» ved vi:ii:\ paa n i:\oeuioe. 1-17
har tjent. Muligt er det imidlertid ogsaa. at Træstykkerne
ere Levninger af Gravkammerets Træværk, og at ved det-
tes Sammenstyrtning og senere Forraadnelse Træet sanske
filfældigen er kommet i den Forbindelse med de i Grav-
højen værende Sager, hvori det ved Udgravningen fandtes.
7. En Perle af Glas-Mosaik, fiiut arheidet , men
noget beskadiget; ganske kugleformet, ^ T. i Gjenuemsnidt ;
figureret i Ruder med mellemliggende Stjerner; Farverne
ere: Hvidt, Rodt, Blaat, Guult og Gront. Smaa Brud-
stykker af tiere lignende Perler fandtes.
8. Brudstykker af en ti in Ska alk-Vægt af Bronce;
Yagtstangen G Tr. lang; Skaaleme have været cirkelrunde,
næslen 2 Tr. i Gjenuemsnidt, og meget tynde; et ganske
lidet rundt Lod af Bronee, meget fortæret, laae hos. En
lignende, langt bedre vedligeholdt, Skaale-Vægt, ligeledes
funden paa Ringerige i en hedensk Gravhoi paa Gaarden
Braaten i Nordcrhaugs Præstegjadd, findes beskreven og
afhildet i N. T. f. O., B. 1, S. 398 og flg.
9. En Broivce-Spfimje af det i Fund fra Hedenold
oftere forekommende hjerteformede Slags eller rettere af
Form som et tretunget Blad (Fig. 11 a og /;) ; 2 Tr. i
Gjenuemsnidt; udvendig: ophoiede Slange-Zirater; indven-
dig: Befæstning og Boile for Naalen, der synes at have
været af Jærn, men nu er borte; og desuden Levning af en
lille Hempe, som sædvanlig findes paa dette Slags Spænder.
10. Brudstykke af en Fibu la af Broncf, formet om-
trent som en Hank eller Boile (Fig. 12); 4 Tr. lang, me-
get massiv og prydet med indslagne Cirkel-Zirater. Naa-
len med hvad der horer til sammes Befæstning er borte.
Spænder af samme Slags ere oftere fundne i Danske
Gravhoie.
11. En Bronce -Na al (Fig. 13), 2 Tr. lang, paa
den ene Side noget ophoiet, paa den anden noget indhuul,
omtrent 1 L. bred paa Midten, ved Oiet, der er cirkel-
rundt, lidt bredere og ligeledes i den modsatte Ende, hvor
den er afrundet og formet som en Ore-Sked
10'
148 fund ved veikn paa RI.NGKRIGE.
12. Et HTJTJLT CYLINDERFORMF.T RoR AF BROftOE
(Fig. 14); 5 Tr. langt; 8 Lr. i Gjenncmsnidt; aabent i begge
Ender og forfærdiget af en ganske tynd Bronce-Plade, der
er sammenboiet og udvendig omgiven med temmelig skarpe
Bronce-Ringe. Disses Antal er nu for Tiden 6, men rime-
ligviis har den 7de omgivet Rorets overste Rand, ligesom
den nederste er omgiven med en saadan. Inden i Roret
ligge tvende Stykker glat tilskaarne Rens- eller Hjorte-
Horn, der synes engang at have været sammenhængende,
og have da dannet en langagtig Keglefigur, 4^ T. lang,
og i den tykke Ende omtrent af samme Gjennemsnidt som
Roret. Overst i den tykke Ende synes at have været et
Slags Knap, der har raget ud over Roret, men nu er af-
hrukken, og nedenfor denne er der Spor efter en Bronee-
Ring, maaskee den overste Ring om Roret. Et lidet Stykke
længere nede er Hornet gjennemboret i tvende Retninger,
saaledes at Hullerne skjære hinanden i nogenlunde rette
Vinkler. I Roret selv tindes ogsaa i den ovre Ende, hvor
den omgivende Ring er bortfalden, et rundt Hul, svarende
i Storrelse til de i Horn-Stykket ; rimcligviis har der ogsaa
i Roret været 4 Huller, men Bronce-PIaden er her meget
fortæret af Ir. Sandsynligviis have disse Huller tjent til
derigjennem at anbringe en Befæstning for Horn-Stykket
inde i Roret. Dette er ellers paa den ene Side meget
beskadiget af Ir, saaledes at der er store Huller mellem
Ringene, hvilke forovrigt ikke have fuldkommen jævn Af-
stand fra hinanden. Noget Tilsvarende til dette Stykke,
eller som kan oplyse dets Bestemmelse, er saavidt bekjendt
hidindtil ikke fundet.
13. En VÆVRRSKYTTRLFORMKT StKK\ MRI)BrO\CE-
Omfatmno om Siderne, og indlagt i et tilskaaret Stykke
Træ (Tab. IV Fig. 15). Stenen, der er af det i Fund fra
Hedenold hyppig forekommende Slags, har paa Oversiden
en Længde af 4| T., paa Undersiden af 4.^ T. ; dens stor-
ste Brede paa begge Sidi?r er 1 T. 3 Lr. ; dens Tykkelse
omtrent 1 T. Rundt om dens Sider er lanses Midten en
Fl\D VKI) VKIRN PW RI.XGKRIOE. 140
Fordybning, der ved begge Stenens Ender er stærkest.
Bronee-Onifatningen, der uiensynlig er bestemt til at falde
i bemeldte Fordybning, bestaaer i en oval-bolet Bronce-
stang, paa den indre Side flad, paa den ydre ophoiet, at'
oml rent 2 Lr.s Brede og samme Tykkelse. 1 den ene
Ende, hvor Omfatningen er heel, lindes en indsat Bronce-
stift af omtrent | T.s Længde og med Hoved i begge
Ender. I den modsatte Ende er Omfatningcn aaben, dog
sammenklemt nærmest Stenen og med Spor af en Traad-
Omvikl'mg; men udenfor denne boier den udad 1 i I begge
Sider i en Længde af henimod £ T. De yderste Ender
ere her afbrudte, men i Bruddet sees paa begge Sider
Spor afNagJe-Hul. Bronce-Omfatningens nuværende Længde
er i det Hele 5.^ T, Af Træ-Kapselen er ikkun omtrent
Halvdelen tilhage. Den bestaaer i et tilskaaret 'frastykke,
som paa den ene Side er udhulet efter Stenens og Bronce-
Omfatningens Form, paa den anden Side heel og afrundet,
ved Enden udenfor Udhuligen dannet til et cylinderformet
Haandfang af omtrent l T.s Længde og J T.s Gjennem-
Snidt. Henimod Midten af Udhulingen, paa dens indre
Side, er ved Banden en liden Udskjæring ligesom for at
kunne faae Fingeren ned for at optage Stenen. Denne
har været nedlagt i Kapselen saaledes, at den stime Flade,
som viser Spor til Slid, har vendt opad; den mindre, som
er lidt ophoiet, nedad mod Bunden. Hvis man antager,
at Træ-Kapselen har strakt sig ligesaalangt udenfor Ste-
nen paa den Side, hvor den nu er opraadnet, som paa
den modsatte, da har Længden af det hele Instrument
været omtrent 8.A T. Ogsaa dette Stykke er, saavidt vides,
hvad det Hele angaaer, hidlil det eneste i sit Slags, og
kan muligen tjene til nærmere at oplyse Brugen af de
væversky ttelformede Stene.
14. Brudstykker afV\ABE\ og Redskaber af Jer\;
blandt hvilke, afBust næsten aldeles odelagte, Sager endnu
kan skjelnes: a) Stykker af et temmelig bredt Svæbd,
der synes at have været i en Træ-Balg. bj Et Stykke
150
FUND vki) vkik\ paa it i \(;i:ii k; k,
af en Spyd -Spids, der synes at bave været " fireegget.
ej Et Stykke af en Kastnspyd-Spjds , egentlig en Jæru-
Pig noget tykkere mod Odden end i den modsatte Ende,
hvor den er indrettet til at stikkes ind i et Træskaft. Et
bedre vedligeholdt Exemplar af en saadan Spyd-Spids. (H
T. lang og liresidet (Fig. 10). er fundet i Jorden paa
Gaarden Hovindsholm paa Oen Helge i Miosen, og be-
vares i Antiquitets-Musæet i Christiania, dj Tvende nogen-
ledes hele Skjold -Bulkr til Parer- Skjolde (Fig. 17).
Begge ere cirkelrunde og have havt en Vidde af omtrent
Tr.s Gjennemsnidt; den ene er 3*, den anden 3 Tr.
dyb. Begge have været temmelig tilspidsede. Levninger
af det egentlige Skjold, der har været af Træ, sidde endnu
ved dem; ligesom man ogsaa seer Hovederne af de Jærn-
INagler, med hvilke de have været fæstede til Træet, ej Brud-
stykke af Bladet af en Tollekniv, af sædvanlig Form.
15. Tvende runde, gjennemhorede Skivkr eller ret-
tere Klumper af brændt Lkkr. Den hedst vedligeholdte,
hvoraf her tilfoies en Afbildning, har
havt i største Gjennemsnidt omtrent
3£ T. og været paa Midten omtrent
11 T. tyk. Kanterne ere afrundede;
Formen uregelmæssig og langtfra
ikke afglattet. Hullet , som er paa
Midten, er rundt og af 5 T.S Gjennemsnidt. Den anden
synes at have været lidt mindre i Omkreds, men er der-
imod vel 1J T. tyk; forresten af samme Form.
10. Enkelte Bkkxstumprr, hvorihlandt en Dyre-
Tand. Disse Beenstumper hære ikke Spor til at have
været i Ild; de ere imidlertid hoist uhetydelige, og det er
vel muligt, at de ei hore den egentlige Grav til, men have
ligget yderligere i Hoien og ere forst ved Gravningen komne
sammen med de fivrige Oldsager. Af de andre fundne
Ting er der heller Intet, der lader til at have vieret i Ilden,
uden om det skulde være nogle af de forefundne Brud-
stykker af Jærn-Yaaben.
FUND VHD S.KTtHNO PAA RINGE RIGE.
151
FUND I EN llOl VED GA ARDEN SÆTRANG I HAUG
SOGN, NOKDERHAUG PRÆSTEGJÆLD.
I Aaret 1831 kjtihtc en privat Mand paa Ringerige
en betydelig Hoi , der laae paa Gaarden Sætrangs Grund
i Haugs Aiinex lil Norderhaugs Præstegjæld, for at lade
don Muld-Jord, at' hvilken han antog Hoien at hestaae,
bortkjore, og benytte den paa en i Næi heden værende
Gaard ham selv tilhorende. Hoien var rund, omtrent 32
Alen i Gjennemsnidt og Alen i lodret Hoide. Ved Grav-
ningen stodte man snart paa tæt sammenlagte store Stene,
og opdagede ved fortsat Arbeide, at det var en Gravhoi.
Omtrent i Hoiens Midte og næsten i Linie med den om-
givende Mark fandtes et dobbelt Gravkammer, hvoraf her
tilfoies en Grundtegning:
Det var tonnet, dog kun af 2 Stokkelags Hoide. Fire
småle Render gik fra Gravkammeret gjennem Steen-Hoben.
Den Deel af Gravkammeret, der laae nordligst, og fra
hvilket der gik een Rende, var trekantet; den nord-
ligste Side, fra hvilken Renden gik i en Boining mod
Nord-Ost, var omtrent 2 Alen lang, de andre to Sider,
der dannede en spids Vinkel, vare hver omtrent 3 Alen
152 Fl'XD VED S.ETRASC l'AA R I \ ti KK Ifi R,
lange. Den spidse Vinkel stiidte til den nordlige Væg
af det andet Gravkammer og adskiltes fra dette ved
en opretstaaende Træstolpe omtrent midt i Hoien. Det
sondre Gravkammer dannede en uregelmæssig Furkant,
Den nordre Væg lod til at liave været omtrent 2 Al.
lang, og den sondre omtrent 3 Al., af hvilken Længde
ogsaa begge Sidevæggene vare. Fra denne Deel af Grav-
kammeret gik tre Render, alle i Krumning, den ene i, Syd-
Ost, den anden i Syd -Vest, den tredie i Nord-Ost. Om
der forresten mellem de tvende Gravkammere havde været
nogen aaben Forbindelse, kunde ei skjonnes,
I det nordlige Gravkammer fandtes :
1. Nærmest den nordlige Væg: Brudstykker af flere
Th.f.-Si'And af Bodker-Arbeide. Man kan bestemt adskille
Brudstykkerne af 5 saadanne Spand, der alle i det Hele
taget have været af een og samme Form og Indretning,
nemliu; som det under det Veienske Fund beskrevne, men
af forskjellig Sfoirelse. Det bedst vedligeholdte (Tab. III
Fig, 4) har været sammensat af Staver, og er af Hoide
næsten 3 Tr. Bunden er cirkelrund, 3 Tr, i Gjennemsnidtj
Aabningen noget mindre, Randen har været omfattet af
et sjnalt Bronce-Beslag, og om Midten har været en Gjord
af Bronce af 1 T.s Brede. Til Spandet horer en Haddc
af Bronce, der ved tvende Kroge har været hæftet ti| dets.
Sider, hvilke her have været forsynede med et langsad
gaaende, temmelig bredt Beslag af Bronce, fæstet med
smaa Nagler af samme Metal. Hadden hæfter i tyende
smaa Hemper af Bronce, en paa hver Side af Spandet^,
hvilke Hemper nedentil danne triangulære Plader, som,
hver med tre Bronce-Nagler, ere fæstede udenpaa de langs
ad Siderne gaaende Beslag. Af dette Spand ere alle Styk-
kerne, tilstede. Af samme Størrelse har et andet Spand
vieret, men dette har havt tvende smalere Bronce-Gjorder,
samt smalere Side-Beslag. Tvende Spand have havt en
Hoide af 7 Tr. Af det bedst vedligeholdte af disse er
Bunden 6^ T. i Gjennemsnidt, og sammensat af 3 Stykker
FUND TRO SÆTRANG PAA RINGRRIGR. 153
ved Hjadp af smaa Træ-Nagler. Begge disse Spand have
havt 3 Brouce-Gj order, liver (»jord ikke fuldt l T. bred,
i en god Tommes Afstand fra hinanden. Om Randen
Bronee-Omfatning. Det storste Spand har havt en Hoide
af omtrent ^ Alen; men dets Vidde kan ei skjonnes, da
Bunden og flere af Sidestykkerne fattes. Det hærer Spor
efter langsad gaaende Bronce- Beslag. Af Bronce- Gjor-
derne og de (ivrige Bronce -Beslag o. s. v. til disse Kar
henhorende fatfdtes en Mængde Brudstykker, alle af flint
og vel poleret Arbeide.
2. Omtrent i Gravkammerets Midte fandtes: Brud-
stykker af flere Urner af brændt Lkkr og uglasserede.
Fire, med Hensyn til Form og Zirater forskjellige, kan
endnn ved Hjælp af Stykkerne adskilles; dog mangler alt
for meget, til at man kan gjore sig et tydeligt Begreb om
deres Udseende i heel Tilstand. Disse 4 have alle havt
iudtrykte Stribe -Zirater, anbragte paa forskjellig Maade;
og til den ene horer rimeligviis et Ore, som lindes blandt
Stykkerne. Efter Finderens Udsigende skulle Urnerne
have været 6 i Tallet. Foruden dem fandtes ogsaa her
nogle ubetydelige Brudstykker af et lidet, som det synes,
af heelt Træ udskaaret Kar af Urne-Form.
3. Inderst i Gravkammerets sydlige skarpe H forne
hiae: Et Kar af Glas (Tab.IVFig. 18). Dets Htiide er
41 T. ; Aabningen i Gjennemsnidt 2£ T, og cirkelrund;
Formen som en omvendt Kegle; Bunden rund, saaledes
at Karret ei vel kan staae uden at s'ættes i en Fod. Glas-
set er gjennemsigtigt og tyndt, men grovt og fuldt af
Blærer; det har ved Ælden antaget Udseende af lyst,
gjennemsigtigt Horn. Parallelt med den overste Rand og
i en Afstand fra samme af omtrent 4 Lr. er sleben en
smal Stribe. Længere nede, i samme Retning, er indslebet
4 Rader af Rundinger, de overste mere ovale, de nederste
mere cirkelformede. Karret er vel vedligeholdt, og kun et
lidet Stykke af Randen er borte.
154 FIT\D TKD 8TCTRAX0 PA A RIN6ERIOE.
I det sydligt; Gruvkammer fandtes :
1. Betydelige Stykker af uldknt toi, vævet som
fiirskjæftet Vadmel. Disse Topstykker lade til at være Lev-
ninger af en Klædning, da der paa et af dem tydelig viser
sig et syet Læg. Toiet lader til at have været rudet, men
af hvad Farve, kan ei mere skjdnnes. Det fandtes lige-
som udbredt over Gravkammerets Jordgulv, og ovenpaa
det laae omstrdede:
2. En Mængde Pkrlkr af forskjellig Materie, Farve
og Form. a) Glatte af eensfarvet Glas, omtrent 500 i
Tallet, deels grdnne, deels blaa, deels dunkel-hvide, deels
lysgule gjennemsigtige. Den sammentrykte Kugleform er
den forherskende; dog findes ogsaa adskillige cylindriske
og prismatiske , hvilke to sidste Slags ere gjennemborede
i Længden, medens paa hine Gjennemboringen gaster gjen-
nem de sammentrykte Ender. Med Hensyn til Storreisen,
da variere de mellem 4 Lr.s og 2 Lr.s Gjennemsnidt. I
enkelte af dem findes endnu Levninger af Snoren, paa
hvilken de have været optrukne, og som synes at have
været en temmelig tyk Silketraad. b) Figurerede af eens-
farvet Glas; af disse fandtes 12 hele, for det meste af
sammentrykt Kugleform med afrundede Rifler paa langs;
færre af Cylinderform. Den stdrste, som er cylindrisk, er
^ T. lang og i Gjennemsnidt omtrent 4 Linier, c) Bro-
gede Glas-Perler, deels af Glas-Mosaik, deels med et Slags
broget Glassur. Af dette Slags fandtes 32 hele. Flere
ere ret smukke, men ingen storre end af omtrent 4 Lr.s
Gjennemsnidt. Kugleformen er ogsaa her den forherskende,
d) Rdde Perler; enkelte, ganske faa, af Koral, Mængden
af fittit brændt Leer; Formen som ved Klassen a; kun
meget faa ere meer end 3 Lr. i Gjennemsnidt. Af dette
Slags fandtes over 200, e) Perler af Rav, omtrent 200
i Tallet; paa et Par cylindriske nær, alle af Kugleform;
de stdrste have et Gjennemsnidt af omtrent i T. /) Tre
Perler af Bronce, alle af sammentrykt Kugleform; den
gtdrste Lr. i Gjennemsnidt med langsad gaaende Striber;
Fr\n vi:d sctiiaxa paa Ri\nF,iiicF.. 155
dm anden 7 Li. i Gjennemsnidt med inddrevne, halvmaane-
forniedc Zirater; den mindste er glat og henved 4 Lr. i
Gjennemsnidt.
Ved Gravkammerets ost re Væg fandtes:
3. Brudstykker af et eller tvende Sværd af Jærn.
Det bedst vedligeholdte heraf er et Sværdfæstk (Fig. 10).
Længden af Haaiidfanget er o£ T. ; paa Midten er det cy-
lindrisk, noget over 1 T. i Gjennemsnidt, men udvider sig
til begge Ender, saaledes at det længste Gjennemsnidt her
er 2i T., det korteste omtrent 1 T. Inderst er J;ern, der-
udenom Træ, yderst Bronce , der lader til at have vårret
stærk forgyldt. Om Midten lobe tre brede, ophiiiede Stri-
ber; ellers er det Hele ziret med rundtom gaaende tætte,
finere Striber. Knappen dannes af en oval Bronce-PIade,
der paa Oversiden bar en langsad lobende, temmelig skarp
Byg. Den fandtes adskilt fra det egentlige Haandfang.
Af Pareer-Pladen er ingen Levninger. Formen paa dette
Sværd-Hefte er ellers temmelig ulig den, som ved andre i
Norske Gravhoie fundne Jærn-Sværde er den almindelige.
Brudstykkerne af Klingen ere saa ilde medtagne af Rust,
at man har vanskeligt for at slutte sig til dens Storrelse
og Form , saa meget mere som Stykkerne ere sammen-
rustede med den Træbalg, i hvilken Klingen har ligget.
Det synes imidlertid at have været tveegget, og Breden
med Balgen iberegnet har været noget over 2^ T.
Ved denne samme Væg fandtes ogsaa:
4. Stykker af et Bkltf, af overmande kostbart og
fiint Arbeide (Fig. 20-24). Dette Belte har været omtrent
li T. bredt og af Læder, der dog, som det synes, ei har
udgjort et heelt Stykke, men paa enkelte Steder været
sanimenfæstet med smaa Solv-Ringe. Paa den ene, rime-
ligviis den nedre, Side har det været garneret med en Rad
frit hængende Solv-Ringe. Paa mange Steder har det været
belagt med ganske tynde Plader af fiint Guld, smukt zirede
i forskjellige Figurer, og med indfattede smaa, halvkugle-
formede, glatte Glasstykker af en skjon blaa Farve, Denne
0<> Kt'XD VKD Si.ETRAJlG P.W RI !\ GKR IG K.
Guld-Belægning, hvis Zirater ere dannede ved Præsning,
bar været omfattet af fine fiirkantede Solvstænger. Langs
hele den ovre Iland, som det synes, og ellers paa mange
Steder tvert over har det været tæt besat med smaa Siilv-
Nagler med runde ophoiede Hoveder. Spænden, som endnu
hænger ved, er af en hroncelignende Metalcomposltion og
simpel. En Deel tynde Solv-Plader af forskjellig Figur
og med forskjellige Zirater have udentvivl henhørt til samme
Belte. Skade at der af dette mærkelige Stykke kun findes
saa uhetydelige og saa stærkt medtagne Levninger, at man
vanskelig kan gjore sig nogen klar Forestilling om dets
Udseende o» Indretning i heel Tilstand. Man maa imid-
lertid af det Forefundne slutte, at det, ligesom det oven-
for under det Veienske Fund Nr. 5 heskrevne, i det Hele
har lignet de senere Norske Kniv-Belter.
Ved Gravkammerets sydlige Væg fandtes:
5. Flere Spyd-Spidser af J.erjv, deels nogenlunde
hele, deels i Brudstykker. Den bedst vedligeholdte er
0^ T. lang, hvoraf det egentlige Blad er 4.V T. langt, ^
T. bredt paa det bredeste og paa Midten over } £ T. tykt,
med skarp Ryg. Den er indrettet med Huling for Skaftet
og igjennem denne gaaer en Nagle af Jærn. Foruden denne
kan man skjelne Brudstykkerne af, i det mindste, 4 andre.
De trende af disse have været fireeggede, og den ene des-
uden med tilhagegaaende Hager. Bladet alene af den sid-
ste har været over 8 Tr. langt.
Paa forskjellige andre Steder i samme sydlige Grav-
kammer fandtes desuden :
6. Fem Guld-Ringr. a) En Finger -Ring; 5 Lr.
bred; med tre, stærkt ophoiede, horizontale Striber; af
simpelt Arheide; vægtig 2 L. 26 Æs. b) En Finger-Ring;
4 Lr. bred; har 3 ophoiede, horizontale Striber, med tvende
mindre mellem hvert Par. Arheidet er noget finere, og
Guldet blegere end ved a, Vægt: I Ov. 17 Æs. c) En
Finger-King; omtrent l i L. bred; af Vægt T Ov. 34 Æs ;
har to ophoiede, horizontale Striber med en finere imellem.
FUND VED S.ETRANG PAA ni NO F.RICE. 157
Guldet er meget blegt, d) En Spiral-Ring (Fig. 25), dan-
net af en cylindrisk Guld-Stang af omtrent l L.s Gjennem-
snidt Qg tre Gange onidreiet. Gjenncmsiiidfct af Ringens
Aabning er næsten 1 T. ; dens Brede: vel 4 Lr. ; dens
Vagt: I L. 3 Ov. 15 Æs. . Et lidet Stykke i den ene
Ende er af brakket, men dog tilstede, ej En Spiral-Ring;
Stangen, der danner den, er cylindrisk, omtrent ^ L. i
Gjennemsnidt, og 3.| Gang onidreiet. Ringens Vidde er
i Gjennemsnidt 7 Lr. ; dens storste Brede: 5 Lr. ; Vægt:
3 Qv. 2 Æs. Guldet er overmaadc finit.
7. To smaa Solv-Ringe, aldeles ligedanne; deres
Brede er ikke mere end \\ L. ; Aabningen 9 Lr. i Gjen-
nemsnidt; 3 horizontale, ophoiede Striber; forresten tynde
og af simpelt Arbeide.
8. 15 cirkelrunde Stykker stobt Glas, paa den ene
Side flade, paa den anden noget ophoiede, med afrundet
Kant. De 12 ere sorte, de 3 hvide, alle regelmæssige og
blanke, men uden Zirater og uden Gjennemboring. Deres
"Storrelse er overbovedet omtrent ^ T. i Gjennemsnidt, dog
ere nogle lidt større, andre lidt mindre; Tykkelsen er ube-
tydelig. Om de have været et Slags Brikker, eller om
de indfattede i Metal have tjent til Prydelse, er vel van-
skeligt at afgjiire. Hos disse Glasstykker fandtes ogsaa
en rund afsleb en dunkel-hvid Steen omtrent af samme Form
og Storrelse, men ikke fuldt saa regelmæssig.
9. Brudstykker af tvende Kniv-Skafter af Tk.f,;
begge have været cylinderformede; det storste 3^ T. langt
og ^ T. i Gjennemsnidt: det mindste 3 Tr. langt og knap
^- T. i Gjennemsnidt; begge have havt Kobber -Holk for
Enden og Kobber-Beslag nede ved Bladet; de synes at
have tilhort Tolle- Knive. Desuden flere Ting til Knive
henhorende, saaledes to Jærn-Knapper af Kniv-Skafter og
et lidet Stykke af et Kniv-Blad af Jærn, hvilket har varet
1 T. bredt, med enkelt Eg og tyk Ryg. samt med ind-
trykte Stribe-Zirater paa Siderne.
158 FTVD VKD SÆTBAK« PAA UINGERIGK.
10. Brudstykker af forskjellige Smaasager af Broncc.
a) Ret storste af disse (Fig. 20) er et Beslag, der i heel
Tilstand synes at have været omtrent 3^ T. lang og paa
det Bredeste omtrent ^ T. Det er dannet af tvende næ-
sten triangulære Bronce-Plader, hvis hredeste Kanter vende
mod hinanden og i en Afstand af omtrent | T. ere for-
hundne ved en ovenpaa liggende, noget smalere, langagtig,
fiirkantet Plade af samme Materie. Paa den ydre Side
findes indtrykte Cirkcl-Zirater. Lignende Beslag ere anden-
steds fundne paa Levningerne af Sværd-Balge af Læder;
til en saadan har udentvivl ogsaa nærværende Stykke bort.
bj En Spænde-Torn af Bronce, 3 Tr. lang, synes at have
tilkort en ef de almindelig forekommende ovale Spænder.
ej En mindre Spænde -Torn af Bronce med tilhorende
Befæstning af samme Metal (Fig. 27), har i det Hele kun en
Længde af £ T. d) En dobbelt Ring af Bronce, li T. lang
og \ T. hredest, har maaskee ogsaa hort til en Spænde.
11. Et lidet Solv-Ror (Fig. 28); 7 Lr. langt; ganske
smalt paa Midten, medens de cirkelrunde Aahninger for En-
derne have i Gjennemsnidt omtrent 7Lr. Aahningen i den ene
Ende har været dækket med en tynd Solv-PIade, der nu findes
los ; om det samme har været Tilfældet ved den modsatte
Ende, kan ikke sees. Et andet ganske spædt Solv-Ror af
samme Længde og omtrent 1 L.s Gjennemsnidt fandtes hos.
12. Brudstykker af et lidet Bronce-Instrument, lig-
nende en Oreskee, i Formen omtrent som den ved det
Veienske Fund omtalte Naal, kun at der i den ovre Ende
intet Oie er, men derimod en Klemme eller en Spalte,
hvori en smal Skind-Rem synes at have været befæstet.
13. En huul Bronce-Cylinder (Fig. 29), 3i T. lang
og 1 T. viitl i Gjennemsnidt. Den er udvendig omgiven
af 4 småle og flade, efter langs stribede Ringe, den ene
om den iiverste Rand, de (ivrige nedover i 1 T.s Afstand
fra hinanden. Den nederste Rand er omgiven af smaa
sølvknappede Nagler, der synes at have tjent til at be-
fæste Noget i Roret indstukket. I denne samme Ende
FIND VED S.ETRANG PAA RIXGERIGE. 159
findes ligeledes Indvendig en ved Brnncen klæbende Traad-
Omvikling, der naturligviis ogsaa har skullet tjene til Be-
fæstning. Delte Stykkes Bestemmelse er uvis. Med Hen-
syn til Formen er det noget beslægtet med det ovenfor
under det Veienske Fund Nr. 12 beskrevne.
14. En liden Pincette af Bronce, 2^ T. lang; Benene
i Enden 4 Lr. brede og med en indad gaaende Kant; udvendig
smaa indslagne halvmaaneformede Zirater langs Kanterne.
15. En rund Steen-Ski ve med Hul igjennem; 1 T.
2 Lr. i Gjennemsnidt og vel \ T. tyk; af det almindelig
forekommende Slags, hvoraf Afbildning lindes i N. T. f. O.
B. 1, Tab. IV, Fig. 52.
16. Brudstykke af en Steen-Oxe; ikkun den bager-
ste Deel findes; Banen afrundet.
17. En LANGAGTIG RUND, GLATSLEBEN STEEN (Fig.
30); 4 Tr. lang, 1£ T. bred og næsten ligesaa tyk.
18. Stykker af Been, Læder eller Skind, J.f.rn og
Glas. Beenstykkerne, der synes at være baade af Menne-
sker og Dyr, men forovrigt ere ubetydelige, lade ei til at
have været i Ilden, hvilket derimod synes at være Tilfæl-
det med Glasstykkerne.
BEMÆRKNINGER OM ET FUND AF ET MUMIE-
AGTIGT KVINDE LIG I EN MOSE VED HARALDS-
KJÆR I JYLLAND; ved Oldsag -Committeen.
vFmtrent en Fjerdingvei S. O. for det gamle Herresæde
Haraldskjær, imellem den ved samme værende Kobber-
fabrik og Rude Mark i Skibet Sogn, Tyrrild Herred, Veile
Amt, ligger en Torvemose, som af Almuen der i Egnen
benævnes Juthe Mose, efter andre Hiudtes eller Giudtes
Mose. Den udgjor egentlig en Deel af en stor Slette, nu
frugtbar Eng og Mose, der mod Vest, tildeels ogsaa mod
Ost, begrændses af skovklædte Bakker, og imod Syd og
160 FUND I RN MOSE VRD HAR \ LDSKJ.FIR.
ISord ligeledes omgives af Bakker, hvilke dog nu ere ntfgne,
men rimeligviis have i Oldtiden ogsaa været hevoxede med
Skov. Nordost for Haraldskjær strækker en Arm af denne
Slette sig i Ost mellem meget hoie Bakker , eller som de
i Egnen almindeligviis kaldes Bjerge, lige til Veile Fjord,
af hvilken den hele Fordybning skjonnes at have i sin Tid
været en Fortsættelse.
Den 20de Oetoher 1835 vare nogle Arheidsmænd be-
skjæftigede med at grave en Skjolgrdft gjennem denne
Mose, da den ene af dem i en Dybde af 1^ Alen under
Jordens Overflade bemærkede en Arm og en Fod af et
menneskeligt Legeme. Da der ikke var Ledighed til samme
Dag at foretage videre Undersogelse, opsattes saadan til
den folgende. Man begyndte nu med at trække i de alt
bemærkede Lemmer, men kunde ikke faae Liget rykket
op, og begreb i Forstningen ikke Grunden til, at det kunde
ligge saa fast i det bliide Torvemudder, indtil man ved at
grave omkring og undersoge det nærmere, bemærkede, at
det var fæstet ned i Mudderet med Trækroge, een tæt
ovenfor hvert Knæled, og een ligeledes ovenfor hvert Al-
bueled, samt endvidere med tvende stærke afbrudte Grene
som Tværboiler, den ene over Brystet og den anden over
Underlivet, saaledes anbragte, at Legemet derved holdtes
nedad, med Hovedet vendt mod Ost og Fodderne mod
Vest. Da disse Kroge og Grene vare losnede, optoges
Liget, som befandtes at være af en Kvinde og vel beva-
ret. Som naturligt, tænkte Almuesmændene sig her en
skjult Forbrydelse, og sogte at bringe dette i Forbindelse
med Rygtet om en saadan , der skulde være skeet i eller
kort for deres Tid; men da man noiere undersogte Klæd-
ningsstykkerne, som dog kun i Fragmenter optoges, saa-
velsom selve Liget, der var gaaet over i en mumieagtig
Tilstand, blev det tydeligt at dette sikkert i mange A år-
hundreder havde ligget skjult paa Stedet. Den 5te De-
cember næstefter foretog man en gjentagen Eftergravning,
og fandt da flere Levninger af Klædningsstykkerne, samt
tftTND I F.y MOstf VRD H AftALDSK J.KR. H) f
af Trækroge og Pæle, men da Vandet i Mosen tiltog og
Aarstiden heller ikke var gunstig, maatte man til en be-^
kvemmere Tid opsætte den videre Undersøgelse.;
En saadan foretoges dernæst efter Øvrighedens Foran-
staltning og i dens Overværelse af fir. A. F. Lassen den 3dio
Juni næsffolgende Aar. Leiet afpæledes i en aflang Fiirkant*
6^ Alen i Længde og H 2 Alen i Brede, hvorefter kludderet,
som blev blodere, jo længere man kom ned, opkastedes og
undersogtes niiiagtigen til en Dybde af næsten 5 Alen. Bun-
den eftersporedes dernæst med en Stang af 7 Alens Længde,
der sank næsten heelt ned, inden en nogenlunde fast Bund
kunde mærkes, saa at Moradsets Dybde paa dette Sted
kan anslaaes til omtrent 11 Alen. Ved at optage Stan-
gen, frembrod en mægtig Vandstraale formodentlig af et
Kildevæld i Dybet; og man formeente at det vilde være
et frugteslost Arbeide at trænge dybere ned t hvorfor man
lod det beroe ved det ubetydelige Udbytte man havde gjort,
som bestod i otte Fragmenter af Kroge og Pælej lignende
dem, som ved de forrige Undersogelser vare fremkomne.
De til vor Undersogelse oversendte Sager ere folgende:
En meget stor og lang Lok Ha ar, som har losnet
sig fra Hovedet; den er 20 Tommer lang, nu af en blank
hruun Farve, som /dog skjonnes ikke at have været den
naturlige. Et Forsog paa at udfinde denne har kun ledet
til et negativt Resultat, som folgende Meddelelse fra Prof,
Forchhammer udviser: , t Je» har underkastet Haaret af det
et O
Lig, som blev fundet i Mosen i Nærheden af Veile, en
Undersogelse, for om mueligt at udfinde dets oprindelige
Farve. Naar man helder Ammoniakvand derpaa og lader
det henstaae i nogen Tid, oploser sig en stor Mængde af
et bruunt Stof, som ved noiere Undersogelse viser sig at
være Torv. Haaret bliver derved lysere og mere guult,
en Farve som ved fortsat Behandling med Ammoniak ikke'
forandrer sig. Denne Undersogelse kerer altsaa med Hen-
syn til Haarcts oprindelige Farve, at det hverken kan ba\ £
li
lfri Fl'\D l K\ THOSK VED HARALDSKJJRR.
været sort, eller inorkebruunt, men om det har været graat,
lysehruunt, eller guulrodt, kan ikke bestemmes."
Et stort Fragment af en Skindoverkl/Ndnuvg , for-
modentlig en Hættekaabe (Imjl), kunstig sammensyet af
forskjeilige Stykker Skind, som man har antaget for at
være unge Sælhundeskind, hvilke udvendig have havt Haarene
paa, hvoraf enkelte smaae nn bruunlige Partier ere synlige.
Den er syet med Sener eller Tarmestrimle, den saakaldte
Tarmesyning, den samme omtrent som Eskimoerne i Gron-
land, ligesom Lapperne i Finmarken og tiere beslægtede
Nationer, endnu betjene sig af. Paa nogle Steder er den
kantet med et smalt Skindbaand, som meget noiagtig er
paasyet med samme Slags Traad. Da den blev funden,
var den vaad ; ved at renses og torres har den tabt noget
af den oprindelige Form, saa at denne er bleven utyde-
ligere. Den synes ikke at have været længere end om-
trent en Alen, men er derimod meget vikl, nemlig forneden
2i Alen. Paa den vedfoiede Tab. V have vi ladet afbilde
nogle af de her fundne Sager, og, fornemmelig for at vise
Syningsmaaden, under Fig. I et Stykke af denne Skind-
klædning, hvis hele Form burde ved en Afbildning have
været fremstillet, hvis den endnu havde kunnet noiagtig
bestemmes.
Fragmenter af et hoist usædvanligt Slags temmelig
tykt Toi, der er dobbelt kibret eller af det saakaldte fiir-
skaftede. Det ene har nu en morkebruun Farve, og er
et Hjorne horende til et Klædemon, der efter Syningerne
at domme synes at have været nu-kantet. Kanten er om-
boict og fastsyet med Traade af samme Art som dem, af
hvilke Toiet er vævet. Det andet Stykke er endnu mær-
keligere, og vi have derfor valgt det til Afbildning under
Fig. 2. Det er af samme Vævning, men noget finere, ved
det at Traadene ere mere snoede. Det er nu lysehruunt,
men line Striber af en morkere Farve, som dele Toiet i
Ruder, ere indvævede i samme. Man seer at det er et
Endestykke, og for Enden ere Traadene, hvoraf det er
F IT IV D I RIV MOSR VRD H ARA LDSKJÆR. 103
vævet, to eller flere, sammensnoede, hvilke Snoninger ende
sig i Knuder og danne et Slags Fryndser, inden for hvilke
Kanlen derhos tillige er styrket ved en Kastning i lange
Sting. Den ene Side er, ligesom paa det forhen omtalte
Stykke, summet ligeledes i ualmindelig lange Sting med
Traad af samme Art som den , hvoraf Toiet er vævet.
Paa en lille Deel af den anden Side lindes Levninger af
Fryndser , fremkomne paa samme Maade som de paa En-
den, hvilke udvise, at man har det hele Stykkes Brede,
der kun har været 7 Tommer.
Det var naturligviis magfpaaliggende at vide, hvoraf
dette Toi var. Derom oplyser os en Meddelelse fra Læ-
reren i Technologie ved den herværende Polytechniske
Lære-Anstalt Hr. E. Wilkens, saa lydende: lt For at over-
tyde mig, om de Prover af fiirskaftet Toi, som ere sendte
til min Undersogelse, ere vævede af uldne eller Silkctraa-
der, har jeg underkastet de enkelte Trævler en microsco-
pisk Analyse. Da de viste sig med en meget ureen og
plettet Overflade, hehandledc jeg dem med forlyndet Am-
moniakvand, som udtrak det meste af det hrune Farvestof;
de saaledes rensede Trævler fandt jeg for storste Delen
saa destruerede, at det var mig umucligt at slutte mig til
deres naturlige Udseende. De vare oversaaede med Længde-
ridser, hyppig udflossede i Enderne og i Boininger og fulde
af uregelmæssige Skaar paa tværs, som vedstaaende Af-
bildning udviser. Nogle faa
viste dog paa Kanterne re-
gelmæssige Indsnit som Saug-
tænder, der alle vendte Spid-
serne i samme Retning saa-
ledes 2311152552551 ; og enkelte havde vedligeholdt sig
saa hele og frie for Ridser, at jeg tydelig kunde skjelne
brudte Linier paa tværs, som forenede Spidserne af disse
Saugtakker, saa at Trævlerne saae ud som om de vare
dannede ved Indskydning i hinanden af Kræmmerhuse med
11-
KU FCND I K\ MOSE VED H \ R ALDSK J J^U.
takkede Kanler, saaledes: IiSil251l5li2i]l|5 • Efter denne
Undersogelse tager jeg ikke i Betænkning at erklære Toiet.
for at være uldent. Traadene ere stærkt snoede, og Ulden
temmelig fiin."
Fragment at' en tyk, af mange Traade dobbelt snoet
Svor, omtrent af en Penneposes Tykkelse, som fandtes
indflettet i Haaret. ber fremstillet under Fis. 3.
En tilspidset svær Pæl af Egetræ, 19 Tommer lang
og foroven 3 Tr. i Gjennemsnit, bor fremstillet betydelig for-
mindsket under Fig. 4. Man seer endnu tydelig paa den over-
ste Ende, at den er bleven nedbamret med svæve Slag af en
Hammer eller Bagsiden af en Oxe, som bar efterladt fiirkan-
tede dybe Indtryk i Overenden. Denne Pæl fandtes forst ved
den anden Undersogelse. Man bar tænkt sig, efter Fortids
Skik for at hindre Dode, især saadanne som ansaaes for
Trolde og Hexe, fra at gaae igjen, at dens Bestemmelse
kunde have været at drives tværs igjen nem Underlivet,
men det bar dog ved noieie Undersogelse ikke stadfæstet
sig at den bar ber været saaledes anvendt, eftersom Lege-
met ikke paa dette Sted har Beskadigelser. <k?r vilde have
været forvoldte ved en saadan Fremgangsmaade. Mueligen
have de tværs over Legemet anbragte Grene ^æret fast-
holdte ved saadanne Pæle.
Kroge og Hager, af Naturen dannede, nemlig en
kloftet Green med tilspidsede Ender. De ere af meget
let Træ, nemlig Vidiepiil, som endnu voxer i samme Mose,
i hvilken de rimeligviis ere huggede, for strax paa Stedet
at anvendes til Bestemmelsen. Een af dem, her fremstil-
let, ligeledes i formindsket Maalestok, under Fig. 5, er
storre end de andre, nemlig nu 25 Tr. lang, men har op-
rindelig været endnu længere, og Hagen, der har sluttet
om eet af Benene, er tilspidset og 10 Tr. lang.
Om selve det mumieagtige Lig oplyser fol gende Med-
delelse:
Ftl MB I E!V H08H VKD RA&ALDSKJJSR. 105
OPLYSNINGER OM ET 1 EN MOSE N.Eli HARALDSKJÆR
FUNDET KVINDELIGT LIG; ved J. F. Ch kistens, Di-
etrictalaige i Veile.
Aldkr. efter Ligets Udseende at domme: a) Det
havde alle sine Tænder, som dog ere meget afslidte, men
i (ivrigt temmelig gode, og sidde i den sædvanlige Orden.
b) Skindet er meget rynket, hvilket vidner om, at Legemet
har været temmelig fyldigt; c) dette bekræfte ogsaa Bry-
sterne, der strax efterat Liget var optaget af Mudderet
vare kjendelig store med tydelige Vorter. Disse tre Punk-
ter, i Forhindelse med d) den ved Liget fundne, temme-
lig tykke Haartot, synes at begrunde Formodning om,
at denne Kvinde kan ved sin Dod antages at have været
omtrent 50 Aar gammel.
Dodsmaade. At denne Kvinde er kommen paa en
voldsom Maade af Dage og sandsynligen levende nedpælet
i Mudderet, derfor tale: a) En betydelig Hævelse i det.
venstre Knæ, tæt ovenfor hvilket den til Museet indsendte
store Trækrog holdt saa fast, at det kostede megen Moie
at faae den trukken op af Grunden, h) Ansigtstrækkene,
hvilke strax efter Optagelsen næsten tydelig kunde kjen-
des at være fortvivlede.
Beskadigelser. Ligets bl(ide Hovedbedækning samt
det liiiirc Beens og den venstre Arms hlode Dele vare
meget beskadigede, hvorover man ikke kan undre sig. naar
man seer hen til Maaden, paa hvilket det opdagedes. Den
Groft, hvor dets Leie var, oprensedes nemlig af en Ar-
beider med store jernbeslagne Træskostovler paa, der med
en stor Spade gravede hen over Liget uden at bemærke
noget. Efter ham kom en anden-, som skuflede, og gik
omtrent en Alen dybere, og fik da fat paa den ene Fod
og Arm. Hovedets Beendele vare ubeskadigede , og For-
eningerne eller Sommene (swturæ) sees at være naturlige og
ikke sammenvoxne. Paa Brystet og Underlivet kunde aldeles
ingen Beskadigelse opdages, saasom Saar eller deslige.
100 FURB I EX MOSE VED HARALDSKJ JER.
Ved Synsforretningen aahnedes Underlivet, men der fand-
tes under Hadbedækningen ikkun en lille Deel fedtagtig
Masse; alle Indvolde vare forsvundne. At indskjære og
senere igjen sammensye Huden var formedelst dennes over-
ordentlige Fasthed og Styrke meget vanskeligt.
Bedst bevarede ere alle til Hudorganet horende Dele,
ligesom ogsaa Benene (ossa). Huden har en Beskaffenhed,
som naar man seer et Stykke garvet gammelt Læder, der
er opblddt i Vand; den er fast og tæt og af sortebruun
Farve. Selve Genitalia kunde tydelig bemærkes, saavel
Labia majora som minora. Hænder og Fiidder havde gan-
ske deres sædvanlige Form, vel conserverede med Nægle
paa. Begge Dele vare smaae, og efter Skjonnende neppe
tilhorende en Person at' den arbeidende Klasse. Benene
(ossa) ere ubeskadigede, sortebrune af Farve, og paa Ste-
der hvor de ere synlige sees de ikke at have tabt noget
af deres Substants.
Foraadruvgrr fra Opth;else:v iadtil nu. Strax
efter Optagelsen havde Liget, da det var befriet fra Mud-
deret, et sort Udseende, og var overgroet med Græsrod-
der, der paa sine Steder vare trængte dybt ind i Huden,
hvilket maaskee kunde tjene som et Beviis paa Ælde.
Under Tørringen i et varmt Værelse antog det en mere
bruun, ja paa enkelte Steder lysebruun Farve, omtrent
som den indsendte Skindbedæknings, hvilken strax efter
Udvaskningen kunde sammenlægges i Form af en Trtiie
uden Ærmer. Fra den Tid dette mærkelige Lig blev fun-
det indtil Torringen hengik omtrent en Maaned, i hvilken
det laae i Sygehusets Ligstue paa et Bord; og, uagtet
det som oftest var mildt og fugtigt i Luften, kunde ikke
spores den mindste Lugt af Forraadnelse, hvortil Grun-
den vel maa være den, at det sandsynligen i mange Aar
maa have ligget i Mosen og være blevet aldeles gjennem-
trængt af jernholdigt Mosevand. Da det omsider begyndte
at skimle, blev det befæstet paa et Bord, og hensat i et
varmt Værelse. Uader Toningen tabtes for en Deel For.
FUND I KN M08R VKD HARALDSKJÆR. 107
men paa Hænder og Fodder, Huden blev meget rynket og
sammentrukket), Oienlaagene trak sig noget tilhage, hvor-
ved noget af Oieæblet (bulbus oculi) tydelig kunde be-
mærkes som lysere og morkere farvede Dele. Oincne syn-
tes at have været vendte opad. Alle Dimensioner forfra
bagtil ere betydelig formindskede; kjendeligst var dette
dog paa Brystkassen, da Brystbenet var trykket noget
bagtil, og nogle af Ribbenene brækkede. Denne fladtrykte
Form, som Liget havde faaet, maa tilskrives Trykket af
den betydelige Jordmasse, som havde bedækket det, og
maaskee tillige Maaden paa hvilken det blev opdaget. Mti-
skclsubstansen var allevegne forsvunden, Indvoldene i Un-
derlivet fattedes, og rimeligviis er dette ogsaa Tilfældet
med de i Brystet og Hovedet indeholdte Dele; man kau
derfor sige at Liget kun bestod af Hud, nogen Fedt lig-
nende Masse samt Been og en betydelig Mængde Mose-
vand. Af dette Vand udsivede allerede en Deel, medens
Liget henlaae paa Sygehusets Lighuus; det tilbageblevne
bortskaffedes ved Torringen i Varme. Ved Torringen tabte
naturligviis Liget en stor Deel af sin Fyldighed, i det især
Lemmernes Hudbedækning, der i Forstningen var udspændt
med Vand, herved sluttede sig nærmere til selve Laar-
benene (ossa femoris), indkrympede og rynkede sig. Det
er altsaa rimeligt, at dette Mosevand har ganske garvet
Huden, og efterat være trængt ind igjennem dens Porer
samt Legemets naturlige Aabninger, har ganske oplost
den blode Muskelsubstans. Efterat Liget var nogenledes
gjennemtorret, har Øvrigheden foranstaltet det hensat i en
Kiste i Byens Kirke.
Dimensioner. Efterat Liget er tftrret, er dets nu-
værende hele Længde 2 Alen Tommer, Hovedets Længde,
fra Midten af Panden til Baghovedbenets Forhoining, (i T. ;
fra Hagen til midt paa Hovedet GT.; fra det ene Tinding-
becn til det andet 3.^ T. ; den storste Brede over Bag-
hovedet 5 T. Armenes Længde I Alen; Hænderne 5 T.
lange og 2£ T. brede. Foroven maalt er Breden over
108 PUND 1 KN MOSE VED HARALDSKJ.ER.
Skuldrene 12 T.; Halsens Længde omtrent 1^ T.; Bry-
stets 02; Underlivets Lænede, fra Halsen til Bækkenet*
forreste Sammesifoining, omtrent 22 T. ; Laarets og Benets
Længde omtrent 1 Alen 1 T. ; Foddernes Længde 0^ T. og
deres Brede 2 LT. måalt fra Knoen af Stortaaen tværsover.
Om Ælde synes især den Omstændighed at vidne,
at selve Beenmassen er gjennemtrængt af det jernholdige
Mosevand og farvet bruunt, hvortil kommer alle musculose
Deles og Indvoldenes Forsvinden paa en lille Deel fedt,
agfig Masse nær samt Hudens regelmæssige Garvning,
Maaden, paa hvilken Liget saa omhyggelig og moisomme*
lig var nedpakkct, synes ligeledes at vidne om noget Over-
ordentligt, og har tieppc været eet eller to Menneskers
Foretagende i en kort Tid.
Det er ikke furste Gane man erfarer den næsten vid.
o
underlige Kraft det jernholdige Mosevand har til at bevare
ikke alene almindelige Sager fra Oldtiden , men selv Delo
af det menneskelige Legeme. I vort Fædreland har man
forud seet to Exempler Iierpaa.
Ved at grave Torv i Rocrsdam i den tæt udenfor
Odense beliggende Hede for henved 20 Aar siden stodte
man paa det uforraadnede Lig af et ungt Fruentimmer,
Dragten, det var ifqrt, bestod af Dyrehuder, der vare
meget raat tilberedte, og ikke sammensyede med Traad,
men paa en ufuldkommen Maade alene med Strimle af
samme Slags Skind ligesom raae, vilde Nationers lignende
Klædningsstykker, Dette Lig med den Dragt, hvori det
Jdev fundet, opbevares i St, Knuds Kirke i Odense.
Nogle Aar tidligere, nemlig 1 797, fandt man ved Lands-
byen Undeleff i Holebtill Sogn, Tandem Amt, ligeledes i
en Torvemose, Liget af en Mand, klædt i Kohuder som
^are dobbelt sammenlagte, saaledes at Haareue paa ^vn
f\\c vendte indad imod Legemet, og paa den anden, som
ya? meget grovere, udad, Disse Huder, som i ovrigt ikke
KUND I KN MOSE VKD HARALBSKJJSR. 109
havde Form af Klæder, holdtes sammen om Legemet med
Kenime i Snorehuller, der vare anbragte igjenncm begge
Huder. Som en Prove paa, hvorledes Dragten har været,
erholdt man hertil den paa den ene Fod siddende Sko
eller Fodbeklædning, bestaaende af et Stykke af en Kohud
med Haarene paa, bagtil sammensyet med Skindtrevler
istedenfor Traad, og hvori Huller ere anbragte, saa at det
med Skindremme kunde fastbindes om Foden. Den anden
Fod var nu bar, og af andre Klædningsstykker fandtes
ikke det ringeste Spor, heller ikke fandtes andre Gj en-
stande undtagen tre Hesselkjæppe. Liget var af en Mand
af lille Statur med brede og stærke Lemmer og med rode
Hovedhaar, som hang i Lokker, samt særdeles lange Nægle
paa Fingrene. Da det blev optaget, kunde man, efterat
have renset det fra det vedklæbende Mosevand, tydelig
kjende Næse, Mund, Orer og Oine; ligesom Hud og Kjod
befandtes i en tilsyneladende ufortæret Tilstand, især paa
de Steder som havde været bedækkede med Kohuderne;
men da det just var en varm Sommerdag, og man havde
lagt Liget op i Solen, indvirkede denne derpaa, Huden
krympede sig mere og mere sammen, og sank ind til Be-
nene, og der udbredte sig en saa stærk Stank, at man
hesluttede at tildække Liget igjen med Jord, eftersom den
var saa overordentlig, at Indbyggerne i Landsbyen Hoke-
rup næsten eenstemmig paastode at de havde mærket den
under Arbeidet paa deres Torvemose, som ligger omtrent
en Fjerdingvej fra den, hvori Liget blev fundet. Almuen
dannede sig ogsaa her forskjellige ganske besynderlige Fore-
stillinger, blandt hvilke de fleste heldede til den, at det
vel var Liget af en Zigeuner, der for omtrent 100 Aar
siden maatte være druknet i denne Mose, ikke betænkende
at Dragten og Syningsmaaden samt den totale Mangel
paa Underklædning henvise til en heel anden Periode og
vidne om en Raahed og Naturtilstand, der maaskee maa,
sættes mere end 2000 Aar tilbage i Tiden.
170 FUND I EN MOSK VKD HARALDSKJÆK.
Ogsaa udenfor Danmark har man fundet Lig fra Old-
tiden bevarede i Moser. Saaledes gjordes i Aaret 1817
et mærkværdigt Fund i F riedeburgs Torvemose, Elzel Sogn
i Ostfriesland, af et mandligt Lig, der med tværs over
Kroppen anbragte Egegrene og med Pæle var fæstet ned
i Mosen. Det var ifort en hoist besynderlig Klædning af
valket, men ikke vævet, Toi af Haar uden Syning og
Knapper, alene med vide Ærmegab og Aabning for Halsen.
Beenklæderne vare af samme Stof og befæstede om Læn-
derne med en Linning og Remme. Som Sko tjente et
Stykke ugarvet Læder, uden særskilte Saaler, og uden
Syning, forsynet ovenpaa med Huller og Remme, Læderet
i ovrigt ziirlig udskaaret l .
Ikke mindre Ligbed med det ved Haraldskjær fundne
Lig synes et i Mosegrund (bog, small turbarg, eller som
den i Egnen benævntes moss) ved Foden af Bjerget Drum-
keragb, Baroniet Kinalearty i Downsbire i Irland paa Lord
Moiras Gods i Aaret 1780 opdaget kvindeligt Lig at have 2 .
Det var af et meget lille Fruentimmer, og laae i en Dybde
af 1 1 Fod under Jordens Overflade med Fodderne vendte
mod Vest og Hovedet mod Ost, og var ifort Klædnings-
stykker af en meget usædvanlig Art, tildeels vævede af
Haar, og havde paa Hovedet indflettet i Haaret et Slags
ualmindelig Prydelse. I ovrigt gives hverken Afbildnin-
ger af Klæderne eller bestemte Beskrivelser, men anmær-
kes alene at Grevinden af Moira forte dem tilligemed de
flettede Haarlokker med sig til London, for at undersoges,
at det yderste Stykke var et Slags Kappe, samt at Drag-
tens forskjellige Stoffer og udmærkede Vævning udviste
at de maae have tilhort en fornem Person. Ved samme
Ledighed beskrives 3 en anden mærkelig Samling af Old-
sager, ligeledes fundne i en Torvemose (turf bog or peat
moss) i Irland, i en Dybde af 15 Fod, bestaaende af en
Kappe, flere hundrede Pileodde af Jern, nogle dreiede Bol-
1) See Afbildningen i Spangenbcrgs Neues vaterl. Arcliiv fl. 2, S. 59. — .
2) Aichæologia T. VII p. 90-110. — 3) Archæologia T. VII i>. 111-112.
FUND 1 KN MOSK VED HAR.4JjDSKJ.tiR. 171
ler af Btige- og Elle-Træ, og adskillige audre Træredska-
ber tildeels kun halvt fuldendte, samt derved tre Sække
fulde med Nodder. Man antog at dette Fund har tilhort
een af Oldtidens Dreiere. Kappen var vel af en grov Art,
men dog var Vævningen saaledes at Landsbyvanerne er-
klærede at de ikke forstode at foi færdige Toier af denne
Art og aldrig havde sect saadanne.
Vi have saaledes anfort adskillige analoge Fund, der
alle vidne om Ligs og Klædningsstykkers Bevaring fra
umindelige Tider i Moser. Vi behove ikke at anmærke,
at hvor det bevarende Mosevand har indvirket, der ville
nogle A århundreder mere eller mindre ingen synderlig For-
andring bevirke med Hensyn til Conservationen. Sagerne
komme i ovrigt ikke uden Indvirkning af Mosevandet til
os; alt antager en bruunlig Farve, og man kan kun ved
at betragte dennes storre eller mindre Moikhed, spore om
den oprindelige Farve har været morkere eller lysere; at
udfinde den enkelte bestemte Farve, vil sikkert være umue-
li<j;t. Derimod bevarer Stoffet sia: til Forundring for det
blotte Oic uforanderligt; Uld, Haar, Skind o. s. v. ere i
en saa vel bevaret Tilstand, at enhver Deel lettelig kan
kjendes. Det er imidlertid en Selvfolge, at naar saadanne
Sager tindes nedsænkede i Mosedynd, optages de ikke
uden at en stor Deel af dette folger med, saa at man forst
efterat de ved Udvaskning ere befriede fra Dyndet, faster
et tydeligt Begreb om dem.
Beskrivelsernes Ufuldstændighed og tildeels Mangel
paa troe Afbildninger tillader os ikke at fremsætte nogen,
endog nok saa ubestemt, Gisning hverken om det ostfries-
landske eller de irlandske Funds Tidsalder, og det vil
heller ikke være mueligt, end ikke paa Aarhundreder noi-
agtig at bestemme, fra hvilken Old de lo ved Odense og
i det Slesvigske hidrore. At imidlertid begge disse til-
hore en meget ældre og raaere Periode, end den hvortil
vi troe med Grund at kunne henregne det ved Haralds-
kjær fundne Lig, derpaa indeholde de ovenfor indforte Be-
172 FUND I K.\ M08K VED HARALDSKJÆR.
skrivelser umiskjendelige Beviser. De kunne maaskee sæt-
tes mere end 1000 Aar længere tilbage i Tiden.
Det er en heldig Omstændighed at blandt de ved
Haraldskjær fundne Sager, foruden Skindkaaben, ogsaa
nogle Fragmenter af vævet Toi ere bevarede; thi Betragt-
ningen af disse vil sandsynligviis snarest kunne lede til
at bestemme Tidsalderen, naar de nemlig sammenlignes
med andre Toier der ere fundne i Hedenolds Gravhoie og
i Forbindelse med Sager af eharacteristisk Beskaffenhed.
I en Gravhoi ved Bjolderup i Nærheden af Haderslev fandt
man saaledes for en Deel Aar siden i en af en udhulet
Egebul paa en meget raa Maade uden Anvendelse afSaug
forfærdiget Kiste, i Forbindelse med en Paalstav og flere
Broncesager 1 samt en Lok Menneskehaar, en Kappe for-
færdiget af et Slags ganske eget Toi, nemlig flere Lag af
grovt Vadmel, som ved Syninger holdtes sammen. Uden-
paa dette var ligeledes ved Syning fæstet en Art Filt,
eller valket, ikke vævet, Toi, i hvilket en Mængde korte,
fine sorte Traade med Knuder paa Enderne vare indstukne.
Vi have her under Fix. G ladet afbilde et Fragment af
dette Toi, og over samme en af Toiet udtrukken Traad
med Knuder paa Enderne. De forskjel'ige Lag give det
næsten en Fingers Tykkelse; og hvor grovt det end er,
vil det dog skjonnes at vidne om et hfjiere Culturtrin end
det, hvorpaa disse nordiske Landes Beboere stode, den
Gang de alene klædte sig i raae Dyrehuder; imidlertid
maa den grove Vævning ligesaa fuldt som Broncesagerne,
og i Særdeleshed at man ikke har brugt Saug til Kistens
Forfærdigelse, overtyde os om, at dette Fund ingenlunde kan
være fra nogen af Hedenskabets seneste Perioder, men
sikkert maa tilhore en meget tidligere Old.
Storre Lighed og tildeels en næsten fuldkommen Over-
censstcmmelse, saavel i Henseende til Stof som Vævnings-
maade have derimod nogle Toier, af hvilke vi have ladet
1) Dette mærkelige Fund findes beskrevet ug sammenlignet med et lig-«
nend« ved Griathoriie i Yorkshire i BJ. T. f. O. 3 B. S. 210-':86 , jfr- Tab. I,
FIND I EX MOSE VED II \ R A 1.1)8 KJ i' II. 173
Fragmenter afbilde under Fig. 7, 8 og 9. De hore til
trende forskjellige Fund fra norske Gravhoie, Fig. 7 og 8
nemlig til det Veienske og Fig. 9 til det Sætrangske Fund
paa Kingerige, der begge opbevares i Museet i Christiania,
hvis Inspecteur Lector R. Keyser har overladt os til
Sammenligning Prover af Ttfiet, og meddeelt den her
foran indforte Beskrivelse over begge disse rige og af
mangfoldige Gjenstande bestaaende Fund, som han for-
mener efter temmelig sikkre Kjendemærker at kunne hen-
fore til Hedenskabets sidste Periode, altsaa omtrent til
Dronning Gunnilds Tidsalder, en Tidsbestemmelse om hvis
Rigtighed Betragtningen af Hoienes Structur og de fundne
Sager ikke lader nogen Tvivl, og som vi derfor ganske
maae bifalde.
BESKRIVELSE OVER NOGLE MINDRE FUND AF
MÆRKELIGE OLDSAGER; ved Oldsag-Committeen.
A. OXEBEEN FORDUM BRUGTE TIL SKOITER I
HOLLAKD OG I NORDEX.
MJet er maaskee ikke nok bemærket, hvilken Overens-
stemmelse der ofte finder Sted imellem forskjellige Lan-
des Oldsager, og hvorledes opdagede Gjenstande, som
man vanskelig kan forklare, undertiden fra andre Lande
kunne oplyses. Vi ville her fremfore et Exempel, som
viser at en fattet Formodning ad denne Vei kan vinde
betydelig Bekræftelse, og Oplysningen endogsaa hentes
fra et længere bortfjernet Land.
Paa en nylig foretagen Reise i Holland blev Selskabets
Medlem Generalkrigscommissair C. T. Falbe opmærksom paa
en Tegning i det Leydenske Museums Archiv, forestillende
Oxebeen, som opbevares i Antitivitets-Cabinettet i Middel-
174 M1XDRK nM) AF M.FRKEMGE OLDSAGER.
burg, og vare fundne i en Gravhoi i Provindsen Zeeland; <le
have en Længde af en tlan.sk Fod. erc flade og glatte paa
Undersiden . og gjennem-
borede i begge Ender, saa-
ledes som den Iiervedfoiede
Afbildning udviser. Man har i Holland formodet, at man i
Oldtiden har betjent sig af dem saaledcs som nu til Dags af
Skoiter eller rettere Skoitejern med en paaheftet Træplade
foroven; og maa man ved denne Gisning om deres Brug
mærke sig det hollandske Ordsprog, hvormed Folk afvise
deres Born, naar disse begjere at lobe paa Skoiter: ti Jo! jeg
skal give dig Oxebeen, saa kan du skoite oppe paa Lof-
tet." Hertil foier den ene af Committeens Medlemmer
Finn Magnusen folgende Oplysninger, der ville belindes
paa det fuldstændigste at bevise ovenmeldte Gisnings Rig-
tighed: ic Jeg har i min Opvæxt og end senere seet dette
Slags Skoiteloben som almindelig brugt, især af de Fat-
tigere blandt Almuen, i mit Fodeland Island, og uden
Tvivl bruges den der endnu paa samme Maade ; baade
Oxe- og Hesteheen pleie at anvendes til dette Brug. Jeg
har allerede bemærket dette i mit paa Latin skrevne Lexi-
con over den nordiske Mythologie S. 493, og deraf sogt
at forklare Saxos Sagn om Olier, der foer over Havet
(nemlig den tilfrosne Sti) paa et ved paamalede eller ind-
skaarne Tryllesange forhexet Been, osse quod (Uris enr-
minibus obsic/navlssct, med samme Hurtighed som om han
dertil havde brugt et Fartoi (i aabent Vand), hvorfor jeg
har henviist til Edtlaernes Beretninger om FJller, der af
de gamle Nordboer ansaaes for Vinterens, Sneens, Isens,
Ski- og Skoite -Fartens Guddom. Jævnfor herom P. E.
Mullers Critisk Undersøgelse af Danmarks og Norges Sagn-
historie S. 39, hvor nysanforte Forklaring billiges. Man
sammenholde endvidere i Bjorn Haldorsons islandske Lexi-
con Ordet isleggir, solcæ osscæ, som paa Dansk udlæg-
ges ved et Slags Skoiter af Hesteheen, hvilket dog sna-
rere burde hedde af Oxe- eller Hesteheen. Disse simple
MINDRE FUND AF M.ERKELIOE OLD8AGRR. 173
Skoiter kaldes ellers som oftest blot lkggir." Metallets
Kostbarhed i Oldtiden bar sikkert været Hovedaarsagen
til at man til denne Brug har anvendt Been, som vare
lette at overkomme.
B. ET BRONCE-EVSTRUMENT , FUNDET PAA IRLAND.
I en Mose i Nærheden af Ballymoney i Grevskabet
Antrim paa Irland fandtes for nogle Aar siden et Bronce-
Instrument, hvilket Biskoppen af Down i Marts Maaned
1829 forelagde de Kongl. Irlandske Videnskabers Acade-
mie som et særdeles mærkeligt Stykke, hvis Bestemmelse
ingen endnu har kunnet udfinde. Da vi beller ikke kunne
fremvise noget, som kan tjene til dets Oplysning, og ikke
ere i Stand til at forklare det, troe vi at burde henvende
flere Antiqvarers Opmærksomhed derpaa og tilfoie en Af-
bildning for at tydeliggjcire Beskrivelsen, i den Forvent-
ning at der mueligen eet eller andet Sted skulde findes
noget, der kunde lede paa Spor. Instrumentet er forfær-
diget af Bronce af samme Composition som de fleste paa
Irland fundne Bronce- Sager, hvilken temmelig noie stem-
mer med den, hvoraf de her i Norden fundne ere, og
som foran i dette Bind (S. 104-108) er beskreven, efter
en foretagen chemisk Undersogelse, af Selskabets Med-
lem Professor Baron J. Berzelius. Hovedstykket er en
Cylinder af 18 Tommers Længde, altsaa 4 Gange Stor-
reisen af den her forestillede, bestaaende af tre Afdelin-
ger, bestemte til at skydes ind i hinanden, som, naar
dette er skeet, faae Udseende af et eneste sammenhæn-
gende Stykke. Ved A og B ere Sammen foiningerne, og
Hullerne E og F, som ere af ^ Tommes Diameter, anta-
ges for bestemte til derigjennem at anbringe Nagler, som
skulde holde Instrumentet sammen, naar dets enkelte
Stykker vare skudte i hinanden. Tværs igjennem ere
tykke Metaltraade anbragte, paa hvis ene Ende en Metal-
fugl er fæstet, den anden derimod er omboiet, og deri
170
MliVnilK FIM) AK M KKKKMOH OLDSAGK.R.
B
hænger en Bing. Da nogle af disse
Metal! raade ere L-rngcre end fornodent,
kunne de paa dem siddende Fugle
skydes lidt op og ned. Som noget
besynderligt maa det anmærkes, at da
man tog de enkelte Stykker af Cy-
linderen fra hverandre, fandt man at
de indeholdt Fletninger af fine Broucc-
traade i en Zigzag-Form, der oprinde-
lig synes at have været elastiske, men
ved Opgravningen nu vare i en meget
angreben Tilstand og forvittrede; disse
maae have havt stor Lighed med flere
^v) af Guld og Solv, som ere fundne i nor-
diske Gravhoie. Fugle synes at have
været en yndet Forestilling, og det be-
mærkes at man ofte finder saadanne paa
irlandske Bispestave, der antages at
være endogsaa fra det 7de Aarhun-
drede. Lignende Fugle ere indvævede i
Klædningsstykket , som fandtes i den
i Aaret 088 afdiide engelske Biskop
Cuthberths Grav. I Instrumentets ene
Ende er en Ring anbragt til at ophænge
det i; gjennem den anden, der er ud-
videt, ganer en Metaltraad, som er om-
boiet dobbelt med to Has;er, 02; svnes
indrettet til at hænge noget i. Den
blotte Anskuelse kunde lede til at an-
tage at man her har et musikalsk In-
strument, men saavel Indretningen i det
Hele, som de inden i værende flettede
Metaltraade, maa gjore det klart, at det
ikke kan have havt denne Bestemmelse,
177
DE DANSKES TOGE TIL VENDEN. Ex historisk
Frrmstilliivg af N. M. Petersen, Registrator i
Geheimc- Archivet.
FORS TE AFSNIT.
DE VENDISKE FOLK.
xtLllerrdr i flere Aarhundreder havde nordiske Vikinge-
snækker hjemsogt Ostersoens, Nordsoens og Atlanterhavets
Kyster. Det danske Navn gjenlod fra Liffy til Ifa; det
var blevet en Skræk for Beboerne af Seines og Loires
Brædder. Plyndring og Mord fulgte det; talrige Krigs-
fanger maatte betale den umættelige Bcgjerlighed svære
Losepenge, og Templerne for hvide Krist gik op i Luer.
Men ved Kristendommens Indforelse i Norden vaktes From
heden, og Vikingefærden ophorte. Fredens Kunster be
gyndte at trives; Skoven sank for Oxen; Sværdet om-
byttedes med Ploven, og Stæder begyndte at fremblomstre.
Da kom Gjengjældelsens strænge Ret. Hvad Ædelt der op-
fostredes i Fredens og Mildhedens Skjod, hvad der helligedes
ved from Tro og varme Bonner, ved kristelig Kjærlighed
imellem Mand og Kvinde, imellem Forældre og Born,
imellem Herskeren og hans Undergivne, der hyldede ham
som den, Gud havde udkaaret til Magtens Haandthæver,
det truedes nu med Undergang af vilde Hedninger, der i
Had og Grumhed ikke stode tilbage for Nordboen, den
Gang ogsaa han rasede som Bersærk og bar Had som en
Hedning. Alle Danmarks Oer og Kyster vare udsatte for
Plyndringer; de fredelige Indvaanere fortes bort som Fan-
ger, deres Boliger sank i Aske, deres Dotre bortfortes til
Skjændsel. Dog var ogsaa dette et Middel til at vække
Folkets Kraft. Paa alle Landets betydeligste Punkter
hævede sig Forskansninger og Kasteller, der snart bleve
til ligesaa mange Stæder, igjennem alle Sunde gyngede
Baade; fra de fjerneste Provinser iler man ombord, for at
gjenne, bekjæmpe og fordrive Fjenden, eller for at opstige
12
178 dk da:nskes toge til vrxdkx.
ham i sit eget Land, for at sltijfe hans Værker og om-
styrte hans Afguder. Kongerne selv gaae i Spidsen for
Hæren, Biskopperne kaste Bispestaven og grihe til Svær-
det, hegge Dele fore de med Ære, Landets ædleste Mænd
stride i de Simples Rækker. Trange Sunde maa gjennem-
fares, sumpige Moradser gjennemvades, store Skove gjen-
nemvandres, kun for at naae Fjenden; at naae ham er nok,
da er han næsten slagen. Men han forsvinder her og
kommer hisset frem; han er falsk, som Landet han be-
hoer. Tapperhed og List, Mod og Udholdenhed, Ufor-
sagthed og from Tillid, alt er nodvendigt for at svække og
kue den ikke nær saa tapre, som grumme, mere tro-
lose, end listige, ikke begejstrede, men fanatiske Fjende.
Mange Forsog gjores, og mislykkes, og gjores atter;
thi just dette er Kjendetegnet paa den kristne Helt, at
mislykkede Forsog ikke afskrække ham, fordi han veed
hvorfor han fægter, og at han frejdig og tillidsfuld paa ny
bekjæmper den paa ny frembrydende Fjende, der endelig
maa bukke under, fordi han bærer Spiren til sin Under-
gang i sig selv.
Man maatte forundre sig, hvis Danmark, der havde
bestaaet saa mangen Kamp, ikke ogsaa skulde gjenneni
kjænrpe denne. Dets Beliggenhed, som havde befordret
dets Vikingers fri Fart over alle Nordens Have, til alle
nordlige Landes Kyster, maatte ogsaa udsætte det for
lignende Anfald af andre. Hvor Kraften var lige, hvor
Hedning stred mod Hedning eller Kristen mod Kristen,
der havde Danmark sejret; ingen kunde rose sig af at
have vundet en Fodsbred Land indenfor dets naturlige
Grændser; tværtimod udstrakte det sit Herredomme over
alle nærliggende, endog fjerne Kyster. Til Lands strakte
det sig saa langt ned, som Havet, dets naturlige Værn,
omgiver det paa begge Sider; paa hin Side Havet adlod
England og tildeels Norge det samt de sydlige Stræknin-
ger af nuværende Sverrig, eller de nærmeste Lande, som
Havet beskyllede mod Vest og Ost. Men paa hin Side
DK DAXSKKS TOGK TIL YEXJ>K!*\ 170
Havet trodsedes det endnu af et hedensk Folkeslag, til
Lands nær ved dets Grændser og over Soen ikke fjernere, end
at faa Dage kunde bringe dets Snækker til de danske Kyster.
Det er de Danskes Krige med dette Folk og sammes
Undertvingelse, hvoraf vi forsoge at meddele en historisk
Fremstilling; men for at gjore denne haade klar, levende
og grundig, maae vi forst meddele nogle Betragtninger
over selve Folket og Landet.
2. Ved Venden, som vi nu sædvanlig kalde det, eller
Angelsaxernes Veonodland , Islændernes Vindland, for-
staaer man den hele Kyststrækning ved Østersoen fra
Danmarks Gnrndser ved Slien indtil Weichselfloden. Fol-
ket, som beboede den, inddeeltes i Ost- Vender og Vest-
Vender (hos Islænderne Austr-Vindr og Vestr -Vindt);
deres Lande kaldtes ogsaa Venden (i indskrænket Forstand)
eller det vendiske Rige, og Pommern; hint mod Vesten,
dette mod Osten; Grændsen imellem begge var Oder-
floden. Vi komme her især til at betragte den hele Stræk
ning fra Oder til Sli, og de nærmest liggende Egne usten
for O de ren.
Gaae vi tilbage til de ældste Efterretninger om disse
Landstrækninger, saa finde vi dem beboede af gothiske
Folkeslag. Vore Forfædres Fædre eller deres nære Slægt-
ninge have rimeligviis en Gang boet i disse Egne eller i
det mindste gjennemvandret en Deel af dem, forend de
kom til Norden. Efter Indvandringen til Norden, hvis Tids-
punkt det næppe er muligt med nogenlunde Sikkerhed ;it
bestemme, men som Historieskriverne efter rimelig Gisning
sætte enten ved eller noget efter Kristi Fodsel, deelte de
tilbageblevne gothiske Folk sig i smaae Stammer, der
efterhaanden tabte sig saa meget, at Geograferne i andet
Aarhundrede efter Kristus kun kjende et Par saadanne
smaae gothiske Folkestammer, Guthinerne i nuværende
Bohmen og Gudderne i nuværende Preussen. Paa een
Gang bliver derimod det gothiske Navn til et af Historiens
beromteste. Efter hvad man i Almindelighed antager vau-
12«
180 DE bAXSKKg TOUK TIL VKXDKX.
diede Gother fra Norden over Havet, forenede sig med
sine Slægtninge, stiftede i Fællesskab med dem og andre
Slægtninge store Riger ved det sorte Hav, hvorfra de, nu
sammensmæltede til een uhyre Kolos, styrtede hen over
det rommerske Rige, greb det i sine meer end hundrede
Arme, og rystede det, saa det faldt i mangfoldige Styk-
ker, der forst efter lang Tid atter samlede sig i mindre
Stater; mindre end hint, men kun smaae i Forhold til det
Uhyre, af hvis Lævninger de bleve til.
De Landstrækninger ved Ostersoen, som saaledes ved
Gothernes Udvandringer blottedes for Indbyggere, bleve
efterhaanden besatte af et ostligere Folk, hvis Grund-
stamme uden Tvivl ogsaa her havde sit oprindelige Hjem.
hvilket dog taber sig i Oldtidens Morke. Allerede 501)
Aar for Kristi Fodsel finder man et saadant betydeligt
Folkeslag omtalt som boende i Sarmatierj, imellem Æstier
paa den ene Side og Gother paa den anden ; de handlede
med Bernsteen, udbredte sig fra Weiehselen af indtil Osel,
og den Deel af Ostersoen, ved hvilken de boede, kaldtes
det vendiske Hav, de selv Veneder (Ousvsoc). Dette Folk,
hvis Slægtskab med den store slaviske Folkestamme er
afgjort, henhorte hverken til samme Grundstamme, som
Gother og Germaner paa den ene Side, eller til samme,
som Finner paa den anden; men enten maa man antage,
at en saare tidlig og gjennemgribende Blanding havde fun-
det Sted imellem dem og Germanerne, fra hvilke de dog
i Sæder og Skikke vare meget forskjellige, eller ogsaa
begge maae være oprundne fra en fælles Grundstamme,
den kaukasiske. Ligheden i Sprogenes forste Ord og
Sproglære beviser det. Begge Sprog soge deres Grund
i Asien; de slaviske Sprog have mest Lighed med Ar-
meniernes, de germaniske med Persernes; dog fiilger deraf
næppe mere, end at begge have haft eet fælles Stamfolk.
Af deres ældste ostlige Naboer, Finnerne, kaldtes de
Vena, Finnerne kalde endnu Russerne Venåleine og Rus-
land Venuhenmaa eller Vendernes Land. Denne Benæv-
DE DA\*KKS TOGE TIL VENDEN. I S I
nelse træffe vi atter hos vore egne nordiske Forfattere,
som omtale Folket Vanir og deres Land Van al and, hvil-
ket grændsede til Asernes, og igjennem hvilket disse droge
paa deres Vej til Norden. Herved bliver det os ogsaa
paa een Gang forklarligt, hvorfra den Lighed imellem
hegge Folks Gudelære, saa megen Forskjellighed uagtet,
kan være opstaaet, og hvorledes en vedvarende Blanding
af hegge Folkestammer kunde vedligeholde sig i Aarhun-
dreders Lob. v
Paa alle Sider omgivne af gothiske Folk, hegyndte
en stor Deel af Venderne allerede at udvandre i det ftir-
ste Aarhundrede efter Kristus ; flere nordtyske Folk trængte
da ind i deres Land, og fortsatte derpaa, ligesom de,
Vandringen imod Syd. Andre fredelige Stammer, deels
af deres Naboer, Finnerne, deels af selve Vender, bleve
tilhage, og dannede ligesom Smaakantoner; ogsaa disse
Mandede sig efterhaanden ind i den almindelige Folke-
vandring, der var disse Aarhundreders bestandige Særkjcnde,
og af Blandingen opstod nye Folkeslag. Et Exempel der-
paa er Vidioaricme (Vidiverjerne) eller Vitlænderne i Vest-
preussen, en Blanding af Vender og Gother.
I nogen Tid staae Venderne i Skygge, da Historien-
har fæstet sin Opmærksomhed paa langt mægtigere Riger:
Til det store gothiske Rige under Ermanarich (Jormttn-
rekr) -J- 375 horte ogsaa Folkene ved Ostersoen: Vender,
Æstier. Fenner eller Tschuder. Ogsaa Atlilas store hun-
Diske Rige udstrakte sig til Ostersoen, og rimeligviis have
da ogsaa Vendern - * været skatskyldige dertil. For os
Nordboer maa dette være saa meget sandsynligere, som
vore ældgamle Sagn have opfattet Folkenavnet Huner, og
anvendt dette paa de vendiske Folk langsmed Ostersoen,
og vide at fortælle mangehaande Tildragelser, som fore-
faldt imellem Konger af Reidgotaland , det sydlige Jyl-
land, og Hunaland, Venden. De nysnævnte gothiske og
hunniske Riger sank imidlertid med deres Stiftere, og
hvad der endnu kunde være en Hindring for Vendernes
182 DK DARSKÉ6 TOGK TIL VREDE*.
friere Udbredelse, det store Vandalske Rige, der havde
dannet sig af gothiske Folk, hvoriblandt Rugier ved Peene
og paa Rugen, det drager sig o^saa i Begyndelsen af edt
femte Aarhundrede imod Syden. Da begynde ogsaa Ven-
derne at udbrede sig sydpaa, og træde nu snart frem i
anseelige Riger i Bohmen , Slesien , Kroatien , Måhren.
To Hovedstammer blive da efterhaanden mere kjendelige:
Slaviner og Anter, og kun nogle Smaastammer ved Weich-
selen bevare endnu Ravnet Vender.
Imidlertid rykkede en anden slavisk Stamme, Ljæchcr
eller Lecher, fra Ungarn imod Norden, og satte sig fast
i Polen og Pommern. Denne deelte sig atter i mange
mindre Stammer, som fik Navne efter deres Boliger: Pol-
jæner eller Poler paa Sletten (pole), Lutitier i Sumpegne
Qusice) , Pomeraner ved Havet Qjo morej o. s. v. Po-
meranerne vandrede ind i Gothernes, Burgundernes, Van-
dalernes og Rugiernes forrige Land , og blandede sig
rimeligviis med Lævninger af Varnerne ved Floden War-
n ow og af Rugier paa Oen Rugen; de antoge i det
mindste deres Navne: Varner og Rugier. Lutitierne indtoge
ikke blot Lausitz, som endnu bærer deres Navn, men og-
saa Forpommern og en Deel af Meklenborg og de bran-
denborgske Mark' er. Den Deel af Lutitierne, som boede
i Lausitz, kom under Sorbernes Herredomme, en anden
mægtig slavisk Stamme imod Syden; de nordligere Luti-
tier derimod bevarede deres Uafhængighed under Navnet
Welataber eller Wilzer. Mange nyere Smaastammer ud-
viklede sig, deels som Kolonister fra de forrige, deels
maaskee af tidligere vendiske Stammer, og under Navnene
Obotriter, Wagrier, o. m. fl. nærmede de vendiske Folk
sig stedse mere Danmarks Grændse. Efterat Slaverne
saaledes vare trængte frem til Ostersoen og Slien, udgjorde
de en overordentlig stor Stamme, hvis Top udbredte sine
Grene mod Ost og Vest ved Ostersoen, og hvis Rodder
tabte sig paa den ene Side ved det sorte Hav, paa den
anden ved den venetianske (venediske, vendiske) Bugt.
I)E DANSKES TOGE TIL VENDEN. 183
3. At skildre et Folk er i Grunden at skildre en Per-
son. Hver Folkestamme har sit Særkjende, ligesom hver
Familie, og hvert Folkeslag fremtræder atter som en en-
kelt Person i Forhold til Stammen. At opfatte det sær-
egne ved saadanne, især i Oldtiden, er vanskeligt, fordi
noget almindeligt er tilfælles for alle. Hedningen er sig
selv Hig overalt, og dog kan man ikke nægte, at hver
hedensk Nation har et særeget Præg. Venden har derfor
i Almindelighed Karakteer tilfælles med hele den slaviske
Stamme, men denne Almindelighed maa atter have antaget
noget særegent ved Folkets Afsondring fra det Hele.
Efter meget tidlige Efterretninger skildres Slaverne som
Folk med stærkthyggede Lemmer, lysehrune Haar og brun-
lig Ansigtsfarve. De ligne, hedder det, den vilde Indianer
i en overordentlig Haardforhed og Smidighed; de rulle sig
sammen i en Krog, hvor man næppe skulde troe et men-
neskeligt Legeme kunde rummes, og kunne blive liggende
saaledes i flere Timer, ventende paa det gunstige Øjeblik
til at overliste deres Fjende. Forat undgaae sine Forføl-
gere kunne de tilbringe hele Dage under Vandet, i det de
ligge ubevægelige paa Ryggen og drage Aande igjennem
Ror, der ere stukne i hinanden og rage op over Vandets
Overflade.
Haardforhed, Legemssmidighed og Udholdenhed ere
almindelige Egenskaber hos Vilde. Dem ligne Slaverne
ogsaa i et andet Hovedtræk: en hoj Grad af Letsindighed
og Ligegyldighed for den folgende Tid. Nydelsen af det
nærværende Ojeblik er for saadanne Folk Livets Maal;
Grublen over det tilkommende ligger udenfor deres Tanke-
gangs Sphære. Heraf folger Uvirksomhed, naar ingen
Niid driver til Arbejde; og denne skal hos Venderne have
gaaet saa vidt, at de ofte efter deres Undertvingelse fore-
trak at forblive i Trællestanden , for ikke at have Bekym
ring for en Huusholdnings Sysler. Nydelsens Gjenstande
ere de forste og naturligste: Vellevnet i Spise og Drikke
tilfredsstiller Legemets Fordringer; munter Omgang. Sang
I Si Uh UA.NSKKÉ TOGE TIL TK.NDKX.
og Musik Sjælens; Dandsen lurener begge. Heraf ud-
viklet sig en i det hele godmodig Karaktcer, der er til-
freds med ^Nydelsen, og kun ophidses, naar denne mangler,
som gjeme meddeler, naar den selv har nok, og skjormer
l>aa det Gode, som meddeles af andre. Denne Godmodig-
hed findes hos alle slaviske Folk; den ytrer sig i Hen-
givenhed til Munterhed, i Folkesange, i sjelden Gjæst-
frihed, i Taknemmelighed mod Forældre, og lignende
Karakteertræk.
Allerede i det sjette Aarhundrede fortælles om de
nordlige Vender, at de altid havde Liren i Haanden. Dette
Instrument havde tre Strenge, var storré end en Fiolin
og rimeligviis en Slags Harpe; i det mindste er det uden
Tvivl dette Instrument der menes, naar Nordboerne i den
hekjendte Fortælling om Aslaug berette, at hendes Foster-
fader Heimer skjulte hende i en Harpe (harpaj. For-
uden dette Instrument, Russernes Hnsli, Servicrnes Gos/e,
kjendte Venderne ogsaa Hornet og Sækkepiben (Kosslo).
Et meget bojeligt Sprog lettede Sangen, og Folkesange
opstode tidlig.
Af Mangel paa Kundskab om de egentlige Venders
Folkesange berore vi blot Serviernes: det- karakteristiske
i disse Sange er uden Tvivl ogsaa det samme hos alle
slaviske Folk. Servierne have Sange om en Helt Marko,
der kan sammenlignes med Grækernes Herkules, og endnu
mere med vor Stærkodder; han er den fiirste af Helte,
besidder en uendelig Styrke, hans Villie er ubetinget, og
han frembringer hvad han vil. Han rider en Hest i halv-
andet hundrede Aar, og han bliver selv, ligesom vor
Stærkodder, tre hundrede Aar gammel. I andre Sange
skildres Stæder, der befæstes ved Menneskeoffer, ligesom
i vore Sagn, og Fugle bruges som Budskab, ligesom i
gamle Sagn hos os. Men især ville vi bemærke Servier-
nes Militza, da Sangen om hende, den bly Mo, som El-
skeren forgjæves stiger at bringe til at skue i Vejret, aan-
der en elskværdig Simpelhed og Ho. og har megen Lighed
DK DAXSKKS TOGE ML VKXDK*. 185
med vort bekjondte Sagn om Ottar og Sigrid, der ikke
kastede sit Oje paa den Elskede, forend Lyset, med hvil-
ket hun lyste ham til Brudelejet, brændte ned paa hendes
Fingre. Den serviske Sang lyder efter Bowring 1 om-
trent saa:
Lange Bryn hos min Militza skygge
over hendes milde Rosenkinder,
Rosenkinder, og det hulde Aasyn.
Trende Aar har jeg betragtet Miien,
men jeg kunde ej de hulde Ojne
faae at see og ikke Lilje -Panden.
Til vor Landsby -Dands jeg forte Miien,
hen til Dandsen forte jeg Militza,
haabed da at see de hulde Ojne.
Moerne paa Gronsværfladen dandsed,
pludselig blev Solens Skin fordunklet,
ud af Skyerne foer stærke Lynglimt.
Alle Pigerne saae op til Hinden,
alle Pigerne — men ej Militza.
Stille hun paa Græsset saae, og skjælved
ej, som Pigerne, dex skjalv, og hvisked:
tl O Militza, du vor Legesoster!
Er du fjantet eller overviis?
siden du paa Græsset seer isteden
for at see paa Himlen over os,
og paa Skyerne, som staae i Flamme."
Men Militza svarede dem rolig:
„Hverken overviis, ej heller fjantet
er jeg, ikke Vila, Skyers Samler;
jeg er kun en Mo, og skuer for mig."'
Vendernes Dands bestod, som Slavernes i Alminde-
lighed, i overordentlig heftige Legemsbevægelser, i krigersk
1) Servian popular poetry, translated by Bowring.
186 DK DANSK*:« TOCK TIL VfciVDKN.
Gang, stærke Gestikulationer, Fordrejelser af Legemet og
Loften og Svingen af Dandserinderne.
Alle Skribenter ere enige i at tillægge dem en overor-
dentlig Gjæstfrihed; efter Biskop Ottos Vidnesbyrd forsikres
endog, at Manden, naar han gik ud, ikke lukkede sit Huus,
men lod Spiser sætte paa Bordet, og tildækkede dem, forst de
kunde være gode, hvis der kom Gjæster medens han var
ude. Denne Gjæstfrihed befordrede Handel og fredelige
Kunster, og den gjensidige Meddelelse og Velgjorenhed
hindrede Betleri og Tyveri; Betlere og Tyve, forsikres
der, fandtes ikke iblandt dem. Den gjensidige Tiltro
fordrede ingen edelig Bekræftelse; at sværge og at sværge
falsk ansaae de for lige syndigt.
I Afholdenhed og Kyskhed lignede de Nordboen;
Fleerkoneriet var almindeligt, men Ægteskabsbrud straffe-
des med Doden. Konen kjobtes eller rovedes, som hos
Nordboen; men hun betragtedes i langt hojere Grad, end
hos ham, som Gods. Hun behandledes som Trælkvinde,
og maatte som saadan forrette det sværeste Arbejde; havde
Manden en Seng, saa maatte Konen ligge udenfor denne
paa Gulvet. Ligesom Mand og Fader hos Morlakkerne
ikke tale om Kone og Datter uden med Tillægget: med
Forlov at sige {da prostite, moia aena, med Forlov at
sige, min Kone), saaledes berettes det selvsamme om de
gamle Vender. Som andet Gods maatte Konen folge sin
Mand i den anden Verden ; ved Mandens Diid overlod
man hende derfor Valget, enten hun vilde aflive sig selv
ved hans Begravelse, eller lade sig dræbe paa Baalet l .
Dode hun ej med Manden, da var hun til Skjændsel hele
sit folgende Liv. Denne grusomme Skik, som vidner om
Vendernes asiatiske Oprindelse, ophorte i Polen forst i
det tiende, i Rusland forst i det ellevte Aarhundrede.
1) Insnper et fineili, quvd est fidelissimum genus hominum , hunn
håbet morem , ut mulier , viro mortuo , se in rvgo cremati pariter arsitra,
prirripitet. E;»iat. JJonifacii Archicpise. Mnpuiitini ad Ethclbalriuui regcm
Meiciormn (Bibi. max. I'alrum, T. 13, S. 7b;.
DE DVNSKKS TOGK TIL VNNDKX. 187
Mandens Liv havde Værd i sig selv, Kvindens intet;
det er derfor troligt, at Moderen ikke tog i Betænkning
at dræbe sine Dotre strax ved Fodselen , naar de bleve
for mange, medens Sonnerne derimod sædvanlig hleve
skaanede. Men utrolige ere de enkelte Fortællinger, som
haves om, at Bornene dræbte deres gamle Forældre, naar
de ikke længer kunde arbejde; Krantz siger endog, at de
begrove dem levende; dette Tra>k maa enten henfores til
ilcn allerældste Tid, eller og en saadan Handling, som den
Krantz anforer som forefalden i Aaret 1310, maa have
været frembragt af den hojeste Nod.
Som Krigere gave de ældste Vender ringe Beviser paa
Tapperhed, ja man vil endog have fundet hele Folkeslag
ihlandt dem, som afskyede Krig. Naar Krigerskhed ud-
viklede sig hos dem, saa skete det af Nodvendighed. Den
bestod derfor ikke, som hos Nordhoerne i Almindelighed,
i Tapperhed, udsprungen af Æresfolelse, men Hensigten
var kun Selvforsvar eller Lyst til Bytte, og de sædvanlige
Vaaben vare Baghold og hemmeligt Overfald om Natten.
Herved bleve Vendernes Krige, som de overalt skildres
os, til Roverkrige. Da Venderne ved Ostersoen havde
lært Sofarten af Normannerne, som besogte deres Kyster,
bleve de til de umætteligste Korsarer; de tilsidesatte Ager-
dyrkning og levede af Byttet, som gjordes paa Havet.
Disse Rovertoge fordærvede deres Karakteer; de hleve
mistroiske, rovsyge, hævngjerrige, mordlystne. I denne
Henseende lignede de de nordiske egentlige Vikinger, som
ikke ejede andet, end deres Skibe, og hvad de med dem
og Vaabenmagt kunde erhværve, men som den ædelbaarne
Nordbo derfor ansaae det for en Ære og Fortjeneste at
bekjæmpe og odelægge. Hos Venderne blev ogsaa, som
hos Nordboerne, Byttet nedgravet; ja Rovsygen var saa
stor, at selv Visheden om at de ej kunde beholde Byttet,
ikke afholdt dem fra at hemægtige sig det; Saxe forta'ller
et Exempel herpaa: ved Roskilde trak Venderne midt paa
Flugten Skindet af de rovedc Faar; de kunde dog i det
188 DK DA.TkSR.KS TO.GK Til. TIIMIKN'.
mindste besidde det saa længe indtil Fjenden naaede dem
og fratog dem det. Overvundne fandt de sig i den skræk-
keligste Undertrykkelse, og lede de grusomste Pinsler med
Standhaftighed, som den vilde Indianer; som Sejerherrer
behandlede de de Va^rgelose med det frygteligste Raseri.
De skalperede de faldne Fjender; de bandt Fangerne til
en Pæl, trak dem Indvoldene ud af Livet, og snoede dem
om denne. Forst naar Mordlysten havde sat sig, vendte
den oprindelige Godmodighed tilbage, og de da overblevne
Fjender bleve behandlede med Mildhed.
Disse Træk udviklede sig hos Folket, de vare dem
ikke naturlige. Oprindelig vare de godgjorende, gjæstfri,
ydmyge og lydige, Fjender af Plyndring; de elskede Ager-
dyrkning og Kvægavl, dreve Handel ved Soen og Bjerg-
værkerne i Bjergegnene, bearbejdede Metallerne, vævede
Lærred, bryggede Mjod, plantede Frugttræer, og sang.
Hine Træk vilde derfor næppe have udviklet sig, naar de
havde faaet Lov til at leve og nyde Livet i Fred. Men
fra Karl den Store af indtil deres Undertvingelse hjem-
søgtes de af uforsonlige Fjender, Franker og Sakser, som
faldt ind i deres Lande, rovede deres Rigdomme, gjorde
dem selv til Trælle, eller udryddede dem ganske i hele
Landskaber, og paatvang dem en fremmed Religion. Deres
Kamp blev saaledes til en Kamp for Arne, Liv og Guder;
Hævnen og Listen vaagnede; jo svagere de vare, desto
grusommere maatte de blive; jo mere de elskede et roligt
Liv, desto mere maatte de geraade i Raseri, naar det
forstyrredes, og havde de forst engang faaet Smag paa
kosteligt Bytte, saa var der ingen Grændse mere for Gjer-
vigheden 1 .
A. Vendernes Gudelære bestaaer, saavidt man kjender
den, kun i Brudstykker. Folket har ikke efterladt nogen
1) Allfremeine. Welthistorie , 51 Th. S. 221 fgg. Anton ErBte Linien
eines Versuches nber iler allen Slaven Urspriing e(c. 1 Tli. S. 30 f'jrg. jf.
2 Th S. 48 ffrg. Schreitcr IJeilragc zur Gcsch. der alten Wenden. Do-
browsly Slavin. Snlim nm Slavernes Herkomst og ældste Sade i hans
Saml. Skr. 10de D. e. 11.
DK DA3SKBS TOGK Tit >KM)K\. 18!)
sammenhængende Fremstilling eller noget profeterende Digt
som Nordboernes Vfduspa , hvoraf man kunde uddrage
deres Forestillinger om Verdens Skabelse og Undergang
og oin det Guddommeliges Forhold til det Menneskelige.
Det hvorpaa vi kunne grunde nogle Slutninger, er kun
samtidige Historieskriveres Beretninger og enkelte hist og
her fundne Gudebilleder; men nogen klar Sammenhæng
imellem deres Gudebilleder, samt de ved dem udtrykte
Ideer og andre Folks har endnu ingen fremstillet; Stoffet
dertil synes ogsaa næsten ganske at mangle. Naar vi da
vove at meddele nogle Bemærkninger om Vendernes Gude-
lære i Almindelighed og dens Forhold til Nordboernes, saa
maa vi især for de sidste bede om Overbærenhed, da de
staae næsten ene og afsondrede, og kunne ikke stotte sig
paa nogen hojere Autoritet, end den Sandsynlighed, af
hvilken de selv monne bære Præg.
Man vil i Almindelighed om Vendernes Gudelære
kunne bemærke, at den bærer samme raa Præg, som alle
gamle Folks, hos hvilke Kunsterne enten ikke ere til
eller i det mindste ikke have naaet en saadan Hojde, at
de og Gudelæren gjensidigen kunne tjene til at forhtije
hinanden. Nogen Lighed med Nordboernes vil man ogsaa
gjenkjende, hvilken kan forklares enten af en tidlig Blan-
ding af begge Folk, eller deraf at begges Gudelære har
haft en fælles Kilde; men i det Hele taget bærer Vender-
nes Religion et endnu mere sandseligt Præg, end Nord-
boernes, hvilket ogsaa ligefrem folger af Folkets Karakteer.
Venderne antoge, ligesom alle Hedninger, ogsaa Nord-
boerne, eet htijeste Væsen, den Unævnelige. Ideen ligger
for dybt i Menneskets Sjæl til at den nogensteds ganske
kunde udslettes; men den fremtræder mere eller mindre
klar. Hvor mange forskjellige Skikkelser de end giver
deres Guder, siger Helmold l , og hvormeget de end til-
egne dem Marker og Skove, Glæder og Sorger, saa nægte
de ikke dermed een Gud i Himlen, som hersker over de
1) Lib. I, cap. 83.
190
DR DAXSKR« TOGK TIL VRXDRX.
andre, og som uindskrænket bestyrer de himmelske Ting.
Men de andre Guder, som drage Omsorg for de forskjel-
lige verdslige Ting, ere oprundne fra ham, og enhver af
dem ansees for saa meget ypperligere, som han kommer
nærmere til hiin Gudernes Gud. Dette hojeste Væsen har
vel ingensinde været synlig fremstillet, ligesom vi hos
Nordboen heller ikke en Gang finder det navngivet, uden
forsaavidt Odin ogsaa benævnes Alfader. Det er dette
Væsen, som hos saa mange Folk fremtræder som den
dunkle Skjæbne, der svæver over alt, ophojet over alle
Forandringer, og styrende dem alle; hos andre derimod,
som den Almægtige, der overlever Guder og Verden og
dommer alt 1 . Besynderligt maa det vel synes, at My-
thologerne soge denne Unævneliges Billede blandt de be-
kjendte vendiske Gudebilleder, og ansee ham forestillet
ved Triglaw eller Trigla (den med tre Hoveder), thi under
denne synlige Form, der rimeligviis svarer til Hinduernes
Trimurti, indtræder allerede Personificationen af de tre
guddommelige Virksomheder, der som Form ogsaa gaae
over i Forstandens eller det Begribeliges Gebeet, medens
derimod den Unævnelige (han, som man ej tor nævne 2 )
intet andet udtrykker end hvad vi kalde den Ubegribelige.
Gaae vi fra denne over alle Naturens Omskiftelser
Ophojede over til de menneskelige Forestillinger om det
Guddommelige, forsaavidt det aabenbarer sig i Naturen
(Mennesket selv indbefattet i denne), saa fremtræder
her det Onde og det Gode, det Fortærende og det Op-
livende, det Fordærvelige og det Velgjorende. Begge disse
Principer vise sig ogsaa tydelig i Vendernes Gudelære,
endskjondt det vel er overdrevent, med ganske skarpe
Grændser at skjelne imellem Vendernes onde og gode Gu-
1) pe kemr hinn rt'ki
at regin-domi
bflugr ofan,
ed er bllu rætir.
Volusjia, Str. Go.
2) pd kemr annarr
enn mdtkari,
\>6 | ori ek eigi
fan/i at nefna.
HjndluljoS, Str. 41.
DK DAXSKKS TOGK TIL VMVDH1V. 101
der (Helmold l modsætter ogsaa egentlig kun den gode og
den onde Gud) niere end imellem Nordboernes. Det Gode
og Onde er forenet i Naturen og i Mennesket, derfor og-
saa i Menneskets Forestillinger, men snart er det ene,
snart det andet mere fremtrædende. Ilden er baade vel-
gjorende og tidelæggende; den brænder, som en stille Lue
paa den fredelige Arne, Haandværker og Kunster spire
ved dens milde Varme, og Stæder fremblomstre, men den
er ogsaa et vildt fortærende Dyr, en rivende Fenrisulv,
der aabner sit umættelige Gab og sluger i eet Oieblik
Aarhundreders Frembringelser. Den blide, oplivende Mor-
gensol aabner Menneskets Oje til Klarhed og Henrykkelse,
men den brændende Middagssol slapper hans Kræfter, og
kaster ham i Armene paa den dosige Slummer; det er
den samme Sol, Vaarsolen, der lader spire, Sommersolen,
der lader gjære, Hostsolen, der lader modne, den samme,
som bruner Axet og svier det af. Naar Mennesket op-
fattede disse eller lignende Aarsager med deres Virkninger,
og forbandt dem i et Billede med sine Attributter, saa
ligger i disse ofte en Doppelthed, som i selve de Ting,
hvis blotte Symboler de ere.
Helmold siger, at Venderne dyrkede den onde Gud
under Navnet Zcerneboch, d. e. den sorte Gud; at Hel-
mold ogsaa tillægger ham Navnet Diabol, Djævel, maa
uden Tvivl tilskrives kristelige Forestillinger 2 . Han kal-
des ogsaa Czart, og dyrkedes med blodige Ofre blandt
andre Steder i Rhetra. Hans Billede skal have været
efter nogle en Mand med Haanden fuld af Ild, efter an-
dre en Love (Ulv?). Tillægsordet czarny er det samme
som gi. t. swarz; bog betyder Gud 3 . Aabenbar er altsaa
Navnet Czernybog det samme som Nordboernes Surtr
(Svartr, den sorte), der ligeledes for dem var den hojeste
fjendtlige Gud, eller den fortærende himmelske Ild. Dette
1) Lib. 1 cap. 52. — 2) Helmold, lib. 1 cap. 52. — 3) Anton, 1 Th. S. 40.
2 Th. S. 51. Kayssarows slawisclie Mj thologie. Ingemanns Grundtræk til
en nordslavisk Gudelærc.
191 DK DANSKKS TOGK Til. TF!NDE\.
forklarer maaskee mere end alt andet, hvad Vendernes
Czernebog oprindelig har været.
Som Modsætning af forrige ansees Belbog eller Bjel-
bog, den lyse eller hvide Gud, af bily, bjahj, hvid. Han
dyrkedes i den ældste Tid hverken ved Billede, Tempel
eller Offer 1 . Denne Guddom svarer, synes mig, ligesaa
tydelig til Nordhoernes Buldr, den lyse eller hvide, d. e.
det rene, velsignende Himmellys, den lyse Dag om man
vil, der strider med Morket (Hoftr) og overvindes af dette,
men fodes paa ny-. Den hvide Urt, Baldersbraa, der var
helliget denne Gud, viser ikke hlot Guddommens, men
selve Navnets Betydning.
Bjelhog menes at have været den samme, som Svan-
levit eller Zvantevitk, der dyrkedes af hele den slaviske
Stamme, men især af Riigerne, og holdtes for den overste
og hedste af alle de skahte Guder. At han skulde være
den kristne Helgen Sanctus Vitus, og skylde denne sit Navn
og sin Dyrkelse, som Helmold og Saxe anfore, er aahen-
har en Misforstaaelse 3 . Navnet forklares: det hellige
Lys, den hellige Forer, den hellige Hævner 4 efter den
forskjellige Betydning man tillægger Ordet vit ; men man
er enig i, at Navnets Begyndelse kommer af swety, sivaty,
swanta, hellig. Saxe 5 beskriver hans Tempel og Billed-
støtte i Byen Arkona paa Riigen. Midt i Byen stod hans
Tempel af Træ, omgivet af to Indhegninger. Billedet
havde fire Halse og ligesaa mange Hoveder, som vendte
til fire Sider (udtryktes maaskee derved Solen, som skuer
overalt?). I den hojre Haand havde det et Horn, som
Præsten paa et af Aarets Hoved fester fyldte med Viin, for
— i — « —
■ 1) Nysanfortc Slaifler. At han senere fremstilledes med et blodigt
Ansigt, som var bedækket med Fluer, betvivles vel med Rette. Dobrowsky
Slavin, S. 403-404. — 2) De vendiske Guddomme maatte af Aserne betrag-
tes som fjendtlige: Surtr var Asernes Fjende. Jeg nævner derfor i Forbi-
gaaeudc den ellers dunkle og ubekjendtc Bcli , som Frey strider med og
overvinder ( Vol u s på, Str. 54. Suorra- Edda, S. 41), da det mulig kan op-
lyses, at denne Befi er den samme som Bjelbog opfattet under en fjendtlig
Form. — 3} Helmold, lib. 1. cap. 52. 6. Saxo, lib 14. S. 321 — 4) Anton,
1 'l'h. S. 44. Dobrowsky, S. 41 i. Ingemann, S. 8. — 5) Saxo, lib. 14, S. 31!).
DR DANSKKS TOGR Til. VBWDRN. 103
deraf at forudsige det tilkommende Aars Frugtbarhed.
Billedet var omgjordet med et Sværd. Ved Hostfesten
gik Præsten Dagen for den egentlige Festdag ind i Tem-
plet, hvor ingen anden maatte komme, for at feje og
rense alt; endog Præsten torde ikke drage sin Aande i
Templet selv, men maatte hver Gang dette var nodvendigt
begive sig til Doren. Paa Festdagen samledes Folket
udenfor Templet; Præsten betragtede Vinen i Hornet, og
naar han ikke fandt den formindsket, bebudede han et
frugtbart Aar. Derpaa hældte han Vinen ud som Offer
for Guden, og fyldte Hornet paa ny; drak det ud under
Bonner om Sejer og Velsignelse, og fyldte det atter og
satte det i Haanden paa Billedet. Ligeledes ofredes en
Honningkage, saa stor og bred, som et Menneskes Hojde;
Præsten stillede den imellem sig og Folket, og spurgte
om de kunde see den? Svarede de Ja, saa onskede han,
at de ikke maatte see den om et Aar; dermed onskede
han hverken sin eller Folkets Dod, men en tilkommende
rig Host. Resten af Dagen tilbragdes med Gjæstebud.
Til Templet betaltes en Kopskat (eller Næseskat, lig den
Odin indforte i Upsal), samt tredie Delen af det Bytte,
der erhværvedes ved at paakalde Guden. Desuden hold-
tes trehundrede Ryttere til Gudens Tjeneste. Hans egen
hvide hellige Hest maatte kun Præsten fore eller ride; at
Guden selv red den, troede man, da Præsten ofte frem-
viste den om Morgenen fuld af Skum, som om den havde
lobet en lang Vej. Naar et Krigstog skulde foretages til
Lands eller Vands, opstilledes udenfor Templet sex Spyd,
to og to sammen, hvert Par stillet overkors med Jernet i
Jorden; den fuldt opsadlede Hest fortes derpaa frem af
Præsten, som ledte den hen til Spydene og lod den
springe over dem; loftede Hesten den hojre Fod forst, da
var det et godt Varsel for Krigens Udfald; men satte den
kun en eneste Gang den venstre forst over, da blev der
intet af Toget.
13
194 DE DAX8KKS TOOK TIL VRXDFX.
Ordet wit , som man har forklaret saa forskjellig,
anseer Dobrowsky 1 for Stamordet til un'téz, Sejerherre;
det er da beslægtet med woda, Anforer; og man har vel
ikke uden Grund sammenlignet det med Saxernes Wodan
os Nordboernes Odinn. At det har haft en saadan al-
mindelig Betydning synes ligefrem at fiilge af Gudenavnene
Rugiævith og Purevith hos Saxe 2 , som dyrkedes i Byen
Carenz paa Rugen. Den forstes Billede var af Egetræ,
saa hojt, at Biskop Absalon, om han end stod paa
Tæerne, næppe med sin Haandoxe kunde naae til dets
Hage; det havde syv Ansigter, som alle samledes i een
Isse; ligesaa mange Sværd, hvert i sin Skede, ved Siden,
det ottende draget i den hojre Haand. Porevits Billede
havde fem Ansigter og var ubevæbnet. Som forskjellig
fra disse nævner Saxe dernæst ogsaa Porenut 3 , som fore-
stilledes med fire Ansigter, og et femte paa Brystet; paa
Panden af det sidste lagde han sin hojre og paa Hagen
sin venstre Haand.
Paa en lignende Maade maa vel Navnet Radegast
eller R. degast forklares, hvilket man ellers har anseet
for uforklarligt. Adam fra Bremen har allerede angivet
det: Idolum Redigast, siger han, forte nomen håbet a
metropoli Rethra , q?iasi spiritus Rethrorum (af gost y
Aand). Men da er Navnet, som man seer, saxisk og
senere, og Guden maa have haft et ældre vendisk Navn,
hvilket man ogsaa angiver, nemlig Roswodiz, men for-
klarer paa forskjellig Maade 4 . Han afbildedes med en
Fugl paa Hovedet og en Hellebard i Haanden; og var,
mener man, Styrkens og Ærens Gud. Han dyrkedes,
efter Helmold s , hos Obotriterne, og havde et Hoved-
tempel i Rhetra, med et Billede af Guld.
1) S. 412. — 2) Lib. 14, S. 327. — 3) Der altsaa, som Dobrowsky mener,
ikke kan ansees for en Læsefejl for Porevit. Derimod fortjener det en ndjere
IJndersog-else, om Navnet Porenut, som det nu skrives hos Saxe, kan være
Russers, Preussers og Letters Tordengad Percunust eller Peron. — 4) Inge-
mann, S. 11-12. — 5) Lib. I, rap. 52. 2.
DK DANSKES TOGK TIL VENDEN. 195
Siva nævner Helmold 1 som Polabernes Gudinde; hun
dyrkedes imidlertid af alle Vender og af flere slaviske
Folk; det er Polakkernes Zyvvie, der udtales som Sive.
Et Hovedtempel skal hun have haft i Ratzeborg. Hun
var Livets (Frugtbarhedens, Kjærlighedens) Gudinde, og
afhildedes som en Mo, der ikke havde anden Bedækning,
end sit lange Haar, der naaede hende til Knæerne; i den
hojre Haand havde hun et Æble, i den venstre en Viin-
drue. Kan der vel da være Tvivl om , at det er af denne
Gudinde Nordboerne have dannet deels deres Sif med det
skjonne Haar, deels deres Idun med de foryngende Æbler.
Ingemann har gjort samme Bemærkning. Hun er en For-
ening af Styrke og Ungdom; Nordboerne afsondrede disse
Forestillinger, og gav gamle Thor Styrken, men alle de
ovrige Guder den evige Ungdom.
Retfærdighedens Gud Prove dyrkedes i Oldenborg i
Wagrien i en Lund, og havde, efter Helmold, intet Bil-
lede. Han fortæller, hvorledes han selv tilligemed Biskop
Gerold kom til en Lund 2 af hellige Ege, hvor Prove blev
dyrket; den var omgivet med et Hegn, hvorpaa der vare
to Porte. Her plejede Folket med Præsten (Mike) og
Kongen at samle sig forat holde Ting; men kun Præ
sten, eller de, som vilde ofre, maatte betræde Lunden,
eamt de, som vare i Dodsfare, hvilke her fandt et Fri-
sted 3 . Andre anfore forskjellige Billeder med forskjellige
Attributter, blandt hvilke det mest karakteristiske er
Provejernet (det gloende Plovjern, vomer ignitus). Nav-
net er efter nogle beslægtet med vort Prove, efter andre
derimod med polsk prawa, Ret, beslægtet med vort brav*.
Man tvivler om, om denne Guddom virkelig er af slavisk
Oprindelse.
1) Lib. 1, cap. 52. — SS) Man troer, at denne Lund har ligget ved Ha-
vet bag Landsbyen Putlofs paa et £ted, »om nu kaldes Wienbergen. See
i Dankwerths Laudesbeschr. Schl. u. Holst. Kortet over Wagrien. — 3) Hel-
mold, lib. 1, c. 52. 69. 83. — 4) Navnet Prouo derimod er efter al Sand-
synlighed en Læsefejl; Landsbyen Proweuaw i Wagrien, hvor Gudens liil-
lede sto(f^ angiver bestemt nok den rette Form af Ordet.
13'
100 DK DANSKES TOCK TIL VENDES.
Endelig nævner Helmohl Podaga som en Guddom,
der dyrkedes i Plon; hos andre vendiske Stammer kaldtes
lian ogsaa Pogwist. Han menes at have raadet for Vejr-
lig og frugtbart Aar. Efter Dohrowsky er Pochwist Gu-
den for slet. og Pogoda for godt Vejrlig.
Den forhennævnte Triglaw forestilledes som en Kvinde
med tre Hoveder (af tri, tre, og glaiva, Hoved), med en
Halvmaane i Haanden. Hun dyrkedes i Stettin og i Julin
i Pommern. En sort Hest var helliget hende, og brugtes,
ligesom Svantevits, til Orakel. Dohrowsky anseer det
imidlertid for vist, at Triglaw har været Epitheton for en
trehovedet mandlig Gud. Dersom Attributtet sigter til
Maanens Forandringer, saa har Guddommen ogsaa rime-
ligviis været mandlig.
Disse ere de vigtigste vendiske Guddomme, som man
finder anforte hos de ældre Forfattere. Hele den vendiske
Gudelære er endnu saa lidet behandlet med Kritik, at vi
her, hvor vi blot onske at meddele det vigtigste og paa-
lideligste, maae forbigaae de øvrige. Adskillige Gude-
navne ere sikkert ogsaa antagne for saadannc uden at være
det; Svvetibor f. Ex., som man forklarer ved den hellige
Skov, kan dog ikke, som Dobrowsky rigtig bemærker,
være Navnet paa Guden selv, der dyrkedes i Skoven.
Andre Guddomme, som man har antaget for vendiske, til-
hore ikke dette Folk; Crodo f. Ex. var saxisk. Flere
Ligheder med de nordiske Guder, end de her antydede,
have rimeligviis fundet Sted; Zir f. Ex. eller Zirnitra er
maaskee Nordboernes Tyr, og Drommeguden Marowit
synes aabenbar at være Nordboernes Mara (Spiigelset
Maren). Det fejler vel heller næppe, at det slaviske Navn
paa Gud, bog, i nogle Dialekter, som Bohmisk, bu, og
som i de ældste Tider synes især at have betegnet Solen
eller Maanen 1 , er det samme Ord, som Saxes Bons (Bo) 2 ,
som Odin avlede med Rind, og som hævnede Balders Dod.
1) Arndt iiber die Verwandschaft der curop. Spr. S. 310. — 2) Saxo,
lib. 3, S. 46.
DK BANSKBS TOG'K III VKNDBW. H>7
5. Vendernes ældste hellige Steder bestode, som
na>sten alle gamle Folks, i hellige Træer, Lunde og Kil-
der. De omgaves med en Indhegning, og Stedet kaldtes
chram (hvilket dog nogle holde for et nyere Ord); det
udtrykker det samme, som Nordboernes ve. En af de
forste Gjenstande for Dyrkelse var det enkelte Træ, en
hellig Eg, eller Symbolet for samme, en oprejst Træ-
stamme. Det var Billedet paa Naturens skabende Kraft,
og derefter paa den hele Verdens Organisme. Dette maa
man i det mindste formode var Betydningen af de enkelte
Træer, som man finder dyrkede af Venderne. I Stettin
var det en stor lovrig Eg, under hvilken der var en yndig
Kilde; Almuen troede den besjælet af en mægtig Guddom,
og ærede den hojt 1 . I Oldenborg vare de hellige Ege
omgivne af Templet 2 . I Julin var det en Træstamme 3 .
Fojer man hertil, at man i Stettin udforskede Skjæbnen
ved at bringe sit Offer til et gammelt Noddetræ og en
Kilde udenfor Byen, hvor en under Træet boende Vogter
modtog og gjengjældte det med Orakelsprog 4 , og at man
hos Esterne finder en lignende Dyrkelse af en stor (vel
deels formedelst Offerblodet, deels formedelst Offerilden)
bestandig gran Eg, hvis Stamme nedentil dannede tre
Hovedlodder, og oventil udbredte sig i tætte Grene, samt
at der ved Foden af dette Træ underholdtes af Præsten
en Snog eller Slange, saa kan man vel ikke tvivle paa,
at man her gjenfinder Saxernes Ir?nensnl, Nordboernes
Yggchasill og de sidstes Minier og Urdes Kilde, samt
Slangen Nidhug og flere lignende Attributter.
Hos Venderne, som hos flere Folk ved 0.sterstfen,
vare uden Tvivl Gudebilleder elier lignende Symboler op-
hængte eller paa anden Maade anbragte i det hellige Træ,
Snart forvandledes dog ogsaa Gudernes Boliger til sær-
egne Templer eller Kirker; et saadant kaldtes kostel. De
vare, som vi allerede have seet, af Træ; Lævninger af
1) Vila S. Ottonis, anfort i Allgcm. Wellliist. 51 Tli. S. 2J8. — 2) Hel-
IDolil, lib. 1, cap. 85. - 3 ; Allgem. WeUhtst. 52 Th. S. 46. — 4) Sgt. S. 52.
198 DK »AIVSKKS TOG!! TIL VEXDKJf.
dem gives derfor ikke mere. Naar Byen, hvor Templet
anlagdes, hvilket oftest var Tilfældet, laa ved Vand, saa
omgaves Templet af dette, og kun en eneste Træbro forte
dertil; denne maatte kun de, der vilde ofre eller hente
Orakelsvar, betræde 1 . Tænker man sig indenfor denne
Bro Samlingen af Gudebilleder, og Guden ved Broen, som
bevogtede Overgangen, saa har man en tydelig Forestilling
om hvad Nordboerne mene med deres Heimdal , Bevogter
af den hellige Bro, der forte fra Jorden (Midgaard) til
Himlen (Asgaard). Indretningen af saadanne Gudeboliger
paa Jorden, foranlediget ved naturlige Omstændigheder,
overfortes, som ellers, tillige paa de himmelske Boliger,
og Synet af Regnbuen i Skyen forte ligesaa naturlig til
Forestillingen om en lignende Forbindelse imellem Himmel
og Jord.
Ofrene til Guderne bestode i Oxer eller Faar; Præ-
sten erholdt det bedste deraf; Resten fortæredes i fælles
Gjæstebud af Folket. Der omtales ogsaa Menneskeofre
af Kristne, hvis Blod Venderne troede var en Gammen
for deres Guder 2 ; i Meklenborg dræbtes en kristen Bi-
skop, og hans Hoved blev ofret til Radegast 3 . Med
Ofringen forbandtes Orakelsvar; hvorledes disse gaves
ved Gudens hellige Hest, er allerede anftirt. En anden
Maade at erfare Gudernes Villie var Lodkastning: hertil
betjente man sig af to Stykker Træ, som paa den ene
Side var farvet hvidt, paa den anden sort; de kastedes i
Skjodet; den hvide Side gav Lykke, den sorte Ulykke 4 .
Hertil svarer Nordboernes Skik at kaste Tærning eller
Kviste i Skjod.
To eller tre Hovedfester omtales: Ditmar af Merse-
burg nævner festum Julemu eller Julefesten, som Obo-
tiiter og Gere Folk højtideligholdt i Februar; andre om-
tale en Foraarsfest, der holdtes ved Aarets Begyndelse i
Marts, til Erindring om de Afdttde, af hvilken Fest der
1) HelmoTd, lib. 1, cap. 2. — 2) Sst. lib. 1, cap. 52. — 3) Sat. cap. 23.
— 4; Sax.», lib. 14, S. 321.
DK DAi\SKKS TOGK TIL VKNDEJV. 199
endnu findes mange Lævninger hos de slaviske Folk 1 . Hvor-
ledes Hostfesten, efter Saxe, helligholdtes i Arkona, er
forhen anfort
Da Krigen ogsaa betragtedes som en hellig Gjerning,
saa havde Folket et til Guderne viet Banner. Saxe for-
tæller, at Rugierne ærede deres Stanitia, der udmærkede
sig ved sin Storrelse og Farve, næsten ligesaa hojt, som
Guderne selv' 2 . Ordet er det slaviske sta?iiz eller stanice,
Hærfane eller Hærtegn 3 . Endnu mærkeligere for os Dan-
ske er den vendiske Zirnitra, et Metalbillede forestillende
en Drage med Kvindehoveder og bevæbnede Menneske-
arme, hvilket sattes paa Fanestangen; dette Billede staaer
nemlig endnu som den vendiske Lindorm i det danske
Vaah
a.iocii
4
Men ikke blot krigersk Færd, ogsaa Livets helligste
Forbindelser vare religiose. Ikke blot Forbindelsen imel-
lem Mand og Kvinde maatte helliges ved Gudernes Vel-
signelse, ogsaa Venskabet imellem Mand og Mand, imel-
lem Kvinde og Kvinde. En Lævning deraf finder man
endnu hos Morlakkerne, som have en egen religios Vel-
signelsesformel for Venskab; de saaledes i Liv og Dcid
Forbundne kaldes Probatini, Medbrodre 6 . Nordboernes
Fostbroderlag, ligeledes indviet ved en hojtidelig Ceremoni,
hvorved de Forbundnes Blod forenedes i den fælles Mo-
derjord, er en lignende Skik, som viser, hvorledes det
religiose Element udbredte sig igjennem alle Livets Grene,
og gav dem alle Friskhed og Varme.
6. Ogsaa den politiske Forfatning udviklede sig af
den religiose. Præst, Dommer og Regent vare fra aller-
forst af forenede i een Person; da Dommer og Regent
bleve en særegen Person, vedblev han ikke desmindre at
være afhængig af hiin; det forste Kongevalg bestemtes hos
Riigerne af Overpræsten. Præsten talede med Guden, og
1) Anton, l Th. S. 69-78. 2 Th. S. 65-68. 116. — 2) Saxo, lib. 14, S. 322.
— 3) Anton, l Th. S. 88-89. — 4) Allgcm. Wclthist. ol Th. S. 265. Inge-
mann, S. 27-28. — 5) Dobrow-Bky Slav in, S. 108.
200 DK DANSKES TOGK TIL YhWDKJf.
forkyndte lians Yillie; Krig og Fred afhang af Guden,
derfor ogsaa af hans Organ ; kun Udforeisen var Kongens.
I Templet var ogsaa det offentlige Skatkammer, hvis Ind-
komster ikke blot ydedes af Landets egne Bom ; fremmede
Kjobmænd ofrede en Deel af deres Varer dertil, for at
faae Tilladelse til at handle; fremmede, kristne Fyrster
sendte det Gaver. Ikke blot af Præsten, ogsaa af Folkets
Ældste indskrænkedes Kongen; kun efter Overlæg med
dem, kun efter deres fleerstemmige Kjendelse kunde han
afsige Retsdomme. Kongens Stilling var overhovedet far-
lig; Folket gav ham Magten, Folket kunde ogsaa berove
ham Livet; Uaar, Ulykke tilskreves hans Vanskjæbne, og
Gudernes Mishag maatte hæves ved hans Dod, Lignende
tinde vi i Norden; de Svenske ofrede Domalde, og be-
stænkede Gudernes Altere med hans Blod, for at afværge
den herskende Hungersnod. Ved sit Valg modtog Kongen
Hyldingen staaende paa en Steen, ligesom i Norden; han
maatte fremtræde i ringe Dragt, og i en Bondes Haand
aflægge Loftet om at ville beskytte Fædrenes Tro, Enkerne
og de Faderlose, og at haandthæve Lov og Ret; hvo tæn-
ker ikke ogsaa herved paa den nordiske Skik, i Folge
hvilken een af de mest anseete Bonder gav Kongen
Kongenavn, en Ceremoni, som omtales ved næsten ethvert
Kongevalg i Norge. Konger omtales saavel hos Ruger,
som Wagrier og flere vendiske Folk, men ikke den hans
Værdighed tillagte Tittel. Blandt de mange slaviske Be-
nævnelser paa denne mærke vi kun Ordet Woiwoda (af
boj, Krig), Anforeren i Krigen, deels fordi denne Tittel
forekommer temmelig ofte, deels fordi man i Slutningen
deraf har meent at gjenfinde Odins Navn.
Noden tvang til at vælge en Hersker, en Forsvarer i
Krig; den nodte ogsaa til at anlægge Byer. der forst og
egentlig kun vare Fæstninger. Byerne bestode, som vi
siden ved enkelte Stæder ville see, ikke af stærktbefolkede
Pladser, men af en Samling af Træhuse, omgivne med en
Jordvold; Templet med den mægtige Gud, som laa inden-
DR DANSK RS TOGR TIL VRNDRN. 2«U
for denne, beskyttedes af den, men gav tillige efter Fol-
kets Tro hele Pladsen sit vigtigste Værn. I Fredstider
stode saadanne Fæstninger aabne, vare vel endog næsten
ubeboede; i Krigstider spærredes Indgangen, og Gudens
Bolig blev et almindeligt Tilflugtsted især for Krigerne,
der saae Fjenden hærge Landet rundt om, men fra de
sikre Mure ventede paa et gunstigt Ojeblik til Overfald
og Hævn. For Værgelose, for Kvinder og Bom anlagdes
Tilflugtsteder i Skovene og i Sumpene, som næsten ikke
vare til at opdage af den med Landet ubekjendte Fjende.
Enkelte Stæder hævede sig imidlertid ved udbredt
Mandel til anseelige Byer. Vendernes Handel var vel,
som ethvert mindre driftigt Folks, passiv, men deres Lands
Beliggenhed langsmed Ostersoen frembragde ikke des-
mindre en levende Vareomsætning. Det er især i denne
Henseende at Togene til Venden og Erobringerne samme-
steds maatte have en varig Indflydelse paa Norden ; ved
Venden dannedes Forbindelsen imellem Nor-den og Syd-
europa. Tidlig droge Nordboerne for Sildefangstens Skyld
over til Vindlands Kyster; de Varer, som de havde af-
tvunget Havet saa godt som ligefor dets nærmeste Besid-
deres Ojne, bragde de derpaa til Torvs i disses Kjob-
stæder; eller de rovede som Vikinger den ene Dag de
Varer, som de den anden Dag solgte til Landsmænd af
dem, fra hvem de vare tagne; for begge Slags tilbyttede
de sig andre Kostbarheder, næsten hidtil ubekjendte, fra
det fjerne Syden. Herved aabnedes efterhaanden en be-
standig Færsel fra Throndhjem af til Slesvig, og derfra
til Julin, Wolgast og flere vendiske Stæder. Fra Julin
især handledes igjen paa Garderige, og Nordboerne fandt
saaledes Vejen langsmed de vendiske Kyster hertil, og
traadte derved i middelbar Forbindelse med Grækenland
og Orienten. Venderne yndede Vellevnet og Pynt; de
virksomme Franker imod Vesten benyttede deres Passivi-
tet, hentede deres Varer, og bragde dem andre fra Syden.
Derved traadte Nordboen fra en anden Side i Forbindelse
202 UK DAiNSKKS TOOJ; TIL VK1NDKJV.
med Landene ved Donau, med Venedig, Konstantinopel
og Alexandrien. Julin blev Middelpunktet for hele Han-
delen, og ansees for den daværende storste Handelstad i
det nordlige Europa; den beboedes af Vender, Saxer og
Græker; paa dens Torve sandedes de sjeldneste Varer fra
Vesten og Osten 1 , hvilket næsten alt blev et Bytte for
Nordboen, der stormede og nedrev dens Mure, plyndrede
dens Skatte, og forte dens Borgere med sig i Trældom.
Saavel Folkets Karakteer, som Landets Beskaffenhed
og den Maade, paa hvilken Stater her opstode, fore os
endnu til den Bemærkning, at Venderne, skjont de havde
Religion og Sæder tilfælles, ikke udgjorde noget stort
anseeligt Rige, som kunde være i Stand til at gjore en
angribende Fjende nogen anseelig Modstand paa deres
egne Kyster, eller til at fuldende nogen betydelig Erobring
udenfor deres eget Land. Deres Historie danner derfor
heller ikke noget sammenhængende Heelt. De bestode af
enkelte Stammer, hver med sin Hovdingslægt, uden fælles
Interesse, som uden fælles Maal. Efter disse almindelige
Bemærkninger om Folket, hvilke man tildeels kan læse
udførligere hos andre Forfattere, og ved hvis Opfatning
vi især havde Vendernes Forhold til Nordboerne for Oje,
maae vi derfor endnu, for at kunne give en klar Frem-
stilling af Togene til Venden, betragte de forskjellige Stam
mer og de enkelte Steder, som disse Toge fornemmelig be-
rorte. Ogsaa ved denne Betragtning vil Hensigten især gaae
ud paa at oplyse dem, som omtales i de nordiske Kilder*
ANDET AFSNIT.
VENDISKE STEDER.
V kndernes Land (Vindland) indbefatter i den mest
udstrakte Betydning den hele Landstrækning fra Hol-
sten (Hollsetaland og Saxland) indtil Kurland og Garde-
rige; d. e. den ostlige Deel af nuværende Holsten, Meklen-
1) Adam. JJrem. lib. 2, cap. 12-13.
DK DANSKES TOGE TIL TEN DEN. '2(>;>
borg, Pommern og det egentlige Preussen; i mere ind-
skrænket Betydning derimod kun de Meklenborg- Pommer-
ske Lande, hvorfra dog Venderne ogsaa udbredte sig imod
Nord, saa at Grændsen omtrent bliver paa den ene Side
Eideren, paa den anden Weicfiselen 1 . Grændsen mod Sy
den var til forskjcllige Tider forskjellig, eftersom Saxerne
trængte frem i Vendernes Besiddelser. Disses Land havde
nemlig en dobbelt Kamp at udholde; mod Vesten og Sy-
den trængte de tilgrændsende Folk stedse dybere ind i
Landet, og frareve Venderne den ene Stad efter den an-
den; mod Norden skyllede Havet over Kysterne, satte
dem under Vand, gjorde dem i lang Tid ufrugtbare,
og opslugte endelig af og til hele Strækninger. Som
Grændser mod Saxerne angives imidlertid Svale, der kom-
mer fra Egnen af Bornhoved, lober til Neumunster og
falder i Stor, og derefter Elben 2 . Den hele af Vender
beboede Landstrækning kaldes af Saxe, som af flere Skri-
benter fra omtrent samme Tid, Sclavia; dog nævner han
ogsaa 3 særskilt Pomerania, der havde sin egen Hertug.
Folket Vender (VindrJ inddeeltes i Vester- Vender
(Vestrvindr) og Ostervender (Austrvindr)*, hvilke sidste
ogsaa nævnes af Snorre, der fortæller, at Harald Haardraade
blev sat til Landværnsmand imod Ostervender og Læser 5 .
Det af Folkenavnet dannede Tillægsord vendisk hedder paa
1) Schwarz Geogr. Nordertcutschl. S. 15-16. Omnis Slavorum regio,
incipien* ab Egdora, qui est limes regni Danortim, extendilur intcr mare
Balticum et Albiam per longisaimos tractus usque ad Zuerin. Helmold,
lib. 2, cap. 14. — 2) Rivulus Suale, qui disterminat Saxones a Slavia.
Helmold , lib. 1, cap. 25. Albia in orcasum ruens primo impetu Boemoa
alluit cum Sorabis , medio curftu Slavos dirimit a Saxonibus. Helmold,
lib. 1. cap. 4. — 3) Lib. 14, S. 3(10. — 4) Knytl. Kap. 123. 128. — 5) 11kr.
3 D. S. 55. De her af Snorre nævnte Læser maae efter Sammenhængen
være et Folk i Nærheden af Ostervenderue. Man antager dem for at va;rc
de Lazii, Lecchi . Lezchi, Lesgi, der huldes for at være Stamfolket til
Polakkerne, og engang boede ved det sorte Hav; det er ikke usandsynligt,
at de have trukket sig hojere op mod Ostersiien , hvor man finder Pro-
vinsen Lassiin ved Pceneflodcn i Fyrstendommet Wolgast, og Provinsen
Lbsitz (Loitz) i Forpoinmern, begge med ældgamle Stæder af samme Navn.
(See Hkr. anf. St. Schlbzers Nord. Gesch. S. 515. Schwarz Geogr. Norder-
tcutschl, S. 255 fgg. 241 fgg.)
204 DK DANSKES TOG« TIL VENDEN.
Oldnordisk vindver sk r. Hos Saxe forekommer den samme
Inddeling i Sclavi orient åles og Sclavi occidentales l .
Grændsen imellem dem dannede Oderfloden, hvoraf Ud-
trykket Sclavia citra et ultra Odorani 1 .
2. Ved Betragtningen af de vigtigste Landstrækninger
i Vendernes, især de vestliges Lande, som dem de Dan-
skes Toge fornemmelig vedkomme, begynde vi fra Dan-
marks Grændser, og rykke efterhaanden frem fra Vesten
mod Osten.
Strax naar vi gaae over Eideren, komme vi da ind i
Wagrien eller Wagrernes Land. Her udbredte Venderne
sig dels paa Fastlandet, dels paa Oen Femern, i det
seneste paa den Tid, da Saxernes mægtige Rige svæk-
kedes ved Frankernes Anfald under Karl den Store. Den
naturlige Beliggenhed maatte foraarsage idelige Krige imel-
lem begge Folk, og Saxernes Overgang til Kristendommen
endnu mere foroge Hadet. I sin storste Udstrækning om-
fattede Wagrien den hele Strækning imellem Ostersoen paa
den ene Side, og Floderne Trave, Svale og Schwentin
paa den anden, med Stæderne Lybek, Segeberg, Oldes-
loh, Plon, Lytkenborg og Oldenborg. En stor Deel af
Landet var under deres Herredomme enten begroet med
Skov eller laa ode; ældre Stæder, Kasteller, Moller og
andre Anlæg, som vidnede om, at Landet forhen havde
været dyrket og stærkt befolket, odelagdes efterhaanden af
de indtrængende, hærgende Vender 3 .
Saavel Lytkenborg (Lntilinburg, hos Saxe 4 Liutcha)
som Plon (Plnnum) anfores af Helmold 5 ; saa og Alberg
(mons Alberg)*', senere bekjendt under Navnet Segeberg;
men Vagrernes ældste og vigtigste Stad var Oldenborg.
Som den yderste By mod Nord tjente den til Værn saa-
vel mod Danske, som Saxer, og var Kongernes Sæde.
1) Saxo, lib. 14, S. 308. lib. 15, S. 377. —2) Helmold, Kb. 1, cap. 15. —
3) Helmold, lib. 1, cap. 12. Zventina, limes Saxonia?. Adam. IJrem. lib. 2.
cap. 9. — 4) Saxo, lib. 13, S. 231. — 5) Lib. 1, cap. 12 og cap. 2"). — C) Lib.
1, cap. 49.
DR DANSKES TOGE TIL VENDEN. 205
Saxc 1 kakler denne By urbs antiqua, hvilket er en lige-
frem Oversættelse af det vendiske Navn Storgård, og af
samme Betydning, som det saxiske Aldinburg' 1 eller Ol-
denburg, den gamle Borg. Den kaldes, siger Helmold 3 ,
af de Danske (dunke) Bi andehuse, hvilket da maa være
det samme, som med nogen Forandring anfores af danske
Forfattere; hos Saxe 4 hedde nemlig Indhyggerne Bram-
mesii ; og i Knytlinga 5 kaldes Stedet Bramnes eller Bri't-
nes. Forskjellen imellem disse Navne viser, at nogle maae
være urigtig læste 6 . Enten maa man antage, at der iste-
denfor de nordiske Navne Brammes, Bramnes maa læses,
efter Helmold, Brandhus, saa at Betydningen bliver Bran-
denhorg, den store Stad eller Fæstning; eller ogsaa der i
Navnet Brunnes ligger Hentydning til et fremstaaende Næs,
der bar samme Navn, som findes i Forstaden ved Kiel,
Bruns-wyk (Braunschweig). Afgjorelsen heraf maa over-
lades til dem , som besidde en mere speciel Kundskab om
denne Egn. Om Beliggenheden af Byen selv er der imid-
lertid ingen Tvivl; det er nuværende Oldenborg i Wagrien.
Ogsaa Oen Femern blev efterhaanden besat af Ven-
der. Dens Navn er af slavisk Oprindelse; man udleder
det nendig af slavisk ve, i, og morje, Hav; det betyder
da Landet i Havet , ligesom Pommern (af po og morje)
Landet ved Havet 7 ; ligeledes ere mange andre Steds-
navne paa denne O vendiske 8 . Et Forbjerg her omtales
ogsaa af islandske Skribenter: Der fortælles nemlig, at
Erik Jarl sejlede fra Gulland (Gutland) sonderpaa til
Venden (Vindland), hvor han laa fyrir Stauiinum eller,
som det hedder i det til Bekræftelse anforte Vers, at
Stauri, og derfra sejlede han atter til Danmark 9 . Der
I; Saxo, lib. 14, S. 342. — 2) JF'agri, eorum civitas Aldinburg mari-
tima. Adam. Brem. lib. 2, cap. 10. — 3) Helmold, lib. 2, cap. 13. — 4) Saxo,
anf. St. — 5) Knvtl. Kap. 124. — 6) Jf. Dauckwerths Laiidesbeschr. v.
Slesw. u. Holst. S. 211. — "i t Strodtmann Probe eiuer et^rmol. hist. Untcr-
suehung iiber die Ucdciitung der Ortsnameii im llrz. Sclilesw. Flensborg
1833. S. 30. Anm. — 8) F. Ex. villce Sclavorum i Kong Valdemars Jordebog
(Langeb. Script. VII. S. 542.) — 9) Olafs*. Tryggvas. i Foriimannas. II.
hap. 243.
200 DE DANSKES TOGK TIL VF.NDEN\
kan ved dette Sted kun menes tvende Forbjerge i Vind-
land: enten det nordostlige Forbjerg paa Rugen, die
Stubben - Canimer (eller Stubber- Cammin), i hvilket Navn
Ordet Stubber af Nordboerne let kunde gjores til Staur:
eller ogsaa, og dette er vel formedelst Nærheden af Dan-
mark det rimeligste, den sydo tlige Spidse af Femern, der
endnu hedder Staver, og lige nordenfor sig har et Sto-
bernthorp, der har sit Navn af Forbjerget: i Kong Valde
mårs Jordebog 1 kaldes denne Landsby Stobærthorp eller
Stubperthorp.
3. Gaae vi fra Wagrien over Trave , saa komme vi
ind i Obotriterxes Land. Folket omtales allerede i Kong
Alfreds OversætteLv af Orosius, kaldes der Apdrede , og
sættes uordenfor Oldsaxerne. Det udgjorde en anseelig
Stamme, der tidlig blev bekjendt ved sine Krige med
Karl den Store, og tillige beherskede Vagrier og endnu
andre mindre Stammer. De egentlige Obotriter boede fra
Mundingen af Trave langsmed Grændserne af det Lauen-
borgske til Steckenitz's Indlob i Elben; mod Osten strakte
de sig til Floden Warnow. Deres Hovedstad hed Mtkf-
lenburg, nuværende Landsby Mechlenburg , sondenfor
Vismar, og efter dens gamle Navn Rereg kaldtes de ogsaa
Reregi-,
Mod Svdvest boede i det nuværende Lauenborgske
indtil Floden Bille Polaberxe (po Laba, ved Elben).
Deres Hovedstad var Racisburg 3 , Ratzeborg. Længer
mod Sydost boede Smeldinger.
Foruden disse Steder ere endnu folgende Byer og
Fæstninger mærkelige i Obotriternes Land:
Illoga. Kone, Ilow 4 (eller, som man mener, ogsaa
kaldet Ilinburg), nu et adeligt Gods ikke langt fra Nien-
burg i Amtet Bukovv.
1) S. 541. 542. — 2) Obotriti. qui altero nomine Rrregi vorantur, et
civita« eorum Jlagnopoli*. Adam. Brem. lib. 2, cap. 10. — 3) Poiabing',
quorum civitas Rari*burg. Adam. Brem. 1. c. — 4; Helinnid, lib. 1, cap Hl.
Saxo, lib. 14, S. :$17.
DE DANSKES TOGK TIL VENDEN. "207
Zuerin, Sverinum 1 , nuvær. Schwerin i Schweriner-
Soen.
Nordenfor samme Jf'issemer, hos Islænderne fizmar-
hofn'*-, nnv. Wismar. Herved kan tillige bemærkes Proviucia
Pola*, hvis Navn endnu er tilbage i Oen og Amtet Poel.
Rostock, hos Islænderne Raudstokk*, nuv. Rostock,
og rimeligviis dens Altstadt.
Beliggenheden af disse Steder leder igjen til at be-
stemme det mere uvisse Dobin. Det nævnes tilligemed
Ilowe, Mikilenburg ogZuerin A , og kaldes hos Islænderne Du-
bi/i eller Dubbin 6 . For at komme hertil landede de Danske
ved Vizmarhofn; det er da rimeligt at soge det i Nærheden
af denne Egn. Det maa fremdeles have ligget i Nærheden af
en O Lips, thi i Kejser Otto den Fjerdes Confirmatio
privilegii dati ab Henrico duce Saxoniæ episcopatui Sve-
rinensi anfores: p/ope Zwerin duas villas Rampe et
Lizchowe, quæ alta villa dicitur, insulam Zwerin adja-
centem usque ad rivnlutn et aliarni insulam prope Dobin,
quæ Lipiz dicitur 1 . Her nævnes Dobin som et bekjendt
Sted, for at bestemme Beliggenheden af Oen Lipiz; men
da vi kjende denne, kunne vi omvendt benytte Oen til at
bestemme Byen. Der findes en O Lieps nordvest for
Vismar; man kunde altsaa soge Dobin et Steds imellem
denne By og Schwerin, men da Navnet ikke her gjen-
findes, saa maa man formode, at der ved Oen Lipiz
sigtes til Byen Liibz eller Liibitz, og at Dobinum er den
norden derfor liggende Landsby Dubin, ikke langt fra
Klosteret Dobbertin i Amtet Goldbers*: Suhm har oarsaa
gjættet paa et andet, endnu sydligere Sted af samme
Navn, nemlig Dobin ved Krakower- Soen, men at dette
kan være det Sted, som de danske Toge gjældte, benægter
Rudloff, som det synes med Grund, aldeles 8 .
1) Anf. Steder. — 2) Knytl. Kap. 108. — 3j Saxo, lib. 14, S. 292. —
4) Knytl. Kap. 108. — 5 Helmuld, lib. 1, cap. 87. Saxo, lib. 11, S. 254. —
6) Knytt. Kap. 108. — 7) Westphaleu Monnra. T. 4, S. 899. — 8 Suhms
Panm. Hist. 7 D. S. 62. 6 D. S. 18. Rudloffs Mi chlenb. Gcsch. 1 Th. S. 110. 152.
208 , DE DANSKES TOGK TIL VENDEN.
Sondenfor Rostock, imellem Biitzovv og Schwan, i
Nærheden af Landsbyen Wick, der hvor Floden Nebel
falder i Warnow, laa den vendiske Fyrste Niklots Borg
Werle eller Wuiie (Urle) x . Det er historisk bekjendt,
at Niklot faldt, da han gjorde et Udfald fra denne sin
Borg imod de Danske, og Sammenhængen af den histo-
riske Fortælling derom viser, at denne Borg maa være
det i Knytlinga omtalte Urk 2 , hvilket Navn da maa være
fremkommet ved en Læsefejl istedenfor V/fe. Om Steds-
navnene i Knytlinga kan overhovedet bemærkes, at deres
rette Form ofte kun ved Gisning kan udfindes; man har
ikke ved Udgaven kunnet benytte nogen Pergaments -Co-
dex, og Afskriverfejl kunde saaledes let indsnige sig især
i Navne paa Steder, som Afskriveren ikke kjendte til 3 .
Paa nogle Steder har dette, som det folgende ydermere
vil oplyse, aabenbar været Tilfældet. Efter Helmold faldt
Niklot, da han drog ud fra Wurle, og han fortæller Om-
stændigheder om hans afhuggede Hoved, der bragdes til
Lejren , Hg det Knytlinga fortæller som forefaldet ved
Mjuklats Borg Urk. Man kan næppe betragte disse Ste-
der nogenlunde i deres Sammenhæng, utlen at overtydes
om , at ligesom Knytlingas Mjuklåtr maa læses Njiiklatr
og da er det samme som Nyklot, saaledes er ogsaa den
i Knytlinga nævnte Borg Urk det samme, som denne
Nyklots Borg Urle; intet er heller simplere, end at le
kunde læses som k i et gammelt Haandskrift af en, der
ikke vidste hvad der skulde staae. Langebek 4 har gjættet
paa, at Knytlingas Urk maaskee er Byen og Provinsen
Ucra, Uckermark i Pommern, men efter den historiske
Sammenhæng kan dette ikke være Tilfældet.
4. Vi ere maaskee ved Anforelsen af nogle af de
foregaaende Steder kommet ind i endnu en vendisk .Stam-
mes Gebeet, thi ostenfor Obotriterne træffe vi omkring
1) Jf-'urle, situm juxta flumen Warnou prope terram Kicine. Helmold,
Hl). 1, cap. 87. — 2) Knjll. Kap. 119. — 3) See ogsaa Fortalen lil Dutia-
wiigiir, S. 8 Igg. — 4) Scriptor. rer. Ban. T. 4. S- 218. Aiim. a.
bR »AN8KES TOGE TIL VRNDElV. 209
ved Floden Warnow de efter den kaldte Warner, hos
Helmold Varnavi, eller Variner, Heruler, Werler.
Floden Warnow hedder hos de nordiske Skribenter
Gudacra amnis eller Gudakrsd 1 *, det er Flodens vendiske
Navn. Schwarz mener, den kaldtes saa efter en Afgnd
Goderack, saa at det egentlige Navn skolde være Gode-
rackaa' 2 ; Afguden lade vi staae ved sit Værd, men at det
sidstanforte Navn er det rette, viser den nysanforte Schvve-
rinske Dotation, hvor der blandt flere villas in Ylowe
nævnes en ved Navn Goderac, som rimeligviis kan have
givet Floden Navn. Nordboerne gjorde dette Navn til
Gudakr (Gudager); et Sted i Norge hedder iblandt andre
saaledes, og det hele Navn tik derved for dem Betydning.
Saxe beskriver denne Flods Indlob som saa dyndfuldt
(vadosus aditus), at kun eet Skib kunde sejle ind ad
Gangen; han omtaler ogsaa en So (lacusj, som efter
Sammenhængen er der Breitling ved Warnemiinde.
5. Osterifor Varnerne komme vi til den store ven-
diske Stamme, som er hekjendt under Navnet Wilzrr
eller Lutitier, Leuticier 3 ; de kaldte sig selv Wela-
taber, og deeltes atter i fire mindre Stammer, nemlig
ToLLENSER, RhEDARIER, KlSSINER Og ClRCIPANER. Alle
disse Stammer boede imellem Floden Warnow eller God-
ackrsaa, som vi nys have betragtet, og Oderen, som vi
snart skulle betragte.
Forend vi gaae over til de enkelte Stammer og Ste-
der, maae vi kaste et Blik paa det almindelige Folkenavn.
Vilzerne ere de Vylte , som Alfred omtaler i sin Over-
sættelse af Orosius, og rimeligviis findes Navnet ogsaa i
den Kæmpe Vasce, som Teutonerne kalde Wilze , hvilken
Saxe lader sin Stærkodder overvinde 4 . Ogsaa dette Folks
1) Saxo, lib. 14, S. 295. Kiiytl. Kap. 119. — 2) Schwarz Geogr. Norder-
Teutschl. S. 52. — 3) Leuticii, qui alio nomine Wilzi dicuntur. Adam.
Brem. lib. 2, cap. 12. Welalabi, qui et Wilzi dicuntur. Id. de situ Danias.
4) Saxo, lib. 6, S. 105.
14
210 de nv\sxr:ii tooe til u:m)EJT.
andet Navn Lentitii forekom mer hos Saxe, kun at »ler
bos ham ved en Læsefejl staaer Lentitii. Kranz har
samme Fejl. I Schousbols danske Oversættelse af Saxe
er dette Folkenavn endog hlevet til Stedsnavnet Lenzen,
son« ligger langt borte ved Elben. Der fandtes intet sla-
visk Folk med Navnet Lentitii i Pommern, og at det
Folk, Saxe meente. maa soges her, viser hans Sammen-
stilling af Rugiana littora oc Lentitii anf roet u s 1 . Schwarz
har ogsaa allerede bemærket, at den rette Læsemaade er
Leutitii, og mener, at derved nærmest maa forstaaes den
Stamme, som boede omkring ved nuværende Loitz (Lti-
sitz) ved Peenefloden, og at Udtrykket anfractus passende
kunde anvendes paa Egnen omkring Ryckfloden, Wycker-
bodden og Cisefloden 2 .
Der findes nemlig flere storre og mindre Floder i
dette Land, af hvilke vi, til Oplysning af det Folgende,
raaae bemærke:
Floden Peexe, hos Saxe Venus jluvius^. Den ud-
springer inde i det Meehlenborgske, bojer sig derpaa mod
Norden, og tager sin Retning mod Osten forbi Demmin,
Loitz, Anklam, og falder ud i en bred Strom, Peene
Strom, som drejer sig mod Nord og sætter das kleine
Haff i Forbindelse med Ostersoen; omtrent ved Wolgast
forer den Navnet Peenemunde.
Fra Syden kommer Bifloden Tollense, som falder i
Peene noget sondenfor Demmin. Fra Norden kommer Bi-
floden Trebel, som mod Vesten lober paa Grændsen af
Pommern, og forbinder sig med Peene noget nordenfor
Tollense.
Fra Trebel gaaer atter mod Osten der RiirKPUJSS
eller der Ryckgraben, som lober forbi Greifswalde.
Alle nordiske Beretninger om de Danskes Toge til denne
Egn forudsætte, at disse Vande for den Tids Skibe maae
1) Saxo, lil>. 14, S. 329. — 2) Schwarz Diplom. Gesch. S. 679-680. Anm.
jf. Suhms Daiim. Hist. 3 D. S. 85. Anm. — 3; Saxo, lib. 14, S. 308.
de danskes Tor.K ni. vexdev 211
have ræret sejlbare, og dette bekræftes af fremmede Kil-
der; Ryckfloden ved Greifswalde var nemlig den Gang
bredere, end nu, og man vidste ikke nogen Forskjel paa
der Ryekflufs og der Ryckgraben, men begge udgjorde
kun een Flod; ligeledes er det et almindeligt Sagn, at
man fra denne Flod kunde sejle ind i Floden Trebel 1 .
Det ældste Navn paa denne Ryekflufs var Hilda eller
Ilda, der ogsaa findes i Abbediet Eldenow, under hvilket
Landsbyen Wieek horte; maaskee menes der da ved Nord-
boernes Svbldrd denne Flod, som da fortsatte sit Lob
forbi Oen Sv'åldr, som vi længer hen skulle omtale.
Mod Norden var Egnen omkring nuværende Stralsund
bedækket med store Skove og aldeles ubeboelig. Herfra
kom dik Barthe eller Bartheke, som havde sit Udlob
mod Nord. Mod Vesten dannes Grændsen af die Reke
nitz, som lober ud ved Dammgarten. Men i denne med
store Skove og Moradser opfyldte Egn omtales i ældre
Tider endnu mange andre Smaafloder og Vande, f. Ex.
rivulus Tiebine; llunien Plawenitze og rivulus Rosenforth,
der begge faldt i Barthe ; palus Stoyde; rivulus Alkun
o. fl. Paa Zingst gik en Arm af Havet, kaldet aqua
Kraminke, midt igjennem Oen, og forbandt das Binnen-
wasser med Ostersoen 2 .
6. Forend vi betragte de egentlige Lutitiers Provin-
ser, maae vi endnu indskyde en kort Beskrivelse over Oen
Rtgex, som udgjorde een af de vigtigste Gjenstande for
de Danskes Toge.
Denne O kaldes i de islandske Skrifter Ræng eller
Ræing eller Re 3 , hvorved dog nærmest forstaaes det
1) Schwarz Diplom. Gcsch. S. 216 fgg. o. ii. St. — 2) F. Oom Das alte
Barth, i Balthischc Studien, 1 H. S. 176. — 3) Knytl. Kap. 120. 123. Hkr.
Ilaknuars. Hak. Kap. 293. Om Magnus den Gode fortælles, at han gjorde
et Tog til Landskabet Jom, og kom paa Tilbagevejen til Danmark fyrir
Re d f estlandi, hvilket i Versel hedder d Re fyrir vitiu J indlandi (Mag-
niisar go 3a S. Kap. 28), d. e. Itiigen. Det er klart, at det er samme Sted,
hvor det hekjendle Slag holdles imellem Magnus den Gode og Svend Ulf-
14«
212 DR DAX9KKS TOfiK Til. VKXDRX.
egentlige Fastland af Oen, som Saxe 1 kalder continens,
forskjelligt fra den nordlige Deel, hvorpaa Byen Arkona
laa. Riigewit synes saaledes ogsaa, ef.er Schwarz 2 , at
betegne Afguden paa det egentlige Rugen eller det storre
Fastland. Hos Saxe kaldes Oen i Almindelighed Rugia;
i Diplomer hedder den Ruya. Indbyggerne kaldes af Is-
lænderne Rcrngar eller Rængjar 3 , Helmolds Rugiani
eller Rani. Navnet Ræng udstraktes ogsaa til hele det
senere saakaldte riigiske Hige, som ikke blot omfattede
denne O, men ogsaa en stor Deel af det pommerske Fast-
land; dette er f. Ex. Tilfældet, naar Knytlinga 4 beretter,
at der paa Kong Valdemars Tid byggedes elleve Kirker
paa Ræng. og at Bispedommet der var i den Stad, som
hedder Usna (Usedom, hvor det forste pommerske Bispe-
domme blev anlagt), samt at Bispedommet havde 130
Kirker.
Provinser og Steder paa Rugen vare:
Saxe nævner Insula Arconensis , qiiæ Withovu b di-
citur y hvilken ved et lille Sund (f return}, na*ppe saa
stort som en Flod, var adskilt fra Rugia 6 : han kalder
den ogsaa Provincia Arcun, og modsætter denne O (in-
sula} det faste Land (continens) 7 •, imidlertid var dette
Landskab ikke egentlig nogen O, men en Halvo; der var
nemlig en Landstrimmel (tractus} , som forbandt dette
Arkonensernes Land (Archonensium fines) med Fastlandet
eller den ovrige Deel af Rugen 8 . Efter denne Beskrivelse er
det altsaa nuværende Provins Wittow. den nordligste Deel
af Rugen, i Diplomer kaldet Wythuy^ Wytowy ; adskilt
Ben, men soin i Sagaerne er blevet saa forvansket, da der snart læses
fyrir F'estrlandi d Re, snart fyrir vestan Aren eller d Re fyrir viiSu
Veatlandi (Hkr. T. 3. S. 36. Magndaai gti^a S. Kap. 37) , og som alle For-
tolkere, Torfæus, Suhin og Udgiverne af Hkr., have sogt ved Sylt eller
Fohr paa den vestlige Side af Sondcrjj Iland !
1) Saxo, lib. 14, S. 248. — 2) Diplom. Gesch. S. 599. — 3) Kny ti. Kap.
120. — 4) Sst. Kap. 123. — 5} Withora i Stephanii Udgave er en Læsefejl.
— 6) Saxo, lib. 11, S. 322. — 7; Saxo, lib. 14, S. 289. — 8) Saxo, lib. 14.
DK DAN8KR8 TOliK Til VEUDEST. 213
fra den sydlige Deel af Rugen ved das Binncnwasser,
som gaaer ind fra die wittowsche Fahr. <»g ved en smal
Landstrimmel forbunden med Halvoen Jasmund. Efter
Saxes Beskrivelse har das Binnenwasser da ikke været
nær saa stort, som det nu er 1 .
Her laa imod Nordost paa den hojc Kridtklint Byen
Arkona, Archona paa lit/gia' 1 , Arktin i VindlandP.
Den laa, efter Saxes Beskrivelse, paa Toppen af en boj
Klint, der paa den ostlige, sydlige og nordre Side var
befæstet ikke ved Kunst, men af Naturen; denne Befæst-
ning saae ud, som stejle Volde, der vare saa huje, at.
man ikke kunde naae derop med en Piil, udkastet ved
Blider. Paa de tre Sider gik Havet rundt omkring den,
men imod Vesten var den omgivet af en Vold af halvtred-
sindstyve Alens Hojde, hvis nederste Deel bestod af Jord,
men oventil var den hysset deels af Tommer, deels af
•lord. Paa den nordre Side var en Brond, til hvilken der
forte en forskandset og befæstet Vej. Midt i Byen var
en vid og aaben Plads, paa hvilken Trætemplet stod med
Svantevits Billede 4 . Dette giver en betydelig Oplysning-
om BeskatFenheden af de vendiske Stæder; Arkona ud-
gjorde ikke en stor anseelig By, som heller ikke paa det
Sted, hvor den laa, kunde rummes, men en Fæstning
med Templet og Tempelskatten, og i det hojeste en der-
ved liggende Flække; dette bekræfter ogsaa Saxe paa et
andet Sted, hvor han omtaler den som en Fæstning, til
hvilken Indbyggerne i Krigens Tid toge deres Tilflugt,
hvis Porte vare lukkede, men hvis Volde ikke vare be-
satte med Vagt, da man ansaae den mægtige Guds Nær-
værelse for Beskyttelse nok r \ Senere beskrives Stedet,
hvor Arkona laae, som en Landspids af Figur som en
afstumpet Kegle, og saa boj og stejl opstigende, at man
1) Schwarz Geogr. IVonlcrletischl. S. 90-94. Dipl. Gcsch. S. G56-657. —
2) Saxo, lib. 14, S. 218. — 3 Ivnjll. Kap, 101. - 4) Saxo, lib. 11, S. 319. —
5) Set. S, 284.
214 DE DANSKES TOGE TIL Ul.VDKV.
fra Stranden af ikke kan naae den med et Pileskud. Mod
Landsiden gaaer en overordentlig hoj Vold, paa hvis Top
man seer en Række af Huje, som ligne Gravhoje. Der
hvor denne Vold mod Norden stoder til Stranden findes
endnu en Hojde, kaldet Jaromars Borg, som er næsten
uhestigelig fra selve Volden af. Indgangen til Fæstningen
gaaer over nysanforte Vold, og Vejen, som forer op i en
skraa Hojde, er endnu kjendelig. Hele Indbegrebet af
Fæstningsværkerne udgjor kun et Par Morgen Land, som
dyrkes af Beboerne af den nærmest liggende Landsby
Putgarten. Navnet Arkona udleder man af Arck eller
Erck, en Bjergtop 1 . Hojden af Forbjerget Arkona angi-
ves til 173 Rhinlandske Fod 2.
Paa Wittow ligger en anseelig Landsby Wyck eller
Wieck 3 . Steder med dette almindelige Navn findes der
vel adskillige af paa det pommerske Fastland , men i Be-
liggenhed stemmer dette bedst med det i Knytlinga nævnte
Vik, da de Danske droge fra Stræla til Valung, derpaa
til Vik, og derfra til Héoinsey 4 ; jf. de ovrige her nævnte
Steder i det FSlgende.
Ved en Landstrimmel forbindes Wittow med Halvocn
Jasmoivd, der ved en lignende Landstrimmel forbindes
med det egentlige Rugen, men forresten er omgivet med
Vand. Denne Provins nævnes forst hos Saxe, der kalder
den Provincia Jasmonda b . I Knytlinga derimod fore-
kommer dette Navn ikke; men der nævnes i denne Saga
to Gange et Asi/tid 6 , som igjen ikke findes hos Saxe.
Man maatte derved let falde paa, at disse Navne ere eet
og det samme, at Afskriveren af Knytlinga ikke har lagt
Mærke til Stregen over u, som skulde udtrykke m, eller
at denne har været utydelig, og at han da har afskrevet
Asund for Asmund. Dette bliver næsten til Vished, naar
1) Schwarz Diplom. Ccsch. S. 618 fjrg. — 2) F. v. Hagcnows Spccial-
Charte der Insel Ungen. — 3) Schwarz Diplom. Gcsch. S. 694. — 4) Knj'tl.
Kap. 121. — ») Saxo, lib. 14, S. 312. — fi) Knjfl. Kap. 121. 122.
DK DANSKRS T0CK TIL VUNDKft. 215
man i Knytlinga og Saxe betragter Sammenhængen af de
Toge, ved hvilke disse Navne forekomme, thi vel afvige
Beretningerne, men de stode dog sammen deri, at der
holdtes en Samling ved Stræla, da Toget forefaldt til Jas-
monda og Asund. Tilstrækkelig Oplysning herom vil dog
forst erholdes, naar man i andre Kilder kan paavise deels
den Hovding Dalemar, der efter Knytlinga herskede i
Asund, deels den Afgud Pizamar, der dyrkedes samme-
steds. Efter Suhm 1 skulde der ved Asund forstaaes den
Strækning af Rugen imellem Strela og Hiddensee, langs-
med Streelersund, eller ogsaa den ved Sundet liggende
Olde Vehr (die alte Fahre); da Angivelsen i de historiske
Beretninger er saa ubestemt, saa kan det sidste Sted
især komme i Betragtning, men Navnet gjenfmdes da ikke
mere.
I Provinsen Jasmond nævner Saxe ogsaa G or p/o-
montortum. Navnet (gor, gora, goraj betyder et Bjerg
i Almindelighed, og flere Steder paa Rugen, blandt andre
den senere saakaldte By Bergen, bare dette Navn. Suhm 2
antog Saxes Gor for at være det ostlige Næs paa Monk-
gut, kaldet Pert, ved hvilket Landsbyen Goren ligger;
man maa da antage, at Absalons Tog, som skete fra Ar-
kona af, gik heelt ned til Monkgut, der ikke horte til
Provinsen Jasmond. Schwarz 3 antager Saxes Gor for at
være selve det bekjendte nordostlige Forbjerg paa Jas-
mond, die Stubbencammer.
Skjondt det ligger udenfor vort nærværende Æmné,
vil det dog for danske Læsere være interessant at mindes
om, at det er i denne Provins, lige vestenfor die Stubben-
cammer, man endnu viser Lævningerne af Herthaburg, nor-
denfor en So kaldet Hertha See; begge staae i Forbin-
delse med hinanden, da Volden, som endnu er til, bojer
sig i en Bue, hvis Ender gaae ned til Stien, til hvilken
1) Danmarks Hist. 7 D. S. 203. 297. — 2) Danm. Hist. 7 D. S. 205. jf.
Estrups Absalon, S. G3. — 3) Gcogr. \orJ< r-Teutschl. S. 102.
210 DB DANSKRS TOC.K TIL TEItDKH.
en Sti forer ned fra Voldens I\Ii<lte, hvor man mener, at
det af Tacitus omtalte Herthas Tempel har staaet 1 .
Fra begge Halvoerne gaae vi over til det egentlige
Rugen, og komme da paa den vestlige Side til Provinsen
Woluxg. Schwarz kalder Provinsen Schaprode, og me-
ner, at Landsbyen Schaprodes Navn udstraktes til den
hele Provins, men tilfojer dog, at Diplomer vise, at den
hele Egn saavel som Landsbyen fordum hed Wolung.
Det Diplom fra Aar 1193, i hvilket de forst omtales, og
paa hvilket han beraaber sig, er Stiftelsesbrevet for
Nonneklosteret i Bergen; heri forekommer: „mansio in
Wollungh, qua? dicitur Szabroda cum duabus quercinis
silvis, agns, piatis et colonis." 2 Det er aabenhnrt, at
qua? her ikke gaaer paa Wollungh, men paa mansio y saa
at Wolung er Provinsens Navn og Szabrode den omtalte
mansio. Dette stemmer da aldeles med de nordiske Kil-
der, i Folge hvilke Sehabrode ikke er en Provins, men
en Havn. Provinsen kaldes nemlig i Knytlinga 3 V alting
eller Falotig, og siges at være et Landskab eller Herred
(héra'dj, til hvilket man kom over fra det Fylke, som
ligger ovenfor Stræla; hos Saxe 4 Valungia. Knytlinga
nævner tillige, men kun paa et eneste Sted 5 , Anali'mg y
medens derimod Falong eller Valiing forekomme oftere;
dette Analong, som fra Knytlinga er gaaet over til de
geografiske Kompendier som et særeget Landskab paa
Rugen, er, som Suhm allerede har bemærket 6 , det samme
som Talung; Læsefejlen er let at forklare; der har i
Haandskriftet staaet aualong , hvilket kunde læses enten
som d Valong eller Analong.
Knytlinga fortæller, at de Danske hærgede paa Va^
lung, og vilde derpaa vende hjem, men da kom om Nat-
1) Schwarz, anf. S«. S. 98-101. og v. Hagenows Kort. — 2) Schwarz
Geogr. JVorder-Teutschl. S. 140-141. Diplomet i Sammes Diplom. Gesch.
S. 530, hvor det ovenfor anforte Sted lindes S. 532. — 3) Knytl. Kap. 120.
— 4) Lib. 14, S. ?95. — 5) I Slutningen af Kap. 120. — 6, Danm. Hist. ? D,.
S. 200-201.
I>R DANSKES TOGE TIL VENDEN. 217
ten Rfiseroe fra Ritiet Re under deres Anforer Doraabur
efter dem ved Masnes. Begge Partier underhandlede med
hinanden; Domabur vendte hjem, og Kong Valdemar lagde
med sin Flaade til den Havn paa Re, som hedder Ska-
parodd. Re er da det egentlige Riigen, og Skaparodd
nysanforte By Schabrode, om hvilken det ogsaa hedder i
et Diplom af Witzlaf den fjerde: castrum et terra Scap-
rode dicta in terra nostra llaya sita l . Masnes maa
have ligget paa Vestsiden af Riigen, og sydligere, end
Schahrode, altsaa netop paa det Strog, hvor nuværende
O Umanz ligger; men et Sted af dette Navn findes ikke.
Rimeligviis er da ogsaa Knytlingas masnes en Læsefejl,
hvad enten nu deri stikker selve Oen wnanz eller det
paa den liggende Waase eller Vokenitz eller et lignende
Navn.
Paa det egentlige Riigen nævnes fremdeles: Provin-
sen og Byen Charkxz, nu Garz, i Knytlinga Karennz,
hos Saxe Karentin (Karentia'?)' 1 . Byen bestod, lige-
som forhen er bemærket om Arkona, af en Borg og en
derved liggende Flække, som i Fredstid, efter Saxes Be
skrivelse, var næsten ode (locus pacis tempore desertusj,
men i Krig tjente som et Tilflugtssted for Hæren. Den
blev saaledes en Gang ved et af de Danskes Anfald op.
fyldt med en Besætning af 6000 Mand, som toge Plads i
de vel tildeels i en Hast opforte Hytter, der havde tre
Stokværk, og stode saa tæt paa hinanden, at naar Byen
var bleven anfalden med Krigsmaskiner, vilde ingen Steen
være falden til Jorden. Byen var omgiven med Moradser,
igjennem hvilke der forte kun een besværlig Vej; enhver,
som betraadte denne, stod, naar han veg for meget til
Siden, Fare for at synke i dybe Moser; var man kom-
men over denne Vej, saa forte en smal Fodsti imellem
1) Sohwarz C.eogr. Norder-Teutschl. S. 143. Anm. — 2) Knytl, Kap. 122.
Saio, lib. U, S. 326.
218 DB DAISSKRS TOGK TIL VK\DEN.
Voltlen og Moserne til Borgens Port 1 . Denne Beskrivelse,
saavel som hiin ovenanforte over Arkona, giver en temme-
lig tydelig Forestilling om Vendernes Stæder og den Maade,
hvorpaa man, ved at anlægge dem paa hoje Bjerge eller
imellem dybe Moser, stigte at gjore dem utilgjængelige
for Fjenden.
Knytlinga fortæller, at de Danske sejlede til Heft-
insey (Hiddensee), og bleve der et Par Nætter. Derpaa
bad Kongen Absalon at drage forud, men han selv og
Jyderne lagde til ved Stræla (ved Stralsund); da det be-
gyndte at morknc, roede Biskoppen med sine Folk frem
forbi Kongen til Parez, og red op til Byen Gårds, men
der kom Venderne imod ham, og der holdtes et Slag ved
en So (oatn); Absalon sejrede, red ud til sine Skibe,
Kongen kom til ham, og de vendte tilbage til Stræla-.
Hos Saxe finder man derimod, at Kongen gjorde et Tog
til Arkona, sejlede derpaa til en Havn (portus), som Ind-
vaanerne kaldte Por, og for ikke at stride med alle Ru-
ger paa een Gang, lod han Absalon om TSatten sejle til
Zindra (eller Ziudra), som Absalon odelagde tilligemed
Egnen deromkring ; to af hans Ryttere forfulgte Fjenderne,
som toge Flugten over en So (stagnum) 3 . Ligesom det
er uvist, om begge disse Beretninger gjadtle et og samme
Sted, saa maa det ogsaa blive tvivlsomt, om Parez og
Por er det samme. De maae imidlertid have ligget enten
ved Stralsund eller paa den sydlige Side af Riigen. Et
Poretz (Preetz) nævnes i Advocatia Sundis 4 ; flere Steder
paa Riigen have, efter Schwarz 5 , fort Navnet Por, hvilket
han .-dutter af Gudenavnene Porenutz 02; Porevitz. Efter
Suhm 6 er Por maaskee den store Proner-Vig imellem
Riigen og Pommern, og Parez nuvær. Poseritz, der dog
ligger noget oppe i Landet paa Riigen. Læser man for
1) Schwarz Geogr. IVorder-Teutschl. S. 130 og Sammes Diplom. Gesch.
S. 572 fgg. — 2) Kujtl Kap 131. — 3; Saxo, lib. 14, S. 310. — 4) Schwarz
Geogr. Norder-Teutschl. S. 225. 226. — 5; Sammes Diplom. Gesrh. S. C00.
— (i) Daiim. Hist. 7 D. S. 201 , jf. S. 292.
DK DAN8K.K8 TO«K TIL VK\m-:\. w 21{)
Ziudra Ziudra 1 , saa er dette Sted Zudar i det sydlige
Rugen, og Gardz det samme som Karenz: samt den om-
talte Sti den sonden derfor liggende Garzer See. Og det
vilde da stemme med Milzahns Mening, at der ved Por
forstodes die Glewitzer Fåhr, hvor Overfarten var fra
Karenz til Pommern' 2 .
Gaae vi herfra igjen mod Vesten, saa finde vi endnu
paa Rugens sydlige Side Saxes lit tus Dreccense 3 ,- det
er Kysten af en Halvo, paa hvilken ligger endnu Byen
Ti rigge og det saakaldte Drigger Ort 4 . Godset Drigge,
hvoraf Stedet har Navn, forekommer i en gammel Forteg-
nelse over Godserne i Provinsen Altenfahr 5 .
Endelig fortæller Knytlinga , at de Danske laae ved
Stræla, sejlede Morgenen efter til Tikarey (Trikarey),
og vilde hærge Voztrosa 6 . Navnet Tikarey er, endog
hvad Læsemaaden angaaer, aldeles uvist, men da Voztr-
osa er en Landstrækning lige overfor Monkgut eller den
sydostlige Deel af Rugen, saa kommer det der sydligst
liggende Grofs og Klein Zicker med Bugten Zicker See
det nærmest i Navn og Beliggenhed.
Blandt de ved Riigen liggende mindre Oer mærkes:
Strax vestenfor Riigen ligger Oen Hiddensee. Sehwarz
er noget vaklende i sin Mening, om der ved Saxes Hithim
insul am menes denne O; thi paa et Sted siger han, at
Saxes Hithim er nuværende Hiddensee, paa et andet, at
den ældste Efterretning, man har om Oen Zingst (Cynxt),
findes hos Saxe, der altid kalder den Hythiin, som man
ellers skulde troe var Hiddensee, naar ikke Omstændig-
hederne hos Saxe vare derimod 7 . Ved at betragte Be-
retningerne om de fiere Toge, ved hvilke Saxes Hithini
insula (thi Hithim er kun en Læsefejl for Hithini) og
Knytlingas Hdi/isey nævnes, vil man dog let overtyde
1) Andre læse Zuindra , og antage med Krantz (Dania, lib. 6, cap.
22) at det laa ved Zvina, Svinemunde (Gram in Menrsium, lib 5, S. 312.)
— 2) Estrups Absalon, S. 60. — 3) Saxo, lib. 16, S. 377. — 4) v. Hage-
hows Kort. — 5) Schwarz Geogr. IVordcr-Teutschl. S. 152. — 6) Knyt).
Kap. 129. — 7) Schwarz Geogr. Nordcr-Tcnlschl. S. 135 og 214.
220 DK DANSKKS TOGK TIL VENDEN.
sig om, at derved ikke kan menes andet end nuværende
O Hiddensee. Den var i Almindelighed det Sted, hvor
den danske Flaade forst sogte hen, hvor den havde et
Slags Tilflugts- og Spejdersted i Sundet imellem Oen og
det egentlige Rugen, hvilket ganske stemmer med denne
Os Beliggenhed og den paa sammes ostlige Side værende
Havn.
Byen Stralsund hed fordum Strelessund, og kaldtes
saa efter Oen Strrla eller, som Knytlinga kalder den,
Stræla. Der holdtes ogsaa apud Strelam en Sammen-
komst imellem Kong Niels og Slavernes Hertug Vratis-
lav '. Denne O nævnes desuden ofte i de vendiske Toge,
og er nuværende O Danholm 2 .
Paa Stræla siger Knytlinga var en „blotlundr er
heitir B'oku (Beku)" 9 . Navnet kan svare enten til die
Beke eller til Bukkow. Et Sted af sidste Navn ligger
ved Stralsund, og forekommer i et Diplom fra 1304, der
nævner „campus clictns Buecowe sitits prope civitatem
Stralessund". Kan man derimod antage, at Meningen af
Knytlingas sjelden nojagtige Efterretninger er, at Stedet ikke
laa paa Strela selv, men at de Danske lagde til her, og
derpaa droge til hin Oflerlund, saa menes der uden Tvivl
et andet mærkeligt Sted , omtrent tre Miil fra Stralsund,
som Schwarz heskriver saaledcs : Imellem Landshyen Gri-
stow og Fiskerlejet Kalckwitz, nærved das Binnenwasser,
der nu sædvanlig kaldes die Beke, ligger et Sted, kaldet
Buecow; det er en ophojet, oventil ganske flad Plads,
som har det omtalte Binnenwasser mod Osten og Syden,
men er for Besten omgiven med lave Grunde, der ved
Flod staae under Vand, og da forvandles Hojden selv til
en O; nu findes der kun Lævning af en Hiinegrav, men
der svnes forhen at have lindet en Bors; til at forsvare
Indlobet imellem denne Hojde og den et Kanonskud dcr-
1) Saxo, lib. 13, S. 235. — 2) Schwarz Diplom. Gesch. S. 1 5. — SjKnjtl.
Kap. 121.
DK DANSKES TOGK TIL VEXDRN. 221
fra liggende U Rims eller Rymitz 1 . Besynderligt er det
derimod, at Suhm 2 antager Boke eller Beke for nuvær.
Bnnge (Bug), en smal Laudstrimmel, som hænger sammen
med Wittow, da denne ligger paa den nordligste Deel af
Oen Riigen, og Boke maa have ligget paa den sydlige
Side i Nærheden af Strela.
Med de Oer, som have ligget ved den sydostlige Side
af Riigen, imellem denne O og Fastlandet, ere foregaaede
store Naturomvæltninger. Man har Efterretninger om en
stor Oversvømmelse i Aaret 1309 (eller 1304), hvorved
det saakaldte Neue Tief er hlevet dannet. Redeswitz,
Lancke og flere Steder paa det hojere liggende Monkgut
paa Riigen nævnes som de endnu ligge i Diplomer for
denne Tid; men Oen Ruden skal derimod have ligget
Riigen saa nær, at der var kun som en lille Bæk imellem
dem; paa Oen Ruden nævnes Aar 1204 to Landsbyer,
Ruden og Canven ; den saakaldte Greifwaldische Oie blev
1191 skjænket til Greifswalde under Navnet Swant-Wu-
sterhusen (eller Wasser- Wustrose), uden Tvivl i Modsæt-
ning til det faste Land Wostrose, som ligger derved; der
kan da heller ikke være nogen Tvivl om, at nuværende
Oie da var langt storre end nu, det vilde ellers have været
en hiijst ubetydelig Gave; man formoder endog, at den har
strakt sig heelt hen til Oen Ruden. I Nærheden af Ruden og
Oie nævnes endnu en O Svetza, en adelig Families Ejendom,
som skrev sig derefter; denne O er heller ikke mere til;
der nævnes en Flod Damne, som omgav en O, hvilken
man heller ikke finder mere. Endelig strakte Oen Use-
dom sig forhen i det mindste en halv Miil hojere op mod
Nord end nu 3 . Naar man betragter disse Efterretninger
og denne Egns nuværende Udseende paa et storre Kort
med alle dens Grunde, saa vil man finde det sandsynligt,
1) Schwarz Geogr. Korder -Teutschl. S. 237. — 2) Daum. Hist. 7 D.
S. 200. — 3) Schwarz Geogr. Norder-Teutsclil. S. 119-123, og Diplom. Gesch.
S. 25:.
222 DR DtXSKES TOGE TIL VR\r>R\.
at der iniollem Rugen og det lige overfor liggende Fast-
land ved Wusterhausen har forhen ligget een storre og
vel flere mindre Oer, kun ved smalle Vande adskilte fra
hverandre, og dette vil da betydelig bidrage til at oplyse
de nordiske Efterretninger.
I disse omtales nemlig austr fyrir Vindland en O
Svoldr, en Flod Scoldr-d, eller efter en Variant et Svan-
land eller Svauland, som denne Flod var ved, samt en
portus Svaldensis eller Valdensis l . Denne O Svoldr
kan da næppe være andet, end nysanforte O Svant-
Wusterhausen eller en anden undergaaet storre O hen-
imod Greifswalde til; Floden maa have været et nu til
et Dyb forvandlet Udlob ved denne O; og portus Sval-
densis eller Valdensis en Havn ved Wyker-Bodden, rime-
ligviis dat olde Deep, som det kaldes i Diplomer, ved
Landsbyen Wyk, som blev anlagt af de Danske og i Di-
plomer forekommer under Navnet Vicus Danicus' 1 .
7. Fra Rugen vende vi atter tilbage til det faste
Laud eller Lutitiernes fire Hovedstammer, som allerede
ere nævnte; de adskilles ved Peenefloden, saaledes at Kis-
siner og Circipaner boede paa denne Side Peene, Tollenser
og Rhedarier paa hiin Side 3 .
Kissinerives Navn gjenfindes enten i Slottet Kussin
(der hvor siden Neukloster anlagdes) eller i Byen Kissin,
hos Helmold Cuscin*, ved Warnovv.
Circipa\eri\e boede, som Navnet viser, omkring
ved Peene (circa Panirn); de strakte sig omtrent fra
Floden Rekenitz mod Vesten til Peenefloden imod Osten;
men udbredte sig ogsaa over Floden Trebel ind imellem
Kissiner og Tollenser, samt over Udspringet af Floden
Peene hen til Floden Nebel 5 . Det er den nordlige Deel
]) Olafss. Trvggvas. Kap. 245-248. Hkr. T. 1 S. 331 fgg. Kny«. Kap.
5. 120. 122. Saxo, lib. 14, S. 340. — 2 Schwarz Diplom. Gesch. S. 146-147.
— 3) Chizini et Circipani , quos a Tholasantibus et Rethariis fluvius Pa-
iiis separat. Adam. firem. lib. 2, cap. 10. cf. lib. 3, cap. 24. — 4) Helmold,
lib. 2, cap. 3. — 5) Schwarz Geogr. IVorder-Teutschl. S. 33. 53. 55.
DR DAXSKRS TOCK Til. VRXDRN. 223
af deres Landstrækning, der strakte sig langsmed det Rii-
giske Sund, som Saxe mener med Circipe?iensis provinria
og Chcipenensium palus '.
TollriVsrr\k boede i Uckermark og Stargard indtil
Kilderne af ToIIense, efter hvilken de fore Navn. Rhr-
tkrkrmk eller Rhedarierne, som udgjorde åen mægtigste
Stamme, boede fra Peene indtil Oder, ogsaa i Uckermark,
og i det mindste i en Deel af Mittelmark. saa at Grændsen
imod Vesten gik over die Prieg.iitz indtil Lenzen ved El-
ben. Hovedstaden, som har givet Folket Navn, hed
Rhetra. Den er ikke mere til, men man antager, at den
har lisaet ved den svdlice Ende af Tollensersocn, hvor
nu Landsbyen Prillwitz ligger, deels fordi der ere fundne
vigtige vendiske Oldsager med Navnet Rhetra, deels fordi
der sammesteds endnu findes en Hoj, kaldet Rhetraberg.
Den beskrives af Helmold og Adam fra Bremen 2 som en
By med ni Porte, paa alle Sider omgivet af en dyb So,
over hvilken der forte en Træbro; i de nordiske Kilder
nævnes den ikke, da den meget tidlig blev odelagt. Imod
Syden ved Havelfloden, efter hvilken en anden Stamme
Hefelderne fik Navn, og imod Osten paa den anden Side
af Oder stode Rhedarierne igjen i Forbindelse med endnu
flere slaviske Folk igjennem Polen, Rusland og Ungarn,
hvorved tillige Vendernes udbredte Handel lader sig for-
klare.
8. I Circipanernes Land omtales i de nordiske Kil-
der folgende Landskaber:
I det saakaldte Rugiske Circipanien eller Fyrsten-
dømmet Riigcn paa denne Side Vandet laa Provinsen
Barth med en Borg ved Udlobet af Floden Barthe; Pro-
vinsen havde mod Osten Land kabet Ptitne (Stralsund og
dets Omegn), mod Syden Grimmen, mod Vesten Floden
Rekenitz 3 . Det er denne Provins Saxe kalder Barta
1) Saxo, lib. 14, S. 343. lib. 16, S. 382. — 2) Helmold, lib. I, cap. 2. Adam.
Hrcni. lib. 2, cap. 11. — 3) Schwarz Gcogr. IVoriler-Tculschl. S. 200-203.
224 DK DANSKES TOGE TIL VENDEN.
(Barca er en Læsefejl) og om hvilken han siger, at den
ved et smalt Sund er skilt fra Rugen (Barca a Rugia
brevi freto discret aj ; men nærmest sigter han kun til
den Landstrækning, som omgav Byen Barth eller castrum
Barth; den Flod, han omtaler, er Barthe eller Bartheke 1 .
Fremdeles Provinsen Tribusees; ligeledes en Borg
eller castrum med tilhorende Landstrækning ved Floden
Trebel. Men herfra udstrakte Provinsens Navn sig langt
videre, saa at det omfattede den storste Deel af Fyrsten-
dummet Rugen paa denne Side Vandet; i samme nævnes
i en Bulle af 1140 kun de tre Hovedborge Triboses,
Giitzkow og Wolgast, som altsaa hver maa have haft et
anseeligt Distrikt; man seer ligeledes af Diplomer, at
Landskabet Tribusees strakte sig heelt hen imod Stral-
sund (terra Tribusees prout protenditur in StralsundJ ;
hos Saxe tages det tydelig i denne videre Udstrækning.
Det er altsaa det hele Landskab sondenfor Barth imellem
Floderne Rekenitz, Trebel, Riick og Sundet ved Rugen 2 .
Denne Provins kaldes i Knytlinga Tribush og hos Saxe
Tribusana provincia 3 .
I Forbindelse med nysanforte forekommer endnu en
anden Landstrækning med en By: I Knytlinga fortælles
nendig, at Kong Valdemar drog til Stræla, og red op der
til Tribuzis ok Atrtpiden, hærgede Landet rundt om, ind-
tog Borgen, og drog derefter hjem. Paa det tilsvarende
Sted hos Saxe fortælles, at Kongen overfaldt Circipenen-
sis provincia; man kom igjennem et stort Ufore, et Mo-
rads med Bække og Grofter (vasta et cænulenta palusj,
derpaa igjennem en meget stor Skov; derpaa saae de
Byen (vicus), som var omgiven med et saa stort Vand
fpalusj, at man kunde sejle deri med Skibe. Byen var
mere befæstet af Naturen ved det Vand , som omgav den,
1) Saxo, lib. 14, S. 286-287. — 2) Schwarz Geogr. Nordcr-Teutsch. S.
170-173. 180. - 3) Knytl. Kap. 122. 158. 129. Saxo, lib. 14, S. 313. lib. 16.
S. 382.
DK DAXSKK8 TOGB TIL VENDKX. 225
end ved Kunst; den havde kun en Vold paa een Side
med en Bro; Hovdingen sammesteds Otmar lod Broen af
bryde, men Kongen indtog desuagtet Byen 1 . Ved at
sammenligne begge Beretninger skjonnes, at det Atripiden,
som Knytlinga nævner, var det Sted, hvor Borgen (eller
Saxes vicus) Iaa. Ved et af Kong Knuds Toge fortælles
fremdeles: efter Knytlinga, at Kongen fik Hjælp af Rii-
gerne, og drog med dem til Tribudiz (Tribuziz), og saa
vpp d Tribipen (Tripipen, Bipen), og hærgede der; han
red til deres Kjobsted (kaupstadr), og brændte den; efter
Saxe endnu omstændeligere, at Kong Knud samlede en
Hær af 2000 Ruger, og marserede igjennem Tribusana
provincia , som laa under hans Herredomme ; derpaa gik
han igjennem Circipenensernes Morads (Circipenensium
palus), som hans Fader for (paa nysomtalte Tog) var
dragen igjennem, og kom til Byen (urbs) Lubeckinka.
Da han var dragen forbi denne, og vilde til Diminum,
traf han paa en By (vicus), hvor Barbarerne drak uden
at tænke paa nogen Fjende (Knytlingas nysanforte kaup-
stadr). De Danske vendte tilbage, og Hæren adspredte
sig for at hærge og brænde, da Kongen nu, for den lange
Vejs Skyld, havde forandret sit Forsæt at drage til Dimin.
Kongen selv marserede med 30 Mand, da han fik at vide,
at der var en Gaard (villa) forsynet med Korn, men for-
svaret af en stor Sværm af Fjender; han sendte derfor
Absalon hen at hjælpe de andre. Absalon bemægtigede
sig Gaarden med dens Forraad, og vendte tilbage til Kon-
gen. Da denne havde overnattet i Nærheden af Lubyna
(propter Lubynam), og odelagt de overblevne Landsbyer,
befalede han Riigerne at slaae Bro over det Dyb (lacuna),
som han for havde haft Vanskelighed med at passere,
gik over, besteg Skibene, og kom til den ved Peene-
floden nærmeste Havn 2 . Ved at betragte disse Beret-
ninger med nogen Opmærksomhed vil man finde, at Nav-
1) Kny ti. Kap. 124. Saxo, lib. 14, S. 342-144. — 2) KuytL Kop. 120.
Sam, S 382.
15
220 DK DAXSKRS TOGE TIL VENDEN.
net Atripiden i Knytlinga er læst urigtig for d Tripiden;
det sees tydelig ved Sammenligning af Kap. 124 og 129;
paa første Sted har der staaet: reid par upp til tribiiziz
oh a tripiden (hvilket Afskriveren i sin Ukyndighed har
læst i eet Ord), ligesom paa sidste: får padan til tri-
bttåiz oh sva upp a tripiden , paa hvilket Sted det foran
gaaende upp har hindret Afskriveren fra at læse fejl. Til
de Varianter, som findes i Slutningen af Navnet, maa Grun-
den have været, at det har været skrevet med p: Tripipen,
hvilket da er blevet læst som p: Tripipen, istedenfor d:
Tripiden. Dette Navn er det i Diplomer oftere forekom-
mende Tribedne eller Tribeden; man finder nemlig nævnt
castrum Barth citm terra attinenti, videlicet Tribedne
vocata ; saa og a Butesoive (Biitzow i det Mechlenborg-
ske) in utraque parte aquæ , quæ Nebula (Nehelfloden)
dicitur , usque ad terram, quæ Tribedne (i Langeheks
Afskrift Tribeden) vocatur. Dette Tribeden kan have
ligget paa to Steder, enten nordenfor Tribusees henimod
Barth til, efter forstanforte Diplom, eller sondenfor Tribu-
sees imellem dette og Demmin. Schwarz antager, at der
menes ikke Tribusees paa denne Side Trebel indenfor
Peene og Rekenitz, men Landstrækningen hin Side Tre-
bel henimod Giistrovv og Nebel, eller vel endog den Pro-
vins, som ellers kaldes Wasitha (nuv. Wastovv ved Neh-
ringen), hvor der endnu er Spor af en gammel Borg 1 .
Denne Egn eller Egnen strax ostenfor Tribusees, hvor
der ogsaa i et Diplom fra 1285 omtales et castrum anti-
qnum, der ligesom Tribusees selv var omgivet af Floden
Trebel og dens Moradser eller Soer 2 , er uden Tvivl den
rette. Thi ved at betragte det anforte Tog seer man, at
de Danske gik ud fra Stralsund, hvor Flaaden som sæd-
vanlig laa ved Strela; de trængte tværs ind igjennem
Landet, og kom til en Borg, som ikke nævnes, og hvis
Beliggenhed derfor heller ikke bestemt kan angives, men
1) Schwarz Geogr. S. 174-179, jf. S. 190. og Diplom. Gcsch. S. 352. —
2) Sammes Diplom. Gescli. S. H40-341.
DK DANSKES TOGR TIL VRWDRN. '227
efter Togets Retning maa det have været nuværende Rich-
tenberg eller Franzburg. der ligge ved Soer, eller vel
endog Trihusees selv; Kongen drog nu videre frem, og
agtede sig til Deminin; han kom da, som Saxe siger, til
Luheckinka, der ikke kan være andet, end nuværende
hilbchin strax indenfor den Mechlenborgske Grændse.
Kongen opgav imidlertid Forsættet, at drage mod Dem-
inin, hvortil der endnu var en lang Vej, vendte tilbage
over Lubyna, og kom endelig til den Havn, som er nær-
mest Peene. Denne Havn er sandsynligviis det forom-
talte Wyk ved Greifswalde 1 . Det er da ogsaa indlysende,
at Trineden vel laa længer inde end Trihusees, hvilket
ogsaa vel passer med Knytlingas Udtryk: til Tribuzis ok
svd upp d Tripioen; meu det kan ikke, som Komhst.
antager 2 , være nuværende Treptow ved Tollense, thi hele
Toget skete nordenfor Peene; den danske Konge kom
ikke engang ned til Demmin, langt mindre til Treptow,
der ligger endnu langt sydligere: Hvad Lubyna er, lader
sig vanskelig bestemme; det kan hverken være ved Stral-
sund, som Schwarz mener 3 ; beller ikke Liebenau (Lub-
benow) noget nordenfor nedre Peene 4 ; derimod ligger
Landsbyen Leuenhagen, der ogsaa nævnes tidlig, lige i
Togets Retning.
9. I Pommersk Circipanien eller Fyrstendømmet Wol-
gast laa
Kastellaniet og Provinsen Wolgast. Den hele Pro-
vins kan ikke have været stor, om man end antager de
to mindre Provinser Westrosn og Lassan for at have
været Dele deraf; den vilde da strække sig fra Cises Ud-
lob i Wyker-Bodden (Angel-Beke), langsmed Grændserne
af Provinsen Giitzkow indtil Peene ved dens Udlob forbi
Wolgast 5 . De nordiske Kilder nævne kun Byen Vala-
1) Schwarz Diplom. Gesch. S. 354. — 2) Jlaltische Studien 1 H. S. 72.
Anm. 77. — 3) Schwarz Diplom Gesch. S. 11-12. — 4) Suhms Danm. Hist.
8 D. S. 66. — 5) Schwarz Geogr. tVorder-Teutsciil. S. 252.
15-
228 DK DANSKES TOGR TIL VENDEN.
gust eller castelluin Vologastum 1 , nuværende Wolgast;
samt Oen Kuavh eller Kvauz, der næppe kan være an-
det end nuværende O Koos ved Mundingen af Peene 2 .
Provinsen Westrosn kaldes 1170 terra Westrose;
det er Landstrækningen vestenfor Peenes Udlob; Navnet
findes endnu, som man mener, i Landsbyen Wuster-
hausen 3 . Det er denne Landstrækning, som i nordiske
Kilder kaldes Voztrosa*.
Provinsen Glitzkow med en By af samme Navn
hiirte indtil Aar 1100 til Riigernes Land; den strakte sig
fra Peene til Ryck. I Diplomer hedder den Gotzchowe,
Chotzekowc 5 ; og heraf gjorde de nordiske Kilder Kot-
skogr (hvorved Ordet tik Udseende som om det var sam-
mensat af kot , en Hytte, og skogr, en Skov) eller Kot-
skogaborg; hos Saxe urbs Goscova, Cozcoa 6 .
10. Paa hiin Side Peene laa i Tollensernes Land
Kastellaniet Drmmiiv med Borgen Demmin ved Peene-
floden. Det udgjorde en anseelig Landstra'kning, nemlig
hele For-Circipanien og Tollensernes Land indtil Grænd-
sen af Grofswin omtrent i Egnen af Stolp ved Peenefloden 7 .
De nordiske Kilder nævne Dimin eller Demina urbs 8 .
I Rhedariernes Land laa
Kastellaniet og Provinsen Grosswin med en By af
samme Navn. Provinsen har Navn af Borgen, og denne
(Grote-Swine) igjen af Oderens Udlob Svvine. Provinsens
Navn Grozwin eller Grosvvin forekommer allerede 946.
Byen selv er ikke mere til, men den laa i Nærheden af
Anclam imellem denne og Stolp, hvor Navnet endnu fin-
des i en Vold ved Anclam og i en Vej over Markerne
sammesteds, som hedder den Grofswinske Vej 9 . Stolp
1) Knytl. Kap. 120. Saxo. lib. 14, S. 300. — 2) Suhm (Danm. Hist. 7 D. S. 110)
læser Kuariz, og mener det er nuværende Kulitz (Kubitz ved Kubitzer
Rodden) paa Vestsiden af Riigen , sondenfor Oen Umanz. — 3 Scbwarz
Geogr. Norder-Teulschl. S 253. — 4) Knytl. Kap. 129. — 5) Schwarz Geogr.
Norder- Ten tschl. S. 262-266. — 6) Knytl. Kap. 125. Saxo, lib. 14, S. 309.
359. — 7) Schwarz Geogr. Norder-Teulschl. S. 275-279. — 8) Knytl. Kap. 120.
Saxo, lib. 14, S. 309 — 9) Schwarz Geogr. Norder-Teutschl. S. 290 igg.
DE DANSKES TOGE TIL VENDEN. 220
eller Ztulp (ecclesia Ztulpensis) forekommer ligeledes i
Diplomer og er nuværende Stolp eller Kloster -Stolp ved
Peene \ I de nordiske Kilder hedde disse Stæder Gros-
vin, Grotzwina , samt Stolp, Stolpa' 2 . Naar der i Knyt-
linga nævnes fra Groztim (Gdsum), saa er dette en Læse-
fejl for Grozuin (Grozvin), hvilket sees af Sammenhængen
ved Sammenligning af sammes Kap. 120 med Kap. 125.
Naar derfor Suhm bemærker 3 , at Grozum venteligen er
nuv.Trende Grantezovv, saa maa dette bortfalde som en
tom Gisning; bemærker man, at Grozum maatte være Da-
tiv, og have i Nominativ Grozar eller noget lignende, saa
skjonnes ogsaa let, at der imellem Navnene Grozar og
Grantezow kun er liden Lighed.
Forend vi gaae videre, maae vi her oplyse et Sted,
som nævnes ved de Danskes femte Tog til Venden 4 :
Saxerne kom ved dette fra den ene Side, de Danske fra
den anden; Hertug Henrik drog nendig fra Demmin over
Giitzkow, Kong Valdemar derimod fra Wolgast; de mod-
tes i Stolp. Saxe, der her som ellers i Almindelighed er
nojagtigst, nævner en flumen og en amnis; Jl timen er
Peene, hvis Navn Saxe ogsaa udtrykkelig an forer; amnis
er Ribenitz eller den lille Flod, som fra Nord af falder i
Peene; over denne amnis var der en Bro, som Valdemar
maatte afbryde for at komme frem ; Knytlinga nævner
Broen, den siger nemlig, at Kong Valdemar efter at have
indtaget Valagnst drog ud til en d og til den Bro over
denne «', som hedder Dunzarbru (at man har været uvis
om Læsningen af Navnet, viser Varianten Dimarbiu).
Dette vil kunne oplyses af folgende: Man finder i et Di-
plom fra 1104: Super Ribenitz villam et molendinum,
te/ram etiam eidem rivo contiguam a veteri scilicet
ponte usqtte ad transitum Dansne ; i et andet fra 1216:
terra eidem rivo (Ribenitz) contigua a veteri scilicet
1) Schwarz Geogr. Norder-Teutschl. S. 295. — 2) Knytl. Kap. 120. 125.
Saxo, lib. 14, S. 309. lib. 16, S. 382. — 3) Danm. Hist. 7 P. S. 162, —
4) Kny«. Kap. 120, jf. Saxo lib. 14, S. 308 fgg.
230 DK DASSKES TOGE TIL VERDEN.
ponte usque ad transitum Dansn; i andre Diplomer kal-
des samme Overfartssted antiquus traductus 1 . Schwarz
bemærker, at der nu ikke mere gives noget Sted, som
hedder Dansne, men rimeligviis var det et Færgested over
FIo 'en Peene, der hvor Bækken Ribenitz falder i den, saa
Ribenitz her gjorde Grændsen imellem Provinserne Grosz-
win og Ziten. Der kan vist ikke efter hele Fortællingens
Sammenhæng være nogen Tvivl om, at dette Dansn er
K ny f lingas Dunxarbru (der altsaa maatte læses Danzar-
bni). Kong Valdemar sejlede nemlig fra Wolgast op ad
Peene (da man næppe kan antage, at han fulgte Ribenitz),
afbrod Broen ved Ribenitz, og modte derpaa Hertug Hen-
rik i Stolp; eller efter Knytlinga kom Hertug Henrik til
Groszwin (Grozum), gik strax ombord hos Kongen, og
de fulgtes nu ad til Stolp. Beliggenheden af Groszwin,
saaledes som den her foran er angivet, er ogsaa heraf
tydelig. Kombst 2 antager ogsaa Dunzarbrii for at ligge
ved Peene, men han afsætter den nordenfor Wolgast over
det brede Udlob af Peene; havde den ligget der, maatte
den vel længe for været afbrudt, da den hindrede den
der hyppige Sejlads; efter hvad vi have seet, kom ogsaa
Kong Valdemar til Broen ikke i det han sejlede ud af
Peene, men i det han sejlede opad fra Wolgast, og da
forst efter at han var kommen til en anden Aa.
11. Fremdeles maae vi, forend vi forlade denne Egn,
oplyse det Sted, hvor det beromte Slag holdtes imellem
Biskop Absalon og Hertug Bugislaw. Bugislaw samlede
efter Kejserens Opmuntring en anseelig Magt paa 500
Skibe; Jarmer paa Rugen sendte Bud til Absalon og bad
om Undsætning. Dagen for Pintsedag sejlede Absalon til
Hiddensee (ad insulam Hithini), og fik her Bud fra Rii-
gerne, at man ikke vidste, paa hvilken Kant Bugislaw
vilde anfalde, thi han var kommen til Oen Cozta (ad
insulam Coztam Rugi'a præ tentam, tit hostilia jam pene
I) Schwarz Geugr. Korder-Teutschl. S. 261-262. — 2) Bsllischc Stadie*,
1 II. S. 53. Aiim. M.
DE DANSKES TOGE TIL VENDEN. '2)1
rura pulsåret J. Næste Dag fik Absalon at vide, at Bu-
gislaw vilde gjSre Landgang lige overfor Oen Strela (ex
adrerso Strelæ insulæ copias expositurutnj , og lod sig
om Aftenen, skjondt det allerede morknede, sætte over til
Landet (litliis), samlede Hovdingerne, og opmuntrede
Folkene, men biede derpaa til Dagningen, da Sundet
(f return) ikke overalt var lige dybt; hans Anker blev
lier hængende, saa de andre sejlede forud; men han roede
saa hurtig efter, at han naaede de forreste Skibe. Da kom
der et Skib fra Riigerne, som bad de Danske om at sejle
langsommere, da Bugislavv endnu laa ved Oen Cozta, og
man vidste ikke hvor han vilde anfalde. Absalon stand-
sede da sin Fart, og drejede over til Kysten af Dregge
( dirertitur ad lit tus Diecrejise). Der fik han Bud, at
Fjenderne sogte hjem , men det var en falsk Efterretning,
da der var en stærk Taage, som hindrede dem fra at see
den fjendtlige Flaade. Samme Bud bad de Danske, at
soge hen til portus Dar sinus, hvor Jarmer skulde komme
til dem med Riigerne. De Danske sejlede derhen, men
fandt hverken Jarmer eller nogen af hans. Absalon gik i
Land, for at holde Gudstjeneste, da han fik Bud, at den
pommerske Flaade nærmede sig. Bugislaw troede kun at
have med Riigernes Flaade at gjore; han befalede derfor
150 Smaaskibe at omringe den, og lagde den (ivrige Deel
af sin Flaade for Anker ligesom i Slagorden, men For-
selskibene lod han lægge sisr imellem den 02; det faste
Land. for at det skulde lade, som om hans Flaade var
end stdrre. Taagen faldt; Absalon saae Smaaskibene gaae
sig forbi, og anfaldt derpaa den fjendtlige Flaade, der nu
var ind sluttet paa et Sted, hvor den hverken kunde stride
med Sikkerhed eller frelse sig med Flugt. Nu holdtes
Slaget. Venderne flygtede til de naaede Floden Peene,
hvorhen de forfulgtes af de Danske l .
Altsaa sejlede de Danske fra Hiddensee til Strela og
langs ind igjennem Sundet imellem Riigen og det faste
1) Sano, lib. 1K, S. 37(1-178.
232 DE DANSKES TOGE TIL VENDEN.
Land. Riigcrne, der skulde forbinde sig med dem, vare
de fra det egentlige Rugen eller denne Os sydlige og syd-
ostlige Deel. Bugislaw kom ostenfra fra Pommern, og
laa ved Cozta, for at vente paa Lejlighed til at anfalde
denne Deel af Rugen. Cozta er da, som andre allerede
have bemærket, nuværende O Koos, hvis gamle Navn
var Cost '. Absalon sejlede videre fra littus Dreccense,
hvis Beliggenhed vi allerede kjende, hen til port as Dar-
sinus, hvor Riigerne skulde forene sig med ham, og begge
derpaa mode Fjenden. Denne portus Darsinus kan da
ikke være, som Kombst gjætter paa, lc der Ausflufs des
Binnensees zwischen Zingst und Dars" 2 , thi da maatte
man antage, at Absalon sejlede ikke blot helt tilbage den
samme Vej han allerede var kommen, men endog endnu
længer mod Vesten, og som den usleste Hovding overlod
hele Havet til Fjendens Raadighed , og gav hele Rugen,
som han var kommen for at undsætte, aldeles til Priis;
heller ikke kunde Bugislaw siges paa dette Sted at være
indsluttet, da han havde hele Ostersoen for sig, og kunde
vende sig til hvilken Kant af Rugen han vilde. Saxes
portus Darsinus kan da ikke være andet, end det i Di-
plomer forekommende Darsim eller Darsimhovet ved nu-
værende Ludvvigsburg, om hvilket Sted iblandt andet be-
rettes, at Hertug Wratislavv den tredie 1264 i sin sidste
Sygdom begav sig derhen til et Lyst- eller Jagtslot, hvor-
fra han kunde betragte Sejladsen til og fra Greifswalde 3 .
Her var Absalon gaaet i Land, da Pommeranernes Flaade
kom; her saae han en Deel af den sejle forbi sig. Paa
dette Sted holdtes Slaget; Absalon laa ved Darsim, Bu-
gislaw med sin Hovedflaade ligefor henimod Greifswalde;
mod Norden var Rugen og den store O Svolder ; man seer
da, at Bugislaw var saaledes indsluttct, at kunde han
ikke odelægge Fjenden, saa kunde han ikke uden storste
1) Schwarz Dijilom. Gesch. S. 4. Kombst i flaltische Studien, 1 H. S. 50
Anni. 41. — 3fj Korabsit, aiif. St. S. 82. Anm. 91. — 3) Schwarz Diplom. Gcscb,
S. 253. 256.
DE DANSKES TOOK TIL VENDEN. 233
Tab undkomme; hans Flaade flygtede igjennem Sundet
imellem Svolder og Fastlandet, og forfulgtes af de Danske
til Peene , .
12. Til Rhedariernes Land horte endnu
Kastellaniet os' Provinsen Uznam eller nuværende Use-
dom, med Byen Uz/tam; eller, som det ogsaa ofte paa de
mest forvirrede Maader skrives, Osna , Uznoitn , Huzon,
Jlnznoim, Noimia. Det bestod af tre Dele: Ostrozfia eller
Osler-Ozjie (modsat Vestr Osna, som vi allerede kjende paa
den anden Side af Peene) den nordvestlige Deel; Wantzlow
den sydlige Deel, hvori Byen Uznam laa; ogAVoetze(Wostze)
den nordostlige Deel' 2 . I de nordiske Kilder nævnes Pro-
vinsen Ostrozna og Byen Osna, Usna, Osnum oppidum,
samt Indbyggerne Oznenses (Oma og Ornenses, som fore-
komme nogle Steder, ere atter Læsefejl) 3 . Desuden næv-
ner Knytlinga 4 Fuzjion med tre Borge Fuznon, Vinborg
(Vindborg) og Fttir, uden Tvivl fordrejede Navne. Fuz-
non skulde man troe, og det have ogsaa alle antaget, var
det samme som Usna (Huznom); Vinborg kunde være det
problematiske Vineta, som man mener skal have ligget
nordligst paa den nu undergaaede Deel af Oen Usedom;
Fuir veed ingen hvad er. Det er Skade, at Saxe ikke
har nogen tilsvarende Navne; paa Knytlingas kan man
intet bygge. Med lidt Forandring kan dog Navnene paa
de tre Provinser paa Usedom ligge i de tre anforte: Uz-
nam er da Fuznon, Wantz-low Vind -borg, Woetze Fuir
(Varianten har Fuiz).
13. Endelig komme vi til det sidste af de vendiske
Lande, vi her have at betragte, det gande Pommern, d.
e. Landstrækningen imellem Oder og Weichsel. Mod Sy-
den gik Grændsen af Pommern i det mindste ned til
Schlesien; ogsaa strakte det sig langt ind i det senere
Polen, men Grændserne mod dette lade sig, formedelst de
1) Sce ogsaa Suhm, 8 D. S. 54-56 — 2) Schwarz Geogr. Nortler-
Tcutschl. S. 314-322. — 3) Kii.vtl. Kap. 126. Saxo, lib. 13, S. 235. Iib. 14,
S. 303. 314. 317. lib. 15, S. 362. lib. 16, S. 381. — 4) KnjtL Kap. 125.
234 DE DANSKES TOfiE TIL VE.\DEiV.
bestandige Krige og derved fremkomne Forandringer, ikke
med Bestemthed angive for den Tid vi her betragte 1 .
Pommern deles, som bekjendt, i For- og Bagpommern;
det er egentlig kun de forpommerske Lande, som vi have
at hetragte.
Forst komme vi da til to Provinser og Stæder, som
ofte nævnes samlede, og som vi derfor ville betragte un-
der eet tilligemed Floden ved hvilken de ligge: Kastel-
laniet og Provinsen Julix eller Wolin, med en By af
samme Navn; Kastellaniet Camijv ligeledes med en Borg
af samme Navn ; og Oderflodens Udlob.
Saxe nævner saavel Julinensis provincia som Cami-
nensium provincia, samt Byerne Julinvm og Caminum,
hvortil i Knytlinga og andre islandske Sagaer altid svare
Navnene Jomsborg og Steinborg ; og de beskrives at ligge
begge ved samme Flod , nemlig ved det Udlob af Oderen,
som gaaer forbi Camin, saaledes at Julinum eller Jorns-
borg laa paa den ene Side af dette Udlob, og Caminum
eller Steinborg paa den anden. Beretningerne ere saa
tvdelise os saa vel overeensstemmende med hinanden, at
det virkelig er besynderligt, at man har kunnet skrive saa
meget frem og tilbage om denne Materie, at det gjerne
kunde ud gj ti re et eget lille Bihliothek. At gjennemgaae
eller endog blot at kjende alle disse Meninger, foretage
vi os ikke; det idaa være nok at betragte Kilderne selv
og de vigtigste senere Formodninger.
Man finder da, at der paa Harald Blaatands Tid i et
Landskab (Fylke) i Venden, som kaldes at Jomi , blev
anlagt en Borg eller stærk Sofæstning; denne Borg kaldes
af Islænderne Jomsborg , af Svend Aagesen Hynnisburg
(aahenbar urigtig læst for Hyumsborg) og af Saxe Juli-
ni/m*. Ordet Jorn er rimeligviis det samme som miisog.
hitthma, hinma, Hnnkj. jnmjo, d. e. tcatjQoc, o)(Xo£,
]) Schwarz Geiigr. Korder-Tentschl. S. 43-51. — 2) Knjtl. Kap. 1. Jdms-
vi'kingas. Kan. 211. Hkr. T. 2, S. 383; T. 3, S. 30 o. s. v. Svcnoiiis Ag?.
Hist. DaH. Iios Langtbc-k, S. 51. Saxo, lib. 10, S. IH2.
DK DASSKES TOGE TIL VEXDE*. 235
af samme Betydning, som mSsog. piuda, isl. pj6d x \ alt-
saa ligesom dette en meget gammel Landsbenævnelse, da
det betyder Landet i og for sig; det er isl. heimr, eng.
home. Hos andre Skribenter udenfor INonlen hedder dette
nordiske Navn Jorn snart Jumin (ad Juminem), snart Jnimie,
»snart Julin, der let skjonnes at være selvsamme Ord; og
i Diplomer hedder det endelig Wolin (nu Woll.in), der
ikke er storre Afvigelse fra det gamle, end at j er om-
byttet med t> 2 . Med Navnet cre vi saaledes paa det
Rene, at nendig Jomsborg og Jnlinum er et og samme
Sted.
Vi ville nu, for at bestemme Beliggenheden, betragte
Saxes Fortadling derom: Den danske Konge, fortæller
han, forenede sin Flaade med Ungernes, og sejlede ind i
Pumerania igjennem ostia am nis Zwinæ , plyndrede der-
paa Egnen omkring Jnlinum (i Knytlinga Jomsborg), men
angreb ikke Byen selv; derpaa gik han med sin Flaade
til den Flod , som Julin og Camin ligge ved (ad fiuvium
Julino Caminoque junctutn), som forst er een, men siden
deler sig i to Mundinger (ostia). Sejladsen paa denne
Flod var vanskelig formedelst de af Fiskerne anbragte
Indretninger; der gik desuden en lang Bro (ponsj fra Ju-
lios Mure (Jult/ii moenibus contt'guusj midt over den,
saa han maatte blive om Natten paa denne Side af den
(cihaj. Om Morgenen gik han paa Land (continentem
agg/essus), og lod Broen paa den sydlige Side af Byen
afbryde, imedens Sjællænderne reve Fiskegjærderne op;
Julinerne sogte imidlertid ad en hemmelig Vej paa deres
Baade ned til Broen, men Absalon bemægtigede sig nogle
Fartojer, og kom Kongen til Hjælp; Venderne bleve for-
jagede, og en stor Deel af Broen afbrudt, saa den (ivrige
Deel af Flaaden kunde komme igjennem. Ved Forbi-
sejlingen kom det til Fægtning med Julinerne, som maatte
vige, og lade de Danske passere. Derfra kom disse til
1) Griiiims D. Gramin. 3Th. S. 472. — 2) I)e( er seltsamme Forarulrinp,
som i Jiilii castrum, nu Wolgast (Baltische Studien, 1 H. S. 334).
236 DK DANSKES TOGK TIL VEKDKN.
insula Crisztoa, som Kongen forbod dem at sætte Ild
paa, da de behovede det Forraad der var til Foder for
Hestene. Derimod satte de over Aaen (eller den ene
Flodarm) til Camin (proxime ad urbein Caminum per-
meato amne proceditur), i Knytlinga Steinborg, hærgede
Landet nordenfor dette Sted (septentrionalis ejus pro-
vincia), holdt en Fægtning med Borgerne paa Broen sam-
mesteds, men forlode derpaa atter denne By og vendte
tilbage til Crisztoa. Nu opstod der megen Tvivlraadighed
om, hvorledes de skulde slippe vel fra dette Tog, og
komme tilbage til Havet {pontus, Ostersoen). Thi da
Pomeranernes So (Pomeranorum lacus) har tre Mundin-
ger fostiaj, saa syntes det for langt at gaae om igjennem
de to, nemlig exitus Penensis og Sivinensis , og man
vilde derfor gaae den korteste Vej igjennem Caminensis
exitus. Absalon blev sendt hen for at undersoge denne,
men Havet styrtede ind der med en rivende Fart. Der
hvor denne Flod (fluviusj lober ud af Soen (lacus), er
den nemlig smal og flyder ganske stille; derpaa udvider
den sig, og bliver storre, end en Flod (amnis), og dan-
ner eller gaacr igjennem en So (paludemj, men hvor den
lober ud i Havet bliver den igjen snæver. Skjondt de nu
skulde have oppebiet Absalons Tilbagekomst, vare de dog
saa utaalmodige, at de skyndte sig til en Vig der (idem
a?nnis diverticulum) , men kom paa lave Grunde. De
bleve anfaldne af Venderne; Kongen hærgede paa ny pro-
vincia Julinensis og anfaldt selve Julinum, hvorved han
istandsatte Broen sammesteds, og forte sine Ryttere over
paa den sydlige Bræd fin australem ripamj; endelig
forte Absalon Flaaden lykkelig ud, hvorved to vendiske
Skibe bleve erobrede af de Danske ved Criztoa l .
Den af Saxe her omtalte Flod med tre Udlob er da
tydelig nok Oderen (Oddora Jlumen*). Den danner forst
Pomeranorum lacus, d. e. das Grofse und Kleine Haaf,
som Saxe ogsaa kalder blot lacus. Derpaa lobcr den \u\
1) Saxo, lib. 11, S. 313. — 2) Saxo, S. 337.
DK DANSKES TOOK TIL VRNDRN. 237
igjcnnem tre Mundinger: exitus Penensis, Pecnemflnde,
exitus Zwinensis, Swinemiinde, og exitus Caminensis,
Udlobet fra Cannniner-Bodden. Ved Toget kom de Dan-
ske ind af Swine, sejlede derpaa sondenom Julin, og opad
en Flod (jluvius), d. e. Diwenow Strom; den er forst
smal og een, men udvider sig derpaa i to Dele, hvot
Ctiztoa, d. e. Oen Gristovv, ligger; danner derpaa en So
(palus), d. e. Camminer- Bodden, og bliver endelig atter
snæver ved Udlobet i Ostersoen. Paa den ene Side laa,
som endnu, Caminum, paa den anden Julinum; dette laa
sydlig, men dog ved Diwenow Strom, da der over samme
gik en Bro, som de Danske maatte tildeels bryde af for
at komme igjennem; det laa altsaa just paa samme Sted,
bvor endnu Wollin ligger. Det er ogsaa her Julinum
lægges af andre Skribenter, som Adam fra Bremen, An-
dreas fra Bamberg, o. fl. l Herom ere vel ogsaa alle
nyere Forskere enige; og det vilde da være unyttigt, at
opholde sig ved at gjendrive, at Jorn eller Julin laa ved
Landsbyen Jamen i Bagpommern, eller ved Lebbin paa
den anden Side af Oen Wollin, eller paa den nordlige
Spidse af Oen Usedom, eller hvor det ellers har behaget
de Lærde at henlægge dette Sted 2 .
Med Saxes Beskrivelse over Julins Beliggenhed kan
ogsaa sammenlignes det Udtryk, som forekommer i Magn-
usar gooa S. (Kap. 28), hvor i det sammesteds anforte
1) Oddora vergens in Boream per medio* J inulorum transit populos,
donee perveniat ad Juminem, ubi Pomeranos dividit a JFilzie. — Nobi-
lissima civitas in nstio Oddoræ , qua Scythicas alluit paludes. (Adam.
Brem. lib. 2, cap. 12. 66.); eller tydeligere: ubi Odera fluvius præterfluena
lacum vastæ magnitudinis et latitudinis (da9 Grofse Haaf) facit illicque
mare injluit. (Vita Ottonis, lib. 2, cap. 7, anfiirt af Schwarz i Geogr.
Korder -Teutschl. S. 340). — 2) Schwarz Geogr. Norder-Teutschl. S. 340-
349. 378-379. Allgem. WeltbiBt. 52 Th. S. 46-48. Torfæi Trifol. histor. S.
58-66. Stephanius in Sax. S. 197-198. Suhms Danm. Hist. 1 D. S. 498-500.
Vedel-Simonsens Nationalhist. 2 D. 1 H. S. 60-69. P. E. Miillers Sagabibl.
S. 06-72. Kombst i Baltischc Sfndicn, 1 H. S. 62-68. 380-387. „Jclin, ditio
quæ est cirra urbem et arrern Julinam in ] inlandiæ insula ejuédem no-
niiiiin. Jdinsborg, hod. Wollin, lat. Julinum, urbi quondam clarissima in
insula Jollina." Geograf. Haandskn'l't.
238 DR D.WISKKS TOOK Til, VRXDKX.
Vers Læsemaaden øf dm at Jamr, paa Jorn ved Floderne.
rimeligviis er at foretrække. Men mærkelig er især Be-
skrivelsen over Soborgen (sæborg), der siden fik Navn
af Jomsborg, i Jomsvikingesaga, hvoraf man seer, at der
ved Borgen var en saa rummelig Havn, at der kunde
ligge 300 Langskibe, og at der kunde lukkes for samme,
samt Fortællingen om Vagn Aagesens Fægtning med Sig-
valde sammesteds 1 ; thi man vil heraf see, at Jomsborg
eller Julin laa ved nuværende Wollin, men er ikke, hvil-
ket da ogsaa folger af sig selv, da Borgen forlængst er
odelagt, selve Byen Wollin; den bestod, som Jomsvikinge-
saga viser, af en Borg med en stor Havn, og et derved
liggende Kastel til ydermere at forsvare Havnen; derimod
ikke, som nogle have antaget, af tre Borge, i det de have
gjort Jumne eller Jomsborg til een, Hynnisburg til en
anden og Sæborg til en tredie, da disse dog aabenbar
kun ere tre Navne paa een og samme Ting. At bestemme,
paa hvilket Sted ved Wollin denne Borg eller By, samt
Kastel og Havn have ligget, kunne vi uaturligviis ikke,
da dertil forudsættes en personlig Beskuelse af Lokali-
teterne; vi henvise derfor Læseren til Kombsts udforlige
Beskrivelser over disse; der lader sig deraf saa meget til-
syne, at det gamle Julin har strakt sig langt videre, end
nu, imod Ost -Nord -Ost, at der ved der Silberberg og
Miihlenberg henimod Byen findes store Engstrækninger,
som forhen, og tildeels endnu i Mands Minde, kunde og
have været besejlede, at man altsaa her ved Divvenow
Strom finder Steder, der efterhaanden ere opfyldte, men
som for saa mange Aarhundreder siden meget rimelig have
kunnet afgive en god og rummelig Havn for den Tids ikke
dvbteaaende Skibe.
Saxe nævner ogsaa andre Steder Scina og ostia Zvi-
nensia' 1 , som i Knytlinga kaldes Plazmynni eller Flatz-
myniti'-*, der ikke er andet end en Oversættelse af Swinc-
miinde. Begge disse Kilder omtale ogsaa to af Venderne
1) JumsvikiDgas. Kap. 23. 32. — 2) Saxo, lib.' 14, S. 347. 359.— 3) Kny 11. Kap. 125.
DF DANSKES TOfiE TIL VKM)K\. 230
ved Swinemilnde anlagte Kasteller; de troede sig nemlig
uovervindelige, naar Peenemiinde var forsvaret af Wolgast
og Stvine ved disse tvende Kasteller 1 . Der har imidlertid
været og findes tildeels endnu Spor til flere saadanne; og
det er en ret artig Bemærkning, som Kombst 2 har gjort
om den fuldstændige Forsvarslinie, som lob rundt om
begge Gerne Usedom og Wollin, i det der ved Peene-
miinde fandtes to Kasteller, længere oppe paa vestre Side
af Floden laa Wolgast, længer sydpaa paa Oen Usedom
Usna; atter mod Osten paa samme O Gardist, ved Swine-
miinde to Kasteller, paa Sydsiden af Oen Wollin Lehbin,
ved nuværende Wollin Julin eller Jomsborg; mod Nord
og Ost derfor Kastellerne ved Danuenberg. ved Camminer-
Bodden Cammin selv, og endelig ved Mundingen af Fritz-
ower See eller Udltibet fra Camminer- Bodden Ost- os:
West-Diwenow.
Ostenfor Diwenow laa Landskabet Cammix eller Saxes
Caminensiuni provtncia; det strakte sig mod Osten til
Rega, som gjorde Grændsen imellem det og Kastellaniet
Colberg, og stodte mod Syden til Provinserne Stetin og
Stargard 3 . Islændernes Steinborg er ligefrem en Over-
sættelse af Camin, der betyder en Klippe eller Steen.
Sondenfor das Grofse Haaf komme vi til Kastellaniet
Stetin med Byen og Borgen Stetin. En Deel af denne
Provins laa paa den vestlige Side af Oderen , men hen-
horte dog til Pommern, ikke til Lutitiernes Land; paa
denne Side af Oder grændsede Kastellaniet Stetin mod
Syden og Vesten til Provinserne Prenzlau og Ucra, paa hiin
Side af Oder derimod nordpaa ved Ibna til Cammin, ost-
paa til Stargard og sydpaa til Pyritz 4 . Byen Stetin om-
tales af flere Skribenter som den ældste og mægtigste af
de pommerske Stæder; Saxe kalder den ogsaa veterrimmn
Pomeraniæ oppidum 5 . Hos denne Skribent hedder den
1) Knyll. anf. St. og Saxo, S. 371. — 2) Baltische Studien, 1 H. S. 387.
— 3; Schwarz C.eogr. Nordcr-Tcutschl. S. 351. — 4) Sst S. 328-337. —
a, Saxo, lib. 14, S. 337.
240 DK OAXSKKS TOGE TIL VEXDRIV.
ligefrem Stetinum, hos Islænderne derimod Burstaborg
eller Bu staborg 1 ; dette Navn (af isl. bttrst, bust, o: pimia,
fastigium dotnus) er en Oversættelse af Stetin, ligesom
Steinborg af Cammin; og saavel heraf, som af den Sam-
menhæng, hvori dette Bustaborg overalt nævnes, er det
tydelig, at det hverken kan være Boitzenborg eller noget
andet Sted, som man har gjættet paa, eller er fordrejet,
som Kombst gjætter, for Burislafsborg, men betyder ene
og alene Stetin. Dette passer ogsaa meget vel med den
Beskrivelse, som gives i Vita Ottonis episc. Bamb. 2 , hvor
det hedder: Stetinensium civitas, quæ a radicibus mon-
tis in altian porrecta, trifariam divisis munitionibus,
natura et arte firmatis, tutius provinciæ metropolis
habebatur ; eller med andre Ord, den var med tredobbelte
Volde bygget opad paa Klippen, og havde derved Ud-
seende som et spidsttilgaaende Tag.
Efter at Kong Valdemar havde indtaget Stetin, vendte
han, efter Saxes Fortælling, tilbage, indtog paa Tilbage-
vejen Lyubinum, og sejlede saa til Riigen 3 . Denne By
kan soges paa to Steder, begge paa Kong Valdemars Vej,
enten nuv. Liibzin, forhen Lubinum, Lubbezin ved den
nordlige Ende af der Dammsche See noget nordenfor Ste-
tin; eller nuv. Lebbin paa Oen Wollin. Det forste fore-
trækker Schwarz, som tillige anforer af en ældre Skribent
t ,castella Gradiz (GardisJ et Lubinum ad pagum Ste-
tinensem pertinebant'\ som Beviis, at Lubinum var dette
Steds ældre Navn; Gardis er det sondenfor Stetin liggende
Garz 4 . Imidlertid omfatter Saxes Ord en saa lang Vej,
nemlig lige til Riigen, at Meningen vel kan være, at
Kongen indtog Lebbin paa Wollin, naar han nemlig der-
paa, som sædvanlig, sejlede ud af Swinemiinde; og denne
Mening foretrækker Kombst, da Kantzow (1, 194) ved
Valdemars Hjemtog omtaler, at Kongen indtog Lebyn og
1) Knytl. Kap. 126. Olatss. Tryggvas. Kap. 269. — 2) Anfort af Kombst
i Ballische Studien, 1 H. S. 73 Anm. 79. — 3) Saxo, lib. 14, S. 338. —
4) Schwarz Gcogr. IXordcr-Toiitschl. S. 336-337.
T)K DANSKR8 TORE Til. VKXDK*. '241
Gardist (»g drog til Usedom; dette Gardist (antiquum
castdlum Gardist) kan nemlig, skjondt Navnet er det
samme, ikke være det sondenfor Stetin liggende Gartz,
men nuværende Gartz paa Oen Usedom, og Lyubinum
maa da være det naumest liggende Lebbin paa Oen Wol-
lin 1 . Dette forekommer mig meget rimeligt; og da derhos
Knytlinga lader Kong Valdemar ved et andet Tog drage
ind ad Plazmynni til Gorgasiam , og derfra igjen til Bur-
staborg (Stetin) 2 , saa skulde jeg næsten troe, at dette
aabenbar fordrejede Gorgasia var nysnævnte Gardist eller
Garz; thi det maa, som Kombst bemærker, have ligget
her omkring ved das Grofse Haaf, men der findes intet
lignende Navn; paa den af ham anforte Landsby Gorgast
dybt inde i Landet Sternberg er naturligviis ikke at tænke 3 .
Endelig beretter Saxe, at Wartislaw havde bygget et
Kloster paa sit Gods, hvortil der hentedes Munke fra Dan-
mark 4 ; dette er Klosteret Colbatz, hvoraf endnu Amtet
Colbatz har Navn, sydost for Stetin 5 .
15. Gaaer man fra Cammin mod Osten, saa kommer
man over Kastellaniet Colberg til Provinsen Belgard, der
til forskjellige Tider snart borte til Forpommern, snart til
Bagpommern; og endelig i Bagpommern over Kastellanierne
Dirlow og Stolp til Dantzig, hvor vi ende vor Betragtning.
Byen Dantzig bor nemlig endnu bemærkes, da denne blev
anlagt af den danske Konge Valdemar den forste Aar 1I<>4.
Oprindelsen fra de Danske udtrykkes ogsaa, ligesom i
den forhen anforte vicus danicus og flere lignende, i Nav-
net, der betyder de Danskes Vig; i Diplomer kaldes den
Gedanfz, Danzik, Dansk, ligesom i gamle danske Breve
sædvanlig Dansken 6 .
1) Kombst i Baltische Studien, 1 H- S. 76. Anm. 83. Samt 5 Jahres-
bericht sst. S. 320. — 2) Kaj ti. Kap. 125. — 3) Kombst anf. St. S. 73 Anm.
78. — 4) Monaclialis vitæ viris e Dania adsritit in latifundio suo cellam
exstruxit. Saxo, lib. 14, S. 338. — 5) Schwarz Geogr. Xorder-Teutschl. S. 337.
Hemcrkungen iibcr Wratislaw den Zweiteu, i Baltische SJudicn 1 H. S. 120.
6) Sec iflvrigt Schwarz Geogr. Xorder-Teutschl. S. 393-394. Suhms Danm.
Hist. 7 D. S. 168-169.
16
242 BE DANSKES TOGE Til. VENDEN.
16. Anmærkning. Ved de historiske Beretninger om
de Danskes Toge til Venden forekomme endnu adskillige
Steder, som ligge i Danmark. Skjoudt disse ikke ved-
komme nærværende geografiske Afsnit, men maae forud-
sattes som bekjendte for Danske, vil det dog ikke være
upassende at anmærke nogle deraf, som deels ere mindre
bekjendte, deels ogsaa af andre Forfattere ere henforte til
de vendiske Lande.
Den af Saxe (lib. 14, S. 280) nævnte O Masneta,
hvor den danske Flaade samledes, er den i Valdemar den
andens Jordebog (Langel). Script. T. 7. S. 527) omtalte
Masnætb, d. e. nuværende O Mosned imellem Sjælland og
Falster, under Vordingborg Sogn. Det er besynderligt,
at Gram (Notæ in Meursium, lib. 5, S. 324.) bar kunnet
antage denne O for det samme, som det i Knytlinga
forekommende promontorium Masnes".
Tnsula Cozta nævnes to Gange bos Saxe (lib. 14, S.
340. lib. 10. S. 370). Paa sidste Sted er det Oen Koos
ved Kysten af Vestrosn, som vi allerede have seet; men
paa forste Sted, hvor det nævnes med Falster og Bogti
(Bokå, Saxo, S 341), kan det efter hele Sammenhængen
ikke være andet end nuværende Koster ved Moen 1 .
Knytlingas Grænasund, hvor den danske Flaade ofte
samledes, hos Saxe viiidis portus (Knytl. Kap. 120. 127.
Saxo, lib. 14, S. 371) er Gronsund ved Falster. Saxe
kalder ogsaa dette Sund sinus viiidis (Saxo, lib. 0, S. 174;
lib. 14, S. 340).
Havnen Jdrnloka (Jernlukke) nævnes i Knytlinga (Kap.
123). En Variant tilfojer: fyrir innan vid Mon, hvilken
Læsemaade er optaget i Folioudgaven. Paa samme Tid
forekommer hos Saxe (lib. 14, S. 284) portus Monen-
siu/n, hvilket i det mindste viser, at der paa Valdemar
den forstes Tid paa Moen var en bekjendt Havn; jf.
castrum de Moen i Petri Olai Ann. hos Langebek, S. I<X5
ved Aar 1252, rimeligviis den forhenværende Kjobstad
1) See ogsaa Sulims Oaiim. Hist. 7 D. S. -HHMOS.
DK DANSKES TOGE Til- VENDEN. 243
Borre, hvortil der var Sejlads: nu or Havet der tilstoppet,
men juan har i Mosen ved Borre fundet Egepæle med
Jernringe, o. lign., som vidner om den forhenværende
Havn.
Paa Moen laa ogsaa sinus Kialbyensis (Saxo., lih.
14, S. 340) ved nuværende Kjelbymagle.
Geitisey , hvor de Danske efter Toget til Bramnes
traf Kong Valdemar (Knytl. Kap. 124) er ved nuværende
Geddeshy og Gedserodde paa den sydlige Side af Falster,
hvor der var en curia do mini regis eller arx regia (Val-
demars 'Jordebog hos Langebek, S. 525. 540. Eskilds
Fundation for Nestved Kloster fra Aar 1135 i Thorkelins
Diplom. 1 D.)
Hyljumynni, hvor Absalon holdt et Slag med Ven-
derne, da han drog hjem fra Vindland og sejlede nordpaa
til Oresund (Knytl. Kap. 124) er enten nuværende Hole-
wik ved Skanor i Skaane (Langel). Script. T. 1 , S. GO);
S'edet, som Vigen laa ved, kaldes ogsaa Hol, forhen
Molar eller Hdhhélar (Hkr. T. 2, S. 281); eller det er
Bugten ved Oen Hyllen paa den sydlige Side af Laaland
(Estrups Absalon. S. <>7).
OM OBELISKEN I RUTHWELL OG OM DE ANGEL
SAXISKE RUNER; af Fixn Magmskn.
►3aa meget og saa længe man end i vort Norden har
gransket over det Skriftslags, som gaaer op til den he-
denske Tid, og som overhoved kaldes Runer, har dog
den mærkværdige og ældgamle Art af dem, som kaldes
de axgelsaxiske, hidindtil her kun været lidet kjendt.
Af vore ældre Lande var. saavidt vi vide, Hans Gram,
som overhoved meget yndede den angelsaxiske Litera-
tur og klart indsaae dens hole Værd for .Skandinaverne,
Hi*
244 OM OBF.I,ISXK\ I HUTHWELL.
vel næsten den eneste som alvorlig beskjeftigede sig med
dem, men lidet eller intet haves dog paa Tryk, eller
overhoved i nogen udforlig Sammenhæng, af hans hertil
horende Undersøgelser. Var end Gram overheviist om de
angelsaxiske Runers hoie Ælde, var den yngre Suhni
det dog ikke, thi han skrev saaledes om dem 1773:
„Sporgsmaal om noget af Runerne" (i Stor-Britannien) „er
ældre end fra det 9de og folgende seculis, og da kunne
de gjerne være forte ind ved de Danske Jeg holder
det for et historisk Prohlema , saa lange som ei andre
Beviser opdages etid dem man hidindtil haver" l .
Af denne, her i Norden næsten almindelig antagne,
ringe Mening om de angelsaxiske Runers Ælde og Selv-
stændighed maatte det folge, at man ikke henvendte nogen
synderlig Opmærksomhed paa de med dem betegnede sær-
skilte Mindesmærker. Af disse er drn Rijthwellskr
Obelisk uden Tvivl eet af de mærkeligste; dog indskræn-
ker alt det vi hidindtil have læst derom, af hvad der her
i Norden er udgivet, sig til folgende lidet lovende Noticer:
a) af Sjohorg: s Ved et stalle som Hickes kaller Ruthwel
eller Revel i Skotland finnes en otydlig Runsten med
några inhuggna bihliske Historier"; paa et andet Sted
udgiver samme Forfatter det for et Gravminde 2 , h) Lil-
jegren (hvis store Fortjenester af den nordiske Runelære
vi ellers villig erkjende) anfører blandt Runemonumenteme,
hvorpaa Korset forekommer i Tegning paa Stene, et saa-
dant i Ruthwell tt med ovanliga runor, samt latinsk inskrift
med munkstil" 3 . Dette Monument, hvorom man af disse
Beskrivelser kun kan fatte ringe og utydelige Begreber, men
som ogsaa forst for kort siden (1832) er blevet vedborlig
undersogt, afbildet og omhandlet efter det skotske antiqva-
riske Selskabs Foranstaltning, er det ældste med Runeskrift,
som hidindtil beviislig har kunnet henfores til et nogen-
1) Om de fra Norden udvandrede Folk II, 47; jfr. Hist. af Danmark I. 477.
— 2) Samlingar fiir IVordens Fornalskara 1,34. — 3) Rpnnrkunder, Stoek-
liolm in:«. S. 18fi, Nr. 1623.
OM 0KKLISKE\ I RUTHWKLL. 245
lunde bestemt Tidsrum, hvilke! vi ved en lang og moi-
sommelig Gfraoskniog troe at have udfundet, og ved denne
Afhandling ville soge at bevise. Kun maae vi heklage at
mange forskjellige Forretninger og literære Arheider, tillige-
med andre Forhold have betaget os Ledighed til at anvende
derpaa den vedholdende og uafbrudte Flid og Tid, som
.slige Undersogelser egentlig kræve, naar alt skal frem-
stilles med den fornodne Klarhed og Sammenhæng af et
saa vanskeligt Æmne, der maatte fore os til de mest ind-
viklede palæographiske Undersogelser, som have givet
meget uventede, og, som vi haabe, for Storbritanniens
ældste nationale Historie ikke uvigtige Resultater. Disses
Udvikling og Fremstilling nodes vi dog. ved bydende Om-
stændigheder, til at slutte, og lade dem, i den ufuldkomne
Tilstand hvori vi endnu maae erkjende dem for at være,
fremtræde for Dagens Lys. For en Droftning, som gjel-
der det engelsk -skotske Folks ældste Skriftart, Sprogart
og historiske Mindesmærker, foretaget af Udlændinge af
samme Herkomst, som leve fjernt fra Storbritannien og dets
rige Lærdomsskatte, men dog ikke kunne modstaae Lysten
til at bidrage, om mueligt, til nogen Oplysning i det
Morke, hvori den store nordisk -brittiske Folkestammes
fælles Oldtid er indhyllet, vove vi at haabe Landsmænds
og Stamforvandtes velvillige og overbærende Modtagelse,
paa Grund af den gamle Sætning: in magnis voluisse
sat est.
Markedsflekken Ruthwell, som forer Titel af et
Baronie (Barony), ligger i Skotland i Nærheden af Flo-
den og Kjobstedet Annan, ikke langt fra Englands
Grændse, skraas over for Carlisle, lige for Enden af den
gamle Pictiske Muur, i Dumfries Shire, Stewartiet (en-
gang fordum Jarlsdommet) Annandale, som i sin Tid var
Kong Robert Bruces, Stilarternes Stamfaders, Hjemsted
og Fædrenearv. I sildigere Tider have Familierne Murray
og Manslield været Ruthwells Sogns storste Godsbesiddere
og Grundeiere. Det ligger paa Sohvayfjordens nordlige
-46 OM OHULlSKEN I RtJTHWKLl.
Kyst, 6 engelske Mile i Længde og hoist ;i i Breden. I
Rutfawell Præstegaards Have har den nærværende Sogne-
præst, Dr. Theol. Henry Duncan, ladet gjcureise en sidst
paa Kirkegaarden liggende sonderbrudt Obelisk, i Formen
lignende de ægyptiske, eet af Storbritanniens ældste nu
bekjendte Mindesmærker blandt dem som ere betegnede
med Runeskrift. Stutten er af rSdlig, tillige nosjet ffraa-
lig Sandsteen, i to Blokke af forskjellig Art, hvilke
dog begge synes at være tagne fra Steenbrud i Om-
egnens Fjeldbakker. Dens Hoide, i det Hele, er 17 Fod
Tommer. (Pennant antog den i sin Tid for at være 20
Fod, foruden Capitæl og Fodstykke.) En Tradition, op-
tegnet af Stedets Sognepræst Hr. Craigh », beretter, at
denne Stotte i en længst forsvunden Tid er bleven opreist
ved Strandbredden, paa et Sted kaldet Priestwoodsidc, nu
Priestside, for at bibringe Almuen, ved sandselisre Fore-
stillinger, nogle Begreber om den kristelige Religion, men
at det blev trukket derfra med et Forspand af Stude, til-
horende en Enke. til Ruthwells Kirkegaard. Hr. Craighs
Efterfolger i Embedet, Dr. Duncan, beretter Folkesagnet
udforligere, saaledes som det endnu fortælles; Stottcn
skal være kommen til Kysten med et Skib, fra et langt-
bortliggende Land, som strandede der, men idet denne
blev fort derfra paa den beskrevne Maade, op i Landet,
gik Kjoretoiet i Stykker, og man ansaac det for Himlens
Villie, at den ikke skulde fores længere bort, hvorfor
Ruthwells Sognekirke opfortes over Stotten, som saaledes
kom til at staae inde i den 2 . Vi kunne ikke antage denne
Efterretning for meget sandsynligere end et Almuesagn,
som anfores af Pennant, at Obelisken var bleven fort til
Stedet af Engle (ligesom den hellige Hytte i Loretto)
længe forend Kirken blev opbygget over den. Overhoved
vide vi intet sikkert om Monumentets Skjæbne. lige til
1) I Sir John Sinclairs Statistical Account «f Scotland (1791) X, 227. —
2) Kirken skal virkelig være meget gammel, samt usædvanlig lang og smal.
(Craigh, 1. c. X, 220).
OM OUKLISK.ES I RUTH wk li. 247
Reformationen, da en almindelig Forfølgelse udbrod i Skot-
land over alle CathoKcismens Billedlige Minder; derfra
frelstes det dog, formodentlig ved Indflydelse af de mæg-
tige Murrayer af Cockpool, Forfædre til Greverne af Mans-
field. Henved et Aarhundrede derefter, 1642, vakte Min-
desmærket alligevel de fanatiske Presbyterianeres Opmærk-
somhed , og den skotske Kirkes almindelige Forsamling
befalede da, den 27de Juli, at det skulde odelægges som
afgudisk (idolattons). Stutten , som da skal have staaet
inde i Kirken , blev kastet omkring og sønderbrudt i for-
skjellige Stykker, af Stedets O viighed, dog, som det
synes, ikke uden hemmelig Tilboielighed til at skaane
den , for saa vidt det lod sig gjdre. . Ellers lod man de
fleste og storste af Stykkerne blive liggende i Kirken, paa
det Sted hvor Stutten faldt, og sandsynligviis have de, i
mere end et Aarhundrede, tjent til Bænke for Menighedert
ved Gudstjenesten i Kirken. De Billeder og Indskrifter,
isa-r de af Runer, som saaes derpaa, tiltrak sig dog for*
skjellige Oldgranskeres Opmærksomhed. Biskop Gihson
ommeldte det i sine Tillæg til Cambdens Britannia i lians
ældre Udgave af Værket 1695 (pag. 928) som a pillar, c/i-
riously éngraven with some in script ion upon it , hvilke
sidste Udtryk han saaledes forandrede i den anden Ud-
gave: with a Danish inscription upon it. Heraf maa
det lolge. at Gihson har anseet Mindesmærkets Runer for
ægte danske eller skandinaviske, hvilket og de fleste brit-
tiske Oldgranskere efter ham have antaget 1 . Hickes med-
deelte 1702, i sin Thesaurus (Part III, Tab. IV) eu
kobberstukken Afbildning af Runeskriften paa Hoved-
stottens o vers te Deel, og ligeledes Gordon, 1722, i hans
1) F. Ex. Chalmers 1807 (i haus Caledonia I, 466-G7), som mener, at
Obelisken miielig knude være reist af den danske Halfdan, som hærgede
op indtog Bcrnicien 875 og 876, samt foretog £trciftogc til Pictcroea Laud
ug Slralhclvde. Efter de Ulsterske Annaler faldt Halfdan i det sidsdneldte
Aar, ng da lian var en Hedning, kan man paa ingen Mande tilUrgge ham
Huthwells-Monumentet med dets kristelige Indskrift. Af eu lignende Me.
aiug er og Dr. Duncan i haus herefter paaberaablc Afhandling.
248 OM OBELISKEN I RUTHWELL.
Itinerarium septentrionale, Tab. LVII. Derimod gave (fe
ingen Afbildninger af Stuttens tvende bredere Kanter,
hvorpaa man. blandt andet, seer forskjellige Scener af
den bibelske Historie, med latinske Overskrifter af den
tidligere Middelalders Capital -Bogstaver. Disse tvende
Kanter menes ellers at være af nyere Arbcide end de smal-
lere, meget bedre udforte, hvorpaa Runeindskrifterne fin-
des. — Pennant saae Stutten 1772 (uden at aftegne den) 1
liggende i Kirken, men bemærker, at Fodstykket til Mo-
numentet da var nedgravet i Kirkens Gulv, hvorimod han
havde fundet Brudstykker af Capitalet eller Topstykket
med Bogstaver, som lignede de andre (with letters, si-
milar to the othersj samt en Orn indhugget, en relief,
paa hver Side. Der fandtes og et andet Stykke med et
nærmere beskrevet Menneskebilled med saxiske Bogstaver
omkring det eller til Siderne 2 . Kort derefter bleve de
Stykker af Stutten, som da vare over Jorden, flyttede ud
af Kirken, og henslængte paa Kirkegaarden, der dog den-
gang næsten var uden Indhegning; der vare de udsatte
for hurtig og fuldstændig Odelæggelse, som dog lykkelig-
viis forebyggedes derved, at den ovennævnte Dr. Duncan
erholdt Kaldet, og besluttede da strax, saavidt mueligt,
at redde og conservere det ældgamle Mindesmærkes Lev-
ninger. Han udforte denne Beslutning 1802 ved at samle
alle de sunderlemmede og adspredte Stykker deraf, som
kande findes, og hvoraf eet, hvilket Pennant ikke havde
seet, da nylig var blevet opgravet af Kirkegaarden. Disse
samtlige Stykker lod han derefter sammenfoie og restau-
rerede dem til en Obelisk. Dog meente han, at Stutten
1) Hos Sinclair, i Statist. Account of Scotland X, 227 og i Gazetteer
of Scotland (1808) hedder det vel, at Pennant har, i hans Tour, meddcelt
s-n Aftegning (drnught) af Obelisken, men i de Udgaver af Værket, som
ri have seet, have vi ikke kunnet linde den. — 2) Pennant Tofir in Scol-
fand 1772, 2den Udg. 96-98 Forfatteren yttrer den samme Mening som
Gordon (l.c. S.lfil) at de saxiske (d. e. latinsk-gothiske) Indskrifter vare de
ældste, men at de Danske sildigere havde tilforet Himernc. Tvende af
Htithwclls lærdeste Præster, som saa ofte havde Leilighed til at betragte
Monumentet, Craigh (1791) og Dimcaii (1834), hyldede åen modsatte Mening.
OM OBELISKEN I RUTHWELL. "240
forhen havde iiverst havt en Korsform, til hvilken han
troede at de to Anne manglede. Han lod derfor en Muur
mester forfærdige saadanne nye Arme i den Smag som
Obeliskens Spidse viser, hvortil nu Oldgranskeren, ved at
besee Monumentet eller dets nyeste Afbildning, vel maa
lægge Mærke. Dr. Duncan, som saa herlig har frelst og
bevaret Mindesmærket, besorgede og, efter Begjering af
E. W. A. Drummond Hav, nu brittisk Consol i Maroeco, en
noiagtig Aftegning af det hele Monument, for at Indskriften
kunde understiges af Thorleif Gudniundson Repp, Un-
derbibliothekar ved Advocaternes Bibliothek i Edinhurg,
en indfodt Islænder, udmærket ved mangesidige Kund-
skaber, ogsaa om de nordiske Oldsager, — som dog ikke,
formedelst Embedsforretninger, kunde indfinde sig paa
Stedet. Alligevel blev han den forste, som forsogte denne
hoist mærkelige Runeindskrifts Dechiffrering, og fandt, efter
vor Mening, meget rigtig, at den var affattet i et Sprog,
der indeholdt baade angelsaxiske og oldnordiske Ord. For-
hen havde W. C. Grimm (maaskee forst af alle i noget
trykt Skrift) bemærket (1821), at Indskriften bestod af
angelsaxiske Runer; dog kjendte han da vort Monu-
ment um Ruthwellense kun af Hickes's ufuldstændige Af-
tegning. Om Indskriftens Indhold eller Mening fremsatte
han derimod ingen Gisning eller Forklaring. Repp sogte
at læse og udvikle den, efter at have provet og sammen-
lignet mange Runealphabeter, især efter det saakaldte
Alphabetum Exoniense, uddraget ved Hickes af en gam-
mel Membran, forvaret i Domkirkens Bibliothek i Exeter.
Repp beskrev sin Undersogelse og dens Resultater i en
paa Latin affattet Skrivelse til the Hon. Mountstewart
Elphinstone, indrykket i de skotske Antiqvarers Selskabs
Forhandlinger 1 , ligesom og Monumentets noiagtige Beskri-
velse og bekjendte Historie ere blevne meddeelte samme-
steds af Dr. Dunean' 2 . Begge Afhandlinger ledsages af:
1) Arcliæologia Scotica, or Transactions of the Society of Antiquaries
«l Scotland (18321 IV, 327 8c sq. — 2) Sammesteds IV, 313 & eq.
250 OM OBELISKEN I RUTHWELL.
a) en smuk Afbildning af Monumentet, betragtet fra alle
fire Kanter (PL XIII); b) tydelige Tegninger af Rune-
skriften, forsaavidt den nu kan sees eller læses, i dens
fire Afdelinger, med de skjonne Arabesker af Viinranker,
Dyr og Fugle, som omgive dens Linier (paa 2 Sider af
Obelisken. PI. XIV); c) Fremstilling af: a) Alphabelum
Kxoniense efter Hickes (I. c. Part. III. Tab. II; jfr. Grimni
Ober teutsche Runen, Tab. I): (5) de almindelige nordiske
Runer efter forskjellige Inddelingsmaader; j) Gordons
Tegning af den Ruthwellske Indskrift, og 8) en Deel af
en gammel Dobefont, som forben bar været i Ruthwells
Kirke, hvilken Repp antager at ommeldes i Indskriften
under Benævnelsen Cristpason, bvorpaa en stor Deel af
hans Ordforklarings Hovedindhold beroer, da han mener,
at den ommeldes som givet et Kloster i Th rfuse (af ube-
kjendt Beliggenhed) til Erstatning for et der begaaet Ran.
m. m. ■ — Lvkkeliaviis ere vi i Besiddelse af et Hoved-
document i denne Sag, som ikke kjendtes af Repp, eller,
saavidt vi vide, nogen nulevende Oldgransker. Dr. Dun.
can beretter, at Topstykket af Obelisken, som i de af
ham meddeelte Afbildninger ikke fremviser nogen Charac-
terer eller Spor til saadanne, for har været forsynet med
Indskrifter, som nu ere fuldkommen ulæselige; den storste
Deel af disse sees derimod at være afcopieret paa en Af-
tegning af dette samme Topstykkes begge Bredsider, som
findes tilligemed en Afbildning af hele Stuttens tvende
Runesider (altsaa mere end hos Hickes og Gordon), paa
et Aftryk af en Kobberplade i stor Folio-Format, som nu-
tilhorer mig. Det blev skjenket mig, for nogle Aar siden
(omtrent 1828) af min uforglemmelige Velynder, afgangne
Conferentsraad og Geheimearchivarius Thorkelin, men han
kunde da, i sin hoie Alder, kun erindre, at Kobberet
forestillede en Stfitte i Skotland , og at han havde faaet
det under sit Ophold i Storbritannien, men erindrede ikke
hvor, eller af hvem; ogsaa bemærkede han blot. at Ind-
skriftens Runer vare angelsaxiske, uden dog at yttre
OM OBELISKEN l RlTHttKLI,. *2l I
nogen Mening - om dens Indhold. Dengang undersogte jeg
ikke Sagen videre, men da jeg læste de ovenmeldte nye
og laererige Afhandlinger om Ruthwells-Monumentet, kom
jeg i Tanke om, at hint sjeldne Kobber maatte forestille
det, og blev snart, ved Sammenligning, fuldkommen over-
heviist derom. Saavidt mig er bekjendt. indeholdes eller
nævnes dette Kobber ikke i noget trykt Skrift. Det synes
at være henved 150 Aar gammelt, og er maaskee endnu
ældre. Som oven antydet giver det den vigtigste Oplys-
ning , af alle bekjefidte Afbildninger, om Monumentets
Hovedtendents, ved Opbevaring og Fremstilling af selve
Indskriftens Begyndelse, paa det ene Topstykke, omkring
Billedet af den paa en Green siddende Orn, i det man
deraf seer, at en O/a eller Offa, nedstammende fra Voda
(Fodan, eller Vaden), har ladet Indskriften affatte o. s. v.
Dette erfares ogsaa nærmere af dens eget folgende Indhold,
efter de af os antagne Læsemaader. Vi have ladet begge
Topstykkets Sider afbilde efter Kobberet, især saavidt
Omskriften angaaer, i Metal, og disse Afbildninger danne
Begyndelsen af Runeskriften paa begge Obeliskens Hoved-
kanter eller Skriftens tvende dobbelte Afdelinger. Saa-
ledes fremstiller hele Indskriften sig nu for os i et ganske
andet Lys, end den kunde vise sig for Repp, eller nogen
os bekjendt tidligere Gransker, som har skrevet noget
derom. Ved Begyndelsen var saaledes en Hovedpunkt
funden, hvorfra man kunde gaae ud, efter at have erfaret.
at Indskriften skulde tjene som et Slags offentligt Aet-
stykke, og, efter hvad det Folgende viser, især som en
Art af Skjode eller Overdragelse af den Eiendom, paa
hvis Grund Stotten oprindelig var opreist. Begyndelses-
navnene (O/a eller Offa, FodoJ paa Topstykkets Forsides
forste Kant fremvise bekjendte nordisk -angelsaxiske Ru-
ner: Ordet paa den anden Kant er derimod blandet med
en sjelden Character og med romerske Capitalbogstaver,
af hvilke sidste ogsaa Omskriften paa Topstykkets Bag-
side bestaaer. Derimod er den hele ovriffe her omhandlede
252 OM OHKLISKKX I RUTHWKLL.
Indskrift affattet i angelsaxiske Runecharacterer. Vi ere
enige med Repp tleri, at en stor Deel af dem stemmer
overeens med det af ham paaberaahte Alphabetum Kxo-
iiiense ; derimod finde vi, at de have en endnu storre
Overeensstenimelse med forskjellige andre angelsaxiske
Runebogstavnekker i visse ældgamle Membran - Codices,
forvarede i Fastlandets Bibliotheker, og publicerede af
den ypperlige tydske Runegransker W. C. Grimm. Den
vigtigste deraf findes i hans Skrift: Zur Literatur der Ru-
nen, Wien 1828, 8. Den er vel forst opdaget og aftegnet
af Pertz, men Grimm har udgivet den, saaledes som den
er afcopieret af v. Bartsch i det keiserlige Bibliothek i
Wien , af en Pergamentsbog fra Slutningen af det Ode
eller Begyndelsen af det 10de Aarhundrede (Membr. Sa-
lisb. Nr. 140 olim Salisb. LXXXI), som indeholder, blandt
andet ^Alcuini Qrthographia", hvorpaa, uden Tvivl som
Skriftets oprindelige Afdelinger eller Bilage, forskjellige
Alphabeter og Bogstavtabeller fiilge, blandt hvilke det her
omhandlede angelsaxiske, med Runebogstavernes i samme
Sprog tilfoiede Benævnelser, især er mærkværdigt. Det
findes stukket i Kobber 1. c. pag. 1-2. Da den ommeldte
Codex nedstammer fra Salzborg, hvor Alcuins Broder,
Arno (eller Arne), var Erkebiskop, saa er det, efter
Grimms Bemærkning, hoist sandsynligt, at den Sidst-
nævnte har medbragt, eller senere faaet, vor Membrans
Original fra England, ligesom den og kunde være bleven
ham sendt af Forfatteren, og dette maatte da være skeet
i den sildigere Hælvte af det 8de Aarhundrede. For os
er det især mærkeligt, at Alcuin og hans Broder vare
fodte og opdragne i det gamle Northumberland (i eller nær
ved York), inden hvis Gnendser vor Indskrift endnu læses,
hvorfor og dens Elementer naturligviis snarest maa soges
i et derfra Landet nedstammende Alphabet, hvilket dette
Alcuinske saaledes viser sig at være. En lignende Over-
eensstemmelse med vort Monument have end andre æld-
gamle Optegnelser af angelsaxiske Runer. To af dem
<m OBELISKEN I RUTHWRIL. 25o
ere opdagede af Mode, i en Membran i St. Gallens Biblio-
thek, fra det 10de Aarhundrede (]Nr. '270 i 4to) og be-
kjendtgjorte af W. C. Grinini (©bet die teutschen Runen,
1821, S. 106, 138, Tab. II). Her findes Bogstaverne deels
med og deels uden Benævnelser eller Sammenligning med
andre Alpbabeter. Den storste Samling af dem indeholdes
i det sammesteds afbildede i Middelalderen saakaldte Al-
phabetum Anguliscum ( Anglernes eller de Engelskes
Bogstavrække) som vel er usædvanlig fuldstændigt, men
fattes al Angivelse af Characterernes Værd eller Betyd-
ning. Det er taget af en Pergamentscodex fra det Ode
Aarh undrede, i samme Bibliothek (Nr. 878), indeholdende
Isidors grammaticalske Tractat t de aceentibus, de posi-
turis, de literis", efter hvilken de nordiske Runer strax
folge, i deres rette Orden og med deres Benævnelser,
under Navn af Abccedarium nord. Endelig har Grimm
publiceret tvende angelsaxiske Runealphabeter, det ene i
en Codex fra Tegemsee, nu i Miinchen, skreven omtrent 850,
meddeelt af Rocen, det andet opdaget af Kopp, i Paris,
i en ældgammel Membran, som var bleven bragt did fra
Antwerpen, hvortil den nu maaskee er bleven tilbagesendt;
deri var Runeraden tilfoiet Isidors ovennævnte Tractat.
Disse vitterlig ældgamle Runerækker, tildeels 200 til 300
Aar ældre end Exeterbogen l , have vi især benyttet ved
den ruthvvellske Indskrifts Forklaring, hvorhos vi dog have
taget vedborligt Hensyn til de forskjellige hertil horende,
som forlængst ere udgivne af Hickes o. fl.. hvilke vi ansee
det for ufornodent her at opregne. Endelig have vi sam
menlignet hermed forskjellige mindre angelsaxiske Ind-
1) Denne beromte Codex Exoniensis blev givet til Domkirken i Exetcr
af Biskop Leofric, henimod den Tid, da Normannerne erobrede England;
om dens Alder siger J. J. Conybeare: „The handivriting of the MS.appears
but little, if at all, antertor to the age of Leofric" Illustrations of Anglo-
Saxon poetry p. 10. Biskop Leofric diide 1073, og gav sine Boger, formo-
dentlig ved Testament, „in utilitatem successorum ttuorum" efter Bii-
gemes Paategninger, som aufores af Wauley i Catalogus libr. Septeulr.
&.e. p. 81, 83. —
"254 OM OBELISKEN I RI THWELL.
skrifter . saavcl paa brittiske Runestene ', som paa det
beronite tonderske Guldhorn (hvilken vi bestemt maa hen-
for e hertil), samt paa ældgamle Bracteater og Mynter-.
Resultatet af alle disse Undersøgelser bliver det: at vi,
angaaende Værdien af Fleerheden af de Characterer, som
forekomme i den Ruthwellske Indskrift, stemme overeens
med Repp, hvorimod vi afvige fra ham i vor Mening an-
gaaende disse følgende:
r* og P ansee vi ikke for det latinske P, men for
den angelsaxiske Rune hvorved V eller W almindeligst
udtrykkes. At Bogstavet P ikke findes i denne Indskrift,
er aldeles ikke forunderligt. Det forekommer ei heller i
noget gammelt nordisk Runealphabet, da fc, Y (F) eller f\
(som V) i Indskriften træde i dets Sted.
I hele den ældre Edda begynde ikke flere end 3 Ord
med Bogstavet P og de ere alle beviislig af fremmed Op-
rindelse. Om det ældste Angelsaxiske kan maaskee den
samme Bemærkning gjelde. I hele Cædmon f. Ex. fore-
komme kun to slige Ord. Det kan saaledes vel være, at
man forst sildigere, end det Ruthwellske Alphabet ret var
i Brug (omtrent Aar 050), har opfundet Runen tø for at
udtrykke det latinske P, hvis Udtale de angelsaxiske
Geistlige, længe Folkets eneste Literatorer, nodvendigviis
maatte lære: i Kymrisk forekommer -det desuden meget
hyppig, derfra kunde det gaae over til de brittiske Belger,
Friser, Saxer o. fl. — Overhoved nærmer den haardeste
1) Til gamle Mindestene, betegnede med angelsaxiske Runer, fundne
i Norge, Sverrig og Danmark, have vi ikke taget noget Hensyn i denne
l'ndcrsogelse. — 2i Foruden de af ældre Værker bekjendte angelsaxiske
Mynter have vi især benyttet John Adamsons lærerige Heskrivelse og
Afbildninger af den store Samling af norfhumbeiiandske Mynter, som
blev fundet ved Hexham forhen Hagustald) 1833, udgivet i de london-
ske Oldgranskeres Arehæologia (1834) XXV, 279-310 Tabb. XXXV-LVII.
Af Fundet reddedes 6000 Mynter (men 2000 menes bortkomne), af ben-
ved 300 forskjellige Præg. De ere omtrent fra Aaret 794 til 848 eller 854,
og maa, efter den lærde Forfatters IJudersogelser, være nedgravede 8«7,
da Ragnar Lodbroks SSnner, som Anforere for en dansk Hær, hærgede
Xorthiimberland. Vi formode, at denne Skat har ti Hiort Hagustalds æld-
g.unle Ilispesæde.
OM OBELISKEN 1 RUTHWELL. '2i). r )
Udtale af B, i det Islandske, sig meget lil don blodeste
af P.
T ansee vi for et sædvanligt 1\ mon ikke for K
eller Q.
Hverken I eller X antage vi hor for romerske Tal-
tegn, mon | derimod for dot sædvanlige Bogstav og X
(hvilket Répp ogsaa selv tildeels har antaget) for G.
Ligesom Repp har gjort, tilfoie vi her den hole Række
af Runecharacterer, som lindes i Ruthwells- Indskriften i
vor sædvanlige alphabetiske Orden, med Bemærkninger
over den Værd eller Betydning, som hver især af dem,
»■flor vor Mening, her hor tillægges. De samme Logstaver
l'aae deri, som det nu synes, forsk jellige, skjondt oftest
fordum nærbeslægtede Betydninger, hvilket vistnok maa
forekomme dem sælsomt, der ikke ere vante til at læse
Runeindskrifter ? men vi have noksom erfaret, at dot selv-
samme er meget hyppig Tilladdet i danske, svensko, nor-
ske og islandske Runeskrifter. Herom kunne vi i Almin-
delighed henvise til de af Worm og Hiekes forfattede Ta-
beller over mangetydige Runer (llunæ tcoXu(7Y);j.oi) , samt
Goranssons Bautil, Liljegrens Runurkunder o. fl. Dertil
har det oldnordiske Sprogs dialectiske Forskjel i de for-
skjellige Lande og Provinser vistnok bidraget meget, og
vi ere, uagtet de mange Skrifter Tiden har levnet os i
det oldnordiske (ligesaavel som i det angelsaxiske og
oldtydske) Bogsprog, som kunne siges at vrimle af næ-
sten utallige orthographiske Afvigelser, tit i Uvished om
dets rigtigste Udtale 1 . Den ruthwellske Indskrifts Alder,
1) Vi henvise herom til Liljegrens Ronlåra (Stockholm, 1832, 8) S. 7fi
o. i' Der anfores f. Ex. af svenske Runeskrifter, ikke mindre end 2I> for-
skjellige Skrivemaatler for Ordet efter, som begynde med Bogstaverne o
(ni), e, i (hi), p, u, y; — lignende Uligheder paavises der ng ved samme
Ord i Membraner fra 130(1 og HOOtaltet, hvorpaa 17 forskjelligc Exempler
anfores (som begvndemed a, e, ep, eller o). Endvidere bemærkes, at favnet
England forekommer i folgcnde Variationer : i gen. Englants, Anklans, Eg-
Ians, Iklané, Iglats, Ikla\s og i dat. eller ablat. Aklati (Anglanti),
Eglati, Egloti , Englanti, Hat i (lnglanti) o. s. v. Med Hensyn til de
mangfoldige ortliographiskc Afvigelser, som findes -i angelsaxiske Haand-
256 OHI OBBLTSKRN I RUTHWELL.
hvilken vi troe at burde henfére til Midten at* det 7de
Aarhundrede, gjor det saaledes vel begribeligt, at vi nu
neppe kunne komme til sikkre Slutninger om den da
brugelige Udtale af de i den forekommende Ord, blandt.
JNorthumberlands Indvaanere, paa de Gisninger nær, som
den selv, sammenlignet med Nordboers, Frisers, Old-
saxers og flere Germaners ældste Skrifter, foranlediger os
til at gjSre.
Vi forudskikke ellers den almindelige, hertil horende
Bemærkning, at det er især Vocalerne (hvis Ubestemthed
og tildeels næsten fuldkomne Mangel eller Udeladelse man
ellers kjender i visse orientalske Sprog) som forvexles
mangefoldig i de ældste Membraner, f. Ex. a og o, oog«;
for e og i findes endog kun et Bogstav i den sædvanlige
nordiske Runerække. Diphtongerne o? og o udelades og
»anske i den, eller sammensmeltes med andre Yocaler,
ligesom dette og tit skeer i Pergamentsbogerne.
RUTHWELL - INDSKRIFTENS ALPHABET.
A, Å; r% Y, P; jfr. O, O. Som nysanfort er Forvexlingon
mellem disse Yocaler ogsaa meget hyppig i de scandi-
naviske Runeskrifter, hvorpaa næsten utallige Exempler
kunde anfores. A forekommer i andre angelsaxiske
Runeskrifter som F, K og K ; Forskjellen fra de
to forste Former bestaaer kun deri, at den nederste
skraatlobende Streg er forlænget nedad paa de to sid-
ste. F forekommer og i alphabetiske Optegnelser for
Æ. Det sees udtrykkelig som A eller E paa een af
de allerældste Mynter med en heel Runeindskrift, Rud-
diug Annals, PI. I. samt IX, 2 (fra Ostangeln). Paa
andre angelsaxiske Mynter betegner det undertiden
E, f. Ex. paa northumberlandske hos Adamson {Arch.
1834, XLIV, 72, 73, 74). A og + bruges ofte for E
skrifter, saaledes at de selvsamme Ord skrives paa mange l'orskjcllige
Maadcr, behovc vi kun at henvise til vore herefter folgende philologiskc
Anmærkninger, f. Ex, I, 6, 8, 19, 31, 32, 37, 38, 45 (a), 50.
om obelisken i auTHWRtø. 257
i nordiske Runeskrifter. I Bewcaster-lndskriften sees
£ formodentlig som O eller E. F forekommer 02 som
A paa en ældgammel Sceatta (eller Skatpenning) hos
Budding 1. c. PI. IF, 14, og paa andre, som F, f. Ex.
II, 9, 13, 14. 16, 17. Denne angelsaxiske Rune.
har tit den samme Betydning (af a eller o) i skan-
dinaviske Indskrifter; den sees og paa det sondor-
jydske Guldhorn, samt paa Guldbraetcater med angel-
saxiske Runer, f 5 betyder upaatv ivlelig O (i Navnet
Botred) paa en af Serenius publiceret Mynt af Kong
Olfa af Mercia, hvor Reversens Legende kun bestaaer
af angelsaxiske Runer.
B: fc, som ellers i nordiske Runer overhoved.
C eller K: h; angelsaxisk og vel tildeels tydsk; i Al
euins northumb erlandske Runealphabet k, (saa at den
overst afrundede og derefter lige nedgaaende Streg
er forandret til en lige og skraat lobende); den sees
og saaledes i Ben caster- Indskriften; vort h findes
virkelig som C eller K i enkelte nordiske Runealpha-
beter, som C eller H paa nogle northumberlandske
Mynter, f. Ex. 1. c. LU, 9, 11, 12, og paa andre af
de ældste angelsaxiske, som de fra Kent hos Rud-
ding PI. I (af Ecgbert 1, 2, 3, o. fl.). Det sees og
paa de gamle Guldbracteater. Endelig er Charactercn
h gaaet over som h i angelsaxisk, samt overhoved
gothisk-germanisk Munkeskrift og tilsidst i almindelig
latinsk Tryk.
D. I> eller D: M. angelsaxisk og tydsk; D udtrykkes
dog her ogsaa ved de to Bogstaver MN (DH). I
Alphabetum Exoniense forvexles M urigtig med M.
Characteren er vel egentligst et sammensat eller dob-
belt V (hvoraf den forreste Hælvte er et retvendt k
men den bagerste omvendt i). Jfr. 1>. M forekommer
udtrykkelig som D eller D (i Bewcaster- Indskriften,
paa en af Serenius publiceret angelsaxisk Runemynt
af den beromteOfia; paa northumberl. Mynter, som XLI,
17
258 OM OBELISKEN I RUTHWRLI,.
'217, 218 (paa 217 er Myntmesterens hele Navn skre-
vet med angelsaxiske Runer); det saaes og paa det
sonderjydske Guldhorn, samt paa en Steen fra Hartle-
pool som M.
2>, V (et Bogstav, som endnu, i sin Figur og Udtale, er
almindeligt i det Islandske, men kun, ved Udtalen
af th i det Engelske). Det var og tilfælles for de
angelsaxiske og nordiske Runer, i hvilke sidste det
tit har den ovenstaaende Form. Som p forekom-
mer Bogstavet meget tit paa Mynter, f. Ex. North.
XXXV, 24, XXXVI, 52, 53, XLII, 16 og m. fl.;
som t> XXXV, 7, XXXVIII, 117, LVI. 513 (blandt
lutter angelsaxiske Runer) o. fl., samt paa 2 af de
ved Hartlepool fundne Runestene 1 . Som bekjendt
forekommer p tit i scandinaviske Runer for D eller D
(ogsaa paa angelsaxiske Mynter som J? eller D). Et
steds synes dette sidste, eller p, i et Ords Begyn-
delse at udtrykkes ved W.
E: M, ligesom i de tydske Runer; undertiden sættes dog
denne Character for I. samt omvendt, ligesom disse
Vocaler tit forvexles i de oldnordiske Skrifter. Som
E sees M paa adskillige northhumherl. Mynter, f. Ex.
XXXV, 7, XLI, 217 (jfr. 218), LVI, 13, samt paa
adskillige (formodentlig ældre) saakaldte Sceattas (eller
Skatpenge) hos Rudding 1. c. I, 9, II, 10, 12, 13, 15,
16. Det forekommer ogsaa paa Guldhornet og Guld-
bracteaterne.
F: f, som ellers i nordiske og tydske Runer; det sees
paa northumherl. Mynter, f. Ex. XLVII, 206, samt paa
Guldhracteaterne. I Exeterhogen forekommer det og
som Y, saa at den ene opad skraatlobende Streg er
1) De hore og til det gamle IVorthumberlands Runemonumenter. Hart-
lepool kaldtes fordum Hereteu; Hilda, af northumbrisk Kongeslægt, var
det fordum derværende Nonneklosters Abbedisse omtrent 650. (Beda Hist,
eccl. IV, 23.)
OM OIEI1IBK.KN I 1UTHWBLI. 250
udslettet., hvorved det forvandles til den oldnordiske
Hune for K.
G: X, (kaldes i Angelsaxisk gefu, gyfu y gevo, geafu o. s. v.
o: Gave). Bogstavet tilhorer og de tydske Runer,
under forskjellige lignende Benævnelser, som gebu,
gibu m. ni. Denne selvsanmie Character tindes og
i nordiske Runeskrifter som G eller H. — Etsteds
skal G vel udtrykkes her ved H (ligesom ved Y for Y
i de punkterede nordiske Runer). — Enkelte Gange
sættes her $ eller tø (H) for X, ligesom H let satte«
for G i gammel nordisk eller tydsk Skrift, h (ellers
c eller k) hruges her en enkelt Gang for G, og lige-
ledes en anden Gang det dertil svarende nordiske K,
som ofte betyder G. X forekommer som G paa ad-
skillige northl. Mynter, som XXXVI, 44, 53, XLVIII,
209, 210, LVI. 17. Det sees og saaledes paa en
ældgammel Sceatta hos Budding, II, 8, samt paa en
Steenskrift fra Hartlepool. Characteren sees og "paa
Guldhornet og paa Guldbracteaterne. I Exeterhogen
skrives G som H i de" scandina viske Runer: %, X 1 .
H: W. angelsaxisk; $, $ (eller %. maaskee for hj), lige-
ledes. De forvexles ellers med C, K og G, ligesom
i gammel nordisk og tydsk Skrift. M sees paa northl.
Mynter, som LVII, 24 (sammenforet med f-) 2 , samt
andre angelsaxiske, f. Ex. Rudding IV, 19 (fra Mer-
eia) og XIV. 1, (Vigmund). En lignende Character (med
enkelt skraa Tverstreg) findes paa Guldhornene og
Guldbracteaterne. I Exeterhogen W, %.
I: I. Jfr. E (Pi), hvormed det tit forvexles; findes ellers
1) Paa celtiberiske (celtisk-spanske) Mynter forekommer % som H, og
X som K. De fleste af Nordens simple Runer seer man ellers i det fjerne
Asien, som paa Sibiriens og Arabiens Klipper, Palmyras Ruiner, gamle
persiske Mynter, indiske Monumenter o. s. v. Om disse Characterers rette
Hctydning ere vi dog endnu i fuldkommen Uvished, og derfor anforcs de
ikke her. — 2) IVemlig som tø* ; aldeles den sammo Character sees paa
en Stridshammer af Flintesteen (af dem, iom findes i hedenske Gravhhic),
tilhørende Universitetet i Upsala.
IT
260 OM OBELISKEN I RIITHWRLL.
saavel i angelsaxiske som nordiske Runer, paa Guld-
hornet, Guldbracteaterne o. s. v.
K eller C: h (angelsaxisk; see C); undertiden som ^,
$; jfr. H. K forekommer ellers omvendt paa Top-
stykket i samme Betydning som det retvendte. I
Cod. Exon. Vp, #.
L: h, angelsaxisk og nordisk; ligesom ogsaa celtiberisk.
oldgnesk og phrygisk. Det sees paa mange northum-
b erlandske Mynter, f. Ex, XLII, 10, samt vistnok 4-1
andre af forskjelMge Præg, ligesom og paa adskillige
andre af de ældste angelsaxiske Mynter, som (hos
Rudding) paa en Seeatta II, 8, o. ti., f. Ex. I, Ecg-
hert 1, 2, 4, 6, 8, 9, Mercia IV, 1, o. s. v. Det sees
ligeledes paa 2 Stene fra Hartlepool og i Guldhornets
Indskrift, samt paa Guldbracteaterne.
M: W, angelsaxisk, især efter Alcuins Orthographia, Al-
phabetum Anguliscum, samt det fra Tegernsee, Isi-
dorus Parisiensis o. fl. Det er ogsaa tydsk. I Exeter-
bogen og flere slige nyere angelsaxiske Runealpha-
beter forvexles M med M eller D. Paa Mynterne have
vi ikke fundet denne Character, men vel en saadan :
Hl, f. Ex. i Rudding Annals, Append. XXVI, 1 (af
Edelvard). Derimod sees den tydelig paa nogle Guld-
bracteater, og paa een af dem, som synes at være een
af de yngste, den ommeldte Bogstavfigur, som og
sees at være brugt i Ruthwell - Obeliskens latinske
Indskrifter.
N: +, K, som ellers i angelsaxiske og nordiske Runer.
Den synes endvidere efter D at forekomme som -J-, -| ;
denne sidste Figur sees paa Topstykkets Forside med
en tilfoiet, fra Tverstregen nedad gaaende Linie, al-
deles som et bagvendt h for N i visse scandinaviske
samt vendiske Runeskrifter; i Johannis Olavii Grunna-
vicensis Runologia (som ikke er udgiven i Trykken)
forekommer virkelig en saadan Character, som her sees,
h for N. efter hvad han har fundet i nordiske Runer.
OM OBELISKEN I RUTH W KL L,. 20 J
I Tydsk undertiden som +. |- sees paa en Seéatta
hos Rudding II. 31, og, for N. paa en northumher-
landsk Mynt, XL, 217; som "f forekommer det to
Gange paa en anden fra Ostangeln (Rudding IX, 2) og
i Indskriften fra Bewcaster. Paa Guldhornet synes
det at forekomme som + , samt ligeledes (bagvendt,
som de Heste Bogstaver) paa Gnldbracteaterne.
NG: £ ellers an fort i angelsaxiske og tydske Rune-
alpbabeter (som det Alcninske o. fl.) > hvor Charac-
teren kaldes ing (Eng) og forklares ved ug. Den
mangler i den Exeterske Codex.
O, O. a) r\ Y, P, ligesom i nordiske og tydske Runer,
ogsaa i Alcuins angelsaxiske m. fl., samt paa northum-
berlandske og andre Mynter (f. Ex. LVI, 13); see
ovenfor A (som baade i Oldnordisk og Angelsaxisk
meget hyppig forvexles med O). Paa mange angel-
saxiske Mynter nænner den sig mere til de oldnordiske
Runer ved diameteren |s (s|. O), som dog mest i Angel-
saxisk synes at betegne 02 (O) eller E. f. Ex. north.
XXXVI, 41, XLIV, 71, 72, 73, XL VI, 126. 132,
139, 147, 148, XL VII, 170, 177, XL VIII, 190, LI,
213. Paa andre faaer den na^sten Form af P. Cha-
racteren sees, som ovenmeldt, paa Guldhornet og
Gnldbracteaterne. Exeterbogen har den som r^; over-
hoved ere dens Charaeterer saa forkunstlede, at man
vel kan see at de tilhore meget nyere Skriftarter end
vor ruthwellske. |3) £, ligesom undertiden i andre
angelsaxiske (f. Ex. i St. Gallen) samt i nordiske, dog
vel mest halvfremmede Runeskrifter, hvori det vel og
forekommer som O, (E (hvilket Bogstav de oldnordiske
Membraner tit sammenblande med o, e og au). Det
sees i Guldhornets Indskrift, og ligeledes paa Guld-
bracteaterne. samt paa et ældgammelt Vægtlod. Det
er ellers Mo\sogothernes O. y) En enkelt Gang p,
som meget ofte i de nordiske.
~N
202 OM OBELISKER 1 RUTHYTKLL.
R: K, almindeligt i angelsaxiske, tydske og nordiske
Runer (ogsaa paa Guldhornet samt paa Guldbractea-
terne).
S: h, ligeledes; (ogsaa celtifaerisk i samme Betydning).
Efter Rudding sees det paa en Sceatta, Append. XXVI,
6, samt paa Indskrifterne fra Bevvcaster og Dover, og
paa Guldbracteaterne.
T: T, T, ligeledes (ogsaa tillige celtiberisk); det forekom-
mer saaledes paa northuinberl. Mynter, som XLI, 217,
og paa Indskriften fra Bewcaster, samt Guldhornet
og Guldbracteaterne.
U: l\, ligeledes. En enkelt Gang forvexles det med r*>
ligesom u og v kunne fremstilles ved den samme
Rune i det Oldnordiske. Jfr. O. |\ forekommer paa
ældgamle Sceattas, som hos Rudding II, 8, 9, 10,
og andre angelsaxiske Mynter, som Kent 1, 2, og
Mercia 2G; saaledes sees det og paa Guldbracteaterne,
samt endvidere i Figuren fl. Som A forekommer det
paa Bewcaster -Indskriften og northl. Mynter, f. Ex.
L, 290, samt paa en Steenskrift fra Hartlepool.
V: r*, P; en almindelig angelsaxisk og tildeels tillige
tydsk Rune, f. Ex. i Alcuins northumberlandske Al-
phabet (og flere ovenfor ommeldte) kaldet uuen, Haab,
vyn, Viin, eller uung , ung. Begge de her af os
anfiirte Characterer udtrykke V (W, UU) i Grimms
almindelige angelsaxiske Bogstavrække. Deels som
r% deels som P, sees dette Bogstav istedenfor V paa
Mynter af Kong Edelvard af Westsex og af Kong
Beomulf af Mercia, i latinske Omskrifter (Rudding An-
nals PI. III, 1, 2, 5, Append. XXVII). Endvidere fore-
kommer det paa en addgammel Sceatta II, 8 og paa north-
umberl. Mynter, som XLI, 214, 217, 218, XL VI, 141,
LI, 312. 313: som r* paa en Mynt fra Ostangeln (Rud-
ding III, Edmund 9); saaledes forekom det og paa
Guldhornet, men sees, i begge ovenstaaende Former,
paa Guldbracteaterne. Brugen af det vedvarede, paa
On OBELISKEN I RUTIIWKM,. 203
Mynter, i de angelsaxiske Monarkers Tid, lige til
Edvard Confessor, og engelske Myntmesterc, ansatte
i danske og norske Kongers Tjeneste, have tit an-
bragt det paa disses Mynter. Herfra nedstammer og
den sildigere for dette samme Bogstav brugte Cha-
raeter \> i Angelsaxernes Skrifter.
Y: fa, kaldet yr i de nordiske Runer, ogsaa yr i enkelte
angelsaxiske Alphabeter, f. Ex. i en vatikansk Co-
dex og i den miinehenske Membran fra Tegernsee,
skreven omtrent 840. Andre have givet det forskjel-
lige afvigende Former, f. Ex. /|\,, som forekommer
saaledes paa en Steenskrift fra Hartlepool. fa sees
hverken paa Guldhornet eller Guldbracteaterne, men
derimod paa enkelte ældgamle, uden Tvivl mest brit-
tiske Ringe, forsynede med Runeindskrifter. Exeter-
bogen vender dette Bogstav saaledes om: ^4/, i hvil-
ken Skikkelse det og findes blandt tydske Runer.
Ogsaa paa northumberl. Mynter sees det som Y
XXXV, 20, 21, 22, 25, 28, 29, 30; V, 27, 31, 34,
37; V, 20, 33, 35; Y, LVI, 14. Alcuin lader der-
imod Vp betegne det latinske X; som bekjendt gjel-
der Figuren *4/ Bogstavet M i de oldnordiske Runer.
Blandt de kunstigere Former for Y hos Angelsaxerne
kan man bemærke disse: R\, Fft, r?|.
1>, V, see D, D.
O, see O, E.
Æ, see E.
I det Ruthwellske Alphabet mangle ganske P, Q,
X , Z. — Jevnfor ovenfor S. 254-255.
Vi vende os saaledes til Udviklingen af de Ord, som
vort Mindesmærke fremviser. De ovenmeldte af de Skot-
ske Antikvarers Selskab udgivne Kobbere (Tab. XIII og
XIV) maae især her være vore Originaler, tilligemed det
gamle sjeldne Folio-Kobber, som vi ville kable det Thor-
2()4 OM OBKLISKEIV I Rl'THWELL.
kelinske (da dets egentlige Oprindelse er os uhekjendt),
efter hvilket vi, som ovennieldt, meddele vore Læsere
Indskriftens to Hovedafdelingers Begyndelse paa Stuttens
bredere Side. Desværre kunne vi nu ikke see, i hvilken
Forbindelse Forsidens Topstykkes Omskrift har staaet til
Begyndelsen af Runeskriften til Læserens Venstre, da
dens forste Linier synes at være udslettede, men den har
muelig indeholdt de selvsamme Ord i rigtige Runer , som
vi nu læse i blandet Skrift, da Runernes forste nu læse-
lige Ord, efter Bogstavrimets og den her forekommende
gamle saxisk - nordiske Versarts Regler vel passe dertil.
Dog har da den Ofta, som her har nævnt sig, i al Fald
villet lade de Læsere, der kun betragtede Forsidens Skrift
og Billeder, vide, at han selv var Mindesmærkets forste
Ophavsmand. I det Folgende ville vi slige at vise og
udvikle de Stykker af Stottens Indskrifter, der ere os
levnede i det gamle nordiske Sprog eller Mundart, hvilken
de indeholde, ved at oplose den paa de Maader, som
forekomme os at være muelige, nemlig:
a) Ved at afskrive Ordene, saaledes som vi bese dem
paa det af de Skotske Oldgrandskeres Selskab udgivne
Kobber (Tab. XIV), som det (saavidt nu muligt) rigtigste,
dog jevnfort med og tildeels suppleret af Hickes's, Gor-
dons og det Thorkelinske Kobbers Afskrifter efter den for-
dum meer læselige, eller mindre forslidte, Original, efter-
lignede ved nye bevægelige angelsaxiske Runetyper (her,
saavidt vi vide, forste Gang anvendte).
b) Ved at udtrykke Bogstavernes Værd med sa-dvan-
lig latinsk Stiif.
c) Ved at paavise de orthographiske eller gramma-
tiske Egenskaber, som den har tilfælles med nordiske
Runeskrifter.
d) Ved at anfore selve Ordene, efter vor Udtydning
(hvilken vi iovrigt hverken ville eller kunne paatvinge no-
gen) i Angelsaxisk. samt Oldnordisk eller nu saakaldet
Islandsk, som de nærmest beslægtede bckjendte Sprog-
OM OHKL1SM«;* 1 HUTHWKLL.
265
arter, efter den i gode ældre og nyere Haandskrifter
bragte Retskrivningsmaade, og endelig:
e) Ved tilfoiede Anmærkninger at anfore alle de Pa-
ralleler til Ordene, som ere os bekjendte i de nordiske
og brittiske samt enkelte Nabofolks ældre og nyere Sprog
og Dialecter, som saaledes betegnes af os:
OS. Old-Saxisk eller det gamle II. Hollandsk.
Neder-Saxiske, mest saaledes
som Ordene forekomme i den
bcromte versificerede, efter
Co ttoniansk -Munch en sit eCo-
dices af Schindler 1830 i 4to
udgivne Harmonia evange-
lii-ii (ellers kaldet Heliand),
som antages at være forfattet
i det 9de Aarhundrede.
AS. Angelsaxisk.
E. Almindeligt Engelsk.
NE. Nord-Engelsk (i Northum-
berland o. s. v.)
Se. Skotsk i Lavlandene.
MG. Mæsogothisk.
Fris. Frisisk.
NFr. Nord-Frisisk. 1
Al. Oldtydsk, især af den
saakaldtc Alcmanuiskc eller
gamle hoitvdske Dialect.
T. Nyere Tydsk.
NT. Nedertydsk, el ler den nyere
nedersaxiske Dialect, i Hol-
steen o. s. v.
ON. Oldnordisk el. (I.) Islandsk.
Fæ. Fa*roisk.
D. Dansk.
Sv. Svensk.
W. Vælsk eller Kymrisk.
Ms. Manks eller Mansk.
G. Gælisk eller Hoiskotsk.
Ee. Erse eller Irsk.
Fr. Fransk.
Sp. Spansk.
1 Noterne betegnes endvidere
de forskjellige kobberstukne
Aftegninger og Indskrifter saa-
ledes : D., Dr. Duncans, Tb.,
den Thorkelinske, G., Gordons,
og H, , Hickes's. De smaae
latinske Bogstaver, der ere
anbragte ved Runeskriften,
henvise til de under Texten
satte kritiske Noter; Tallene
i den 4de Rubrik angaae der-
imod de efter Indskriften frtl-
gende philologiske Anmærk-
1) Aaar man antager med Michelsen (i haus iVord-Frieslaiid iin Mittel-
alter, Schleswig 1828, 8, S. 29 o. f.) at Nordfriesland har hort til Flisernes
ældste Bopæle, maa man og indramme, at Friserne, bosatte paa Sbnder-
jyllands vestlige Kyster, allerede i det 5te eller i det mindste i det b'te Aar-
hundrede have været Aiiglernes IVaboer, eller endog tildeels smeltet sammen
med dem, og, især i det fremmede Englaud, baaret deres Navn; jf. Wer-
lauir og Outzen Prisskrifter om det danske Sprog i Hertugdommet Slesvig,
181!). Det frisiske Sprogs Lighed med det angelsaxiske er bekjendl, hvorom
dog mere i det Folgende, og dets forholdsmæssig store Andeel i den Iluth
« eliske Indskrift vil bedst iudlysc af den folgende Ordforklaring.
206 OM OBEMSKRN I RUTHWKI.L.
INDSKRIFTENS ORD
EFTER DENS FORSKJELLIGE AFDELINOBR,
I. FORSIDENS LOSE TOPSTYKKES OMSKRIFT.
Omskrivning.
Ofa Vodo
(a) (o) (I.)
khonmeo*)
(u)
Nordiske Runers
Skrivemaade.
Nyere oldnordisk eller
islandsk Skrivemaade.
Ofa Vobo Offa Vo&o
khonmej) konmaor
II. ANDEN HOVEDAFDELING
(paa Smalsiden , til J'enstre.)
A. Paa langs, hvortil Begyndelsen er udslettet.
Test. Omskrivning. Nordiske Runers Nyere oldnordisk eller
Skrivemaade. islandsk Skrivemaade.
b, WFXIhX. c) mag isga mag iska
(o) (e) (o)
(o; (e) (o)
B. Paa ti'ers, midt over.
mag (mavg) 1 Eska 2
(miig) (o, u)
djXMfcM
gere
(k)
gere J
(i)
gere
C. Paa ivers, til Venstre.
e Hhfc
icr
ikr
ykkr (?idtalt ikkr)
A*
a) Denne hele Afdeling haves kun i det Thorkelinske
Kohbcr. ■ — b) Her begynder Dr. Duncans Aftegning. —
c) Th. har herefter et enkelt Y (F). — d) Her begynde
baade Hickes's og Gordons Afskrifter. — e) Her har Th.,
som synlige Levninger ;if en ellers udslettet Tværlioie,
OB 0IIEL18KKN 1 RUTHWRLL. 2()7
Teit. Omskrivning. Nordiske Runers Nyere oldnordisk eller
Skrivemaade. islandsk Skrivemaade.
IIM^
Hen
ikn (iikn)
(eg) „
(cig) (ft)
ign {end nyere eign) 5
NK*
akr
akr
akr 8
ll^e)
ung
iing(ing,er
•g)
in g, nyere eing, eng 7
Ml h >
khi (glii) -
khi (khi,gh
i).
gj e (s«)-
riM-
fun
fun (funi)
fum 8
Fhtt
ash-
as (ash)-
As- (Ass-)
tøfl)
Iof
lof
lof(lof) 9
r *M
ord
orp
or8 (ord) 1 "
hw
hol-
hol
hol (hol)-
WKh
da ic
da ic (ik)
da 11 ek (jek, jeg) 12
MWK k >
nida-
nifaa-
nioa (neoa)-
^ t pi)
rsta
rst(a)
rst(a) 13
fc W m >
bism
bisn(a)
bisna 14
Ffc..
Or (or) . .
Or (or) . .
Or.. (Oir, Eir..)
M"> ks°>
e ung
e ung
e 15 un gl6
| : M. H. har kun X||, men G. utydelige Spor til 3 eller
4 Bogstaver. Linien er udslettet hos D.
f) Th., H. og G. have et tydeligt V, D. har Characteren
halvudslettet som J . — g) Af Th., D.og G. at slutte kunde den
det forste Bogstav tilfoiede Prik eller Streg være en naturlig
Sprække eller Ridse i Stenen. Hos H. seer den ud som et ty.
deligt \. Jfr. Anm. 7. — h) Den over h tilfoiede Prik sees hos
Th., men ikke hos H. eller G. — i) h saaes ikke heelt af
D., men sees aldeles tydelig hos Th. H. og G. — k) Det
forste K saaes ei fuldkomment af D. og antydes tildeels
ved Prikker; hos H. sees det som et aldeles tydeligt +.
— 1) det sidste F saaes ei fuldkomment af D., men kun
som h hos Th., H. og G. staaer det som et aldeles ty-
deligt F. — m) Af dette Ord kunde D. slet ikke see de
to forste Bogstaver; h har han kunnet skimte, men sect
det sidste Bogstav klart. Hos Th., H. og G. er hele Or-
det fuldkommen lydeligt. — n) Her finde vi Spor af et
208 OM OBKLISKEN I Rl'THWULL.
Test.
Omskrivning. Kordiske Runers
Skrivemaade.
IVyere oldnordisk eller
islandsk Skrivemaade.
antp)
hot het (hiet)
het (udtalt hjet) 17
wm*
men men
men 18
mM
bool(baol.boal) hol (haol)
hol 19
KFM 8 '
god gob
goo, (god) 2 "
mandligt Egennavn, som desværre forlængst er hlevet ulæ-
seligt. Efter Or (Or eller Ar) fandt D. utydelige Snor
til 2 Bogstaver. Th. og G. have i een Linie FR.FI I (Oroii,
Or'åii eller Araii) uden Tvivl som utydeligt; Hiekes lige-
ledes i een Linie FR.FW. Vi antage, at Navnet ender her,
og at D. saaledes har læst rigtig, ved forst i denne Linie
at sætte et M; G. har og en lignende Character, som Teg-
neren eller snarere Kobherstikkeren ikke vel har kunnet
læse. Hos H. mangler dette Bogstav ganske tilligemed
den hele Linie, som begynder dermed. Th. har her en
Character, som mest ligner f\. Jfr. Var. o og Anm. 15.
— o) Efter Th. maatte denne hele Linie læses uutig,
som giver den samme Mening; Ordet og Linien mangler
hos H., men G. læste dem vel ligesom D. Jfr. Anm. n.
p) Det forste Bogstav skrives hos Th., H. og G. som $.
Denne Character betegner maaskee her hj, da het egent-
ligst burde skrives hjet og er meget forskjelligt i Udtalen
fra het. — q) Hos D. synes Tværstregen over det sidste
Bogstav at vane lige, eller antydes som halv udslettet
eller utydelig ved en Beskadigelse af Stenen; hos Th., H.
og G. sees der et tydeligt *f>, Jfr. /•. — r) D. har hest
Ordet saaledes fuldkommen tydeligt; hos H. ligner det
sidste Boastav noget et fortrukken! / T. Vi folsje der-
imod D.'s Læsning og antage Ordet for baol, bool, eller
som det nu skrives i Islandsk , bol. See de nhilologiske
Noter. Hos Th. og G. er kun fc tydeligt; paa det folge
kun tre Streger eller Stave, som antyde, at Aftegneren
ikke har kunnet skjelne eller læse ligesaa mange Bogstaver.
— s) Det første Bogstav sees heelt og tydeligt hos Th..
samt næsten heelt hos G.; hos D. sees <\v\ Stykke af
OH OBRLISKK\ I RUTHWELL. 2G ( J
Text. Omskrivning. Nordiske Runers IVycre oldnordisk eller
Skiivemaadc. islandsk Skrivemaadc.
. Ih l >
ic
ic (ik)
ok (eg. udtalt jeg) 21
fMt>»)fc
(v)ib
b
vib b
vift (vid) 22 b-
FMI
odi
obi
ooi (bodi) 23
SIW
bist
bist
bist (byst) 24
IMI
imi
imi
imi«
,M»)
(l)li
li
„; 25
D. Paa tvers, til Hoiie
MFD ba ba pa(oå) 2fl
tø I hi h! hi(n) 27
Stutten, hvorpaa det har staaet, nu at være afbrukket.
Dette Skaar har, allerede i Gordons Tid, strakt sig op
til den nederste Ende af Bogstavet, men gaaer nu hoiere
op. H. har her en urigtig anbragt Lacune, svarende til
to Liniers Rum . men har ikke kunnet see eller læse det
forste Bogstav af Ordet.
t) Eet eller to Bogstaver synes efter D. at være af-
brækkede i Kanten; Th. antyder dem som udslettede ved
en Fon ittring eller anden overfladisk Beskadigelse af Ste-
nen eller Stotten. Hos Th. og G. sees, foran |h, utyde-
lige Levninger af et Bogstav som ligner M, og hos H.
har det virkelig sin fuldstændige Form. Jfr. 22. Efter
denne Linie sees Stotten, paa alle Afbildninger, at være
brækket tvers over, hos D. dog som atter sammensat;
Stottens alhrudte nederste Deel sees hverken hos H. eller
G. (jfr. aa.) — u) Eet eller to Bogstaver ere, efter D.,
halvt afbrækkede i Kanten, utydelige hos Th. Et [\ sy-
nes halvt at mangle, og saaledes læse vi Ordet Mb (vip,
vid), see 22. — x) Saaledes læses dette tydelig hos Th.
Det manglende Bogstav er vel h. D., som ender her med
en utydelig Character, antyder et Brud i Kanten. —
y) Her antage vi at M hor beses som J> eller D, der
(il for y ex les i Angelsaxisk.
270
OM OBELISKEN I RUTHWELL.
Toxt.
Omskrivning.
Nordiske Runers
Skrivemaade.
Nyere oldnordisk eltcr
islandsk Skrivemaade.
**
no
no (nu)
mi 28
W
ho-
ho-
ho (h<5)-
H^K
ld a(o).
ld a(o)-
Id 2y a-
hW
1 ni
I ni-
l 30 m
Mh
el-
el-
el (æl)
Tti
tti
ti (tti)
ti (tti) 31
X.-> æ)
g(e)v
g(e)v
g(o)v (gjof ) 3a
KW
oh
oh (ok)
ok (oc, og) 33
n? fi >
e v-
e v-
e(æ) 34 v-
n
al (ol)
al (ol)
al (ol)
MM
de
de
de(i) 35
n
Oli
on
on 36
w
ha(o)
ha(o)-
ha(o, au, o)-
w
Ih
lh
Ih (11)
hX
u g.
u g-
u 37 g-
mt
ist
ist
est (iest) 38
l#K
ih (ig) a
ih (ig) a
(o)
eg(ieg) 39 a«°
WKM
mod
mofi
moo (moo) 41
ixr
ig f-
igf-
eg (ieg) 42 f-
pR.M aa >
o(o)re
o(e)re
fo(æ)re(ri) 43
W-")
men
men
men 44a . . .
Wl cc)
mei
mei
mei 44b
.[\X dd >
• u g
44 C
cehfl En
for os ulæselig Chara
icter
eller Binderune. ff )
z) Denne sammensatte Rune (hW) sees ogsaa tydelig
hos Th. og G. — æ) Th. har en storre Figur, næsten
lignende et O, mellem Bogstaverne; hos G. sees den og
som en liden Cirkel. Jfr. 32. See Anni. 3. — o) Det
sidste Bogstav har hos H. Formen P. — aa) Saaledes ty-
deligt hos Th. HerfolgerBrudet; jfr. t. — hh) Dette Ord
er ganske utydeligt og som mestendels udslettet hos Th.
Herefter sees intet læseligt Ord hos D., i denne Afdeling.
— cc) forekommer blot hos Th. (jfr. bb.) — dd) Liniens
Begyndelsesbogstav synes at være udslettet i Th. , som
OM ODKLISKK* I RITTHWELI,.
III. BAGSIDENS TOPSTYKKES INDSKRIFT.
271
in Erin(cred) ver bv in
(Jævnfor de hertil horende Anmærkninger.)
IV. FJERDE HOVEDAFDELING
(paa Smalsiden , til Hbire)
A. I Midten.
B.
Til Venstre.
Teit.
Omskrivning.
Nordiske Runers
Skrivemaadc.
Nyere oldnordisk eller
islandsk Skrivemaade.
Wl
mi-
mi-
mi-
t>h
f,s
ps
ps (5s, ds) 48
KM
ir e-
ir e-
er 49 e (o, av, a)-
M\ hh )
lu-
lu-
l(l)u-
allene har disse to Bogstaver, med mindre det sknlde
være af dem, at ulæselige Levninger sees hos D. Tvende
Linier synes at have paafulgt, men Tegnerne have ikke
kunnet fremstille noget synligt af dem. — ee) Her synes
Pladsen at staae aaben hos Th. for to Linier. — ff) Den
findes kun hos Th.; læst bagfra, vilde den vel betyde EO.
gg) Afdelingen begynder med et Kors hos Th., H.
og G. Det forste Bogstav sees som ^ (maaskee da et
dobbelt h for Ch. eller græsk X) hos Th. og G., samt hos
H. nederst med skarpe Hjorner. — hh) Disse to Bog-
staver, næsten halvt udslettede hos D., sees fuldstændige
i alle de (ivrige Kobbere.
272 OM OBM-1SKEN I HFTHWRLL.
Text.
Omskrivning.
Nordiske Runers
Nyere oldnordisk eller
Skrivemaade.
islandsk Skrivemaade.
wx
m g-
m g-
IH 50 g-
1?
iv-
iv-
iv (i, géf )-
ht
un
un
un(m) 51
MKN")
(lad
H
par), Sao (pad) M
PhM
a(o)l e-
a(o)l e-
al 53 e-
XWr>
gdu
gbu-
gf)u (gou, gdu)
*«W
n li i o
(n) hio (hin)
(n) M hiu(hiu.hioii,
hjon) 56
Witt")
hina
hina
hina(hiiia,hinna) 5B
KIM?
a(o)imv-
a(e)imv-
a(e)imv-
am
0(8) rig-
o rig-
o(S,e) 57 rig (rig,
>yg)
IFXI
ia gi-
Ja gi-
ia(ja) 58 gi-
*»#
sto-
sto-
sto (u)-
WWh
rt du
|) du
d(0) 69 dii-
1-WlW mm)
nhira
nhim
nhi(ei)m 60
. . . W™>
. . . h
h 00) f :l i •
kas .
.hPP>f.
.lf.
...N
. . . . m
... |t
. . . it
ii) I alle de ovrige sees det mellemste Bogstav gan-
ske som F. — kk) Foruden D. have alle her et * som
forste Bogstav, hvilket det ogsaa her antydes at være.
11) -j. findes og, paa samme Maade, fuldstændigt hos
Th., H. og G. ; hos D. sees det at være beskadiget i Kan-
ten ; her er ogsaa Stotten brækket tversover. ( jfr. aa og t.) —
mm) I D. ere de tre forste Bogstaver utydelige. — nn) Efter
Th.; hos D. sees og et Stykke her at være brækket af Stottens
Kant; foran Bogstavet staae her to Streger paa langs. —
oo) Hos D. er dette Bogstav alhrækket i Kanten. Muelig
bor her læses kas; jfr. pp. — pp) I Brudet mangler maaskee
t, saa at Ordet har været kustal (see oo) Kastel. OiS. I.
kast alt , E. castle, af det latinske castellum, castrum.
OU Oli KL
ISKi:\ I Kl THWKI.I.. JTi)
Text.
Omskrivning.
IVordinke Runer«
IVyero oldnordisk eller
Skrivemaade.
islandsk Skrivemaade.
. . |P11)
iv-
.. Ii rr)
. . .
^88)|V|t()
. . ve
ve
vp 6l
. . . h""»
...1
...1
...1
C
. Til fimre.
RK
ra(o)-
ra(o)-
ra(å>
Ml
di
W
d(o,p)i 62
WP
hv-
liv-
hv-
n
eb
e(a)b
ab(5,d) 63
w
ra-
ra-
rå-
m
f> e-
f, e-
mm) m e.
w
r f-
r r-
r" f-
mi
usa
usa
lisa 66
nK
atr
atr
atr 67
in
ran
ran
rån 6s
APK
yv a
y(i)v a
y(i)v(f) 69 å 70
Khh
nml-
inu(o)!-
mu(o)l-
mi
f) vil
{) vil
p(d) 71 vi(e,a)l 72
Ft|h
atil
atil
at(b ? o,d)il(l,i) 73
kw
a nu
a nu
a(å) 74 nu(u) 75
Wlh
mik
mik
mik (c, g) 76
t>r"TK
J>o (e, a) ta-
po (o, i, a, e) t ■
pet(t)a-
fvv)fc||xx)
t bii(bu?)
t bi (Bu)
t 77 bi (by, bu) 78
qq) Eller «H>; Tb. har her NIV — rr) Utydeligt; Th.
bar Wl. — ss) Efter Th. ; hos D. sees og Spor deraf. —
tt) Th. har her R. — uu) Efter Th. ; mangler hos D. —
vv) Det andet Bogstav er | hos Th. (pitat) men P hos
H. og G. (patat, pot at , rimeligviis for p'dtat, det samme
som pettat). — xx) I oldnordiske Runer maa undertiden
(f. Ex. paa Runamo) ii læses som y, altsaa bii som by
(by); muelig hor dette Ord dog her snarest læses bu
(bu); jfr. 78. Her nedenfor er Stotten sonderbrudt, see
mm, aa og t.
18
'274 OM OBEMSKFN I RI'THWKLL.
Texr.
Omskrivning.
Nordiske
Skrivem
Runers
aadc.
Njero oldnordisk eller
islandsk Skriveinaado.
»ipyy)
sa
sa
sa(så) 79
IhP
ik u-
ik u-
ik(iek,ek,eg) 8n u(o)-
HMl ææ >
s mi
s mi
s 81 mi(n) 82
hj^oo,
son
son
son 83
tøhF aaa >
hva
hva (i)
hva(r) 84
X|fbbb)
gin
gin
gin (gien, gen) 85
fc£
ro(a)-
ra-
-
rå
MN
dh-
dh-
dh(M,f>)-
K
a
a
a 88
yy) Hos Th. staaer dette Ord tæt ved Brudet. —
ææ) Efter D. er et Stykke her brækket af Stuttens
Kant. saa at + vel kan have staaet der for. jfr. 82. —
58) n er halvt efter D., men sees tydelig hos Th. —
aaa) Hos Th. læses tydelig ${\? (huv, hov); jfr. 84. —
hhh) Det sidste Bogstav er utydeligt efter D., men sees
klart hos Th.
FORSOG TIL EN FORKLARING OVER INDSKRIFTENS
SAMTLIGE ORD, OPLYSTE VED PARALELLER AF DE
GOTHISK-GERMANISKE OG BRITTISKE SPROG.
I. TOPSTYKKETS FORSIDE.
a. Ofa, afmindeligst Offa, som det og maaskee skal
udtales, ved det efter Y (eller F) folgende Punkt eller
Kredstegn, er et ældgammeltMandsnavn, mest forekommende
i angelsaxiske Kongeslægter. I gamle nordiske Runeskrifter
fordohhles Consonanterne ikke, men i ældgamle Membraner
fordobbles de tit ved et hosfoiet Punkt. See ellers om
dette Navn de folgende historiske Oplysninger.
b. Vodo er genit. sing. af Egennavnet Voda eller i
angelsaxiske Skrifter almindeligst Voden, Vuoden, i Tydsk-
land Vodan, Vuodan, Voda, ogsaa Wodan, Wuolan, Guo-
dan , Godan; see ellers herefter i Indskriftens historiske
Forklaring.
OM OBELISKEN I Rl'THUKLI,. 27")
c. Khonmed eller Kuonmed , svarer til det ON. og
1. kunmudr (konmddr) , kynma'dr, Slægtning (i Fleertal
obsolet kunmedi), endnu i E. kinsman (Fleertallet kins-
men). Det er sammensat af folgende Primitiver: a. khon
eller kuon, som svarer til det Fris. konne , kinne, kyn,
OS. cunne, kunne, AS. ryn, cynn, cynne, E. hin, MG.
ki/ni, Al. chunni, ON. kun, kyn, 1. kyn, Middelalderens
Dansk: kun, kon, kyn, kynnæ , ny D. kon, kjon , Sv.
kim , Kymrisk (W.) venedl, Gael. cijmeach 1 . Af samme
Oprindelse er Angelcynn , Anglernes Slægt eller Folket i
Angeln, forst indkaldt fra Sonder- Jylland af Britterne;
lutnacynn, de med dem til England ankomne Jyder og
deres Afkom. [i. med (medj er her det Skand. og I.
madr, Mand, Menneske (obsolet i Fleertallet ?nedr), AS.
tne, man, mon, E. man (Fleertal men), Sv. man (man),
D. Mand (Mænd), Fris. ma, man, mon, NF. men 2 .
II. RUNESKRIFTENS OVRIGE ORD PAA STtiTTENS
FORRESTE SMALSIDE.
1. Mag eller Mog er det bekjendte OS., Fris.. AS.
og Al. fnag (som i disse Sprog og forekommer i flere For-
mer, som AS. maeg, magu, Fris. mach, NFr. mag, meg
o. s. v.), MG. magus , W. macwy, mab , Cornw. mach,
G. E. Ms. mac, ON. mavgr, mogr, som alt har betydet
Son, Afkom, Frænde, Slægtning. Ogsaa nordiske Familier
i Skotland og paa Orkenoerne optoge den celiiske Form
1) Fra dette Ord nedstamme forskjellige andre, som Scand. konr , Son,
Slægtning, ogsaa ægtebaaren, ædelbaaren, ædel, svarende til det AS. cyne,
ædel, kongelig; konr betyder endvidere Fyrste, Herre, ligesom det angcl-
saxiskc cyn, Konge, Herre, W. cun (jvf. det oldbrittiske Kongenavn Cuno-
belinus); heraf endelig det skand. konungr, Konge, Konning, OS. kiming,
AS. cyning, cyn, E. king, Sv. konung, H. koning, conink, T. k'onig, Fris.
kyning, kinig, W. runiad. — 2) Det kan og tænkes, at disse Indskriftens
Ord skulle læses i denne Sammenhæng med det Folgende : Offa J'odo khon
med Magiego gere; khon eller kuon (kon, cun) vilde da betyde Slægtning,
Afkom, men med det ældre og nyere nordiske Ord af samme Lyd og
Skrivemaade (AS. mid , Fris. mith, T. mit, E. with , o. s. v.). Meningen
vilde da være: (Jeg) Offa, Vodas Afkom, afhandler (transigo) med Isgas
(Oiscas eller .Escs) Efterkommer o. s. v.
IS'
■IH) O« OKKMSKKX I RUTHWRLL.
til deres Herkomsts Betegnelse, f. Ex. Mac-Swein (Sveins
eller Svend* Son eller Afkom); Mac-Leod (Leots eller
Ljots Son) o. s. v. , jfr. 2. Et andet scand. og endnu
isl. Ord er beslægtet hermed, neml. magr, Svoger, be-
svogret, Svigerson, hvoraf det ældre D. ?naag (udt. mog),
magh, maw, Engelsk -Skotsk ?nach, match, i Yorkshire
meaugh, endnu H. ?i;aag, forhen i Sv. mager, nu ?ndg.
Heraf det angelsaxiske mægd, Stamme, Folk, Slægt, det
ON. og Isl. ntcegd, Slægtskab, Svogerskab, beslægtet
Stamme, m. m. Hepp Læser Stavelsen paa samme Maade;
sec 2.
2. Isga. eller Isgo antage vi for gen. sing. af en
Mands Egennavn Isga , eller (naar i læses for e efter de
scandinavlske Runers Maade) Esga, Eska. Et lignende
Tilnavn (Oiscing, Escitig, Æscing) tillægges de nordiske
Stamfædre for Kongerne af Kent (hvorom mere i vore hi-
storiske Bemærkninger). I nyere Dansk forekommer Nav-
net Eske, forhen skrevet Æsk, Esk (f. Ex. en Jarl i Jyl-
land, hvem Snhm ansætter til Aaret 510), i Oldtiden
Askr (Ask), som er saa gammelt, at Eddaerne tillægge
det den forste Mand i Verden, alle Menneskenes Stam-
fader. Lye beretter og, at Angelsaxerne have kaldt den
forste Mand Æsc og Gud deraf Æsctir. Mag-Fsgo eller
Mag-Esca mene vi betyder her det samme som Escing,
en Mand af Escas Slægt: een af Pierernes gamle Konger
hed Essey eller Essy. Repp har ogsaa læst Isga (see 1.)
samt synes at have antaget Magisga for et Egennavn.
3. gere (ligesom Repp ogsaa har læst Ordet) er her
1 pers. sing. ind. præs. af det ON. og I. verbum: (ee)
gere, gert, gori, jeg gjor, handler, bereder, bestemmer,
overdrager m. m., i Infinit. gera, gora; svarende til det
OS. garen , gerwian , AS. geran , giarvian , gammel E,
gere, gar (endnu brugeligt i de nordlige Provindser), Se.
ger, gar, NFr. gdre , gere, geren. Heraf og det nyere
f). gjdre, Sv. gera, gora. Her betyder Ordet at bestemme.
overdrage eller samtykke (agere, gere/e, transigere,
OH OBELISKEN I RUTHWKLL. 277
vommit tere), i hvilken Betydning det viser sig at være
beslægtet med det E. gree 1 , Fr. g/eet (agree). Jfr. del
Sk. ger, gere, gear (overdragne?) Eiendele, Besiddelse,
Gods.
4. ikr, ter. ON. og I. ikkr, ykkr (dat. dual.) eder
to (Ægtefolk) svarer til det OS. og AS, inc, W. ichwi,
iirch, MG. iggiris, igwis ; jfr. nyere T. ei/ch, NS. jik,
j'.'k. Repp har læst Ordet paa samme Maade, men ikke
adskilt det fra de Folgende.
5. Hen (t'/t/i eller eicn), svarende til det ON. Isl.
eign (som fordum kunde skrives iku, ten, t'gn) Eiendom;
svarer til det Fæ. aigjin, Al. eign, eican (ethan, ihan.
icnn), Fris. ein, ain, ayn, AS. ægn, ogen, Se. aighins,
din, au in, E. own , MG. aihn, aigiii , nyere T. eigen,
ældre D. eghn, egn, ægn, æign, Sv. egn, H. eyghen,
o. s. v. I de nordiske Sprog bruges Ordet mest om fast
Eiendom, især Jordegods, jfr. 54, 55. Repp har læst
Ordet ligesom vi, men uden Adskillelse fra det foregaaende
eller efterfølgende Ord.
6. akr (aer), Ager, er det ON. I. akr (aer), sva-
rende til det OS. og Frank, akkar, aecar, ak ar, Fris.
aceer, AS. acer, aker, acyr, ærer, E. aker, acre, gam-
mel D. ak ar, Sv. aker, D. Ager, H. akker, nyere T.
acker. Repp omskriver vel Ordet saaledes a(ci)r, men
har dog, efter vor Mening, rigtig gjættet, at den mellemste
Character kunde være k, og da stemmer her vor Forkla-
ring fuldkommen overeens.
7. ing er det AS., Fris., ON. samt endnu i det nordlige
England ing, Eng; ellers Skand. og I. eing, eng; gammel
1). æng, nyere D. eng, Sv. ung, T. anger. Heraf har
man villet udlede Navnene for Landene Engern, Angehi,
England (pratorum regio). Ihre har og fundet (vi vide
ikke hvor), at ing i Kymrisk skulde betyde en Slette
(planities). Dersom det forste Bogstav virkelig er et
1) I I)etydiiingeii svarer det i Nord -America brugelige engelske Gjer-
uingsurd (to)deed til hint ældgamle gere.
278 OM OBELISKEN I RUTHWELL.
h (ri), havde vi her et oI>solet nordisk Accusativ ak/n
(akurn) af Ordet akr, aldeles analog med det endnu i
Island almindelig brugelige nokkurn (nokkrn) af nokkr ;
begge Ordene eller Linierne skulde da læses ak/n ing,
og vilde alligevel give den selvsamme Mening. Ing fore-
kommer hyppig, rimeligviis i samme Betydning som her,
i tydske Stedsnavne; Repp har forst læst ni, men bag-
efter rigtigere ing efter det af Hiekes begjendtgjorte Rune-
alphabet i en cottoniansk Codex.
8. klir fan (eller ghifun) er her det OS. givun (jfr.
AS. gifun). vi give (ON. og I. gefum, gjefu/n) af AS.
gifan, g'wan, gyfan, gevan, OS. givan (ginaan) geban,
ON. og I. gefa, Fæ. gjeva, E. og D. give, Sv. gifva,
Se. gif, giff, gyff, MG. giban, AI. khiban, kheban, keban,
nyere T. geben, NS. og H. geven , geeven, Fris. jewa,
NFr. jeve, jive o. s. v. jfr. 51. Repp har læst c hi/an,
som, rigtig forenet, er det samme som vort khifun.
9. Ashlaf (eller Ashlof, Oshlof), her formodentlig et
kvindeligt Egennavn, svarende til det ON. Assleif eller
Jsleif, Asleyf, Aslof, Aslof og det AS. Os/af, Oslof
eller Oslave. See ellers de folgende historiske Oplys-
ninger. Repp har, ligesom vi, læst Ashlaf, men forener
Navnet med de næstfolgende Stavelser.
10. ord. ON. I. D. Sv. ord, ord, OS. og Fris. uuo/d,
AS. ord, word, E. og NF. ord, word, MG. vaurd, Al.
uuort, H. Woord. Repp har læst ard i den Forudsæt-
ning, at denne Stavelse var den mellemste af et Steds
Egennavn.
11. holda, halda, er det ON. holda (ogsaa skrevet
holda, haulda) gen. plur. af holdr, holdr, havldr, en for-
nem Joredgodseier eller Grundbesidder, Vasal, svarende
(il det gamle engelske, mest i Northumherland og Ost-
angeln forekommende, hold af den samme Betydning; jfr.
det AS. haltl, hold (dilio, jurisdietio) . Se. huld, hatild.
Bopæl, Lehn, Forpagtning (rlei samme Ord som det ON.
hald) af haldan, healdan, holde, ON. halda. Ordet
OM OHKLISKEN 1 RUTHWKLL. 279
svarer ellers til det E. holder (frecholder, copyholder),
som med Tiden har faaet en noget lavere Betydning. Om
de ON. og brittiske Holder ville vi meddele noget mere i
en særskilt Bemærkning. Med Wiarda troe vi, at det T.
og AS, hæled, heled, held (D. Helt, Sv. Hiålté) har den
samme Oprindelse, forsaavidt det forst betegnede en ædel,
formuende eller fornem Kriger. Jfr. endvidere det OS. og
AS. hold, huld, tro, AS. holdscipe, Troskab (fidelity).
Repp har ogsaa her læst halda, men i en anden For
bindelse.
12. ik, ic er det selvsamme Ord som det OS. AS.
Fris. Al. H. Se. og MG. ic, ik, E. T. og i det vest
lige England ich, ON. ec, ek, I. eg, jeg, D. jeg (i Jyl-
land a, æ), Sv. jag (blandt Dalekarlene ig). Repp bal-
læst Stavelsen paa samme Maade.
13. nidarsta, aldeles det ON. Fris. og Al. nidarsta,
I. nedarsta 1 , nederst (her vel egentlig nedenfor o: paa
Columnen), Fæ. ?iiarst, OS. og AS. nider st, NS. nedderst,
gammel D. nethærst, Ny D. og H. nederst, ogsaa AS.
nithemost , hvoraf E. nethermost, Se. nedmist. Mnelig
bor man her læse nidarst d (nedarst dj med det lille
tilfoiede Ord d (paa) o: paa Stutten eller nedenfor i Ind-
skriften, hvilket dog ikke i Hovedsagen vilde forandre
Meningen. Repp har, ligesom vi, læst Ordet nidarst,
og deri rigtig gjenkjendt det ON. og endnu brugelige I.
Ord. Det sidste a er nu blevet utydeligt.
14. bism er formodentlig 1 pers. ind. sing. af et ob-
solet Verbum, der horer til det AS. bisnian, give Exenipel,
anordne, paaminde, tilkjendegive, af samme Oprindelse
som det ON. og I. hisna, bysna, varsle, advare o. s. v. ;
af AS. bysn, bisen, bisfi, Exenipel, Tilkjendegivelse, Paa-
mindelse, Befaling; jfr. ON. I. bisn, bi)sn, Forvarsel, Ad-
varsel, en forunderlig, stor eller gruelig Ting eller Begi-
venhed m. m. ; beslægtet med det OS. og As, bism, bismer,
1) Ordet burde virkelig ]>aa Islandsk hedde tii^arst(a) , istedenfor
ti'^arst(a), da del egentlig er Superlative! af ntftri.
280 OM OBELISKEN I BUTHWELL.
af lignende Betydning. Ordet er endnu til i det Skotske
i mangfoldige Afændringer og de forskjellige gamle Former,
som bism, bysn, bisne. Dette Ord er nu ulæseligt, og
derfor ikke saaledes skrevet af Repp.
15. Et halvudslettet maadligt Egennavn, som oplyses
nærmere ved Udviklingen af Indskriftens historiske Indhold.
16. ung, ON. I. ung, D. og Sv. (i fcem. gen.) ting,
Fris. H. jotig, AS. tung, geong, E. young, W. ieuuugc,
MG. ja g g (jung).
17. het (ON. og I. hét) 3 pers. sing. imperf. af ON.
I. heita, love, trolove (promittere, vovere, despondere),
OS. het an, AS. hætan, halan (gehætan, behatan),
gammel E. het te , Se. hight , hyght (heite), MG. haita,
Al. haizen , T. heissen (verhefcsen), gammel D. jætte
(forjætte). Her ere vi kun uenige med Repp om Ordets
forste Bogstav.
18. men er det ON. men, en Ring, glimrende eller
kosthart Smykke (især af Guld); det bruges og undertiden
for Penge, med Hensyn til Oldtidens Skikke; her er Or-
det enten accus. sing., og kan da maaskee betyde For-
lovelses- eller Bryllupsringen, eller og accus. plur. , da
det vel snarere her sigter til Moens eller Brudens Smvkke,
Penge eller bevægelige Eiendomme overhovedet; jfr. 19.
Ordet svarer ellers fuldkommen til AS. og Al. men, mene,
tnenne, jfr. E. money, hvilket nogle dog udlede af moneta.
Repps Læsning stemmer her overeens med vor.
19. bool (eller baol) ogsaa i gammel D. og Sv. samt
endnu i Norge bol, bool, Grund, Gaard, Bolig, Opholds-
sted, Fæ. beul, bvil, OS. bodl, AS. bol, bold, bodl, botl,
W. bala, Gæl. baile. Repp læser boat (eller boot, bot),
men det sidste Bogstav er et fuldkommen tydeligt [^ (L).
20. god (saaledes udtrykkelig skrevet paa det gamle
Kobber) er det ON. I. god, D. Sv. Fris. og AS. god,
god, OS. god, guod, E. og NS. good, MG. gods, goda,
.41. guder, T. gut, H. goed. Repp læser ad (eller od).
men (\ct forste Bogstav er nu borte.
OM OBELISKEN I KITHWKLL. "281
21. ik (ic o. s. v.) jeg. Saaledes har Repp og læst,
sce ovenfor 12. De to forreste Bogstaver ere afbrækkede;
i de (ivrige Aftegninger sees tydelig Levninger af et M;
gjætte vi at Y har staaet forst, udkommer Ordet fe, i ON.
I. Fæ, Kvæg, Eiendele (pecu, pecunia, opes), AS. fea,
feo, Al. fihu, MG. faihu, E. fee ni. m. Jfr Gloss. Eddæ
ant. II. 018.
22. (jfr. u.) vip, er det ON. I. vip, vid, D. ved,
Sv. vid, und, OS. uuid (wid, vid), AS. vid (hi), Fris.
Gammel D. og E. with (jfr. E. by), OS. NS. NFr. og MG.
bi, T. bei, i det nordlige England ivud. Om det nu læse-
lige ip er Repp enig med os.
23. bodi, dat. sing. af det ON. I. bod, bod. a) Bud,
Badskab. (5) Indbydelse, y) Gjestehud, Bryllupsgilde
(hvilket her vel er Meningen). Ordet svarer ellers til det
Fris. OS. og AS. bod, bod, Se. bod, bode, E. bout, W.
bodd , Sv. bod, båd, bud o. s. v. Repp læser badi, som
maatte betyde et Bad, da dette Slags c og o i den hele
Indskrift neppe kunne skjelnes fra hinanden.
24. bist, 1 pers. sing. præs. pass. (bist , bystj af
det ON. I. verbum bua, endnu i Norge bua, berede, lave
til, være beredt paa, AS. bnan, Al. buan, puan, NS.
butvan, D. Sv. boe , bo, NF. boje. jfr. 78. Repp har
den selvsamme Læsemaade.
25. Efter det gamle Kobber imil(l)i; dette vilde
ganske være det ON. I. imilli (nyere I. imilli-tid), D.
mellem (imelle?n, her egentlig imidlertid), Sv. mellam,
imellan, imellaulid. Imilli kan og betyde med, tillige-
med (Brudeparret). Om det nu læselige af Ordet er Repp
enig med os.
2G. da (paj, see y; ogsaa pdg, er imperf. af Ordet
pigfija, modtage. AS. pr'cgau (diggan, imperf. p'g). Repp
læser og Ordet som forstmeldt (da).
11. hi er det NFr. gamle Fris. hi, han, OS. AS.
NS. og E. he , H. hy, her svarende til det ON. I. hinri
282 OM OBELISKEN 1 RLTHWELL.
{hin), D. og Sv. hin o. s. v. Repp har antaget de selv-
samme Bogstaver.
28. no (eller nu) , da o og u saa tit forvexles i
Runeskrift, nu, OS. AS. NS. Fris. Al. MG. ON. I. og
Sv. nu, E. noiv, T. nun, jfr. 75. Repp har læst na.
29. hold (ON. hold/), nom. sing., see her foran II.
Repp har læst kod, og ikke bemærket den her forekom-
mende Binderune.
30. al (eller ol) er her enten a) for det ON. I. alt
(af all/), eller og (5) a/ i sammensatte Ord forbundet med
det paafolgende meltti; i begge Tilfælde svarer Ordet til
det OS. AS. og Fris. al, ol, MG. T. E. all, W. oli,
ON. I. D. og Sv. (i sammensatte Ord) al. jfr. 50, 53.
Repp læser Stavelsen paa samme Maade.
31. meltti, svarer til det ON. I. melti, mælti (i gamle
Membraner undertiden meltti), 3 pers. sing. impf. ind. v.
mæla, sige, tale, AS. mælan, mældan, meldian, mædlan,
methlian, OS. mahlian, MG. mathlian, i Nord -England
mell, Se. mel, T. H. melden, D. mæle, melde. Repp
har den samme Læsning, men knytter det folgende Bog-
stav hertil.
32. g(e)v eller g(u)v, Gave (hvilken det forste Bog-
stavs Benævnelse udtrykker). ON. I. gjbf, gof, gav, gov,
gdfa, Fæ. gaava, AS. gev, geaf, geof, gif, gi/u, gyfu,
gibu, gebu, NS. gev, geve, gaav, gave, OS. geba, Fris.
jev, jef, jewa, jewe, MG. gibu, E. H. Sv. gift, Se. gaif,
E. H. D. gave, ældre Sv. gof, Sv. gif, gdfva, T. gabe.
Efter den Skrivemaade, som Angelsaxerne undertiden brugte,
kunde blot det forste Bogstav betegne det Ord, som an-
tydes ved dets Benævnelse. Derimod har Runemesteren
efter g antydet et udeladt Bogstav (en Vocal) ved en lille
Cirkel (et latinsk o?) eller villet lade den betyde et For-
doblingstegn for det folgende Bogstav paa den Maade, at
det forreste Y skulde lakses som [V
33. oh (oc, ok, og) er det ON. I. oe, ok, og, NF.
vk, Sv. och, D. og, Fris. OS. AS. W. ae, AS. oc, eac,
OM OBELISKEN I RUTHWKLL. 283
Al. io, ioh (ioc), NS. ook, jfr. T. auch, E. eke. Repp
læser a/i, som dog vel vikle give den samme Mening, der
som han ikke inddeelte Ordene eller Perioderne ander-
ledes.
34. e (æ) svarer til det ON. I. æ (e), stedse, be-
standig, ældre D. æ, e, AS. a, aa, æfre, NF. ae, E. ay,
e»er, Se. e, ae, MG. a?y. Repp knytter Bogstavet (ni. fl.)
til det folgende Ord.
35. Falde er det ON. I. valde, valdi, 3 pers. conj.
(lier optat.) v. valda, volde, raade for, beherske, Fæ. valda,
Fris. tvalda, OS. unaldau, AS. MG. vuldan, Al. uualtan,
T. watten, E. wield, ældre O. tcaldæ, Sv. #a7/a. Repp
læser Ordet ligesom vi, paa det nær, at han sætter /i
for r, jfr. 34. Fra dette Ord erholdt de gamle Angelsaxers
Bretvalda sin hoie og beromte Titel,
3G. on er det AS. Fris. og E. o«, svarende til det
ON. o/, om, (siden I. um), D. og Sv. om, Sv. d, jfr. H.
aan, T. an; jfr. 47. Repp læser an, som vilde give den
samme Mening.
37. halhu, for det ON. I. hallu, havllu, holl, af
nom. sing. hall, havll, holl, dog her nærmest det AS.
halh eller alh, ealh, heal, heall, hall, E. H. Sv. hall, T.
Fr. hulle, MG. alh, alhs, D. hal, hall. Repp læser kalku.
3<S. Gist, svarer til det ON. I. gest (gjest) acc. sing.
af gestr, Gjæst, Fæ. gicstur , OS. og AS. gest, gcest,
gist, gyst, E. guest, W. gwestur, gwestai, MG. gasts,
T. H. g«s£, Sv. gftiY, jfr. nedenf. 59. Ordet læser Repp
paa den selvsamme Maade.
39. ik (ic, ik), see ovenf. 21, 11. Repp læser her t'k.
40. a (ogsaa antaget af Repp) svarer til det I. (ek)
d, jeg eier; i Infinitiv eiga, ega , OS. egan, AS. ugan,
ægan, MG. aigan; jfr. E. ow (own), i Nord-E. ain, D.
eg, Sv. ega.
41. mør/, svarer til acc. sing. af ON. I. modr, Mod.
Sindsstyrke, Ædelmod, samt ellers de OS. AS. Fris. D.
og Sv. mod, NS. E. invod, 11. moed (ge-moed), MG.
284 OM OBELISKEN I RUTHWELL.
mods, AI. moat, T. muth (geniuth), W. meddwl. Repp
læser mad.
42. »g (eller ?Æ, ih o. s. v.) jeg; see elieis ovenfor
39. 21. 11. Repp læser paa samme Maade.
43. fore (eller fore) er det ON. I. fore, fore, jeg-
forer, bringer, giver (nu almindeligst skrevet f ære, færi),
infin. fora, Fæ. og Sv. fora, D. fore, Fris. feta, feren,
OS. forten (foren), AS. feran (ferian), Se. fure, T.
fuhren, H. voeren (foren).
44 a. wie« (ligeledes læst af Repp), her aec. plur. af
ON. I. men (monile) , Ring, Smykke (især af Guld), i
Fleertallet ogsaa Penge; see ovenf. 18.
44 b. Dette Ord mei (Mo) tillægges af Tb. (jfr. bb.
cc.) uden Sammenhæng.
44 c. Da Liniens forste Bogstav er borte, kunne vi
ikke gjore os noget Begreb om disses Betydning.
III. TOPSTYKKETS BAGSIDE.
ol. in, de, disse, hine, nom. plur. neutr. af ON. I.
inn (in, it, ogsaa hinn, hin), den, denne, hiin, AS. hit,
heo, E. its, ijon, MG. iains (inn, imma), T. jener (jene),
D. Sv. hin, H. gins, jfr. OS. ina m. fl.
[3. Nrin(cred), foran Or...k (see Noten), Egennavn
for den nye Eier af Godset, gift med Aslof eller Oslafe,
Offas Datter. See herom den folgende historiske Deel af
Afhandlingen.
y. ver, værger, forsvarer, ON. I. ver, 3 pers. sing.
præs. ind. v. verja, Fris. vera , AS. verian, vergan,
gammel E. iver, tvåre, ward, Al. uuerian, T. tvehren,
NS. acren, H. weeren, MG. ivarian, wardian, Sv. vdrja.
o. bu, Gaarde, Gods, Godser, nom. plur. af ON. I.
bu, OS. AS. bu, see nedenfor 78.
e. in ; det er uvist om her menes Tallet 3 (for God-
ser, Gaarde) eller om disse Træk ere Levninger af et
ellers udslettet Ord.
OM OBELISKEN I RUTHWFM.. 285
IV. BAGSIDENS RUNEINDSKRIFT.
A. I Midten.
45. Krista Christus, ON. I. Kristi- (acc. Krist), OS.
AS. o. s. v. Krist, Crist, Fris. NS. Kirst. Dette Ord
liar Repp læst paa samme Maade.
46. vas, var, er det ON. I. vas (nu i Isl. D. og Sv.
skrevet var), svarende til OS. uuas (was), AS. væs,
E. was af ON. vesa (nyere I. vera), Al. Fris. OS. AS.
uuesan , ivesan , vesan , MG. visan , D. være , Sv. våra
(E. Ae), jfr. 49. Repp læser pas.
47. ow, i, see ovenfor 30. Repp har det samme,
i Forbindelse med 45 og 46.
B. Til Venstre.
48. mips eller mids, svarer til det ON. I. ?nip, mid
(gen. sing. mids, ellers midja, mit ti), OS. og AS. mid,
midd, E. Se. mid, mids, middle , midst, Fris. og NS.
midde, middel, MG. midums, midja, T. mitte, H. tnid-
denst, D. midte, Sv. msYft, midia. Repp har fundet de
selvsamme Bogstaver, men knytter * til det folgende Ord.
49. ir, svarer til det ON. I. er (ogsaa fordum es) i
Betydning af naar ; Ordet er ellers det Danske er, Sv.
ar, Fris. OS. AS. is, T. ist, o. s. v. I det NT. fore-
kommer endnu denne samme particula relativa esprimens
som i det I. og ON. jfr. 46, 65. Repp læser paa samme
Maade, men midt i et Ord, jfr. 48, 50.
50. elum eller olum for ellum , ollum, saaledes sva-
rende til ON. I. ollum , avllum (omnibus), Fris. ellum,
elum, OS. ællun, alun, allun, AS. allum, eallum, ællum,
af nom. sing. ON I. allr, OS. Fris. æl, all, el, ela, ell,
ael, ol, MG. all, als, D. H. at, E. T. H. all, W. ol, oli,
ollo. Repp læser etum i Forbindelse med 48 og 49; det
andet Bogstav er nu noget slidt, men alle de (ivrige Teg-
ninger have her et tydeligt h ikke 1\
51. gi'vun, (vi) give, er det OS. givun, svarende til
AS. g/von, gifon, E. give, ON. I. giefum (gefum), see
280 OU OBELISKRX I RITHWELL.
ovenfor S. Repp læser X| som Romertallet XI, men
P (v) som et latinsk P,
52. dad (pap, pod) er det. ON. I. pap, pat, pod,
pad, AS. pat, pæt, OS. MG. E. that, H. NS. dat, T.
das, D. Sv. det. De to forste Bogstaver læser Repp lige-
som vi, men derimod det sidste d som et m (M), end-
skjont det i alle Aftegninger er et fuldkommen tydeligt M.
53. al, alt; see ovenfor 30, 50. Bogstaverne ere
hos Repp de samme.
54. egdun, eiede, synes at svare til et obsolet ON.
egdu for det brugelige dttu, og til den nu anforte ny-
danske Form , saavelsom og til Sv. eg do, AS. ahte (agte,
ogde) af præs. ind. ah, ag, Fris. achte, i Norge augte,
af ON. I. ega, eiga , endnu i Norge eiga, æga, eie,
gammel D. æghæ, egæ , Fris. aghen, agen, AS. æga?/,
agan, MG. aigan, Sv. ega, E. oive, own, see ellers 74.
Repp knytter M til det næstforegaaende Ord; X antager
han for Romertallet X; om de tre sidste Bogstaver ere
vi enige med ham.
55. hio (hia eller Ida); ON. og I. hiu (hju), Ægte-
folk (Ægtepar). Familie, ogsaa Mon (nu almindeligst i Is-
land), AS. hioca, hige, hive, Al. hiun, hien, NF. hiu/i,
Familie, Sv. hion, Lem af en Familie. Repp læser hia.
50. hina, hina (hines), gen. plur. af hin (frem. af
hinn, neutr. hit), E. yon, MG. iains, T. iener, ON. I.
hilina, Sv. fø//a. Om Læsningen stemme vi her ganske
overeens med Repp.
57. aimvo eller oimvo for det ON. heimve (i nom.
plur.), hvoraf det forreste h er elideret, ligesom lignende
Ord i gamle Membraner, som eimve, sammensat af disse
Etymer: a. heimr (heima), Hjem (i sammensatte Ord
heim), Fæ. haim, som svarer til det Fris. OS. og AS.
hent, ham, kom, Se. heim, haim, hame , E. home, i de
nordlige Provindser haam, ham, MG. haim, T. feeww,
og fj. ve et helligt Tilflugtssted, det ved Huusfreden hel-
ligede Hjem, Huus eller By (i Almindelighed et Fristed,
OM ORRMSKRX I niJTHWRM,. 287
asylum m. m.), svarende til det MG. veihs, OS. uuih,
AS. vie (formodentlig og det Se. wy^). Det hele Ord
betyder saaledes et fast, trygt og fredhelligt Hjemsted.
Repp læser litnpo.
58. rigia er det ON. rigia (rigja, rygja), gen. plur.
af rygr, rigr, en rig Kvinde, især en som besidder be-
tydelige Jordeiendomme, af adject. rikr (rik), OS. AS.
Sv. ric, rik, E. rich, Se. ryk, ryke, Holl. ryk, T. reich,
Fr. riehe, Sp. Hero, jfr. W. thi, Fyrste, G. og Ee. righ,
Repp læser Ordet paa samme Maade 1 .
59. gistod (ON. gistod, gistud), 2 pers. plur. impf.
v. gista, gjeste, være til Gjest, AS. gystiati, gammel E.
gist, guest, W. gwesta, Fæ. gjista, jfr. de nordlige Eng-
lænderes gisting, guestning (ON. gisting), Gjestning. see
ovenfor 38. Repp læser gisted.
60. dunhim er her vel det ON. I. dunheim (forhen
skrevet dunhim), Dunets Hjemsted eller Bolig, det Huus,
hvor blode Senge og Hynder, udstoppede med Duun, ha-
ves i Overflod, eller et rigt, roligt og bekvemt Huus, som
tilbyder en behagelig Hvile, af a. dun, D. duun, Sv,
dun, NS. dunen, T. daunen, Fris. dun, diine, E. doum,
H. dons. Eet af de i en eddisk Sang forekommende On-
sker oin den danske Kong Frodes Vellevnet er dette: soji
hunn d diini (gid han maa sove paa Duun)! fj. heimr
(himr), see ovenfor 57. De af Ordet endnu tydelige
Bogstaver læser Repp paa samme Mazde.
61. Det ON. ve betyder a. Helligdom, helligt Sted,
[3. Hjem, Huus o. s. v. , see ovenfor 57.
C. Til Héire.
62. rédi eller iddi, 3 pers. sing. vel plur. præs.
conj. af det ON. I. rada, rdda, som har mange forskjel-
lige Betydninger; her vel den, at foranstalte, anvende
1) Man kunde gjette, at Ruthwell med Hensyn til de her anforte Ud-
tryk, oprindelig i OffasTid, er (mulig som en ny Hovedgaard tor flere for-
enede Godser) bleven kaldet Rygve , Rigve (eller Rigiave) o: de rige
Kvinders Hjem eller Helligdom, hvoraf da det nyere Rywel.
2JSS ()M OBELISKEN I IH'THWFLI,.
(overdrage, give) i Forbindelse med det senere forekommende
atr; af det ON. I. rada, rdda, OS. radon , Al. rædan,
NS. ræden, Fris. rer/a, H. raaden, T. rathen, E. og Se.
rer/e, D. raade , Sv. råda, jfr. 04. Repp læser ogsaa
r«rf*', men knytter Æ hertil fra 'det næste Ord.
63. &øe£> er det ON. 1. fø'fl/), Awa^, At?o3, hvat, hvad.
Fris. hivet, OS. huuat, AS. hvæt, hvat, E. what, H.
?/'«/, MG. /riv/, Arffs, T. rør/s, see 02; for # læser Repp
/j (som f); de to sidste Bogstaver læser han rigtig, men
i Forbindelse med næste Ord.
04. rap, ON. rap, rad, rad, Raad, Fæ. raa, OS.
rad, AS. rad, ræd, Fris. red, gammel E. rede, NS. H.
raad, raat , I), rath , Sv. råd. Om Bogstaverne ere vi
enige med Repp, see 03; /) knytter han til det næste Ord.
65. er, er, ON. I. er, Sv. år; see ovenfor 49, 40.
Herom gjelder samme Bemærkning.
00. fusa (for hid fåsa, fust) af ON. I. (mase.) fuss,
fus, villig, beredvillig, endnu i Norge og paa Færoerne
fus, AS. fus, Al. fans. Repp beser paa samme Maade.
men af 04, 05 og GO danner han perfusa, og antager det
for et Steds Egennavn.
07. atr, atter, igjen, tilbage, er det ON. I. aftr,
aptr, attr, Fæ. attr, Middelalderens D. attar, aftar, nyt
Sv. åter, OS. ah ter, aftar, AS. aft, æft, gammel E. eft,
MG. af 't/a; jfr. Se. atonr, attour, E. af ter. Repp antager
det mellemste Bogstav for et q og læser saaledes aqr for
akr (jfr. G) i Forbindelse med næste Ord.
08. ran (her acc. sing.), ON. og I. ran, ran, AS.
E. og D. ran, Sv. rån, Fris. raf o. s. v., jfr. NF. rane,
overfalde med Vold. Om dette Ords Læsning og For-
klaring (paa den ovenommeldte Forbindelse nær) ere vi
fnldkommen enige med Repp.
09. yv (yf, if, i c), ON. og I. if, ef, Fæ. tv, OS.
og AS. gyf, gif, E. if, Fris. jef fyef), if, ift, Al. ihus,
iub, ob, MG. jabai, jan, gammel D. æf. Repp fandt ikke
y i Alphabetum Kxoniense ; v læser han som p.
OM OIIKUSKMX I RtJTHWELL. 289
70. d, paa (gammel Dansk aa), OS. an, AS. a, an,
on, E. a, on, Kymr. ar, Sv. d. Repp læser o, som vel
og viltic betyde det samme.
71. mulp, rhold, Muld, Jota, ON. I., Fæ., Fris., AS.,
E. o» Kynir. mold, mould, Al. molda, molta, MG. mutda,
Sv. NS. og I\F. ?//////, Gael. mohair. Om Læsningen ere
vi her enige med Repp.
72. t'/7 (vel), ON. I. almindeligst, samt I). Sv. og
AS. vel, OS. ?///?7, uuel , Al. uuela, H. we/, E. «*?/ (i
NE. «>ee/, wil). Heraf det ON. og AS. vil i sammensatte
Ord. Repp læser her p for v; om de folgende Bogsta-
ver ere vi enige.
73. Atil, Ædling, Fyrste, Hovding. ON. I. adill,
adifi, endnu i Skotsk atil, athil, af Fris. ethel, ædel,
OS. edil, AS. ædel, edel, T. edcl, Sv. adel, af Stamordet
ON. I., Al. og OS. ådal, Eiendom, Egenskah, Natur, Op-
rindelse, Ypperlighed, deraf det T., D. og Sv. Adel, I. adall
m. m. Heraf ogsaa det hekjendte AS. Ædeling, Edeling
(D. Ædling, ON. I. oSlingr, avdl/'ngr), en Benævnelse for
Prindser, som netop især tillægges vor Offa og hans Brodre af
Chronicon Saxonicum; en lignende Titel tillægger han her
sin Svigerson. Om Læsningen ere vi enige med Repp.
74. a, eier, 3 pers. sing. præs. ind. v. ON. I. eiga,
ega ; AS. ak, ag, Fris. ach, ag, hack, gammel D. a, aa,
Skotsk aig, aigh, E. oiv, oivti. See ellers 54, j IV. 5, 55.
Om Læsningen ere vi enige med Repp.
75. nu, nu; see ovenfor 28. Enige om Læsningen.
70. mile (mich), mig, mig, ON. I. og MG. mile, T.
mich, AS. mele, meh (me), NS. mi, my , E. Kymr. me,
Sv. mig (acc. sing. af elc, ile, ic o. s. v.); see ovenfor 11,
21, 39. Enige om Læsningen.
76. patat eller pot at, potat (efter Th. pntat), dette,
ON. 1. petta, pettat, pettafi, ogsaa pat, OS. that, thit,
Fris. thit, thet, AS. pæt , pet, pat, E. that, this , MG.
thatei, Sv. detta, H. f/«£, rf#, T. dieses, das, NS. </«/„
Repp læser ogsaa fwtat.
19
290 OYI OBBLISKRX I RI'TIIWKU,.
77. bii eller bu, Bo. Bolig, Gods. Gaard, ON. I. bu,
OS. og AS. bu, Al. pu, Sk. boo (bu), Sv. bo, NS. 6//«-,
T. 6o?/. MG. 6a//a; jfr. D.. Sv. tø, AS. å/V, />/, fy 1 ni. m.,
samt ovenfor 24. Repp har kun anseet det forste Bog-
stav for tydeligt.
79. sa, ON. I. sa, sd, 1 pers. sing. imperf. ind. v. (ek)
se, jeg seer (AS. ic seo, ge-seo), iutin. sid, sed, Fris.
sia, AS. seon, D., E. see, Sv. se, OS. sehan, T. sehen,
H. nen, Gael. sea//. Formen svarer her især til OS. og T.
sak, Fris. sach, AS. seah , E. sa&', D. søa o. s. v. Om
Læsningen ere vi enige med Repp.
80. ik (ic, ih, ich, ig), see ovenfor 12, 21, 42.
Enise om La\snin£ren.
81. vs (us), os, ON. I. oss (us, ussj, Fris., OS., AS.,
NS., E. us, T. uns , H. ons, Sv. oss. Repp har p for
forste Bogstav.
82. mi, min, ON. I. ?ninn (min), D., Sv. , OS.,
AS., NF. min, E. ?ny, mine, H. m/y«, NS. mien, rnine,
MG. meins, Kymr. frøet, mou. (Min kan ellers have
staaet her fur, men n være afbrækket: see ææ). Enige
med Repp om Læsningen.
83. so(n), son, Son. ON. I. son, sun, Fris.. Al..
OS., AS. sun, sunu , MG. sunus, T. sohn, H. =oo7i, E.
Sv. son. Repp læser sa/.
84. hva, (hvoraf muelig det sidste r er udslettet),
er vel det ON. hvar (overeensster.imende med det AS.
hvar, hvare , hvær), allevegne, overalt (i de Eierne til-
kommende Besiddelser). D. hvorsomhelst, E. ewery-ivhere.
Mueliir er Th.s Læsemaade WX\7 (huv eller hov) den rig-
1) I Domesdaybook forekommer 6t meget hyppig i Yorkshire, som for-
dum tilhorte Kongeriget Deira og var en Deel af Yorthumberland, i Xavne
for Byer eller store Gaarde, tildeelg meget characterisliske for nordisk
Oprindelse og Herkomst, f. E. Danebi (de Danskes Dy}, Xvrmanebi de
IVorskes Ry), Asmundebi, Chireebi o. s. v. De tilhorte, tilligemed mange
flere Hjer, Godser eller Gaarde, Orm Gamalsou, en Thane (eller Hold),
ilden Tvivl af nordisk Herkomst, gift med en uorthmnbrisk Jarls Datter,
i Edvards og Tostes Dage. Erobreren conliskeredc alle disse Eiendomme,
og skjenkedc dem til een af sine Yormanner.
OM 0«KMSKr:\ I BliTHWKI,!,.
!>m
ti«o ; Ordet maatte »In enten svare (il tiet ON. hof, Tem-
pel, en stor Bygning (hvoraf det tydsknordiske endnu bru-
gelige Hof), samt det tydske Hof ji ringere "Betydning
(en Gaard; jfr. T. Hufe), eller og, som guv, betegne Gave
(d. e. det givne Gods, som tilhorte Slottet eller Herre-
gaarden). Repp læser kua.
85. gin er det ON. gen (gjen), nyere D. gjen (igjcn),
paa ny Sv. gen, igen, E. ag am; jfr. T. gegen o. s. v.
Repp læser (eller gj ætter paa) Romertallet XIII.
86. radha for rada, raade, raade for, herske over,
ligesom radha i gamle Haandskrifter undertiden skrives
for det ON. I. rd'da, radhæ for det D. radæ , Fæ. råd
o.s.v. Repp læser rodha, som efter vor Mening vilde give
den samme Betydning.
At Indskriften for det meste virkelig er affattet i en
gammel saxisk-nordisk Versart, en Green af det saakaldte
Fornyroalag eller gamle Digtes Versemaal, især saaledes
som det vi see i den oldsaxiske Harmonia evangelica, vil fol-
gende sammenhængende Omskrivning af det Hele bedst vise:
ON. eller /.
Offa Vodo khon med ....
mag Isgo gere
icr iicn
akr iing (akrn ing)
khifun Ashlof
ord holda ic nioarsta bism:
Or(ink)e ung
het men bool god l
OfFa, Vodens kyn, med 2
mog (mavg) Eska gere:
ikkr eign
akr, ing (eing, eng)
gefum Åslof (Åsslof).
Oro holda ek ne&arst hi'sn(a)
Oiriki iing
hét men, bol go5 —
(Jeg) Ofla, Vodas Slægt
(Slægtning)
overdrager Eska's Efterkom-
mer!
eder Eiendommcn ,
Ager, Eng,
give vi Aslof!
Heltes (Holders) Ord herefter
jeg melder:
„Érink (Erik) ung (li mi) lo ved
Smykker, Hovedgaardc"
1) Her biir fe muligcii lillægges; see Aiim. 21. — 2) Eller liynmatSr
19'
2<)2
OM 0BEL1SKK3 I RI'TIIWRLL.
ic (v)id bocli
bist imili
Da hi no
hold ol meltti
gev ok e val de
on halhn gist
ih a mob
ig fore men
ON. eller /.
ek vio hooi
byst i milli.
f>a hin mi,
holdr al- (alt) mælti
gjof ok e (æ) valde
of hallu gest (gjest).
ek å mob
ek fiire men.
In Erincr(ed)
ver bu III
Krist vas on mibs
ir elum givun
Sad al egdnn hip
hina aimvo
rigja gistod
diiuhim — —
In Eirikr(åor)
ver bii 1 1 1 (brjii)
Kristr vas of mib
er ollum gefum (gjefum)
ha?) al (alt) egou (attn) lijii
(lijon)
hinna (h)eimve
rigja gistoft
dunhim (heim) — —
Jeg mig til (paa) (Bryllups-)
gildet
imidlertid bereder (belaver).
t< Nu hin modtog,''
det alt Godneicren sagde ,
it Gaven , og for Gjester
i Hallen stedse raade !"
Jeg har Mod ,
Jeg bringer Ringe.
Hine (disse) (trende) Gaarde
Erincred besidder (forsvarer).
Cbrist var (er) midt iblandt
de Ægtefolk som gave
alle alt hvad de eied x ,
I gjested hine
rige Kvinders Hjem,
duunrig Bolig — —
1) d. e. cicde med Ret; alt hvad dem tilkom (som Arv efter Forældre,
Umyndiges Gods o. s. v). Kan og oversættes: Christiis var midt iblandt
drm, som gave Ægtefolk alt hvad dem tilkom.
OM OBELISKEN I RUTHWELL« 293
ON. eller /.
Radi hved
r;ul er lusa
ii li rap
yv a niulj)
vil atil
a nu mie
potat bii (hu)
sa ik ns mi son
Ina (liuv) gin radha.
Kaoi hvao
råd er fiisa
atr (aptr) ran
if a mold.
Vel aoill
a mi mik
pettat bu;
sa ek oss, minn sou
hvar gen raoa.
(hofij (gjen)
Enhver give,
gjerne jeg det raader,
lian tilbage,
nu-nå »aaJord han lever.
Vel nu Ædlingen
eier mig
denne Bolig (By, Bo). —
Os jeg saae, min Son!
igjen (paa ny) for alt (her)
raade 1 .
Indskriften og de den tilfoiede philologiske Anmærk-
ninger vise, at den er affattet i et særegent Sprog, saa at
vi nu neppe kjende dens Mage. Den synes at være sam-
mensat af oldnordiske, oldsaxiske (samt senere nedersaxiske
eller plattydske), angelsaxiske, frisiske, lielgiske eller neder-
landske Ord, samt saaledes at vidne om dens Affattelse
Mandt et Folk, som saa at sige var sammensanket af Men-
nesker fra de forskjellige Egne hvor hine Sprog taltes. Dog
lade alle Ordene, med nogen dialectisk Forandring, sig
især henfore til flet oldnordiske eller gamle skandinaviske
Sprog, fordum kaldet donsk tnnga (den danske Tunge),
ogsaa norræna (Nordisk eller Norsk) og endelig Islandsk,
i hvilket Sprog vi gjenfinde de fleste af Indskriftens Ord
som endnu hingelige i et levende Tungemaal, naturligviis
1) Eller: a) for Slottet eller Templet; b) for Gaven, det skjeiikede
Gods. Sce Anni. 84.
2!>4 om obi;liskk\ i rctiiwku,.
med de Afvigelser, som Udtalen, Sprogbrugen og den.
tildeels ved Runernes Afskaffelse, heelt omdannede Skrive-
maad.es mangfoldige Forandringer, maae foraarsage. Der-
ved er det og at bemærke: a) At Runeskriften i Al-
mindelighed ikke rettede sig efter faste Retskrivnings
resier, saa at endog, i en enkelt af de nordiske lndskrif-
ter, det selvsamme Ord ofte findes skrevet paa forskjellige
Maader. b) At den ældste islandske Orthographie har
undergaaet mangfoldige Forandringer , ikke alene fra dens
forste Ophav, men endog fra Begyndelsen af det 13de
Aarhundrede, indtil den Tid, da Pergamentets almindelige
Brug ophorte, eller henved 1500. c) At baade Runerne
og den ældste latinsk-islandske Skrift især yndede en hyp-
pig Ombytning af forskjellige Bogstaver, dog mest Voca-
ler, til Udtrykkelse af samme Lyd, hvorpaa Prover alle-
rede ovenfor ere anforte. Undersoge vi især de gramma-
tikalske Regler, hvorefter nærværende Indskrift er affattet,
saa nærme de sig ogsaa mest til det Oldnordiske, og der-
næst, blandt de egentlig germaniske Sprogarter, til det
Frisiske (som i visse Henseender kan siges at være Mellem-
leddet mellem dem og de egentlige gothiske, i Sprogsy-
stemernes vidtomslyngede Kjede), samt endelig til det Old,
saxiske og Angelsaxiske. Ved Indskriftens Analyse mode
os nemlig folgende Kjendsgjerninger:
Hændelsesviis forekommer eet af de vigtigste Prono-
mina saaledes i disse forskjellige Casus:
ie (ik, ih, ig), jeg
pifk, mig
mi, min;
i Dualis: ikr, eder (nu bortfaldet i de nyere skandi-
naviske Sprog, men beholdt i det islandske);
i Pluralis: us, os;
Af andre : hi(he), han, hin j in, hin, hine, de ; dad (|>ao).
det; fiatat, dette; hved, hvad. De endnu i levende Sprog
forekommende Former af disse og mange flere af Indskrif-
tens Ord kunne ansees som tilstrækkelig bekjendte for
OM OBELISKEN ! RUTHWELL. 'i!)«
enhver, som har nogen Kundskab om de nordiske Sprog
overhoved.
En mærkelig Afvigelse forekommer dog her fra det
Oldnordiske og Islandske, i det Slutningsbogstavet r af
nominativus singularis i visse Ord^ her findes ganske
udeladt, ligesom i de nyere nordiske, samt alle andre (saa-
vel ældre som nyere) germanisk -gothiske Sprog, som:
huld for oldnord. buldr (buldr, havldr) ; Krist for oldnord.
Kristr. Denne oldnordiske Endelse (svarende til us i la-
tinske, 0£ i græske Ord) synes fordum — hvilket Rask
vel forst har bemærket — af gamle Vers at domme, at
have neppe kunnet mærkes i Udtalen , som dog nu i Is-
land sk er ganske forandret, og Consonanten forlænget ved
en Vocal, og saaledes blevet til en Stavelse, der nu
baade skrives og udtales som tir.
Ellers synes saadanne, som andre her forekommende
Ords Declinationer, næsten ganske at have rettet sig efter
den islandske Grammatik: af det anførte huld kommer
saaledes genit. plur. holda. Om de ovrigc Flexioner af
Ordenes Casus saavel i Enkelttal som Fleertal (af alle
Kjon) m. in. kunne vi henvise til den speeiclle Ordforkla-
ring. Den selvsamme Overeensstemmelse viser sig og, i
de fleste Tilfælde, ved Gjerningsordenes Conjugationer; vi
behove kun at henvise til Udviklingen af Ordene: gere,
fure, — mel t ti, hist, gistud, valdi, rapi, radba. Det
gidstmeldte, ogsaa oldnordiske, islandske, svenske og fri-
siske Infinitiv, er især mærkeligt. Derimod endes 1 pers.
plur. ind. præs. m. fl. her i visse Gjerningsord paa un
ligesom i Oldsaxisk, Frisisk og tildcels i Angelsaxisk, som
khifun eller gioun, egdun. I Oldnordisk er den samme
Endelse bleven til um eller um (nu kun i det Islandske
nm), i Angelsaxisk ogsaa un, o. s. v. Det bekjendte nor-
diske Verbum er findes endvidere i Indskriften, tilligemed
dets oldnordisk-angelsaxisk-engelske Imperfectum vas (nu
i Islandsk og de nyere skandinaviske Sprog var). Vi tor
ikke hev opholde vore Læsere med videre Udvikling af
2U0 OM OBELISH.KIV I RFTinvKLL.
delte for Sproggranskeren interessante Æinne, som vist
ossaa vil bedre kunne oplyses af en Jacob Grinun med
hans altomfattende Kundskab om den mangegrenedc go-
thisk-germaniske Sprogstamme l .
Vi kunne ei heller her udvikle de historiske Grunde,
som maa bevæge os til at fatte den Mening, at et saadant
Sprog som det, hvoraf vi her have meddeelt den eneste
os bekjendte Prove, virkelig er blevet talt i det gamle
iNoithumberland (nu Englands og Skotlands Grændseegne)
midt i det 7de Aai hundrede. Vi tillade os i denne Hen-
seende kuii kortfattede Antydninger (især da vi tildeels
kunne henvise herom til en ældre Afhandling om Pie-
terne og deres Navns Oprindelse, trykt i det Skandina-
viske Selskabs Skrifter for 1SIG, jevnfort med en ældre,
i dem ogsaa indrykket, Undersøgelse om nogle Steder i
Ossians Digte). Et ulige bedre og udførligere Beviis for
vort Oldsprogs ældgamle Brug i disse Egne haves nu i
J)r. John Jamiesons (af een Forfatter hartad magelose)
store skotske Ordbog, jevnfort med Robert Jamiesons
ældre Udgave af skotske, samt hans egne Oversættelser
af danske Kjæmpe viser, med de i disse Værker indeholdte
historiske og phijologiske Oplysninger, hvortil man og kan
lægge forskjellige, i de nyere Tider udgivne Ordboger over
den nord-engelske Dialect* 2 .
1) Vor Ven Rasks meget for tidlige Dod kunne vi ikke noksom beklage.
Hans Dom, angaaende Forholdet mellem Angelsaxisk og Frisisk, forekom-
mer og at være særdeles mærkelig, ogsaa med Hensyn til vor (ham ube-
kjendlci Indskrifts Tungemaal. u Skon1 Frisisken svarer regelrettest til
Angelsaksisk, er den dog bestemt forskjellig fra denne, og helder stundum
mere lil de andre lyske, stundum endog til de nordiske Tungemål, og de(,
såvel i Udtalen eller Ordenes oprindelige Former, som i Endelser og Ret-
skrivning. Det samme er Tilfældet i Bojuingen, og det er altså meget over-
drevet og urigtigt, når Wiarda og andre angive den for næsten selvsamme
Sprog som Angelsaksisk. Da imidlertid de nodvendigste og hyppigste Ord
i Hovedsagen ere de samme i begge Sprog, såog Kjeiideordets Anvendelse
og Ordfjijniiigcii , så er det vel muligt at Friser og Angelsakser nogenledes
kan have forstået hinanden; skout man yderst sjeldeu linder et Ord, der i
begge Sprog lyder aldeles lige, eller bojes aldeles éns." (Frisisk Sprog-
lære, kbliavn 1825, 8, S. 22). — 2) Jfr. de to mærkelige Afhandlinger:
Alexander Murray: Observations on the history and the language of the
OM 01iKl.ISKI-;\ I IMJTHWHI.I.. '1W1
Et llowdsporgsniaal er det dog: Naar dette- Sprog
begyndte at tales i Storbritannien ? Det kunne vi vel ingen-
lunde noiagtig besvare, men vor Mening er, at det tildeels
(især af Pusterne, eller overhoved et nordisk Folkeslag i
Skotland og paa dvis Oer) taltes længe forend Angel-
saxerne indvandrede til England. Allerede Taeitus beret-
tede om Caiedonerne (siden bekjendte under Navn af Pic-
ter), at deres Monde eller rodagtige Haar og store eller
fore Lemmer viste eller bekræftede deres germaniske Op-
rindelse. Derved har lian vel taget Hensyn til deres eget,
eller overhoved et almindeligt Sagn om Caiedonernes Ned-
stammelse fra liermanien. under hvilket Navn, som vi for
vist vide. den samme Forfatter ellers indbefattede hele
Skandinavien. Julius Cæsar antog vistnok den samme Ind-
deling af Lande og Folk, men han siger om Belgerne, at
de nedstammede fra Germanerne, og bevidner tillige, at
de samme Belger i hans Tid havde bemægtiget sig en
betydelig Deel af Englands ost lige og sydlige Kyster, samt
bosat sig der i talrige og mægtige Colooier, som dreve
Agerdyrkning, Solart og Handel, samt havde derfor en
stor re Dannelse end de (ivrige (og egentlige) Britter. Pie-
ter og Saxer fulgte senere (men dog allerede tildeels længe
for end Romerne forlede Oen) hine Belgers Exempel, og
deres forenede Magt fordrev tilsidst de stolte Verdens-
herskere.
At indfore her de gamle brittiske Forfatteres Beret-
ninger om Pieternes Indvandringer fra vort Norden, samt
en stor Forskjel mellem deres Sprog og Britanniens cel-
tiske, raaae vi ansee for overflfidigt 1 . I alt Fald er det
Pehts; 03 Dr. J. Jamicson : Itemarks 011 Dr. Murray's Observations i Trans-
actions of tlic Soriefy of Anticjuaries of Sroilninl : Vol. II P. I. 1818.
1) A i itoics med at henvise herom til en af de ældste af dem, den ær-
værdige Bedas Beretning, som i hans Hist. eccl. Brit. Libr. I Cap. 1 an-
tager og melder det almindelige Sagn, at Picterne forst vare udvandrede
til Siies fra Scjthieu (i hans Sprog IVorge og Sverrig, muelig og de danske
Oer) til Irland, og senere derfra til Britanniens nordlige Egne. (/\f IVcn-
nius kaldes Havet mellem Britannien og den jydske Halv o Scythiva val-
lin). Hine to Higer, eller i det mindste Sverrig alene, kaldtes og af Mid-
208 OM OBELISKEN I Kl TIIWKLL.
vist, at Angelsaxerne ved deres Indvandring i Storbritan-
nien for en stor Deel (foruden de egentlige Saxer) hestode
af Angler fra Sonder-Jylland l og Jnter fra None-Jylland.
Dog kaldes begge disse Folk Germaner af Beda (Hist.
eccl. I. 15,), ligesaavelsom Saxerne, i det han forsaavidt
folger Tacitus's ovenmeldte ethnographiske Inddeling, hvil-
ken han og anvender geographisk ved at opregne de Lande,
som ligge Storbritannien nærmest, hvor han aldeles ikke
nævner Danmark, men derimod Germanien. Dog er det
uden Tvivl Danerne eller de Danske , som kaldes af ham
paa et andet Sted (Hist. eccl. V. 9J Danai, og regnes
ligesom Saxer, Angler og Fresoner (eller Friser) til Ger-
maniens Folk.
Jyderne bemægtigede sig især Kent 2 , og Hengest,
deres Anforer, skal og ved sin Son Oirik, Orrik eller Orik,
egentlig Oirik, Eirik eller Erik, kaldet Esc, have under-
tvunget Northumberland midt i det 5te Aarlmndrede; men
en ny nordisk Erobrerhær, som siges at have bestaaet af
Angler, indtog Landet et Hundrede Aar derefter, og stif-
tede der forst eet, og siden tvende Kongeriger (Bernicia
og Deira). De have der allerede forefundet nordiske Ind-
byggere og Tungemaal, i det mindste melde vore Sagaer
at de have især hersket i Northumberland fra umindelige
delalderens Forfattere Scythia inferior , hvilken Inddeling da selv de Nor-
diske fulgte. De oversatte og hiint græsk-romerske Navn ved Soi]>j6<F, men
gave det en dobbelt Betydning, idet de kaldte de Gamles Scythien det
storre, men Sverrig det mindre. Sammesteds siges, at 5 Folkesprog (gen-
tium linguce) tales i Britannien : Anglorum videliret, Britonum, Scotorum,
Pictorum et Latinorum; (sit eget Modersmaal, det Angelsaxiske, sætter
Beda her i Spidsen). Saaledes siger og den samme Forfatter (1. c. III. 6)
om Kong Osvald, vor O flås ældre Broder: Denique omnes nationen et pro-
vincias Britanniæ , quæ in quatuor linguas, id est : Britonum, Pictorum,
Scottorum et Anglorum divisæ sxint , in ditione accepit.
1) Hele Sonder-Jylland kaldtes vel i sin Tid Angclu; Angelsaxen Ethel-
vard, som skrev omtrent Aar 980, siger at dets Hovedstad kaldtes Haithahy
af de Danske, men Slesvic af Saxerne. — 2) Ve Jutorum origine sunt
Canluarii o. s. v. (Beda 1. c. I, 15). Jyderne indtoge ogsaa Oeu Wight,
samt en Deel af Vcstsaxen, hvor de endog i Bedas Tid vedligeholdt deres
gamle Folkenavn (usque hodie Jutorum natio nominatur). Hermed stemmer
og ( 'hron. Sijx. med disse Ord : „Af Jotum comort Cantvare end } ihtvaro."
OM OBHI.ISKK\' 1 IU'THWKM.
299
Tider. Det er sanledes aldeles ikke underligt, at vi, inden
dets gamle Grændser, finde en nordisk Indskrift, som har
været bestemt til at læses og forstaaes af de mere Dan-
nede blandt Folket, som sat til Minde om en fyrstelig
Formæling mellem Personer af Kents og Northumberlands
Kongeslægter, og en med samme skeet Overdragelse af
eet eller flere store Godser. At de deri nævnte Personer
virkelig allerede forhen vare historiske, samt levede om-
trent 050, skulle vi nu siige at oplyse.
Fire navngivne Personer forekomme i Indskriften. Vo-
da' s Slægtning eller Efterkommer Offa giver sin Datter
Aslof eller Oslof (Oslafe eller Oslava) og hendes For-
lovede eller Ægtemand Ennen . . . eller Erincred en Ho-
vedgaard (eller flere). Ved at eftersoge og udfinde disse
Personer, maa Indskriftens Alder bestemmes.
Voda er tydelig nok den samme beromte mythisk.
historiske Person , som kaldtes Vodan eller Vuodan af
de hedenske Oldsaxer, Svæver, Vandaler og Longobarder,
Voden eller Vuoddan af Angelsaxerne, Odin (Ooinn,
VodinnJ af Nordboerne, Veda (eller Voda, Voda) af Fri-
serne, Voda af Venderne eller de hedenske Indbyggere
af Meklenborg og Pommern (hvor han af Almuen, lige til
vore Dage, har været kjendt under Navn af JVoda eller
Wode), Vut af Letter og Preusser o. s. v. '. De heden-
ske Nordboer dyrkede en Gud af dette Navn som een af
de hoieste, og deres kongelige, samt flere fyrstelige eller
fornemme Slægter foregave tillige at nedstamme fra en
Konge og sit Folks Ypperstepræst, der bar Gudens Navn,
og sandsynligviis, efter indisk-mongoliske Begreber betrag-
1) Alt dette har jeg omstændeligere udviklet i Lcxicon mythol. veterum
Borcalium pag. 261-377, Det vises ogsaa der, hvorledes Odins eller Vodana
Dyrkelse synes at staae i tydelig Forbindelse med visse asiatiske, samt
muelig endog (efter Humboldts Bemærkning) amerikanske Religions - Sy-
stemer, hvoraf tydelige Spor endnu haves i den mellemste Ugedags Be-
nævnelser: som Odiusdag endnu i Norden (og forhen i Tydskland), Wed-
nesday i Storbritannien, Buddhas eller Bodas Dag i Indien; Votansdag va.r
og fordum i Mexico, den midterste i den der brugelige Peutadc eller 5 Da-
ges Uge, svareudc til dcu oldnordiske Fimt.
300 OM OliKI.ISKi:.\ 1 Kl THWKLr,.
tcdes, ved Iuearnation paa .lorden, som hans Afkom eller
Aahenharing blandt Menneskene.
Fra denne \ oden foregave saaledes hele det skandi-
naviske Nordens Fyrsteslægter at nedstamme, navnlig:
1. Sverrigs Konger ved Yngve, Freyr eller Yngve-Freyr.
c 2. De svenske Gother ved Gate, Gavt, Gaut (eller Gautr),
vistnok den Gwpt , som Jornandes nævner som Gothernes
Stamfader, og een af Halvguderne, Anses eller Aserne,
samt Angelsaxernes Geata, som kaldes Guds Son af Nen-
nius. 3. Danmarks Konger ved Skjold. 4. Norges Kon-
ger haade ved Yngvi-Freyr og Skjold. 5. Ladejarleme,
en norsk Fyrsteslægt, som i nogen Tid havde kongelig
Magt over Riget, ved Seming. Nordens Oldsagn antoge
og, at Odin (forhen herskende over store Landstrækninger
i Asien og ved det sorte Hav) havde gjennemvandret og
behersket Tydskjand og Rusland, samt sat sine Sonner
til Konger der, og var saaledes hlevet de der regjerende
Ske.gters Stamfader; de nævne af disse hans Siinner:
0. Sige eller Sigge, Stamfader for Frankernes, 7. Veg-
deg for Ostsaxernes (Oldsaxerues) ' , 8. Beldeg for Yest-
}dialernes, og 9. Sigurlami (acc. Sigurlama; Sigur Lama?)
for Russernes Kongeshegter. Det er bekjendt at Angel-
saxernes (de forenede Anglers og Saxers) Fyrstestammer
ogsaa foresave at nedstamme fra den samme Yodan eller
Voden; dette bevidnes allerede af Beda og den saxiske
Kronike. Yi vide at Anglerne fordum (ligesom nu) boede
i Sonder-Jylland, og udgjorde saaledes virkelig en Deel
af de Danske, Derfor siger ogsaa Saxo at disse Folks
Stamfædre, Dan og Angul, vare Brodre. Da vort Monu-
ment lindes inden det gamle Northumherlands Grændser,
maae vi forst og fremmest uudersoge, hvilke Fyrsteslægter,
som udgave sig for at være af Yodas, Vodans eller Va-
dens Stamme, fordum have hersket derover.
i) I den yngre Eddas Fortale udgives denne Vegdcg udtrykkelig for
Stauilader til Ileingetst, den forste angelsaxiske Hersker i Storbritannien,
OM OIIKMSKKN I IU TJIWIM.r,. 301
Adskillige gamle brittiske Historieskrivere, blandt hvilke
Nennius er den vigtigste i bevidne at Hengests Sc'in Oric
/Esc (Esea eller Oise) bar udbredt deres fadles Herre-
domme over Norfhiimberland, og sat Hertuger derover, som
regjerede under Kentisk Overherredømme henved eet Aar-
hundrede, indtil Ida ankom med sine Angler 547, og be-
mægtigede sig Landet, samt stiftede der et eget Dynastie '.
Hine Hertugers Navne ere opbevarede, formodentlig efter
Traditionen, af Kronikeskrivere, men intet blandt dem lig-
ner Obeliskens Ojfa, muMn^Qn Uppa eller Eoppa, som
siges at have været en Son af Hors. Hengests Broder, og
maatte saaledes antages at nedstamme fra Voden. Over-
hoved kan ingen af dem tænkes at have nogen Deel i vor
Indskrift, da Christendommen ikke var antaget af nogen
blandt dem, og kjendtes da neppe i hele Northumberland.
Vi maae derfor tye til den dobbelte Fyrstelinie, som ned-
stammede fra Ida, der ligeledes antages at være af Vodens
Stamme, i de to Kongeriger, hvori Riget deeltes efter hans
Dod, nemlig Bemieia og Deira. Her finde vi ingen Konge
eller Prinds, som kunde tænkes at have ladet det Ruth-
wellske Mindesmærke reise, undtagen OfFa, en Son af
Ædelfrid af Bernicia og hans Dronning Aeha, fodt Prind-
sesse af Deira.
Navnet OfFa forekommer neppe saaledes skrevet i den
amjrelsaxiske Historie for Aaret 600. For den Tid tindes
det dog formodentlig hyppig i mange andre Afændringer.
Det forekommer paa gamle Mynter som Upa (mest grænd-
sende til det skandinaviske Ubbe, Ubba, hos Saxo Grain-
matrcus Uffo) , Eapa , Japa , Eopa , Eoppa , Epa , Jpa.
I Krønikerne forekomme endvidere: Upa, Uppa, Eobba,
Eova, Eppa, Yfft, lffa, Vybba, Uuffa eller Vuffa,
(Uffa) ogsaa som Offa, blandt de angelsaxiske Kongers
udenlandske Forfædre 2 .
1) See herom Lappcnberg, Geschichte von England I. 120-121. Angle
kalde dem Konger, og forskjellige Lister over disse haves; af disse er den
(1. c.) ommeldte af IVennius uden Tvivl den mærkværdigste. — 2) At en Olla.
var bcromt blandt Angelsaicrnc som Fastlands - Anglerues Konge i den
:J02
OM OBELISKEN
RI THU'ELI,.
Efter 660 linde vi adskillige af Folkets egne Konger
at bære dette Navn, som i Vestsaxen, Essex og Mercia.
De komme ikke os ved i nærværende Undersogelse. Den
Offa. som vi her have med at gjore, var, som sagt, en
Prinds af INorthumberland, fodt, efter al Sandsynlighed,
forst i det 7de Aarhundrede. At han meentes at ned-
stamme fra Voden haade paa Fædrene- og Modrene-Side,
sees af folgende dobbelte Stamtavle l
Voden (Vodan, Voda).
Beldkg (Bældæg) , Ost-
eller Oldsaxernes Konge
efter den yngre Edda.
Brand (Brond). v
Beorn (Beornec, Beonoc).
Gethbrond (Godbrand).
Vebrand (Vegbrand) Falk.
IlVGEBRAND.
Aloc (Alloc, Alusa).
Angenvit (Angengeat).
Vegdeg (Vægdæg), Konge
over Vestfalen efter den
yngre Edda.
Sigear, Sigegar (Sigar,
Siggar).
Svæfdæg (Svipdag).
SlGEGEAT.
Sibald (Seabald).
Sæfugl (Sigulf).
Svaerte (Sverting).
SOEMIL.
fjerne Olil, see vi af den Reisendes Sang hos Conybeare S. 12, hvor han
siges at have hersket paa samme Tid over Angeln eller Ongle, som Vod
(}Fod), J'oda (JVoden) rcgjerede over Thy ringerne, og at have stiftet et
meget stort Rige, som ikke kunde undertvinges af de Danske o. g. v. Her-
til horer Saxos Sagn om Uflo, efter hvad Suhm, Dahlmann, P. E. Muller
og Lappenberg have oplyst. Navnet Offa eller Uffe forekommer i jydskc
Diplomer (samt i latinske, udtrykt ved Offa, Vffo) fra det Ude Aarhun-
drede (Aarcne 1355, 1374, 1375, 1377 o. fl.; det bruges endnu i Dansk under
Formen Offer, og dette (paa Latin Offerus), forekommer allerede i Nort-
humberland (708). Ogsaa som Ove ligesom og Ovey i England o. s. v. Navnet
XlM (Ovi) forekommer (i angelsaxiske Runer) paa et ældgammelt Lod til
en Skaalvægt, fundet dybt i Jorden paa Ahlhedeu i Jylland. See Nordisk
Tidsskrift for Oldkyndighed 1, 405.
1) Mest efter Suhms Tabeller til den kritiske Historie af Danmark.
Kbhvn. 1779 fol. Tab. LXX-LXXVI, sammensatte efter Beda's chronicon Saxo-
nieum, Siineou Dunelmensis, Wilhelmus Malmesburiensis , Henr. Hunting-
don, Alurcdus Hcverlacensis, Florentius Vigorneusis, Nennius, Olterbourn^
o. fl. Jfr. Lappenberg 1. c. Tab. F, G.
om 0bbl18kbn i kuthwkll. 303
Ingvi. Yesterfalcna.
Edflkrit (Eoelbyrht). Vitgisl (Yitrgisl).
Oesa (Es;i). Uscfrea (Vuscfrea).
Eoppa (Eobha). Yffe (Ifia).
Ida , Konge af Bcmicien Ælla (Ella) , Konge af
fra 547. Deira f 588.
Edelric f 502
Edelfrid -j- 017 ^ Acha
Offa.
Denne Oflas Fader, Edelfrid, synes at have arvet ikke
alene sin Faders, men ogsaa hans tvende Brodres Andeel
af Bemicien. Vist er det, at han efter sin Svigerfader
Ællas Dod ogsaa blev Konge af Deira, og saaledes tillige
hele rsorthuniherlands Hersker. Dog var Herredomniet
over Deira kun usurperet, og hans Svoger, den spæde
Edvin, dette Riges rette Arving. Som Flygtning beskyt-
tedes denne Prinds forst af Britterne i Cumberland og
flere, men uheldig, og maatte flygte til Redvald, Konge af
Ost-Angeln, som for Edvins Skyld indlod sig i en Krig
med Edelfrid. Denne mægtige Fyrste, som var blevet be-
ronit ved store Sciervindinger over Picter, Skotter og Brit-
ter, tabte i Slaget ved Floden Idla (eller Idel) Aar 617 baade
Liv og Rige. Edelfrids efterladte 7 Sonner — som næv-
nes af den saxiske Kronike og flere gamle Forfattere, nem-
lig Eanfrid, Osvald, Osviu, Oslac, Osvudu, Oslaf og Ofta l ,
som alle kaldes Edelinger (eller Ædlipger) 2 , — flygtede til
Skotland, hvor de bleve vel modtagne af Picternes eller
Skotternes Konge, der behandlede dem som sine egne Son-
ner og lod dem oplære i den christelige Religion. De skotske
Historieskrivere fortælle, at denne Konge liedEochoidBuidhe,
1) I denne Orden nævnes de i Saxe-Kroniken ; jfr. Tillægget til Kennius
og Florentius Vigornensis. Hos den Sidstnævnte er Ofla den 6te, hos Boe-
thhis og Fordun den 5te i Tallet. — 2) Eadvtne Ælling feng to rice
and adrefde ut pa Æfieltngas, Æpelfrifca sunu; cfr. Sax. chron. ad an. CII
304 OM OHKf,IShi;\ I Itl TIMVKMi.
(tg oversætte hans Fornavn [>aa Latin ved Eugenius. Ed-
vin benyttede sis af den vundne Seier 02; indtoi' hele ISort-
liumherland. Derefter foiede Lykken ham længe, saa at
han endog siges at have nndeitvnnget Iiele Hiifannien (Eng-
land, og især dets angelsaxiske Riger) med Undtagelse af
Kent, men han formælede sig ogsaa med en Dalter af dette
Riges Konge Æthelhyrht (eller Edelbert) den Iste, som
hos Beda har de 2 Navne: Tatae og Æthelbyrh (Edelborg) '.
Edvin steg til en Bretvaldas (oldnord. Bretvalds d. e. Britte-
herskers eller Overkonges) Værdighed, og antog selv 627
Christendommen, men denne udhredtes aldeles ikke blandt
hans Undersaatter i Northumberlaud. Endelig vendte hans
Lykke sig: en oprorsk Vasal. Penda af Mercia, angreb
Edvin i Forening med Britterne af Nord- Wales , og gjorde
Ende paa hans Liv og Hige 633. Bernieia tilfaldt da den
af Edvin fældede Edelfrios Arvinger, af hvilke Ea n fred, som
den ældste, besteg Thronen, Skotske Historieskrivere be-
rette: at Donevald, Eochoids Son og Efterfølger, hjalp
Eanfrid til at foretage dette Tog til Northuraberland , men
at denne lod sine Brodre blive tilbage i Skotland 2 . Konjje-
ri^et Deira blev derimod overdraget til Osrik, Edvins nær-
meste i Landet tilstædeværende Slægtning, som havde mod-
taget Daaben , men gik dog da igjen over til Hedendom-
men. Eanfrid havde, som ovenmeldt, antaget Christendom-
men blandt Skotter eller Pieter; men da han kom til Re-
gjeringen. faldt han ligeledes strax fra den. og blev en
meget ivrig Hedning; hans Brodre bleve derimod stand-
haftige 3 Troen, og synes ikke da at have vendt tilbage til
Fædrenelandet. Eanfrids og Osriks Regjering varede kun
meget kort, da de begge bleve overvundne og dræbte af
den vadske Ceadwalla 634. Da samlede Osvald, Edel fri ds
(formodentlig anden) Son (fodt 604), en lille Hær. for at
1) Lappenberg bemærker (1. c. I, 146), at disse og flere angelsaxiske
Navne forekomme endnu i Jylland og paa (ieu Fehmern. Adalborg og
Adalbjiirg eic og hertilsvarende islandske Navne; Dadi (eller Dade) hiirer
blandt dem til de mandlige, og Dada kunde være en kvindelig Afændring
deraf. — 2) Fratribus in Scotia relicth. Uoelhii Hist. Scot. L. IX.
OM OnELISKRN I RIJTHWKLL. 305
gjenvinde sit Fædrenerige. I Slaget ved Hevenfeld sei-
rede han under Korsets Tegn , forhen ukjendt af Berni-
ciens Indbyggere. Ceadwalla faldt, og Osvald blev strax
erkjendt som retmæssig Konge over hele Northumberland,
thi ogsaa til Deira kunde han, ved sin Modrene-Herkomst,
siges at være arvberettiget. Vi kunne aldeles ikke have
nogen Tvivl derom, at hans christne Brodre (skjondt de
ikke nævnes udtrykkelig ved denne Leilighed) have kraftig
hjulpet ham i Striden, og ere blevne værdig belonnede af
ham med Forlehninger i det erobrede Rige. Osvald var
den forste som indforte Christendommen blandt det halve
Northumberlands, eller Kongeriget Bernicias Indbyggere;
selv maatte han ved den offentlige Gudstjeneste og Under-
visning være Tolk for de skotske Præster og Troesfor-
kyndere, og det er sandsynligt, at hans Brodre have, blandt
deres Underhavende, fulgt dette hans skjonne Exempel.
Osvald foiedes saaledes af Lykken, at han snart steg til
en Bretvaldas Værdighed; han udstrakte sit Herredomme
ikke alene over Folk af angelsaxisk Herkomst, men ogsaa
over Britter (Kymrer eller Vælske), Picter og Skotter. Dog
nod han ikke længe sit store og velfortjente Held. Penda
paaforte ham Krig og slog ham ihjel ved Maserfield d. 5
Aug. G42. Ikke desmindre blev Eanfrids og Osvalds Bro-
der Osveo (eller Osviu) * strax derefter Konge over Ber-
nicien, og tillige Angelsaxernes Bretvalda; forst nogle Aar
derefter bemægtigede han sig en Deel af Deira, efter at
have anstiftet den der herskende Osvins Mord. Osvius
lange Regjering udmærkede sig ved mange vigtige Begiven-
heder, især den store Seier over den hedenske Penda 655,
og mange betydelige Erhvervelser af nye Besiddelser. I no-
gen Tid beherskede Osviu Mercien og flere dertil grænd-
sende Lande. Varigere var hans Herredomme over nogle,
af ham selv, og vel forhen af Edelfrid, Edvin eller Os-
vald, fra Picterne erhvervede Provindser 2 , og det er i een
1) Dette Navn er uden Tvivl det Oldnordiske Osniu, Osviv, (Osvivre,
Otvi'fr o. e. v.). — 2) At disse Erobringer have været betydelige sees at
20
30G OM OBELISKEN I BUTHWRLL.
af disse at vi endnu have Ruthwellsmonumcntet, forst,
efter al Sandsynlighed, opreist i hans Regeringstid, lige-
som vi allerede have antaget, at den Offa, som nævnes
forst i dets Indskrift, var hine Kongers Broder. Vi mene
endvidere at denne Prinds Offa vel har hesiddet det eller
de Godser, hvorom Indskriften melder, som Eiendom,
men at han dog har staaet under Kongen af Northum-
herlands, som Landsherres, Overherredomme, skjondt det
vel er mueligt, at disse, og maaskee flere tilgrændsende
Besiddelser have udgjort et lille Fyrstendomme, Grevskah
eller Friherredomme, hvorom hin Tids hoist ufuldstændige
Historie intet melder l . Som bekjendt, understøttede slige
Vasaller Lehnsherren i Krigstider med deres Underhavende,
som Krigsfolk. Saaledes anforte allerede Theo&bald, Bro-
der til Kong Ædelfrio af Northumberland, Offas Fader,
en Afdeling af Hæren i Slaget mod Skotterne ved Dæg-
sastan 004, og omkom med alle sine Folk. Et sligt Stat-
holderskab har Offa da ogsaa erholdt.
Af Rune-Indskriften maae vi slutte os dertil, at vor
Ofia, da Obelisken reistes, var gift, og havde en voxen
Datter. Hans Ungdomsdage vare saaledes svundne, men
hans Alder kunne vi ikke med nogen Sikkerhed udfinde
af Historien. Det er kun sandsynligt, at han var noget
yngre end hans Broder Osviu (fodt 012), da denne besteg
Thronen paa en Tid da Ofia levede, og intet findes an-
tegnet angaaende nogen Strid om Thronfolgen mellem
disse Brodre. Vi maae saaledes formode, at Offa (hvis
han ikke var Osvius Tvillingbroder) er fodt omtrent 013,
og var saaledes 20 Aar gammel, da hans ældste Broder
folgcirtlc Steder i Bedas Hist. eccl. : Osviu Fietorum quoque atque
Scottorum genles, qua? septentriunales Britanniar fines tenent , maxima
ex parte perdomuit ae tributarias fecit (II. 5 ; — Osviu .... gentetn Pie-
torum maxima ex parte regno Anglorum subjecit III. 6). Jfr. IV. 3 hvor
Vilfrid kaldes: episcopus Nordanhtjmbrorum et Pictorum, quousque rex
Osviu imperium protenilere poterat.
1) Meget nærmere til vore Dage (i det 9de og 10de Aarhundrede) gaves
der adskillige Fyrster med Kongenavn i forskjellige Egne af det IVorthum-
berlandske Kongerige, om hvilke vi nu dog for Resten iutet vide.
OM OBKLlSKKN I B.ITTHWRLL. 307
Osvald (fodt 004) kom til Regjeiingen over hele Northum-
berland 033. Da strax have Osvalds Brodre faaet bety-
delige Forlehtiinger, og Ofl'a har vel da eller i det fol-
gcnde Aar giftet sig; hans Hustrues Navn vide vi ikke.
Deres Datter Aslof eller Oslave er vel fodt 034 eller 035,
og var saaledes 15 eller 10 Aar gammel i Aaret 050, da
vi antage at hun ægtede den Prinds, som ommeldes i Ind-
skriften. Da havde Oftas Broder Osviu, som hlev Konge
042, allerede regjeret i 8 Aar; ved sin Throid)estigelse
har han formodentlig allerede forstorret sine Brodres For-
lehninger, og maaskee endnu mere i den folgende Tid.
OfTa saae sig saaledes i Stand til at overdrage til sin Svi-
gerson, ved hans Bryllup med Oslafe, og som hendes Med-
gift, den Gaard og Gods, hvor Stotten var opreist, sand-
synligvis nu kaldet Ruthwell. Hvo denne Svigerson har
været, komme vi nu til at undersoge.
Aslofs eller Oslafa's Brudgom betegnes i Indskriften
paa tvende Maader, forst nemlig som mag-isga, mog-isgo
eller eska, hvilket vi fortolke ved Mag-Oisc, eller Mac-
Esca — Isga's (Isca's 1 ), Oisc's eller Esca's Son, altsaa
det samme som en Oiscing eller Escing. Dette Navn var,
efter Beda, et Tilnavn for Oeric (Orik eller Erik), Hen-
gests Son 2 , som tilligemed ham hlev indkaldt af Vorti-
gern til Britannien. I Chronicon ' Saæon/vum (til 455)
kaldes han kun Æsc eller Esk, og dette Navn eller Til-
navn skrives ellers af forskjellige sildigere Forfattere fra
Middelalderen Æsca, Esca, Eisc o. s. v. og er vedblevet
at bruges i Danmark til de sildigste Tider (see ellers
herom de philologiske Noter II. 1, 2). Mærkeligt bliver
det allerede her for os, hvad Nennius beretter (Cap. 47-48).
at Esc erobrede Britanniens nordlige Provindser, og blev
'S
1) Jacob Grimm antager, at en Isco (Ise eller Isca) har været een af Ger-
manernes Stamfaders .Manus (eller Mannus's) Sfinncr og at Iscevonerne
(eller Isicvonerne) ere opkaldte efter hain ; ogsaa mener han, at Ise, Ask
og Oisc (Aesc, Eisc) ere de selvsamme Navne. Deutsche Mythologic (1835)
S. 207. — 2) Oeric, cognomento Oisc, a quo reges Cantuariorum sulent
Viseingas cognominari, cujus pater Hengest o. s. v. (Hist. cccl. II. 5).
20*
308 OM OBELISKEN l RUTHWRLL.
Regent, eller Medregent tierover, ligesom og andre melde,
at North umherland siden, i et Aarhundrede, havde Under-
konger eller Hertuger, som stode under Kents Herredomme
lige til Idas og hans Anglers Erobring 547. Heraf kan
man maaskee udlede Kents og Northumberlands Fyrste-
huses hyppige Formælinger efter den Tid, og maa tillige
lægge Mærke dertil, at Kents oprindelige Beboere vare
Norre-Jyder (Joter) og Northumberlands Sonder-Jyder (Ang-
ler), folgelig oprundne af den samme danske Hovedstamme.
Det andet og egentlige Navn, som Indskriften giver
denne Escing eller Prinds af Kent, forekommer vel paa
to Steder, men desværre halvt udslettet, saa at kun nogle
Bogstaver sees deraf tilhage. Disse ere: a) i Runeskrif-
ten FK...M (Or . . e eller Or., c, Er., c), da to eller
flere Bogstaver derimellem ere mestendeels udslettede, og
b) i latinske Uncialhogstaver paa det ene Topstykke :
ERINCR(ed) 1 . Ved at soge om en samtidig Prinds af
Kents Kongehuus af et lignende Navn, finde vi een, som
har et lignende, og efter andre sammenlignede Skrive-
maader det samme Navn, og som siges at have været gift
med en Oslafa eller Oslava, det selvsamme Navn som
Ashlof eller Oshlof. Vi nære saaledes ingen Tvivl derom,
at denne Mand er den kentiske Prinds, hvis Herkomst
og Historie vi nu, forsaavidt den er os bekjendt, komme
til at oplyse 2 ,
1) Det maa bemærkes herved, at dette Navns 5te Bogstav (c) tindes
fuldt saa tydeligt paa det Thorkelinske Kobber, som her ovenfor, S. 271 i
den mindre, derefter tegnede Figur. — 2) I det hedenske Norden var det
aldeles ikke usædvanligt, endog i Islands historiske Tid, ved Christendom-
mens Indforelse, at de samme Personer (ligesom vor Ermenreds Soster og
Datter) havde to eller flere Navne; de, som for havde været Hedninger,
men gik over til Ohristendommcn, tik da ofle et nyt Navn, men blcve vexel-
viis nævnte med begge, hvorpaa vi kunde anfiire Exempler. Dette var
maaskee Tilfældet med denne Son af Hedningen Eadbald , at han nemlig
baade er bleven kaldet Eormcn-red eller Ermen-rcd og Orik, Orik, Erinc
eller Erincred, maaskee til Erindring om Familiens Stamfader Oric, Orric,
Oiric, Oeiic, Eric. Dette Navn var i den tidligste Middelalder almindeligt
blandt de golhiske Folk ikke alene i Norden, men og udenfor det, f. Ex. i
pictiske og spanske Kongerækker. Vitroe at have fumlet Spor til at mange
OM OKRLISKKN I KUTHWELL. 309
Edelbert, Konge af Kent, antog allerede Christen-
dommen i Aaret 597. Han dodc OK), og efterlod Riget
til sin Son Eadbald (ogsaa kaldet Aedbald, Audabald,
Adalvald, Æthelbald o. s. v.), som ikko havde villet lade
sig dobe, men var da en saa ivrig Hedning, at han, strax
efter sin Faders Dod, giftede sig med hans Enke (maa-
skee hans forhenværende Medhustru). Omtrent et Aar
derefter (017) blev han dog, ved et af en Missionair op-
digtet Mirakel 1 , omvendt til Christendommen , og tillige
bevæget til at forskyde sin Dronning eller Frille, men skal
ellers have været gift med Emma, en frankisk Prindsesse 2 .
af de ældste angelsaxiske Navne ere sammensatte af to forskjcllige , saa-
ledcs at et Egennavn er knyttet til et Tilnavn, som ofte forkynder fyrste-
lig Herkomst eller Magt; saaledes troe vi f. Ex. at red er det ældste Nor-
diske rdSr (jfr. de philologiske Noter), men vald, bald det Oldnordiske
valdr, som begge betyde eller antyde eu Hersker; Mandsnavnet Valdi bru-
ges endnu i Island. Ermen-red eller Erinc-rcd vildo da omtrent betegne
det samme som Prinds Ermin eller Erinc. Ermen er vel det samme som
det Germaniske Armin, siden Irmin, Ermen o. s. v., og saaledes bliver det
særdeles mærkeligt for os, atj. Grimm (i Afhandlingen om Irmenstrassc und
Irmensåule, Wien 1815, især S. 39-41, samt hans Deutsche Mythologie 1835,
pag. 208-211, 216) beviser, at Navnene Irmin, 1 rining, Erming (i England),
Ermen, Euring, Iring, Irinch, Eiring, Eirik, Erich, Erik (eller Erinc) ere
det samme, eller tit saaledes sammensmeltede. Det selvsamme udvikles
og af von der Hagen i Afhandlingen Irmin (Drcsl. 1817. S. 21-38). Det be-
mærkes og der, at Eckhardt allerede havde antaget Navnene Irmin eller
Ermen (Eormen o. s. v.) for det samme som Erich o. s. v. i hans Skrift: de
usu et præstautia studii etymologici, Cap. 4 og paa flere Steder. Saaledes
indsee vi at Ermeured og Erincred endog kan antages for det selvsamme
Navn. Ellers omgjorde de brittiskc Kriinikeskrivere det da i Norden brugte
Erik, Oirik til Ork, Hiring, Eohric og paa flere fra det oprindelige nor-
diske Navn meget afvigende Maader.
1) Dette troe vi at kunne sige med Hensyn til Bcdas egen Beretning:
at Erkebiskop Laurentius viste Kong Eadbald paa sin Krop Sporeno af de
Slag, hvilke Apostelen Petrus om Natten (for Kongens Skyld) havde tilfoict
ham (retecto vestimento, quanlis esset laceratus verberibus ostendit). In-
gram paastaaer dog i Anm. til Chron. saxouicum p. 31, at Kronikcus nor-
manniske Interpolatorer have forvansket Hedas Fortælling, ved at forvandle
et Syn eller en Drom til en virkelig Begivenhed. Kong Eadbald selv siger,
at han og selv er bleven omvendt af Laurentius ved saadanne Tegn (signi*
et piagis in seipso pro tne patsis ae vstensis) i et Diplom af Aaret G18 (ved
Smiths Beda pag. 694); men dettes Ægthed forekommer os noget mistænke-
lig. — 2) Naar denne Formæling skete , vides ikke; mulig har Eadbalds
christuc Fader friet for ham til hende, og huu senere i nogen Tid været
/
310 OM OBKLISKEN I RtJTHWKLL,
Han dode den 20de Januar 640. Da havde han to Son-
ner i Live; den ældre af dem hed (efter den saxiske Kro-
nike) Ermenred (ellers ogsaa kaldet Ernired, Eormred, Eor-
menred), men den yngre Erconhert (ogsaa kaldet Earcon-
berht, Erconhyrht, Ercombert, Arconbriht etc). Den sidst-
meldte efterfulgte ham dog i Regjeringen. Hvorfor den
ældre Son blev udelukket fra Thronen , sees af en Beret-
ning om hans tvende Sonner, forfattet, eller maaskee ret-
tere, afskrevet, af Simeon Dunehnensis l . Der siges det
nemlig, at den yngre Son fik Kongedommet efter Faderens
Bestemmelse, og det arvedes ved dennes Dod, som ind-
traf den 14de Juli 664, af hans Son Ecgbert. Det var
en almindelig Skik i hine raae Tider, som det stedse har
været i Østerlandene, at saasnart en ved Fodselen ret-
mæssig Arving til et Rige paa een eller anden Maade blev
udelukket fra Thronfolgen, han da enten blev fordrevet af
Landet, sat i Fængsel eller Kloster, eller endog skilt ved
Syn eller Liv. 1 det her omhandlede Tilfælde er det at
formode, at Ermenreds Fader har ladet ham drage ud af
Landet, og forsynet ham med Midler til at soge anstæn-
digt Udkomme i et andet Rige. Vi kunne og slutte dette
af vor Forfatters Ord, ved hvilke han antyder at Ermen-
red, som var berovet sin Herskerret, maatte omtumles paa
Livets ustadige eller let omskiftelige Bane 2 .
Simeon beretter endvidere, at Eormenred var gift med
en meget retskaffen Kone (hvilken han dog ikke nævner),
samt at de havde to Sonner sammen, nemlig Ethelbert og
Ethelred (hvis korte Levnet han egentlig vilde beskrive).
bleven forskudt af hendes Mand, indtil han blev omvendt til Christendom-
men. Edelbert selv huvde, medens hau var Hedning, ægtet en christen
Prindsesse af det samme Kongehuus.
1) I Gesta regum Angliæ etc, trjkt i Historiæ Anglicance tcriptor«*
antiqui. Lond. lb'52- Fol. Col. 55 et eeqv. — 2) De quo (Eadbaldo) pro-
creantur bini reguli , Eormenredus et Erconbijrhtus , quorum junior impe-
rialis principal um regni, patre disponente, suscepit. Post autem Erron-
byrhti discessum filius ipsius , nomine Ergbijrhtus , illud potenter gubtr-
navit. Eormenredus vero major, absque imperii dominio in hu jus caduca-
fit vitæ permansit volubili stadio. Siin. Dun. I. c-
OM 01IEMSKE.\ I RUTHWKLL. 311
Da begge Forældrene dodc, efter at Ecgbert havde tiltraadt
Regjeringen over Kent, sendtes eller antvordedes (sunt
traditi) de nysnævnte unge Drenge til deres Fætter Kong
Ecgbert, for at de bos li am kunde opdrages paa den
Maade, som sommede sig for deres Stand. Ecgbert var
en god og cbristelig tænkende Mand ; men en ond Hof-
betjent, som bed Thunnor, forestillede ham idelig, at hine
Born kunde med Tiden blive farlige for ham og hans Ar-
vinger, ved at gjore deres egen Arveret til Riget gjeldende;
hvorfor han gav Kongen det Raad, at han enten skulde
sende dem langt bort til et fremmed Land , eller og til-
lade at Thunnor maatte skille dem ved Livet 1 . Efter
Simeons Beretning gav Kongen ikke sit Samtykke til dette
Forslag, dog lader det til at han har overdraget Opsynet
over dem til Thunnor. Denne myrdede Drengene virke-
lig, men han maatte dog kort efter aabenbare det for Kon-
gen, som ikke synes at have straffet ham derfor. Dette
giver da nogen Mistanke derom, at Florentius af Wor-
cester har Ret, i det han siger, at Mordet blev udfort efter
Kongens Befaling.
Vor Ermreds (Ermenreds eller Erincreds) Hustru og
ovrige BSrn nævnes af Florentius Wigornensis i hans Slægt-
register over Kongerne af Kent. Forst hedder det deri,
at Underkongen eller Prindsen (regidus) Ermenred var en
Son af Kong Æthelbald af Kent og hans Dronning Emma
en Datter af Frankernes Konge. Ermenred blev gift med
Oslafa eller Oslava, som kaldes hans Dronning (re'jina' 1 );
1) Endnu i det 13de Aarhundrcde gav en noisk Hofmand, Mide, i et
meget lignende Tilfælde sin Herre, Jarlen Hakon Galin, der ansaae sig for
Norges Regent og Arving, og som opdrog den retmæssige Thronarving Ha-
kon Hakonsoii (da 7 Aar gammel) ved sit Hof, det Raad: ,,,\i sende Dren-
gen bort til et fremmed Rige, hvor han ingen Venner havde, da lian vist
enten vilde blive lemlæstet eller kastet i Fængsel". Saaledes sagde Hsdc
at man pleiede at bære sig ad i andre Lande. Jarlen ad lod ikke hans Raad,
uagtet det neppe var hans Hensigt, at Prindsen skulde blive haus Eftermand,
licretningen herom er skreven af en med Begivenheden samtidig Sagaskri-
ver. Hkr. V. 14, 15. Tornm.-S. (1835) IX, 244-45. — 2) Dette meldes ud-
trykkelig i gamlo engelske Skrifter, baade affattede i det angelsaxiske og
i dut latinske Sprog, f. Ex. et angclsaxisk Fragment om brittiske Helgene*
312 OM OBELISKEN I RUTHWELL,
de havde sammen 4 Dyttre, nemlig Ermenberg, gift med
Merevald, Konge af Vest-Angeln, Ermenburg, Ædeldritha
(Eoelpryo) ogErmengitha, samt 2 Sonner, de ovenommeldte
Martyrer Æthclred og Æthelbert. Det angelsaxiske Kvinde-
navn Oslave (vistnok svarende til det temmelig alminde-
lige Mandsnavn Oslaf, oldnord. : Åsleif, Asleifr) erindre vi
ikke ellers at have seet hos nogen gammel Skribent. Vist
er det dog, at det svarer til det oldnordiske Kvindenavn
Aslof, Aslof eller Asleif, og at det i vor Indskrift fore-
kommer som Ashlof eller Oshlof 1 . Navnet Asleif fore-
kommer som brugt af hedenske Kvinder i Norge, Island
og paa Orkenoerne. Efter den beromte Vlatoebog (Co-
dex Flateyensis) er det og blevet opbevaret i Navnet for
en Havn paa Orkenoerne eller Hebriderne: Aslcifairvik
d. e. Asleifes (Aslofs eller Oslaves) Vig. Undertiden har
man opkaldt Kvinder efter Mænd (og vice versa) med blot
Forandring af de ved Navnene brugelige Kjonsendelser.
Saaledes bliver det ikke urimeligt, at vor Offa har (i Man-
gel af en Son) kaldt sin Datter Ashlof eller Oslof til
Erindring om sin egen Broder Oslaf 2 .
Gravsteder, indrykket af Hicfces i hans Vissertatio epistolaria de antiqutr
literaturæ eeptentrionalis utilitate. Lond. 1703. Fol. p. 115 : „0/ Oslaf«
Eormenredes evcn" (hvor hun kaldes Ermcnreds Dronning); og i disse latin-
ske: Florentii J'igorniensis chronica ex chronici*. Lond. 1592. 4. p. 567,
samt Goscelini vita S. Huereburgee , i Boliaudi Acta sanctorum. Antv.
1642. Fol. pro Februario T. 3 p. 384. Der kaldes hun Oslava, inclyta Eorm-
redi conjux. Jfr. samme store Værk pro Januario T. 2 p. 276.
1) Netop i slige Navne forvexles A og O meget hyppig i skandinaviske
Runeskrifter; Asmundr skreves undertiden Osraundr; Asa, Osa; Asulf
Osulf; Askel, Oskil; As bio ru , Osbiorn o. s. v. De hyppige Forvexlingcr
af de samme Bogstaver i det angelsaxiske, baade » Navne og Ord, erc al-
mindelig bekjendtc, som Angle og Ongle, vang og vong o. s. v. Jfr. Ind-
skriftens Alphabet ovenfor under A og O. Saaledes skrives og paa nort-
humberlandske Mynter det samme Navn snart Anlaf, snart Onlaf; selv i
nordiske Runeskrifter udtrykkes undertiden A ved Ao, som Aosa for Asa
(Liljegrcn 1097}. — 2) I alle lignende Navne sees det oldnordiske As at
være i Angelsaxisk forvandlet til Æs eller Os, nyere Dansk til Es, ligesom
i Gothisk og Tydsk til Ans. Ass, Ås betydede i det gamle Norden Gud,
Halvgud (ligesom Ans blandt Gotheme efter Jornandes). Mandsnavnet As-
leifr og Kvindenavnet Asleif (Aslof), Aslof, Altif , Oluf betyde oprindelig
Gud (eller Guderne) kjær, af Adjectivet leifr (teif), kjær, tydsk lieb; ned er-
OM OUKLISKKN I RUTHWKU. 313
Om Offa niaac vi, allerede af ovenanførte Grunde,
antage, at han virkelig har været et Slags Underkonge
(regulus) for hans Brodre , Kongerne Osvald og Osviu af
Northumberland, samt tillige een af deres Hærs Hovdingcr
eller Hovedanforere i deres Feider med Picterne, og er af
disse hleven betragtet som een af Saxernes Konger. Alt
dette bekræftes fuldkommen af den Ulsterske Kronike, som
af og til ved Aarene fra 633 til 670 omtaler en Offa,
Saxernes Konge eller Prinds, saaledes nemlig: 638, Ofa
balis, Saxernes „Konges, Krig"; hvad Tilnavnet bali skal
betyde, indsee vi ikke; muelig er det feilskrevet for filii.
„641, Offas Strid med Saxerne". „649, Offas Krig ved
(med) Pante (per Pante)" ere meget dunkle Udtryk; rime-
ligviis sigtes her til de northumberlandske Angelsaxers
Krig mod Penda af Mercien. tl 655, Kong Pantes Strid,
hvori den saxiske Offa blev Seierherre". „670 dode Offa,
den saxiske Kong Edilbriths Son" l . Vi mene at det
heraf bliver klart, at Picterne i deres Krige med Nort-
humberlands Overkonger, Osvald og Osviu, have mest
havt at gjore med deres Broder Offa , som begges Vasal,
Hærforer, og Underkonge over de fra Picterne i deres og
Edvins Tid erobrede Lande. De have da betragtet vor
Offa som Saxernes Konge og Picternes Hovedmodstander,
samt tilskrevet ham alene det, som han udforte paa de
rette Kongers Vegne, eller var dem behjelpelig til at ud-
fore 2 . Man har meent, at Offa, ved Aaret 670, er en
saxisk leev, leew; gammel Engelsk lefe, leve; jfr. gi. Engl. luf (nyere love)
Tydsk Liebe o. s. v.
1) Originalens Ord ere disse: 638, bellum Ofa bali, regis Saxonum.
641, Bellum Offa apud Britones. 649, bellum Offa per Pante. 655, bellum
Pante regis Saxonum, Offa victor erat. 670, Mors Offa filii Ethilbrith,
regis Saxonum. Annales Ultonienses (collationeredc paa det uoieste med
det ældste Haandskrift af Pinkerton i hans Enqviry into the history of
Scotland etc. Edinb. 1814. 11,309-310).— 2) Slige Fyrster kaldl es i det
gamle Norden Skattkonungar (Skattekonger), fordi de, som Vasaller, ydede
Overkongen en vis Skat eller Tribut. De nævntes dog ofte, uden videre,
Konger. Henved Aaret 900 var der mange slige Konger i Northumberland,
hvorfor Overkongen i Kroniken fra Mailros kaldes princeps regum. De fleste
af hine Underkongers Navne ere nu ubekjeadte; hvor meget lettere kunde
314 OM OHKLlSKi:\ I RUTHWRLL.
Skriv effil tor Osviu, men det er muligt at de begge, som
næsten jevnaldrende, dode i det samme Aar. Desuden
passer den bogstavelige Udtydning her meget godt til det
Lidet vi vide om vor Offas og hans Families Historie. I
Aaret G70 havde Ecgltert allerede i 6 Aar været Konge i
Kent, men Offa og hans Hustru dode dog (efter Simeons
Beretning) efter at han kom til Regjeringen. I ovenmeldte
Aar dode ogsaa Kong Osviu af JNorthumberland, men
hans Son Ecghert besteg Thronen. Det passede (som
ovenanforl) vel med de Dages Politik, at Fyrsterne sendte
deres unge Brodersonner (som formodede Fremtidsrivaler)
til fremmede Riger, især til mægtige Slægtninger, som af
lignende Grunde ikke tinskede slige Prindsers Ophoielse
til stor Anseelse eller Vælde ; derfor har da vel Osviu,
som Edelreds og Edelberts Faderbroder og Formynder
sendt dem til deres Fætter Kong Ecghert af Kent, hvor-
ved det og maa bemærkes, at deres Soster var gift med
en Son af Penda, hvem Osvius Fader havde skilt ved
Liv og Rige. Disse unge Prindsers Mord er da formo-
dentlig skeet i Aaret G71. Baade de og alle deres fire
Sostre, Ermenreds og Oslofs eller Oslavas Dottre bleve
optagne i Helgenes Tal. Ingen af dem bleve gifte, med
Undtagelse af Eormenberge 1 , ellers kaldet Domneva (Domp-
neva, Donina Eva), gift med Kong Merevald (Mearvald eller
Méryald) 2 . Han var en Son af den mægtige Konge af
Mercien, Penda, og kaldes selv undertiden Konge af Mer-
cien eller og af Yest-Mercien eller Vest-Angeln (da Mer-
cias Indbyggere oprindelig vare Angler) 3 . Merevald kal-
Jkke de fra det 7de Aarhundrcde blive det! Endnu i det 13de Aarhundrede
havde Hebriderne 2 eller flere Konger paa eeu Gang, og Man havde, lige til
1765, sin egen Konge.
1) Nogle Forfattere forvexle denne Ermcnbcrg med hendes Soster Er-
menburg; IVavnene ere dog forskjellige , da Endelsen berg svarer til det
oldnordiske bjbrg i lignende Kavnc, burg (eller burh , byrh) derimod til
borg. — 2) I den saxiske Kronikc kaldes lian Mervala. Efter Acta sancto-
rum regjerede han til 676. — 3j Han kaldes rex Merciæ af Simeon Dunclm.
I. c. col. 89; af Florentius i Geneal. reg. Cant. rex Went-Anglorum , men
i Geneal. rcg. Merciæ Wettanhecorum rer. Dette ,Jr'e»tunke<:orum" maa
OM OBELISKEN 1 Kil TIIWKLL. 315
des hellig af Kronikeskriverne, ligesom hans Hustru;
han havde med hende 4 Biirn: Stinnen Merefinn, samt
Dottrene Milhurga (Milburh), Mildritha (Mildpryo) og Mild-
githa (Mildgioa), som alle opnaaede samme Hæder. Om
disse Sostres Afkom er intet os hekjendt å .
Af Middelalderens Forfattere kaldtes Ermenreds Siin-
ner de rette Arvinger (regni justi keredes) til Kongeriget
Kent. Deres Fader var dog end nærmere dertil, og har
da vist anseet sig for at være berovet Thronfolgen med
Uret. Heraf forklares meget sandsynlig de ellers meget
paafaldende Formaninger i vor Indskrift: l( at enhver burde
gjengjelde hvad han havde ranet, medens han endnu var
paa Jorden", thi de sigte, som vi nu indsee, tydelig
nok til det Thronran, som var udovet mod Ermenred som
Prinds af Kent, hvorfra han var fordrevet 2 , men havde
(hvilket Indskriften ligeledes antyder) fundet paa Stedet
en meget retfærdigere Behandling, da han med sin Hustru
Oslave havde faaet betydeligt Jordegods til Medgift, og
derefter besad det med Kette. Tilsidst synes Ermenreds
Svigerfader at kalde ham sin Stin, og sigter maaskee der-
ved dertil, at hans egen Fader havde forladt ham og
kjendtes ikke ved ham, hvorimod Offa da var bleven haus
anden og bedre Fader 3 .
vel rettei til „Westanhetorum", som det forekommer hos Alfred af Bevcr-
ley og Wilhelm af Malmcsbury. Det erindrer om de gamle Anglcrs Heth«
(i Hetheby), samt de jydske Heder, Eugl- heath o. s. v.
1) See Acta sanctorum 1. c. De ombragte Biodres Festdag indtraf den
7de October, Ermciibergas den 19de November, Mildgida9 den 17de Januar,
Mildridas den 20de, Mijdburgas den 23 Februar. Der siges ellers Mervald
eller Mervala at have regjerct in occidentali Merciorum plaga. — 2) D«
eneste Diider eller Erstatning, som Kong Ecgfrid af Kent vides at have
givet for den uretfærdige Behandling, som var vederfaret Ermenred og
lian* Sonner, vare den Mandebod (veregild), som han gav disses Stister Er-
menburg efter hendes Fordring, og hvorfor hun opbyggede Klosteret i Est-
rey (Eastrige) — 3) Dog kan man og gjætte, at denne Tiltale svarer til det
naestforegaaende, og saaledes af den halvpoetiskc Indskrifts Forfatter frem-
stilles som sagt af Herregaardeu eller Hovedsædet Byvel , eller niaaskeo
snarere, efter den baade romerske og oldnordiske Overtro, af Stedets Sky ts-
aand eller Tonitevætte (genius loci).
310 OM OURLI8KEN I RUTHWKLL.
Om Offas Hustru, Oslafes Moder, vide vi aldeles in-
tet af Historien, uden det, at hun raaa sandsynligviis have
været afgaaet ved Doden for, i eller strax efter 670. Af
Indskriften kunne vi slutte, at hun levede, da den sattes,
omtrent 650. At hun deri tilligemed hendes Datter kal-
des rigr (riff ur eller ri) f/ur), en rig Kvinde, lader os for-
mode, at hun, allerede ugift, har besiddet en betydelig
Formue, mulig det samme Gods (Ry vel eller Ruthvvell),
som gaves Oslafe, og saaledes da betragtedes som den-
nes Modrenearv. Moderen har da muelig været Datter af
en pictisk Fyrste, og især een af dem som bleve gjorte
skatskyldige til Northumberland af Edelfred, Osvald eller
Osvio. Det er noksom oplyst af Skule Thorlacius, En-
gelstoft o. fl., at ædle og fiibaarne Kvinder æredes meget
hoit af de gamle Scandinav er; og Turner, Lappenberg o. fl.
have godtgjort det samme om Angelsaxerne. Hos de Sidst-
nævnte besadde slige Kvinder Landeiendomme , deeltoge i
alle Festligheder, besogte de offentlige Thinge eller Folke-
forsamlinger o. s. v. De angelsaxiske Love forbode endog
at nogen Kvindesperson skulde tvinges til at indgaae no-
get Ægteskab mod hendes Villie; at sligt ikke var Til-
fældet bemærkedes vel derfor i de ældste skriftlige Ægte-
skabscontracter, som overhovedet meget tidlig kom i Brug
blandt Angelsaxerne 1 , og hvoraf uden Tvivl vor Steen-
skrift er den ældste som nu haves ; — i denne meldes det
udtrykkelig, at Bruden, efter Holdernes (Friherrers eller
Godseieres, Landets Stores) 2 Vidnesbyrd havde (med sin
1) See herover m. m. Turner History of the Anglosaxous (Lond. 1807) II,
82-89. — 2) Holder (Haulder eller Holder) vare Nordens ældste sande Fri-
herrer, et Slags smaae Fyrster, eller vældige Adelsmænd, som herskede over
hele Distrjcter eller Godser. Med Tideu bleve enkelte af dem mægtigero
end de andre, som bleve deres Vasaller under Navn af Jarler, Herser eller
Holder (i Norden ogsaa Odclsmænd, i Tydskland Adelsmænd) o. s. v. Sec
herom mine Undersogelser i Edda antiquior III, 161-166, 261. Ordet er van-
dret fra Skandinavien til Storbritannien, medens det endnu her i Norden
havde sin hiiiere Uetydning. Ogsaa i Urctland eller Wales gaves der i
Middelalderen rige og mægtige Holder, som udrustede Krigsskibe o. s. v.
efter Vrkneyt'nga-Saga S. 231-240. Det bemærker da i denne Indskrift en
Magnat eller stor Godseicr. OlTa, som liorthumberlandsk Prinds, Vicc-
OM OBELISKEN I RUTHWELL. 317
Haand) lovet ham sine Besiddelser. Lignende Skikke
have vel fundet Sted blandt Picterne. Vor Indskrift inde-
holder endvidere, som ovenbemærket, et Skjode paa den
Gaard og Gods, hvor Stotten var opreist. Dets Stiil har
konge eller Statholder over en fra Picterne erobret Provinds, synes at have
havt flere af dem om sig, som Hofmænd eller mindre Vasaller. De bevidne
i Indskriften, at Aslof eller Oslave havde forlovet sig med Ermeured, og
lovet ham hendes Gods eller Hovedgaard, samt at han havde modtaget
denne Gave eller Medgift og var Hallens rette Herre. Det er ellers mærke-
ligt, at Navnet og Værdigheden Holder længe vedligeholdtes i Northumber-
land, Mercia og Ostangeln. Slige Hbldar findes i Middelalderen at være
oversatte ved Ducet; i vore Dage har Ingram gjengivet det med det engel-
ske governor. Adskillige Holder af de danske Northumbrcre faldt i Sla-
get ved Ouse o. fl. 905 og 911. I Nord-England vedblev denne Titel at bru-
ges indtil Normannernes Erobring. Sidst i Middelalderen brugtes Ordet i
Norge og Island, om en rig Bonde, som eiede sin Odelsgaard; deraf endnu
Hvalder i de norske Love. I England betydede Ordet holder længe efter
Erobringen omtrent det samme som nu en freeholder , holder derimod nu
en Forpagter. Den Bevidnelse og Kundgjorelse af Holder, om Aslofs og
hendes Faders Gave til Ermcnred, som forekommer i vor Indskrift, secs
ellers at have blandt Angelsaxerne været en nfidvendig Formalitet. Paa et
Landsting (Sciregemote) i Aylesford i Knud den Stores Dage, gav eller te-
stamenterede en rig Enke, som gjorde sin Son arvelos , alt sit Gods til en
Frue, som var i Slægt med hende, og bad alle tilstedeværende Thegner (eller
Thaner), af hvilke de htiiere svarede til Nord-Englands Holder, om at be-
kræfte Gaven, hvilket de og gjorde. Turner Hist. of Anglosax. I. c. II, 261.
Holderne nævnes i Lovene om Veregeld ; det dem tilkommende var dob-
belt saa stort som en almindelig Thegns eller Thanes. De gamle nordiske
Love indeholde lignende Bestemmelser. I den ældre Eddas Digte, som ud-
gjore Skandinaviens ældste Literatur, nævnes Holder eller Hlilder paa flere
Steder som fornemmere eller ældre end Herserne. Saaledes spiirgcr Gud-
inden Freya den kloge Jættindc Hyndla (iHyndluljoff), i det hun vil hjelpe
sin Yndling Ottar til at bevise hans fyrstelige eller ædle Herkomst :
„Opregn da de gamle Hvilke Odlinger ' ?
Stammefædre; Hvilke Yllinger?
Sig os Besked Hvilke ere Hflld-baarne "?
om Mændenes Slægter ; Hvilke Herse-baarne ' ?
Hvilke ere Skjoldunger 1 ? Ypperste blandt Mænd
Hvilke ere Skylfinger? Under Maanens Vcie?"
Hyndla gjennemgaaer derefter Ottars, af Freya omspurgte Stamtavle, i
hvilken hun anforcr allcroverst Halfdan (eller Haldan) ..den hoieste blandt
Skjoldunger"
„Hoiberomte Slag himmelhoie glimred
Vandtes af de Tapprc — hans Bedrifter".
') Scyldinger. — ') Edelinger. — ') Nedstammende fra Holder (Odels-
baaruc, Adelsmænd). — *) Af Hersers, Friherrers eller Hærforeres Slægter?
318 OM OBELISK K\ I RITIIWKLL.
en vis Hoved-Lighed med den fortællende Tone, som findes
i de ældste angelsaxiske Gavebreve eller Skjoder, som
kunne kaldes sande Actstykker, f. Ex. to af G64 og 680,
udstedte af Kongerne Yulfhere og Edelred af Mercia (Bro-
dre til vor Ermenriks Svigersøn Merevald , der og i det
„Han forenedes med Eymund", hvem vi af andre Efterretninger kjendc gom
Konge af Holmgård eller Gardarike (det ældste evropæiskc Rusland) , og
ægtede hans Datter Almveig:
den ypperste Kvinde; Dedcn H51d-baarno
de av led' og eied' Deden Hcrs-baarne
atten Souner Ypperste blandt Mænd
Dedcn stamme Skjoldunger Under Marinens Vcie ;
Deden Skylvinger Al den Æt er din,
Deden Odlinger Ottar hjcmske!
Deden Ylfinger ,
Ingen Tvivl kan haves derom, at Skjoldungen Halfdan, de nordiske og brit-
tiske Kongers og Adelsmænds Stamfader (efler hvad andre Oldskriffer vidt-
løftigere udvikle) her er den samme, som den der besynges i det angelsaxiske
Heltedigt om Bcovulf og Skyldingcrne, under Navn af Healfdene, Skjolds
Sonucson, altsaa en dansk Skjoldung, nedstammende fra Odin eller Vodcn.
Han kaldes i Digtet, efter den af Thorkclin udgivne Afskrift „heah Half-
dene , glæffe Scyldinga" (den hiiic Halfdan, Skjoldungernes Glæde). Efter
Wanleys, Grundtvigs o_g Conybcares (dog ellers her noget fra hinanden af-
vigende) Oversættelser eller Uddrag, ægtede denne Halfdans Datter Skyl-
lingernes Fyrste (Kcmbles nyeste Oversættelse er, desværre! endnu ikke
kommen os for Oine). At Fyrster af Saxernes og Angelsaxcrncs Kongestam-
mer kaldtes Edelinger er bekjendt nok. Endelig ere vel de her nævnte Yl-
finger (eller lllinger) oprindelig de samme som de i Beovulf nævnte Vyl-
linger eller Viltinger. Fra disse Kongeslægter antages IVordcns samtlige
Fyrster at nedstamme, men saavel Holdernes som Hersernes -Etter at være
udsprungne af den samme Rod. I Nordens ældste Tider synes en Havldr
(Holdr, Holdr) at have havt en lignende Stilling og Anseelse som Angel-
saxernes Ealdor eller Aldor , men en Hersir eller Hertogi (som Hærforer)
da at have 6varct til Angelsaxernes Heretoch eller Heretoga. Begge Vær-
digheder tilhdrte egentligst de ældste nordiske (mulig ogsaa de saxiske)
Smaastaters halvrepublicanske Forfatninger. I et utrykt Fragment af Nor-
ges ældste Historie kaldes saaledes dets Smaakongcr Herads-hbldar , Hol-
der som kun raadte over et enkelt Herred (Provinds eller District). I sil-
digere Tider forandredes, som ovenanført, Forholdene efterhaanden , saa-
vel i Norden som i England, saa at Holdr eller Holder tilsidst kuns beteg-
nede en med Odelsret forsynet Bonde eller Selveier o. s. v. Allerede længe
for de storre Monarchiers Stiftelse i de skandinaviske Riger, naaede Her-
serne en langt storre Anseelse end Holderne. De norske Encvoldsregenter
afskaffede efterhaanden Herserne og satte Jarler (Angelsaxisk og Engelsk
Eorl , Earl, Kymr. jarll) i deres Sted o. s. v. Mere hertil horende tillader
Leiligheden os ikke her at anfore, kun bemærke vi, at Ordet holdr endnu i
Island bruges om en anseelig og formuende Landmand eller Godscicr.
OM OHKLISKKX I RUTHWELL.
319
forste af Gavebrevene siges at have givet sit Samtykke
dertil) i den saxiske Kronike til Aarene 056 og 675 (see
Ingranis Udg. S. 41, 52 o. s. v.). Deri forekomme og lig-
nende Talemaader om det afhændede Jordegods, som i
vor Steenskiift, f. Ex. land end aldc (Land eller Jord og
Eiendomme) m. m. End nærmere svare dog Indskriftens
Udtryk: akr, ing til de nyere Norske: akr, eng; Dansk:
Ager, Eng, det ældre og nyere Tydske Acker und Anger,
Middelalderens Latinske agris vel pratis o. s. v. 1 Blandt
mange Folk, f. Ex. Danske og Tydske , overdroges længe
Jordeiendomme symholisk ved Afhændelse af Græstorv og
Muld fra dens egen Jordhund. Her skete Overdragelsen
ved saadanne Stene, hvorpaa en Indskrift, der indeholdt
selve Skjodet eller Gavebrevet, var indhugget, og som
blev staaende, til evig Erindring, paa Godsets egen Grund.
Enhver Kjender af de gamle gothisk-germaniske Sprog,
som laser vor Indskrift, vil snart bemærke, at den er af-
fattet i en Versart, som ligner det i vort Norden fra umin-
delige Tider af bekjendte Fornyrdalag , de ældste Digtes
Versemaal , dog mindre regelret end det paa Runamoklip-
pen. Det i vor Indskrift kommer derimod ganske over-
eens med det Oldsaxiske, hvor den beromte ældgamle Har-
moniet evangelica og adskillige angelsaxiske Digte ere
affattede med samme Slags Rimbogstaver og Vers af ulige
Længde, dog undertiden mere nærmende sig til de kortere
Vers, som yndedes saa meget af de ældste Nordboer; dog
gives der og andre Versarter af samme Slags som og
brugtes i det gamle Norden , f. Ex. den noget uregelmæs-
1) Jfr. Grimm: Deutsche Rcchts-Alterthiimer S. 498, 499. Den samme
Lærde har i en egen Afhandling paavist Oprindelsen fil slige allitererede
Formler fra ældgammel Poesie, især forsaavidt de forekomme i de gøthisk.
germaniske Folks Love, som i de ældste Tider (for desbedre at kunne
erindres) cre blevne affattede paa Vers. Palgrave og Lappenberg have
bemærket, at saadanne Formler, vedkommende Eiendomnies Overdragelse
m. m. forekomme hyppig i angelsaxiske Diplomer, og at nyere engelske
(dog ældre end Reformationen) for Forlovelser vare af en lignende Art.
Gesch. von Engl. I, 596-97. Eu vidtloftig allitereret Formular paa Angel-
saxisk i Eieudomssager findes i Hcarne's Textus Roffermis S. 51.
320 OM OBELISK KN I MJTHWELL.
sige i Harbards Sang, horende til den ældre Edda. Deraf
er det overflødigt at anfore Prtiver, og det samme kan
siges om Angelsaxernes Kvad, som, ved denne Litera-
turs længe onskede og nu stedse fremskridende Udbre-
delse i Storbritannien, daglig mere og mere blive bekjendte x .
Derimod tillade vi os at anfore her et Par smaae Stykker
af Oldsaxernes evangeliske Epos til Sammenligning med
Indskriftens Versart:
I. Schmellers Udgave 1830, S. 33:
Uuas in them sin uueldi tho forlet he uualdes hleo
salig barn godes eno dies ard
lange huuile unt that endi sohte
im to lioboro uard im eft erlo gemang
that he is craft mikil mari meginthiode
cudien uuolda endi manno drom.
uueroda to uuillion
II. Sammesteds S. 20.
Than sahun sie himile
so uuislico huo forun thea
undar thana huiton sterron
uuolcnes skion antkendun sie
up te them hohon that cumbal godes.
Jfr. endvidere samme Udgaves S. 40, 84 o. fl. St. Det
gamle Frankiske Digt: Hildebrand und Hadubrand, hvoraf
et Fragment er udgivet af Brodrene Grimm 1812 4to, kunde
afgive lignende Prover, men vi noies med at henvise til
samme.
Det vil maaskee synes besynderligt, at en saadan
Steenskrift skulde være affattet paa Vers, og dog tillige
1) Om de angclsaxiske Versarter og deres Forhold til de nordiske, see
dcu danske Original af Rasks angelsaxiske Sproglære S. 108-179; Thorpes
engelske Oversættelse S. 135-168. 1 det sidste Skrift bemærkes og at de
gamle tydske Vers af denne Art ere, saavidt vi kjende dem, mindre regel-
rette end Angelsaxernes, og om disse kunne vi paa samme Maadc sige, at
de ikke ere fuldt saa regelrette som de almindelige Oldnordiske. Jfr. Co-
nybeare Illustrations on Anglosaxon poetry S. III-LXXV, samt Olafscns,
Rasks og Hendersons Skrifter om den olduordiske og islandske Digtekunst.
OM OKKLISKKX I RtJTHWRLL. 321
bestemt til en Avt af Diplom som Gavebrev, Skjiide eller
Ægteskabscontract. Til Sammenligning hermed maac vi
da anfiire adskilligt om lignende oldnordiske Rune -Ind-
skrifter ; at mange af disse ere affattede i Vers, af samme
Slags som de her omhandlede, er udforlig viist af Lilje-
gren i hans Afhandling om saadanne Runeindskrifter i det
Skandinaviske Selskabs Skrifter for 1820. Der omhand-
les 13 af dem, men mange flere ere optagne af ham i
hans Runurkunder (Stokh. 1833). Jfr. samme Forfatters
Runlara (1832) S. 81-88.
Mange af Runeskrifterne indeholde og den Bemærk-
ning, at en navngiven Skjald eller Digter har udhugget dem.
Vi anfore her en af disse Versindskrifter (paa en Steen
ved Tyfstegen i Sodermanland (Bautil 780). Vi meddele
den baade efter Runeskriftens Retskrivning, og den gamle
svenske Dialekt, med Hensyn til den Maade, hvorpaa den
nu maa skrives paa Islandsk, og som tillige hidindtil har
været brugelig i oldnordiske Skrifters Udgaver:
Runer. Sædvanlig Skrift.
Stylaugr ok Hi . . . mbr Sturlangr ok Hi... mbr
staina raistu steina reistu
at brypr sina at brædr sina
brautti ncsta brautu næsfa
pcir entapus fieir ondn^ust
i Austrriki i Austrriki
purkil auk Sturbiarn ftorkell ok Styrbjont
piaknar kupir. pegnar godir ' .
Oversættelse. .
Sturltig og Hi . . . mbr de afsjæledes
reiste Stene i Osterrige (Rusland)
efter deres Brodre Thorkel og Styrbjont,
nærmest til Veien; brave Mænd.
Undertiden iagttages Alliterationen ikke noie i slige
Vers-Indskrifter, hvilket og sees paa nogle Steder i den
Ruthwellske.
1) eMcr ogsaa kupir, d. e. hunnir, bekjeudte, beromte.
21
322 OM OBKMSKRX I RI THWKLL.
Nogle andre oldnordiske Runeskrifter, mest paa Stene,
ere af diplomatisk Art, idet de bevidne een eller anden
Persons Adkomst eller Eiendomsret til et vist Gods eller
Gaard, f. Ex. disse:
a) Bautil 9. Liljegren (Runurk.) 490. paa en Klippe
ved Snotestad i Attundaland i Sverrig: Inka lit rista rim-
ar iftir Rakinfast (Ragnfast ■', Reginfast) bonda sin.
Han af i am bu pina iftir Sig fast, fapur sin. Kup hialbi
ant paira; d. e. : Inga lod ridse Runer efter Reginfast
sin Mand. Han eiede ene dette Bo (Gaard) efter Sigfast.
hans Fader. Gud hjelpe deres Sjæle. Ordene Han ati
am bu pina (ellers i Islandsk: harm åtti einn bu pet fa)
ere et kortere Sidestykke til Ruthwell-Indskriftens
vel at/7
a nu mik
pet la t bu (eller bi i)
hvorved det er mærkeligt, at pet fat bu er. efter oldnor-
diske og endnu islandske Sprogregler, rigtigere end bu
pina (eller pena bu). Denne samme Inga, som synes at
have været en rig Enke, der eiede Jordegodser paa for-
skjellige Steder, satte tre andre Runestene, som endnu
ere til, efter hendes Mand Reginfast eller Ragnfast (Lil-
jegren 497, 498, 2010). Paa en af dem (ved Wreta i Up-
land) bemærkes, at Ragnfast tik Arv efter sit Barn (hann
kvam at ar/i barns sins). Derimod oplyser en vidtloftig
Runeindskrift paa en Klippe i Hillesjo Sogn i Upland
(Bautil 291, Liljegren 2009) denne Ingas Herkomst, to
Ægteskaber og andre Familieforhold (med Hensyn til Arve-
retten) , og bevidner til sidst, at efter hendes Dc'id tilfaldt
hendes Eiendomme hendes da levende Moder Geirlaug.
En vis Jarl ab age (eller Jarlabake) . som eiede en heel By
(Tåby), bevidnede og dette ved forskjellige Steenskrifter.
b) Bautil 67, Liljegren 1065. En meget mærkelig
Steenskrift ved Malsta i Helsingland, som indeholder et hedt
Slægtregister for Frumunt (Fromund, Freymund), Fisinlfs
(Fé-Sjolfs) Son. i de oldnordiske og angelsaxiske Slægtregi-
OM O 15 KUSK KM I RUTHWKLL. 323
stres Smag. Deri opregnes Freymunds mandlige For-
fjedre til det 12te eller 13de Led. nemlig (som vi mene)
til Sjnllir (eller oldnord. Sjulfr, Sjåifr), der forst hårde
været Eier til den Gaard eller Jordeiendom (land), hvor
Stenen var reist. Dette til en Prove:
MaUta-Stenent ffearne's textus JRoffrn-
sis S. 59.
In fia Barlaf fia vas Fridevnlf.
in fia Supronr fin va.s Frealaf,
in fia Lannsr fin vas Fvidevolr! ',
in fia Fifir o. s. v. fia ras floden.
I Sverrig har man endnu flere Runestene af denne Art.
c) Liljegren 2012 (paa en Dornost paa Fole paa
Gnlland) i et ældgammelt Vidnesbyrd af Sognepræsten og
Sognets Mænd. at Hal visboerne eiede (af/w, havde Ret
til) en Kirkevel, som de havde tilkjobt sig, gjennem Fol-
hoa Gaarde.
ri) Sammesteds 2013. En Steenskrift i Guldbrands-
dalen i Norge., om Ailif (Eilifj ligs Ret til at fiske i Rauku-
Soen. — Hertil lutre forskjellige Erklæringer og Bevidnelser
paa Grændsestene o. s. v.
Det er en Egenhed ved Ruthuells - Indskriften , at
ingen Adskillelse af Ordene findes iagttaget i den (lige-
som i mange ældre og nyere asiatiske Indskrifter). Vi
finde og det samme Tilfælde ved adskillige oldnordiske
Runeskrifter, f. Ex. een, indhugget paa en Steen som er
indsat (til Afbenyttelse ved Murens forste Opforelse. lige-
som mange andre ældgamle her i Norden) i Riigs Kirke-
muur i Ostergotland i Sverrig. Den er uden Tvivl fra
den hedenske Tid, sat af en Fader over hans Son, som
synes at klage over at dennes Lig var blevet plyndret,
og at lian var bleven ombragt ved Trolddom af onde
Kvinder, som havde offret til en af dem dyrket Alf; til -
sidst nævnes Nastrond (Eddas Helvede) o. s. v. (Bautil
013, Liljegren 2028). — Derimod ere Ordene i Stottens la-
tinske Indskrifter adskilte paa sædvanlig Maade. Disse
21«
324 OM OI1EMSKKX I RUTHWELL.
Indskrifter ere (forsaavidt de kunde sees) vistnok fuld-
kommen rigtig læste og forklarede af Dr. Durican. Af
sjeldne, deri forekommende Bogstaver, bemærke vi Figuren,
IH, som upaatvivlelig betyder M, ligesom i flere hrittisk-
latinske Indskrifter fra den tidligere Middelalder. Charae-
teren forekommer meget sjelden eller aldrig paa Fastlandet.
De franske Benedictinere omhandle ikke, i deres beromte
diplomatiske Værk, denne Afændring i Bogstavernes ud-
førlige Historie, og have ikke heller fremstilt den niiiagtig
i de 13000 Former af Capital -Bogstaver som de, i en
anden Afdeling, have meddeelt deres Læsere i Kobberstik;
dog forekomme deri. ligesom ogsaa paa flere Steder af
Værket, lignende Figurer fra gamle angelsaxiske Myn-
ter. Hverken Mabillon, Gatterer eller Schmidt-Phiseldeck
have afbildet denne Hovedart af Figurer for Bogstavet M
i deres bekjendte systematiske Skrifter. Mereau anforer
vor Character som phænicisk (blandt dettes forskjellige
Former af Bogstavet M); visse græske og serviske have
en stor Lighed dermed. Trithemius anfiirtc vel dette
samme Bogstav som frankisk, i det Alphabet. som han.
efter Hunibald, foregav, uden at noget Beviis ellers haves
derfor, at være blevet brugt af en vis Wastbald i et Værk
over Frankernes ældste Historie (see Hickes Grammat.
Fvancotheotisca S. 2-3); men denne Beretning fortjener
vel overhoved at henregnes til de (ivrige apokryphiske,
hvoraf Trithems Polygraphie vrimler. Hickes benægtede
(I. e.) det her omhandlede Bogstavs frankiske Oprindelse,
men antog det for en Rune, hvilken han (blandt latinsk-
gothiske Uncialbogstaver, blandede med enkelte angel-
saxiske eller tydske Runer) havde fundet i den beromte
Lychfieldske (Lichfeldske eller Lightfieldske) Codex, som
menes at være skreven af kymriske Britter i det 7de Aar.
hundrede, altsaa samtidig med vor Rutlmellske Rune-Ind-
skrift (jfr. Wanley Catalogus p. 289-90). Derved kan
man bemærke, at Bogstavet i den selvsamme Betydning
ogsaa findes i en anden ældgammel, formeentlig saxisk
OM OBELISK*! N 1 RlTHVfKLL. 325
eller angelsaxisk Godes fra St. Germaiii ties Pté« , om-
trentlig al* samme Alder (Nouveau Tratte de Diplomatique
Ti II, Tab. XVIII). Den samme Charaeter godes og,
skjondt mest noget uregelmæssigen, anbragt paa de ældste
angelsaxiske Mynter, f. Ex. af Kong Æthelvard i Vest-
saxen, henved 728. Dog forekommer Bogstavet ellers ikke
som Rune, i Worms, Hiekess, John Olafsens, Eekards,
Grimms, Liljegrens, eller andres mig bekjendte alphabe
tiske Samlinger. Dets brittiske Oprindelse er saaledes
uvis • . men hoist mærkeligt er det , at det ligeledes fore-
kommer paa et andet Monument i iSorthuniberland, hvil-
ket Folkesagnet endnu sætter i Forbindelse med dets heden-
ske Tid, efter Archceol. Lond. Vol. X S. 472 o. f. Tab.
XXVI. og hvoraf en Steen med Figurer og Bogstaver er be-
skreven og af hildet af Oldgranskeren Brand. Den fandtes
1 789 ved Alemouth, nær ved Ruinerne af en gammel Byg-
ning, som kaldes W odens clturch (Odins Kirke). Dette
Navn forekommer os som et Beviis derfor, at et hedensk
Tempel fordum har staaet paa dette Sted (ligesom paa
Odinshof — af samme Betydning — i Norge), og Gisningen
bekræftes tildeels af Stenens Billedværk med Slangeknuder.
Udyr o. s. v., som fuldkommen ligner andre fra vort Nor-
dens hedenske Tid. Indskriftens Bogstaver ligne eller ■ de
latinske, skjondt den neppe har været skrevet i dette Sprog;
Characteren HM forekommer der 2 Gange.
Betragte vi Ruthwell- Obeliskens Figurer og Emble-
mer, synes de og tildeels at antyde den festlige Anled-
ning, hvori den blev opreist. I hin Tid forsmaaede Fyr-
sterne, som fodte Krigere, ikke at sammenlignes med
Orne, Ulve, Ravne, Slanger og andre glubende Dyr, og
derfor vare saadanne Mandsnavne almindelige i Xorden.
1) Britterne have vel faact denne Figur (lidet foraudret) lige fra Phæ-
nicieruc. Jfr. Lindberg de inscr. Melitensi lMioen. gr. (18 8) S. 81 l2), 82
12, C, 7) 83(8, 9, 11). De gamle Gallers M siges og at have havt en, paa den
lange Mellcmstreg nær, aldeles lignende Skikkelse, nemlig som et latinsk II
eller som det Phæniciske hos Lindberg 82(4). At Druidernes saakaldle
græske Bogstaver snarere vare, eller mere lignede de oprindelige phsmici-
ske, er hoist sandsynligt.
326
OM OHELISKKiV I RirilWKM.
Kvinderne »askede heller at sammenlignes med gronne
Træer, skjonne Blomster og Frugter. J>et er saaledes
ikke »sandsynligt, at en talrig Afkom af tappre Krigere
og skjonne Kvinder, som i'orud ønskedes Ægteparret, an-
tydes ved hine besynderlige Stamtræer, som fremvises dob-
belt paa hver af Støttens smallere Kanter '.
^ ed Ornen, denne kongelige Fugl, som hviler si< r
paa en Green, antydes vel (efter Omskriften) den aldrende
Offa, som da sogte Hvile for sin Alderdom, efter at have
ai'staaet sine Godser til sin Datter og Svigersøn. Paa
S totten s anden Side forestilles da. ogsaa efter Oinskiif-
ten. den unge Erincred eller Ermenred. som en opreist
staaende Orn , forfin hvilken en menneskelig Figur staaer.
ved hvilken den synes at stolte sig. eller i hvem den
tager fi\t. Betydningen heraf inaa være dunkel for os.
Fuldkommen tydelig er derimod den Cupido , der skvder
en Piil af sin Bue. som sees tinder hint Ermenreds Sind-
billede og ikke kunde andet end være velbekjendt i disse.
Romerne saa længe undergivne Egne; derunder sees og
en Mand, som omfavner en Kvinde, uden Tvivl O Ha og
Aslof elier Oslafe 2 . Parret paa Obeliskens anden Side.
tinder Ofias Navn og Emblem, skal da formodentlig fore-
1) Denne Gisning havde feg fattet, forend jeg- havde lagt Mærke
til Ermenreds og hans Efterkommeres Udelukkelse fra den Hentske Thronc.
Siden er det faldet mig ind, at hine Uhyrer, glubende Dyr og Rovfugle,
som fortære Frugter og Jiloinster, kunde sigte til Usurpatoren og hans Til-
hængere, som opslugte de Ermenred og hans Hustru med rette tilkommende
Eiendomme. lait Fald held er jeg til Dr. Dunraus Mening : at denne Frem-
stilling er skeet with some allcgovical or mythological design. Andre ville
nmelig antage disse Arabesker for aldeles betydningsløse. — 2) Dr. Duucait
amtaler saaledes dette Stykke: the compartment c-ontains ttro persons
in the aet of embraeing, the l'cct however been sep arated from the bodies
by the insertion of a piece of sandstoiie to lill up a vacancy, occasioned
by the mutilatiou of one of the fragments. The legend is altogether ille-
gible. Det forekommer os, at de paa Kobberet udtrykte svage og fon ir-
rede Spor af Bogstavtræk, antyde (paa Pladens hoire Side) Navnet \l(E)ll-
FVCRED (ligesom ovenfor til .-amme Side) og til Venstre (egentligst hoire)
ET (og) OP(V) SL(^) AF(A). Dog kan dette kun gjclde for en Gisning,
ikjondt nogle af Bogstaverne paa Kobberet have en fuldkommen tydelig
F<>rm.
ØM OBKLISHLKN I RLTHWELL. 327
stille Brudeparrets Forældre. Det er sandsynligt, at en
Indskrift har været vedfoiel . som nu er udslettet , inen
mærkeligt er det maaskee, at Bogstaverne OF tydelig
forekomme forst i det ellers mestendeels udslettede Skrift-
fragment til Hoire paa Pladen ; niuelig have da Odas og
hans Hustrnes Navne været anforte (efter NOS) som Guds
Tilbedere (svarende til denne Afdelings næsten heelt læse-
lige Ord ADORAMVS). Dersom det næstfølgende og
sidste skal læses dominion, vilde det Heles, Mening være
Vi Oda og .... tilhede (dyrke) Herren".
De bibelske Forestillinger med deres latinske Over-
skrifter, som ellers sees paa Stuttens begge Sider, kunde
vi her gaae forbi som noiagtig beskrevne af Dr. Duncan
i hans ovenommeldte Afhandling, hvor de latinsk-saxiske
(eller gothiske. endog tildeels græske) Indskrifter rigtig
ere omsatte til sædvanlig Skrift. Det forekommer os dog,
at disse hibelske Forestillinger ikke ere valgte i Flæng,
men at de have (forsaavidt de ikke kunne siges at være
almindelige, eller tilfælles, for Middelalderens christelige
Monumenter) noget Hensyn til Odas (og maaskee tillige
Ermenreds) Jævnet og Begivenheder. Yi tillade os i den
Henseende nogle Gisninger:
Idet vi. ved at opregne Afdelingerne, begynde fra
Pladens venstre (men Obeliskens hoire) Side (som især,
efter vor Mening, hentyder til' Northumberlands Historie),
træffe vi
1) Marias Flugt fra Ægypten med Barnet. Træffende
nok erindrer denne Forestilling os om den unge Odas og
hans Moders Flugt fra Bernicien efter hans Fader , Kong
Edelfrios, Fald.
2. St. Paulus og A(nanias) brække (efter en Legende)
Brodet i Orken. En Ork og et aldeles fremmed Land, med
anden Tale og Sæder, oldtydsk Elend (som senere har
faaet en ganske anden Betydning) ere tit blevne sammen-
lignede. Od'a fandt ogsaa, som landdygtig og fattig, sit
Brod i et saadanf fremmed (Picternes eller Skotternes) Land.
328 OM 0BEL1SKKA I RUTHWHLL.
3. Christus („den retfærdige Dommer") træder paa
Hovederne af tvende Sviin; de fiirste Ord sigte maaskee
til den Retfærdighed, som gjengjeldte Edelfrids Drab paa
Usurpatoren Edwin; de folgende Ord salvator mundi",
og selve Forestillingen, samt Resten af Indskriften, mue-
lig tillige til Northumberlands hedenske Indbyggeres til-
deels med Magt foretagne Omvendelse til Christendom-
men (fra hedenske Uhyrer o. s. v.).
4. Gud Fader, staaende paa tvende Kloder (eller
Rigsæbler, som den aandelige og verdslige Magts Sym-
boler?), fremviser Lammet i sin Haand. Herved erindre-
des maaskee om den retmæssige Kongeslægts Gjenvin-
delse af Herredommet i Northumberland, som tilsidst i
Ro og Tilfredshed byldede Christendommen af Hjertet og
dyrkede den sande Gud. (Overst sees vel Offa og hans
Hustru efter Ovenanførte).
Ved ligeledes at begynde nedenfra paa Pladens hoire
(Obeliskens venstre) Side, der muelig især henpcger til
Kents Historie samt Ermenreds og hans Families Be-
givenheder , fremviser Piedestalen (meget utydelig som
mestendecis udslettet) det hellige Kors m. m. som en al-
mindelig christelig Forestilling. Dernæst sees paa Obe-
lisken 1. Engelen, som viser sig for Maria, af samme Art
som den næstommeldte ; maaskee tillige sigtende til Chri-
stendommens forste heldige Forkyndelse i Kent, men dog
muelig ogsaa hentydende til menneskelige Begivenheder,
som erindre om den Handlings Natur, der nærmest for-
anledigede Obeliskens Reisning. 2. Christus, som helbreder
den blinde Mand, kunde vel sigte til, enten Edelreds, Er-
menreds Farfaders, eller til Fadhalds, hans Faders, Om-
vendelse til Christendommen, som tit er bleven kaldet det
aandelige Syn. 3. Den angergivne Synderinde Maria Mag-
dalena, som toer og salver Frelserens Fadder, kunde vel
antyde den Dronning af Kent, som forst var gift med Edel-
red og siden med Eadbald, fra hvem hun blev skilt ved
OM OBELISKEN I RUTHWELL. 'o2\l
Geistlighedens Indflydelse l . Dog, samtlige disse For-
modninger maae vi lade staae ved sit Værd, men derimod
undersoge, hvad der snarere kan bringes til nogen Vished,
det Steds o«? den Eurns addste Historie, som mest ved-
komme det her omhandlede Mindesimerke.
De ældste Beboere som vi kjende i Dnmt'riesshire
vare de saakaldte Sebjovæ ; deres Egn grændscde til Bug-
ten Ituna eller Sol way fjor den; alle disse Navne synes at
være af scandinavisk-germanisk Oprindelse, ligesom og flere
i Egnen forekommende, f. Ex. Bremen (Brcmenium) og
Korda (Garde?) m. fl. Her have formodentlig de saa-
kaldte Belger, blandede med Britter (Cumbrer) og Caie-
doner eller Picter , meget tidlig udgjort en blandet Folke-
stamme, som sidst i det 1ste Aarhundrede blev under-
tvunget af Romerne. I det 2det og det folgende Aar-
hundrede regnedes de til Mæaternes Land, som henved
370 fik Navn af Provindsen Valentia, og maaskee fiirst
da blev noie forenet med Romernes brittiske Rige , hvil-
ket disse 409 saae sig nodsagede til at forlade. Dog ind-
kaldtes Romerne paa ny af Britterne 421, men 426 trak de
sig, tilligemed dem, tilbage fra Valentia, hvilken de overlode
til Pieter og Skotter, efter at have opfort, eller vel rettere
forbedret til Forsvar mod dem i Fremtiden, den saakaldte
pictiske Mr.ur mellem Solway og Tine (eller Tyne). Dum-
friesshire borte da vistnok til Picternes Land, da de, efter
Bedas Vidnesbyrd (I. e. I, 14) satte sig fast i disse Egne
som Landets Herrer. Det var især i Aaret 426, at de
bemægtigede sig den storste Deel af Valentia. Dog synes
de fleste Britter i denne Provinds ved dette Picternes
Indfald at have tyet til den faste Stad Theodosia eller
1) Om Forestillingerne 2, 3 kunde man og have andre Formodninger,
nemlig a) at de udtrykte det duske eller den Spaadom, at Kong Ecgbcrt maattc
ved Christus helbredes af den aandelige Blindhed, som bragte ham til haard-
nakket Besiddelse af det fra Ermenred ranede Rige, og b) at hans Dron-
ning ligeledes maattc udsone og angre den samme Synd. Denne Anskuelse
kunde især vel passe til Bcg.vndelsesperioderne af Runeindskriftens tvende
sidste Strophe-r.
330 OM OBELISKEN I RUT II WELL.
Alciyd, hvor Romerne vel allerede for havde ansat en
Underkonge (eller skatskyldig Fyrste) som nu Mev uaf-
hængig. Her stiftedes da et nyt Hige, hekjendt under
Navn af Strathclyde, som indbefattede det nuværende Duni-
bartonshire. Renfrewshire og en Deel af Lanerksbire. En
Deel af liine 13 ritter vare vel. som ovenmeldt, af belgisk
eller nordisk Stamme, hvilket adskillige blandt dem fore-
kommende Egennavne synes at vise. Over Dumfriesshire
strakte deres Herredomme sig dog ikke. saa at dettes Ind-
byggere (mnelig blandede med Britter, Belger og ældre
pietiske Indvandredes Efterkommere) snarest mane kaldes
Pieter fra 4"20 af. Det nu egentlige Nortbuniberland ved-
bleve Britterne i nogen Tid at beholde af Navn, men ingen-
lunde i nogen rolig Besiddelse, thi ået hærgedes jevnlig
af de af 02; 1 il indtrængende Pieter 02; Skotter, samt til-
lige af soroveriske Saxer (vel og tiere Nordboer, som Fri-
ser, Danske o. s. v.). 410 maatte de saaledes klage for
den romerske Consul og Feldtherre Aetius. at Barbarerne
dreve dem til Havet, men Havet til Barbarerne; de maatte
da enten omkomme ved Vandet eller Sværdet. Romerne
kunde ikke yde dem den forlangte Hjelp. I denne Nod
greb Kong Vortigérn af Kent til det fortvivlede Raad at
udbede sig Hjelp fra Norden af de danske (jydske) So-
konger eller Vikinger, Brodrene Hengst og Horse, som
med 3 Langskibe havde, som forviste, maattet forlade
deres Fædreland og erholdt af Vortigérn en O ved Ky-
sten til Opholdssted; under det Paaskud. at skalle en
Besætning for den pietiske Muur, som var tilstrækkelig
til at forsvare Britternes Grændser, indkaldte hine Even-
tyrere en stor Mængde Jyder og Saxer, hvilke Anglerne
o. ti. snart fulgte. Ovenfor have vi anfort de Sagn, som
melde, at Hengests Son Erik Æse har udvidet hans Herre-
domme til den pietiske Muur, ved Krigforelsen mod Brit-
ternes hinsidige Fjender, og dette er aldeles ikke usand-
synligt, da et saadant Tog jo var Hovedgjenstanden for
Vortigerns og maaskee mange tiere brittiske Magthaveres
OM OHKUSKK.V I RUTHWELL. 33 i
Anmodning om Hjelp af de jydske Stikonger; ligeledes
have vi bemærket lignende Beretninger om en Række af
Kents Hertuger (Vasaller eller Statholdere) i det gamle
INorthnmberland, hvortil end andre knytte sig om saxiske
Fyrster i hin Periode i de samme Egne 1 . To særskilte
Riger hestode da, i alt Fald, midt i i]et Ote Aarhundrede,
nemlig Deira (Deifryn) og Bernicia (firyneich). Dog ere
vi af den Mening, som grundes paa de ovenmeldte histo-
riske Kjendsgjerninger. at det sidstmeldte Riges (Bryneiehs
eller Bernicias) Herskere og fleste Indbyggere da hestode
af Pieter (blandede med brittiske Belger) men ikke af op-
rindelige Britter (Kymrer eller Vælske). Sokongen Ida 2
(Eoppas Son, og nedstammende fra Woda efter det Oven-
anførte) ankom dertil i Aaret 540 med en Flaade, og en
Hær af Angler fra Danmarks Sonder-Jylland. De fore-
fandt der. efter vor Mening, beslægtede Stammer (af gothisk-
germanisk Oprindelse), nemlig Pieter, og Efterkommere af
de belgiske Britter. vel og indvandrede Nordboer, Saxer
Friser o. s. v. Efterretningerne om Ida ere dunkle, og vi
maae lier lade det staae ved sit Værd , enten om han har
undertvunget indfSdte selvstændige Herskere eller befriet
Kents Vasaller fra Skatvdelse dertil — eller o«; endelisi
om han selv strax har erhvervet sig et lille Rige, og efter-
haanden vundet Overherredømme over andre tilgrændsende
Smaastater. over hvilke 3 eller -1 af hans Sonner o<z flere
angliske Hov din ger i ah Fald senere synes at have vun-
det Herredomme. En af Idas Sonner hed Edelrik; hans
Son Edelfrid kom. som ovenmeldt, til Regjeringen over
hele Bernicien , og tillige senere over Deira , ved at a % gte
en Datter af dets Konure Ælla, Uffis Son. ossaa en Ane-
ler (-J- 588) som i sin Tid (omtrent 559) havde fordrevet
brittiske Fyrster eller kentske Vasaller fra nysnævnte
Rige sondenfor den pietiske Mnur.
1) See herom især Lappenberga Gcschiehte von Engl. I, 12!) o. f. — 2) Nav-
net Mi (i andre Casus Ida) forekommer i Etldacrne; et amlet oldnordisk
So'2 011 OBELISKEN I RUTIIWELL.
Hvilken Mening man end vil antage, angaaende disse
tvende forhen northumbriske Rigers ældste Indbyggere,
maae vi her især lægge Mærke til at nogle Provindser eller
Egne af Bernicien midt i det 7de Aarhundrede kaldtes
pictiske, uden Tvivl af den Aarsag at de, sildigere end
Hovedriget, hleve erobrede fra Picterne, især af Kongerne
Edelfrid, Edvin, Osvald og Osviu. Edelfrid, det gande
Northumberlands seierrige forste Monark, var vel og den
forste som udbredte dets og Anglernes Herredomme over
Annandale og INithsdale, eller Egnene fra Solwayfjorden
til Nilhfloden, som forhen tilhorte Picterne 1 eller i det
mindste vare beboede af dem, skjondt de muelig da vare
undertvungne af den mægtige skotske Konge Aidan, som
havde forenet sig med Britterne i Strathclyde mod Edel-
frio, men faldt i Slaget ved Dægsastan (eller Dægstane) 003.
Edelfrios Overvinder og Efterfølger Edvin , udvidede disse
Erobringer betydelig i det nuværende Galloway , og ellers
mod Norden, til eller forbi Forths Fjord (t/te firth of
Fort/t) paa hvis Bred Edinburg (eller Edvinsborg) stedse
ved sit Navn vil vedligeholde hans, som sin Stifters, Minde.
Osvald og Osviu bevarede og udvidede Edvins Erobringer
for det northumbriske Rige; de vare tilsammen saa betyde-
lige, at de fra 681 skulde udgjore et eget Bispedomme
af Northumberland, hvilket Trumvini blev udnævnt til at
forestaae, og overtog det virkelig; men da Picterne 4 Aar
derefter gjenvandt deres Frihed, dreve de ham ud af deres
Laud tilligemed mange andre af de forhen herskende Ang-
ler, som da ellers hleve enten dræbte eller gjorte til Trælle 2 .
De nævnte Kongers Vice-Konge eller Vasal har deres Bro-
der, Prinds Offa, efter det Ovenanførte været, i det mind-
ste i eller over Annandalen , men rimeligviis dog over et
mere brugeligt IVavu var EiSr , der og kunde skrives Idr efter lignende
Ords Udskrivning i de ældste norsk-islandske Membraner.
1) See Heron History of Scotland I, 24 o. f. — 2) Arehiejriscopus ( Ebo-
racensitt) . . . addidit antistites: Trumvini ad provinciam Pictorum , quæ
tune temporis Anglorum erat imperio subjecta. livda Hist. Eccl. If, 12;
jfr. IV, 20, samt Chron. Sax. til C81 og 685.
OM OIJKMSKKN I RUTHWKLL. 333
langt større District, hvis rette Grændscr vi nu ikke kjende.
At Ruthwell og dets Omegn tilhorte Iiam , indtil det blev
overdraget af liani til hans Datter og Svigerson, have vi
allerede seet, ligesom og at Stedet ligger i et District,
som af Northumherlands Konge blev erobret fra Picter
eller Scotter; tilfældigvits see vi og, at de i det 7de Aar-
hnndrede bleve beboede af Picter, og regnede til deres
oprindelige Land, hvilket vi nu kortelig skulle vise.
I den hellige Cuthberts Levnet, hvilket Beda udar-
beidede baade i Prosa og Poesie, har denne Forfatter op-
bevaret for os en Beretning om hin Helgens Soreise (paa
Sobvay-Fjorden) til de Picters Land, som kaldtes Niduari
eller Nidvari, det oldnordiske Nidverjar, af den ovenineldte
Flod, som i St. Vilfrids Levnet (cap. 58) kaldes fluvius
Nid ab orient c (Northnmbriæ) l . Den maa være gaaet
for sig omtrent mellem Aarene 600 og 670, da ingen Tvivl
kan haves derom at dette Landstrog horte til Bernicien og
var underkastet dets Konges Overherredomme. At det
dog med et særskilt Navn kaldtes Picternes Land, synes
at vise, at de fleste Indbyggere vare Picter, og at det
havde en egen Underkonge eller Lehnshovding. Dette Di-
strict maa have strakt sig fra Nidfloden af (i det mindste)
til Bunden af Solway-Fj orden eller til den pictiske Muur.
Det indbefattede saaledes det nærværende Dumfriesshire,
foruden Nithsdalen (til hvilken Ruthwells Sogn nærmest
grændser mod Norden) ogsaa Eskdalen eller Wauchope-
dalen, samt Annandalen, hvori netop Ruthwell ligger. Alle
disse Navne synes at robe deres Oprindelse fra oldnor-
diske Sprog, især det for Floden Nid eller Nith, hvortil
Norge fremviser et beromt Sidestykke i den Flod af samme
Navn (Nid, Nid, Nith), som flyder forbi Staden Trond-
1) Ad terram Pictorum , quos (qui) Niduari vocatur (vocantur) navi-
gando pervenit. J'ita St. Cuthb. pros. cap. 11 og i den poetiske cap. 9.
Pictorum interea puppi defertur ad oras. Jfr. Gale script, hist. Brit. 1,
85; Lappcnb. Gesch. von Eugl. I, 53. Pinkerton Enqniry, I, 333. Længere
mod Vesten besade Berniciemc ogsaa Galloway, som har udgjort en egen
Provinds til 685, da den erobredes af Picterne.
334 om ohi:liskk\ i ruthwbll.
hjem, der fordum, af Beliggenheden ved deus Munding,
kaldtes Nioaros, og paa Latin Nidrosia.
I Egnene ved Solwayfjordens nordlige Kyster haves
der overhoved endnu adskillige oldnordiske Ord. Skikke
og Indretninger. Vi anmærke især deriblandt: l) Almuens
Saltvirkning paa den ældste nordiske Maade (i Norge, Is-
land og Danmark), som den til vore Dage udfortes i visse
Egne af Jyllands Kyster l . I Ruthwells Sogn er den dre-
vet fra umindelige Tider. 2) forskjellige Fiskemaader, samt
Fiskeredskaber tilligemed disses Benævnelser, som a) tei-
ster eller lister, et Redskab til at stikke Fiske med. er
det oldnordiske Ijostr, danske Lyster, norske Ljoster,
Lyster, b) haaving, hvorved smaa Garn trækkes af Folk
som staac i Vandet, ogsaa brugt i Island, af Gjerningsordet
litiave , norsk (Nordenfjelds ved INio-Floden o. s. v.) hove,
haave; Dr. Jamieson bar viist Ordets svenske og danske Side-
stykker, hvortil maa lægges det norske Hov, ffaav og island-
ske ha.fr, håvr, et saadant Fiskergarn; Det andet Udtryk
hunting kommer vel af det skotske og danske hale (trække).
e) Fiskeri ved det saakaldte ppéknét, ganske det island-
ske pokernet*. 3) I disse Egne brugtes længe (efter Pen-
nants Beretning) Ordet hånd fisting (eller hund/risting, hund-
fastning) for en Art af Trolovelse, hvorved Mand og Kvinde
give hinanden H;ender efter den oldnordiske Skik. og den
derfor brugte, samt endnu i Island brugelige Benævnelse
handfesting (gammel Dansk hånd fesfiring, haandfæstning).
Saadanne Oldtidslevninger, nedstammende fra det skandina-
viske Norden, forekomme os at pege tydelig nok til Solway-
fjordens Bredders nu skotske Indvaaneres sande Herkomst.
Om Ruthwells egen Historie vide vi her i Danmark
kun lidet formedelst Mangel paa tilstnekkelige Subsidier,
af hvilke flere end de her bekjendte sandsynligviis findes
paa Stedet og i dets Omegn. Skotlands Arehiver, samt
I) Den beskrives noie at' Craigh i Sinclairs statigtid.il Account of Scot-
laml, X, 221-222; jfr. Pemiaiit Tour in Scotland 1772, 2 Ed. I, 9II-100. —
?) Gazetteer of Scotland (lHOfi) Arlic Solvvnyfrilh.
OM OBELISKEN I lUTJIWKLL. 335
trykte Værker, som vi ikke have kunnet benytte; tiet lidet
vi vide, meddele vi her:
Efter Stedets forhenværende Præst Herr John Craighs
Beretning (1704) tilhorte Stedet forst Jarlerne af Murray, og
kaldtes da i Diplomer Rt/val. Senere finde vi det skrevet
Reve^ men i de nyeste Tider almindelig Ruthwell. Hver-
ken Cambden eller Gibson ommelde Byen, men den Sidst-
nævnte derimod dens Kirke (1695), hvilken han kalder St.
Ruths Kirke. Denne kvindelige Helgen har Byen da for-
modentlig at takke for sil nyeste Navn l . At Ruthwell
ligger i Pieternes gamle Land . endog kaldet saaledes me-
dens det tilhorte Northumherland. eller Kongeriget Ber-
aieia, troe vi at have viist i det Ovenanførte; det har da
havt et Herresæde eller Hovedgaard, hvor Provindsens
eller Distrietets Lehnshovding residerede, og har saaledes
svaret til saadanne Herregaarde, som Anglerne fra Nort-
humherland ophygte eller toge i Besiddelse paa den Tid,
da de beherskede Galloway. Saadanne findes der næsten
i ethvert Kirkesogn, og kaldes endnu Inglestons (som man
i Oldnordisk vilde have kaldet Enylatun) d. e. Anglernes
Gaarde eller Byer; de ligge langs med Kysten, dog ikke
tæt ved Soen; ved enhver saadan Gaard ligger sædvanlig
et saakaldet boorland (oldnordisk buraland eller burland)
d. e. Bondeland eller Bondejord (see Fieron 1. c. I, 211
o. f.). Da Ruthwells-Obelisken er opreist i den sidstmel dte
Periode, omtrent 050, mene vi at Indskriften er affattet i
Omegnens fleste Indbyggeres, nemlig Pieternes, Oldtids-
sprog, hvoraf ingen Levning af Betydenhed ellers haves:
i det mindste kjende vi intet Sprogmonument, som ganske
svarer til ilet her meddeelte og oplyste; vi tillade os saa-
ledes at kalde dets Tungeraaal: det Pietiske. Sandsynlig-
vis har det dog havt megen Lighed med det almindelige
Northumherlandske i de Dage, som vi maae antage at have
1) Cambden Britannia, edited l>y Gibson, nag. 028. Saaledes liar ogsaa
Ruthskcr eller Ituthskjei- paa Bornholm faaet denne Benævnelse af Rutlis
Kirke.
330 OM OIIRMSKKX i rithwkli,.
bestaaet af en Blanding af Angliske, Saxiske, Frisiske og
Dansk-Norske Elementer.
Vi overlade saaledes dette hele Æmne, hvilket vi have
gjort os al muelig Umage for at oplyse af de Kilder, til
hvilke vi kunde faae Adgang , til noiere Droftelse og Op-
lysning af Northumberlands lærde Historikere og Oldgran-
skere, (en Hodgson, Adamson, Hihhert, W. C. Trevelyan
o. fl.), som ved deros Arheide og Granskninger alt have
udbredt saa meget Lys over Fædrenes Minde, Færd og
Bedrifter , ; hvorhos vi vove at haahe, at Gjenstanden over-
hoved vil vinde nogen Opmærksomhed hos de talrige Dyr-
kere og Yndere af hele Storbritanniens ældste Historie,
som nu seer en klarere Fremtid imode, især ved forenede
Bestræbelser af udmærkede Lærde, som ere kaldede af
Kongen og Folket til Rigets samtlige indenlandske Min-
desmærkers, saa pragtfulde, som kritisk drøftende, og mu-
ligst fuldstændige Udgivelse. Have vi end ikke fuldkom-
men naaet det Maal, hvortil vi især have sigtet, vil dog
vistnok enhver Sagkyndig undskylde Forsiigets Feil og
Mangler, ved de Vanskeligheder, som en fuldstændig Læs-
ning og Forklaring af det nyere Storbritanniens ældste ori-
ginale Sprogmonument, i en hidindtil ukjendt og ellers for
længst undergaaet Dialekt, samt i en dertil svarende,
nu ligeledes næsten ubekjendt Skriftart, naturligviis maa
medføre.
1) Til Underretning for nordiske Læsere tilfoie vi her, at af disse Lærde
er Dr. Hodgsou (foruden forskjellige lærde Afhandlinger og gode Udgaver
af engelske Oldskrif(cr) især bekjendt af sin meget udfdrligc, endnu ikke
fuldstændig udkomne History of IVorthumberland; Adamson har, blandt
andet, noie oplyst Northamberlands gamle Kongerække, og beskrevet dets
gamle Mynter; Dr. Hibbert, nu bosat i York, forhen horende til Northum-
berland, er især bcromt for sin herlige Beskrivelse over Shetlandsøerne,
samt deres og Orkcnoerncs gamle Monumenter, ligesom han og nu arbeider
paa et Værk over Skotlands og Englands gamle Mindesmærker. \V. C. Tre-
wclyan til Wallingtou (der og har givet gode Efterretninger om Færderne)
har ved forskjellige Afhandlinger bidraget til at oplyse Northumberlauds
Oldtidsminder (saavelsom og dets physiske Beskaffenhed og IVaturfrembrin-
gelser o. 8. v.).
337
-
<
—
O
o
o
K
U
O
c
o
<
Ed
6=3
es
u
•£4 OD
'b ^
s. S
.SS
u ti
'S ?
C"*
o
s
O
-
O
»O
O)
S
■-
u
-
s
o
S
-
B
O
C
u
e
-
b
O
W
u
. —
i-
2
bl
es
a
^
es
-=
o
j©
ES
a
^
—
"ss
S
Te
H-
. fe c
bl
w
-=
-
« — j_
•2 C ^
*** -• ^
b, ~ u
•S "3 s
"S c* s
■B "T ^
"S'S •
-c © *H
I« .
SS
s fe£"5
tæ S"
r- Cj
ri C "
~ r b
JO "C
"7! ^
£ s
»o
-
»c
et
c
B
r^r>
bi
il*
«••© -
"S * J5
« e T
fcc e *~
« ftq ^>
B '
s — •«■»
c «s
-_- »*■ ^
. ?. "S
et ^;
i w a
*** s »■*
C B «3
EC"
b> -~
b
ss
■o
*5d
■s
►S,
•B
fcc
-
B
•>■>
338
reskrivet.se over nogle mindre fund ae
MÆRKELIGE OLDSAGER: ved Oldsag-Oowmittekk
C. ET UDMÆRKET FUND, MEST AF BRONCE-SAGER,
VED CATIIARINEXIIOF I LIFE AND.
V kd Hr. Over-Directionsraad von Rennenkampff til Hel-
met i Lifland har Selskabet modtaget Efterretning om
nogle Oldsager -, som ere rundne paa Godset Catharinen-
hof, l£ Miil fra Slottet Erla . 12 Miil i lige Retning mod
Ost fra Riga. De opgroves af en, 40 Skridt lang og 30
Skridt bred, flad Gravhoi, som indeholdt en Mængde Grave,
hvori der laae Skeletter af Lig. der ikke havde været for-
brændte. Pladsen var omlagt med Kampestene, opstablede
paa hinanden, dog muelig tilfældigviis , da man der i Eg-
nen netop paa samme Maade pleier at samle Stene, naar
man agter at bygge et Buus. lovrigt var Gravhoien. lige-
som hele Omgivelsen, bedækket med svær Skov.
Da disse Oldsager stemme overeens med Sager, som
man har fundet i Sverrig og Danmark, troe vi at burde
henvende Opmærksomheden paa dette Fund og i Særdeles-
hed paa de Stykker, der kunne tjene til at oplyse, hvad
man ofte har fundet ufuldkomnere i vore Lande, og som
man maaskee endnu længe blot vil linde hos os i utyde-
liire Éxemplarer o<j i Fragmenter, som let kunne mis-
forstaaes. De her fundqe Sager afgive et klart Reviis
paa den Overeensstemmelse, som der endogsaa i temme-
lig langt fraliggende Egne lindes imellem Oldsager, der
henhore til de ældre Perioder, hvilke, lignende hinanden i
Henseende til Gjenstande, dog i de torskjellige Egne falde
i ganske forskjellige Tidsaldere: thi enhver opmærksom
Iagttager vil sikkert have bemærket, at de ældre Perioders
Arbeidsmaade. Smag og Indretninger vist ere forblevne
længere i Brug i Egne. der have ligget udenfor Folke-
vandringens almindelige Sfrom eller en tidlig og idelig Re-
FUND VFD CAT1IAK1NKXH01 I L1FLAND. 330
rorelse med niere civiliserede Naboer. Dersom man nu
med de fleste nyere Forfattere antager, at Asernes eller
Asadyrkernes, de saa kaldte nordiske Gothers Indvandring
til Norden er skeet igjennem Tydskland over Jylland, da
var det vel ikke usandsynligt, at Strommcn maaskee kun
lidet har herort de Egne, hvor disse Sager ere fundne, og
at man sandsynlig der langt senere end i Norden er ved-
bleven at beholde de ældre Former. Som et mærkeligt
Beviis paa, hvor længe især Almuen kan bibeholde gamle
Indretninger og Sædvaner, og det netop i den Egn, hvor
disse Oldsager hore hjemme, kan, uagtet det ikke staaer
i Forbindelse med dem, anfores, at man endnu i den
svenske Kon^c Carl den Elleftes Tid fandt det fornodent
der ved en alvorlig Forordning at bestemme, at man skulde
afholde sig fra at begrave de Afdodes Lig i Lunde og
gamle Begravelsessteder, men at alle uden Undtagelse
skulde begraves paa Kirkegaardene.
De i ommeldte Gravhoi fundne Sager, som vi nu ville
omtale, synes deels at stemme med Nordens Btonce-Tids,
deels med dem som henhore til dens senere hedenske Periode.
Et Slags runde Ringzirater, der netop tindes anhragte paa
Nordens ældste Metalsager, sees ogsaa paa flere af disse. Om
deres Overeensstemmelse med det Ældre vidner derhos den
oiensynlige Umage og meget Arbeide, der er anvendt paa
at undgå ae enhver Lodning. Som bekjendt, bevaredes i
Grækenland, og forevistes længe de Stykker, hvormed man
antog Lodning begyndt, og som holdtes for at være for-
færdigede af Opfinderen selv. Derved er ogsaa at he-
mærke, at disse Arheider i Henseende til en noiagtig Ud-
forelse og kunstmæssig Behandling ikke synes at kunne
staae ved Siden af de bedre i nordiske Gravhoie fundne
Bronce-Sager, hvilket enten maa have sin Grund i, at man
i hin Egn har staaet paa et lavere Trin af den dertil for-
nodne Kunstfærdighed, eller ogsaa at Sagerne henhorc til
en anden Periode. Naar man bliver bekjendt med en storre
Mængde af forskjellige saadanne Gjenstande, som ere fundne
•>•>«
340 FIND VED C ATHARIXKMIOK I LIKI.WI).
i disse Egne. vil man med storre Sikkerhed kunne afgjore.
til hvilken Periode af den forehristelige Tid de rimeligst
kunne henfores. Man maa glæde sig ved at erfare , at et
Selskab hår dannet sig i Riga for Samling og Oplysning
af de fædrelandske Oldsager; ved dets Bestræbelser vil for-
haahentlig saaledes med Tiden kunne ventes Oplysninger fra
Egne, der ere meget vigtige for Kundskaben om de nor-
diske Oldsager, men hvorfra man forhen kun har havt
faa og ufuldkomne Beretninger, ja om Oldsager fra Hedenold
saagodtsom ingen. Vi have allerede antydet, hvor oplysende
de kunne blive os med Hensyn til de ældre, og hvor vigtige
hlive disse Egne os ikke med Hensyn til de vnere Perioder.
Der kan ingen Tvivl være om. at den almindelige Vei fra
Norden til Constantinopel er gaaet forst over Bornholm eller
tiidland, og derfra til Landene paa den sydligere Side af Oster-
soen og landveis tildeels med Floderne indad. Saavidt man
har kunnet spore, synes den .rid re Vei, den nemlig der har
hragt de sassanidiske Fyrsters og de ældre cufiske, samt
de tidligere hy/.antinske Keiseres Mynter til Norden, at være
gaaet ostligere end den senere; det var ogsaa naturligt,
at man snarest paa en ostlig Vei vilde erholde orientalske
Mynter. Derimod synes man omtrent ved Knud den Sto-
res Tid, og kort forud, at være gaaet igjennem det nu-
værende Storhertugdomme Posen ; dog det er mueligt at
man paa samme Tid har havt flere Veie; men hvorledes
dette end har forholdt sig, bliver dog den her omtalte Egn
een af dem. gjennem hvilke Veien efter al Rimelighed er
gaaet. I en endnu senere Tid finde vi den at være Skue-
pladsen for Korstoge, som foretoges her fra Norden, og
\i ville ikke glemme, at store Partier af den længe beher-
skedes af danske Konger og at dens Geistlighed stod i
den noieste Forbindelse med den danske.
Vi ville nu gaae over til nærmere at betragte de vig-
tigste ved Catharinenhof fundne Sager.
Et HovrmsMYKKR (Tab. VII Fig. I). Det er i den
senere Tid blevet bemærket, at flere Slvkker. hvis Bestem-
FUND VRD C ATH\RI\K.\H0K 1 LIFLAiND. 341
melse man liar liavt Vanskelighed ved at forklare, have
været brugte som Haarpyivt. At Nordboerne have sat
stor l'riis paa smukt Haar, er vel bekjendt; at de have
pyntet det paa mange Maader, vil upaa(vivlelig mere og
mere opdages. Som et i sit Slags vigtigt Bidrag til Kund-
skab om Haarpynten ansee vi det her fundne. Man kan
saa meget mindre tvivle om dets Bestemmelse, da man
paa Godset Altkatzenau i samme Egn fandt et lignende
endnu siddende om en Hovedskal og saae paa denne Mær-
ker af Rusten. 1 vort Norden har man oftere fundet Styk-
ker, udzirede med hængende Zirater, som ligne de herpaa
anbragte. Naar man tænker sig dem blanke og af Gul-
dets Farve, vilde netop deres Bevægelighed, og derved
frembragte forskjellige Retninger, være skikket til at op-
fange Lysstraalerne , saa at de vilde bidrage til at Smyk
ket glimrede, især naar Bæreren bevægede sig. Ogsaa
lindes de paa samme indslaaede Ringzirater paa mangfol-
dige af de nordiske Oldsager. Man kan see at Sineden,
som har forfærdiget denne Bing. har sogt at undgaae en
hver Lodning, thi ikke en eneste findes paa det hele Stykke,
men han har ved Nitninger og ved at lægge deu ene Ende
langt over den anden sogt at hjelpe sig. .
Spkadkr (Fig. 2 og 3) af en Art, af hvilken man
ogsaa har fundet lignende i nordiske Gravhoie l . De skulle
ikke være ulige dem. som endnu bruges af Esthlænderne
og Finnerne, for at holde Skjorten sammen over Brystet
kort under Halsen. Fig. 3 synes at være noget yngre,
og de i Norden fundne Spænder af dette Slags ere af
Siilv og henhore til Hedenoldens senere Perioder.
Haaxdlkdsri\gu (Fig. 4-5); den forstc ligner mere
de ældre nordiske; Ziraterne paa den anden ere derimod
netop de samme som paa nogle Sfllv-Haandledsringe af
et nylig gjort Fund ved Vaalse paa Falster, der af de i
samme værende Mynter skjonnes at heidiore til Slnt-
1) .Man Humnicitligno I Kx. Liljegreuti og Hnuiiun' Foritlemniiigar Tab,
7 iio. 2.
342 FUXD VED CATIIARINKMJOF I L1FLAXD.
ningen af det 10de Aarhundrede, hvilke Ringe dog ere af
noget bedre Forarbejdning. At disse Ringe have været
brugte om Armen er tydeligt af at den ene er funden om
Beenpiberne af den boire Underarm, paa hulke den endnu
bar efterladt sig en gron Ir paa det Sted, hvor den har
siddet paa Liget, nendig nær nede mod Haandledet. Ogsaa
Fragmenter at Spiralarmhaand, aldeles af samme Art som
de nordiske, ere i dette Fund.
En Spiral -Fingerring med indslaaede Ringzirater
(Fig. 0); den er ikke meget noiagtig ndarbeidet. Skjondt
man ikke kan tvivle om dette Stykkes Bestemmelse, he-
styrkes Meningen om denne end ydermere ved at det er
fundet paa selve Fingerbenet, hvor det ligeledes har efter-
ladt en gron Rust. I Henseende til Ziraterne stemmer
det med Hedenoldens ældre Sager.
Glasperler, hvoraf en stor Mængde fandtes, blandt
hvilke nogle af de kunstigere, saasoni en gron spiralcylin-
derformet og enkelte af Glasmosaik, alle af selvsamme Art
som nogle man har fundet her i Norden, især paa Born-
holm, dog Mosaikperlerne ikke saa smukke som de her
fundne, i (ivrigt formodentlig stammende oprindelig fra
samme Egne som de nordiske.
Et Orensmykke (Fig. 7). Ogsaa paa dette Stykke
sees det at Lodning ikke har været anvendt, da Forfær-
digeren har hjulpet sig ved blot at sammenhoie Traaden
ligesom ved Fig. 1. I den store Ring ere som Zi rater
anbragte tre Hugtænder af en ung Maar. Endnu fandtes en
meget storre Tand, formodentlig en Bjornetand, hvori en
Metalring var anbragt, saa at den synes ogsaa at have
været baaret hængende. Det er en bekjendt Sag, at vilde
Nationer ofte bruge Dvretænder som Prydelser, som Amu-
leter eller som Tegn paa en heldig Jagt. Capt. Ross
fortæller saaledes f. Ex. om Eskimoerne i Boolhia paa
Amcricas Nordkyst at de bruge Orensmvkker med ihæn-
gcnde Rævctænder.
Fl'IVD VED CATHAKINENHOF I MFLAND. 343
Fig. 8 viser et Slags lange tynde Spiralkr, hvoraf
man har fundet aldeles lignende, og endnu tyndere, i nor-
diske Gravhoie. Man seer at de ikke have været længere,
end den forestillede. Inden i dem ere endnu Levninger
af en Snor. De ere elastiske, og have uden Tvivl været
adbragte som et Slags Halshaand , maaskee mellem Perler.
Under Fig. 9 fremstilles et Stykke af E.\ trksnoet
Metaltraad, der i begge Ender danner Oskener, og sand-
synlig ved at sammenboies har tjent som en Ring. Paa
den sees heller ingen Lodning, men man har alene 0111-
dreiet Traaden ved hegge Ender tæt nedenfor Oskenerne.
Diametren er 8^ T., naar den er hragt i Runding, men
det er mueligt at den i det mindste tildeels har været dob-
belt opviklet; har dette ikke været Tilfældet, har den rime-
ligviis vårret brugt om Livet.
Samtlige her afbildede Metalsager ere af en lys Bronce
og ikke meget angrebne af Ir. Formodentlig har Grav-
hoien været dannet af tor Sand, thi man fandt endogsaa
Levninger af Klædningsstykker, paa hvilke man kunde
skjelne forskjellige Farver. Toiet synes at være af Uld,
og Vævningen temmelig grov.
D. EN FIBULA, HVORPAA EN INDSKRIFT MED ANGEL-
SAXISKE RUNER, FUNDEN I EN GRAVHOI
I SJÆLLAND.
X Nærheden af Landsbyen Himlingoie i Bjeverskov Her-
red under Stiftet Yalloe findes en stor, men dog ikke meget
hoi, naturlig Banke, omkring hvilken ligge flere af de sæd-
vanlige runde Gravhoie. Allerede for en Deel Aar siden
havde man bemærket, at denne Banke fornemmelig bestod
af Gruus, som var tjenlig til Veifyld; man begyndte da
der at udgrave dette Materiale, og nu er Banken det sæd-
vanlige Sted, hvor Bondorne fra den nærmere Omegn hente
Gruus. Eftersom man kom længere ind i Banken , blev
dens for s te naturlige, dog maaskee ved Kunst noget efter-
344 ET SP.EXDE MED ANGELSAXISK RUJiE-lJMDSKRlFT.
hjulpne, Skikkelse mere og mere utydelig ; imidlertid synes
det at den omtrent paa Midten har havt en lille Forlioi-
ning. Tilfældig bemærkede een af Arbejdsfolkene, som
hentede Gruus fra denne Banke, ved at kaste dette op
paa Vognen, et svært Metalarnibaand , som senere erfare-
des at være af massivt Guld; en anden fandt ligeledes
ved at læsse Gruus op paa Vognen et Drikkehorn af Glas og
liere sjeldne Sager fra Oldtiden. Dette vakte iiaturligviis Op-
mærksomhed; Curatoren for Valloe, Geheime-Statsminister
Greve A. W. af Moltke til Bregentved begav sig selv til
Stedet og lod i sin Overværelse foretage flere Udgravnin-
ger, ved hvilke dog kun fandtes hensmuldrede Træstyk-
ker og Fragmenter af nogle Skeletter. Imidlertid har den
Opmuntring, som han gav Bonderne, bevirket, at man nu
i flere Aar jevnlig har fra denne Griiusbanke erholdt meget
mærkelige Oldsager; og da det har Udseende af at man
lier er stodt paa et almindeligt Begrav elsessted fra Heden-
old, haabe vi at Fremtiden endnu vil bringe os meget fra
dette Oldtids Skatkammer, der imidlertid, ligesom det ofte
gaaer med Fund af Oldsager, synes mest ved blotte Til-
fælde at ville frembyde sine Skatte.
Ved en anden Ledighed vente vi at kunne give en
udforligere Udsigt over de mange og udimærkede Oldsager,
vi allerede have erholdt fra dette Sted. af hvilke en Deel
fortjene tillige at fremstilles ved Afbildninger. Her ville
vi, som en Pi o ve, henlede Opmærksomheden paa et af
de mærkeligste i den senere Tid derfra modtagne Styk-
ker. Den ziirlige Fibula, som vi have ladet afbilde Tab.
VII Fig. 10, er forfærdiget af en Metalblanding, og saa-
vel paa Forsiden som paa Bagsiden overlagt med meget
tynde Solvplader, fæstede til den indre Metalkjerne med
Solv nagler, der have runde fremstaaende Hoveder af Ud-
seende omtrent som Knappenaalshoveder. Paa Fersiden
ere Solvpladerne udpressede i et Slags Zirater samt, paa
?>aglehov ederne nær, forgyldte: og i Belægningen ere lire
blaae Glasflusse indfattede, de tre af disse i den halvrunde
KT SPÆNDE MED ANGEL8AXISK RUNE-INDSKRIFT. 345
Plade, som egentlig er anbragt for at dække eller skjule
den dobbelt oprundne Solvtraad, der ender sig i cu Naal,
og giver Spændekraft til denne; den fjerde og storre Flus
er derimod anbragt længere nede paa selve Spændets Hoved-
stykke. Hvad der især gjor dette Stykke mærkeligt, er
en paa- samme anbragt Indskrift. Paa Bagsiden lidt neden-
for den Osken, hvori den omtalte Naal blev indlagt, om-
trent som paa vore nuværende Brystnaale, bemærkedes
ved Spændets forsigtige Reengjoring, at der paa dette
Sted var i den tynde Solvplade med et skarpt Instrument
indridsede følgende Runer af den Art som man har kaldt
angelsaxiske (om hvilke vi henvise til den her foran ind-
forte udforlige Undersdgelse) : WFR.fi &. s o»» vi ville
forklare ved DORIS O eller f>!)RIS 6, efter sædvanlig
Skrivemaade, da D, D og f> samt R og S, ligesom
ogsaa O og A, tit forvexles i den ældste nordiske Skrift:
t>oRiR v, d. e. tl Thorer eier (Smykket).'' Da Irren kom
af, bleve Trækkene mere tydelige, og have Udseende af
ikke at være indgravede af den meget duelige Forfærdiger,
men derimod af Besidderen, hvilket ogsaa Indskriften lader
formode. At Begravelsesstedet, hvor denne Fibula fand-
tes, er hedensk, sees tydelig af de Skeletter man der
fandt, ligesom ogsaa af Metalsier, Guldsmykker, Perler
og andre derfra modtagne Oldsager, aldeles af samme Art
som dem der ere fundne i hedenske Gravhoie. At man
ved ehristelige Begravelser skulde have nedsat saadanne
Sager som Drikkehorn, Bægere og Pokaler, kan derhos
ingeu Rimelighed have for sig. Den Smag, hvori de her
fundne Sager, af hvilke en Deel ere af Glas og andre af
Solv, ere forarbejdede, hentyder paa den senere, dog ingen-
lunde bestemt paa den allerseneste Periode af Hedenold,
og vi feile vist ikke ved at antage den Fibula, hvormed vi her
have gjort vore Læsere bekjendt, for at være nogle Aarhun-
dreder ældre end Christendommens almindelise Indforelse her
i Norden, og at fremstille den som et Tillæg til de mange
340 ohk\lokm;k af huoivck.
Beviser, der efterhnanden opdages, paa Runernes Brug i
Norden i den hedenske Tid.
E. ET PAR ORENLOKKER, FUNDNE VED NIMTOFTE
I JYLLAND.
JL Forbindelse med flere Oldsager med Kjendemærker paa
at være fra Hedenold, erholdt man forrige Aar fra Nim-
tofte So«;n i Nærheden af Banders en Art Kvinde-Smyk-
ker, som man hidtil, saavidt os bekjendt, ikke har fundet
i den hedenske Tids Grave; det er nemlig et Par Oren-
lokker, den ene fuldstændig, den anden kun i Frag-
menter, paa hvilke vi have troet at burde henvende vore
Læseres Opmærksomhed, da de give et Begreb om
dette Slags Smykker, saaledes som Kvinderne uden Tvivl i
Hedenskabets sidste Tider her i Norden bare dem. Tab.
VII Fiu;. 11 vil man finde dcu ene afbildet, som man for-
anlediges til at sammenligne med det paa samme Plade
fremstillede, ovenfor S. 342 ommeldte, Orensmykkc,
der horer til det Liflandske Fund, og skjonnes at være
raaere i Henseende til Smag og Forarbeidning. De ved
Nimtofte fundne vidne derimod om en hoiere Grad af
Kunstsmag og Kunstfærdighed. De ere af en ganske egen
Indretning; Ringen selv, som har været anbragt i Oret,
er af Solv og oval. Paa Bagsiden er et lille Charnier
anbragt, og paa Forsiden er den ene Ende af Ringen
boiet ind under den anden omtrent som paa Damernes
nuværende Orenringe. Paa Ringen sidder foran en lille
Osken, hvori to Perlekjeder, og bagtil er ligeledes en
Osken med to Perlekjeder, hvilke fire Kjeder forneden
forenes ved fire stime Perler, der tillige have tjent til som
Vægt at holde Kjederne i en lige Retning. Perlekjederne
have nogen Lighed med dem som findes anbragte paa
den sjeldne Vægtskaal, som er afbildet N. T. f. O. B. 1,
S. 403, men de ere slebne i Kanter og ere af en Metal-
blanding der maa have seet ud som Guld.
i ye»!S<»i,i» AF \aiuj %\<;i:\i:
1S3G-1S37.
Side
1. Udsigt hver de trlilstc Toge fra Norden lil Irland;
af N. \l. Petersen 1.
2. Om do gamle Nordboers Bekjendtskab med don pyre-
næiske Halvne; ved E. C. Wérlaoff 18.
3. Om Beliggenheden af det gamle Grenland, Grenmar,
og andre Steder, som i Oldskrifterne nævnes i For-
bindelse dermed; af P. A. Mmuli 62.
4. Udsigt over den norske Dronning Gnnhildes Levnet;
ved Bf. M. Petersen 80.
5. Undersokning af metallmassan i några fornlcmningar;
af Friherre Jacob Berzelias 101.
6. Om Klostersagn i Almindelighed og i Særdeleshed
om Jomfriiklosterct ved Skaarup i det nordvestlige
Fycn ; af L. S. Vedel-Simonsen , 108.
7. Antiquariske Efterretninger fra Grimlaud; redigerede
af C. Pingel 122.
8. Beskrivelse over tvende Fund |>aa Ringerige i Norge af
Oldsager fra Hedenskabets sidste Periode; ved R. Keyser.
A. Fund i en Hiii ved Gaarden Veien i IVorderhaug Sogn . 1 12.
II. Fund i en Hiii ved Gaarden Sæt rang i Hang Sogn, IVor-
derhaug Præstegjeld 151.
9 Bemærkninger om et Fund af et mumieagtigt kvinde-
ligt Lig i en Mose ved Haraldskjær i Jylland; ved
Oldsag -Cominitteen 159.
10. De Danskes Toge til Venden , en historisk Fremstil-
ling af N. M. Petersen.
Forste Afsnit: De Vendiske Folk 177,
Andet Afsnit: Vendiske Steder 202.
(Fortsættelsen folger i een af de næste Aargangei.
11. Om Obelisken i Ruthwell og om de angelsaxiske Ru-
ner, af Finn Magnusen 213.
12. Beskrivelse over nogle mindre Fund af markelige Old-
sager, ved Oldsag-Cnmmitteen.
A. Oxebeen, fordum brugte til Skiiiter i Holland og i Norden 173.
li. Et Jironce- Instrument., fundet paa Irland 175.
C. Et mærkeligt Fund, mest af Hroncc-Sager, ved Ca thar in en-
hof i Lifland 338.
I). En Fibula, hvorpaa en Indskrift med angelsaxiske Ituncr,
funden i en Gravhoi ved Himliiigoic i Sjælland 3 13.
E. Et Par Orenlokker af Broncé, fundne ved Mmloftc i Jj Iland 310.
i »SIGT o% i:it itomti u i \t i i itvi
Jfr. Side
Tab. I. JlLort over Irland efter de oldnordiske Beret-
ninger 1-17.
Tal). II. Kort over det gamle Grenland i Norge . . 62-79.
Tab. III-IV. Afbildninger af Oldsag-er fra Hedenska-
bets sidste Periode, fundne i Gravhoie ved Gaar-
dcne Veien (Fig. 1-17) og Sætrang (Fig. 18-30) paa
Riugerige i Norge 112-158.
Tal». V. Afbildninger af Klædningsstykker in. v. fundne
paa det af en Mose ved Haraldskjær i Jylland op-
gravne mumieagtige kvindelige Lig (Fig. 1-5), saiut
til Sammenligning af Toier fundne ved Bjolderup
i Slesvig (Fig. (i) og i ovenmeldte Hoie paa Ringe-
rige (Fig 7-9) 159-173.
Tab. VI. Kort over Vindland eller Venden efter old-
nordiske Beretninger 177-212.
Tab. VII. Afbildninger af adskillige Oldsager af Bronce,
fundne ved Catbarinenhof i Lifland (Fig. 1-9), samt
det ved Himlingoie fundne Spænde med en angel-
saxisk Runeindskrift (Fig. 10), og af den ene af de
ved Nimtofte fundne Orenlokker af Bronce (Fig 11) 338-3 Hi.
/ Textem, findes indsatte f digende Afbildninger :
S. 117 Grundtegning af Jomfruklosterct ved Skaarup i det
nordvestlige Fyen.
S. 137 Grundtegning af en oldnordisk Ruin i Fiskefjorden paa
Gronland.
S. 143 Afbildning af en Urne af brændt Leer heuborende til
det Veienske Fund.
S. 150 Afbildning af en Skive benborende til samme Fund.
S. 151 Grundtegning af Gravkamrene i Hoien ved Sætrang.
S. 1(53-161 Afbildninger, benborende til en microscopisk Under-
søgelse af Toistoffet af de i Mosen ved Haraldskjær fundne
Klædningsstykker.
S. 174 Afbildning af Oxebeen, brugte til Skoiter i Holland.
S. 176 Afbildning af et Bronce- Instrument , fundet paa Irland.
S. 2f»6, 271 Afbildninger af Ru tb well s Obeliskens Topstykke.
INDHOLD AF AARGAiNGEN
1837.
Side
1. De Danskes Toge til Venden, en historisk Fremstilling* (med
Kort, Tab. VI.), af N. M. Petersen 177.
2. Om Obelisken i Ruthwell og om de angelsaxiske Runer ; af
Finn Magnusen 243.
3. Beskrivelse over nogle mindre Fund af mærkelige Oldsager;
ved Old^ag-Committeen :
C. Et udmærket Fund, mest af Broncc-Sagcr, ved Catharinen-
hof i LiHand (med Afbildninger, Tab. Vil. Fig. 1—9) 338.
D. En Fibula, hvorpaa en Indskrift med angelsaxiske Runer,
funden i en GravhOi i Sjælland (Tab. VII. Fig. 10) . 313.
E. Et Par Orenberlokker , fundne ved Nimtofte i Jylland
(Tab. VII. Fig. 11) 346.
• Denne historiske Fremstilling af de Danskes Toge til Venden er oversat paa
Tydsk af Baron Dirrkinck - Holinfeld , for at indfores i det forste Hefte a!
Selskabets Memoirer , der snart kan ventes udgivet.
ib I
I I, .\ V. 'I I,
: ,;: f
l( c s a \ E r I i:
J
lu -l.l'io.-.V
i b&erd
1837
I MJMJrøB
//(<■({ ('///////f/f VU/( ■
tarteAuKJC , :\U j/H
Ilt £ i
r„nr,.v,.sa. n-Si 'Mi«
V I K I X
Æåfcujarjioid
?>Jiu. a Gnirrti etter mterkvtitft Sted. "t J>'rrl:e
20' jo' .i"
/y//.\r h/-.r/'-\.-. A.rm/s/sa/is Srtmdst
JO' *f jo' 20 . 20 '
-■ I - I I '■ < 1. i -t- r
1
■
\ «
■ t
=.-<
'.
i M
■MV*
1
'■lztZ7*tfx."':.i\
J
I
/ f tf t§ (§ ^*#-.^*f r "J
i
v
GETTY CENTER LIBRARY
3 3125 00689 9476
.* i '
C*i«
&».*■;:*
. *****
* /v~
^»^»4
>*"%"*¥**-
.
JUg^fi
Si ..
•
:-* tp^v^
feaSj
flj&Øfe
*
j**ifi *i>
■
_
SKI
♦>v*4j
1 V - *&
r,i »■ XL
r '
w
3fc
lir' ^i^
tf* i
i
* >
3
■ *****
é'»JH L«l
P %£
-p-+~t-\
. fr
*>-**